klar, parat, skolestart: svampe/mandelfrikadeller
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in frokostretter, pålæg, rejser
.
på tur til Dracula-land
Kan du gætte hvor jeg er henne i verden i denne uge?
.
det ligner farverige Indien
Et kig ind i en af de mange gyder afslører en frodig blomsterhave i den inderste gård.
.
meeeen ….
… her er en maskine til parkeringsbilletter. Så Indien kan det bestemt ikke være. Sådan en har de vist ikke hørt om derovre. Kvinderne har heller ikke sari på.
.
… det kunne også være Marokko
… det er nemlig også et af mine yndlings-farverige lande.
.
men faktisk er jeg i en europæisk middelalderby
Er der noget som smukke gamle tegltage? Tagene her knejser i den rumænske middelalderby Sibiu i området Trannsylvanien. Og hvis Trannsylvanien får en klokke til at ringe, er det nok fordi det er her, vampyren Dracula holder til. For at sige det som det er, er jeg på vej til hans slot uden for byen Brasov. Gys og gru …. jeg håber det bedste. Jeg spiser masser af hvidløg, så jeg håber, det går godt. Desuden mener en af mine venner, at vampyrer ikke bryder sig om vegetarblod. Faktisk er jeg bange for, at det er lige netop modsat.
.
Sibiu – en malerisk perle i Karpaterne
Tre ringmure omslutter middelalderbyen, der blev grundlagt af Hermann fra Nürnberg allerede i det 12. århundrede. Og området har indtil nyere tid altid været beboet af hovedsagelig tyskere, mest saksere. Byen har da også tidligere heddet Hermannstadt efter byens grundlægger.
Vil man opleve en pittoresk og malerisk by, der har bevaret meget af sit middelalderlige præg, er Sibiu et besøg værd. Byen var i 2007 kulturhovedstad, og det betød, at den gamle by blev renoveret, så borgerhuse, kirker og pladser stadig stråler som en nyslået femkrone.
.
.
i Sibiu – tidligere Hermannstadt
En kvinde fra landet er kommet til Sibiu og leder efter kunder til sine nyhøstede brombær.
.
en trannsylvansk og vegansk burger
Ja, man kunne måske nærmest kalde denne burger for trannsvegansk! Når jeg nævner den, er det, fordi jeg spiste den forleden på en restaurant, der havde et righoldigt menukort – med adskillige vegetariske og veganske retter og altså også denne veganske burger, der var lagt sammen med to frikadeller, grønt, tofu”bacon”, “ost” og ketchup.
Atter måtte jeg sukke dybt ved tanken om de danske restauranter, der endnu ikke har forstået at verden er ved at ændre sig. Jeg oplever tit på mine rejser, at steder som de baltiske lande, Polen og altså nu Rumænien er meget mere med på beatet, når det gælder fremtidens mad. Og det er steder, jeg ikke umiddelbart ville forvente det. Det er glædeligt! – og det fører mig til en dansk burger, som du indtil videre – formentlig – selv må producere.
.
husk madpakken!
I Danmark venter nemlig det nye skoleår lige om hjørnet, og der skal gang i madpakkerne igen. Derfor vil jeg gribe ideen med en frikadelle-burger.
Hvis du synes, en burger er for vanskelig at transportere for den lille pode, så brug i stedet frikadellerne som pålæg på et stykke godt rugbrød.
.
frikadeller rørt med kærlighed og fuld af sundhed
svampe/mandelfrikadeller
(ca. 10 frikadeller)
50 g sojaflager
1 dl kogende grøntsagsbouillon
100 g løg
2 fed hvidløg
250 g champignon
2 spsk raps- eller olivenolie
1/2 spsk tørret timian eller anden krydderurt
2 spsk citronsaft
50 g mandler
1 spsk no egg (fås i helsekostbutikker – kan erstattes af 1 æg)
50 g havregryn
2 spsk kikærte- eller hvedemel
1/2 dl plantefløde
salt, friskkværnet peber
.
Hæld kogende bouillon over sojaflagerne og lad dem stå en halv times tid.
Hak løg og hvidløg. Hak begge dele forholdsvis fint. Hak også svampene fint.
Svits løgene til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits ved god varme et par minutter. Tilsæt den valgte krydderurt, citronsaft samt et drys salt og peber. Kom løg og svampe i skålen med sojaflagerne og blend farsen let med en stavblender.
Hak mandlerne fint og rør dem i farsen sammen med ”no egg”, havregryn og mel.
Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.
Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet et par timer, evt. til næste dag.
Hvis farsen er meget fast, røres lidt mere fløde i.
Brug en ske til at forme ca. 10 frikadeller med. Dyp skeen i koldt vand for hver frikadelle. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.
Se opskrift på burgerboller her, hvis du vil bruge frikadellerne i en burger.
.
.
frikadelleburgere – måske også til skovturen
Her er frikadellerne lagt sammen med burgerboller, salatblade, tomat, tallerkensmækker og dildolie.
Måske kan du endnu nå et nyde burgerne på en skovtur – hvis der skulle være en dag, hvor det ikke regner!
Hej Kirsten.😇😇😇
Sikke smuuuuukke fotos. Og lækre opskrifter.🌞🌞🌞
D vil bære fantastisk hvis du kunne fremtrylle glutenfri burgerboller og sojafri frikadeller.. så vil jeg.🌻 juble.
Kærligst Vibeke.💟
Kære Vibeke,
Mange tak for din hilsen. Og tak for rosen. Det glæder mig, at du kan lide både fotos og opskrifter.
Og jeg HAR skam opskrifter på glutenfri burgerboller. De er bare ikke udgivet endnu. Men du får lige én her. Med hensyn til sojafrie frikadeller og bøffer ligger der masser af opskrifter på bloggen. Led under et af de to ord i søgefeltet i højre side af bloggen.
Kh Kirsten
Glutenfri gulerodsboller
(4 stk)
2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
3 dl lunkent vand
1 tsk gær
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
1 spsk olivenolie
75 g gulerod
100 g quinioamel
ca. 50 g havremel
ca. 2 spsk røde quinoafrø
Pisk loppefrøskallerne ud i det lune vand. Pisk et par minutter.
Tilsæt gæren og opløs den. Rør salt, sukker og olie i væden.
Riv gulerødderne fint og rør dem i.
Tilsæt quinoamelet og så meget havremel at dejen kan æltes.
Lad dejen hæve et lunt sted et par timer.
Del dejen i fire lige store dele og tril dem til boller.
Sæt bollerne på bagepapir på en bageplade og tryk dem lidt flade.
Dup quinoafrøene på bollerne med vand og en bagepensel.
Bag bollerne i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter.
Oh et dejligt indlæg, jeg er altid ude efter inspiration til forskellige deller… og har jeg ikke før sagt at du kunne udgive en fotorejsebog med alle dine fantastiske billeder 😘👍
Modigt at begive sig ind på Draculas slot ! Fortsat god ferie/opskriftsjagt.
Kære Dorit,
Det er et stort kompliment, at du synes jeg skal udgive en fotorejsebog. Desværre er det slet ikke nemt at sælge bøger mere, og slet ikke noget kun med billeder. Folk er vant til billeder, billeder og atter billeder på nettet. Og alting gratis. Så det går nok desværre ikke. Men det er sødt af dig at tænke tanken! ❤️
Jeg regner med at “besøge” Dracula i morgen. Så må vi se … Mærkligt nok er området her slet ikke spækket med hvidløg, så det er svært at gardere sig! 😀 Kh Kirsten
Hej Kirsten
Jeg vil gerne prøve at lave de lækre deller, men kan ikke få fat i soyaflager her hvor jeg bor. Hvad kan du anbefale som alernativ?
Kære Maria,
Dejligt at høre, at du vil prøve frikadellerne. Du kan forsøge at erstatte dem med havregryn (det bliver så ialt 100 g havregryn). En stor kogt og moset kartoffel vil muligvis også kunne udgøre erstatningen.
Hvis du spiser æg så tilsæt også et æg. Det er med til at holde sammen på farsen.
God fornøjelse,
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Fantastisk smukke fotos. Tak, fordi du deler!
Mht. dellerne: de ser lækre ud.
God ferie.
Vh. Helle Skaarup
Kære Helle,
Tak for det hele. Og det er dobbelt glæde at dele!
Jeg håber, du bliver glad for frikadellerne.
Kh Kirsten
Kirsten altså – du bliver bedre og bedre med årene hi hi
Uhmmmm og Dracula samtidig fantastisk.
Min mor lavede din “tomatsuppe” og den blev rost til skyerne også der. 🙂
Min mor syntes dog, at der var for lidt væde, så hun blendede noget af tomatkødet og kom i foruden. 🙁
Pyt hun og hendes gæster var begejstrede, så opskriften er kommet ud til mange efterhånden.
Fortsat god ferie søde. Knus Wanda
Det er jeg glad for at høre. Wanda. Dét med at blive bedre med alderen. For ellers er der jo ikke alverdens godt at sige om det med alderen – tror jeg!
Og jeg kan høre, at din mor er lige så klog som du (æblet falder sjældent langt fra stammen!). For man kan jo sagtens purere nogle af tomaterne. Den gode smag er formentlig intakt. Jeg er i al fald rigtig glad for at høre, at også din mor kunne lide “suppen”. Og nem er den jo i al fald.
Vampyrknus fra Kirsten
Skønne svampe/mandel frikadeller selv uden æg og fløde. Brugte en skvæt havremælk og lidt quinoa og de blev fine og faste. Tusinde tak for vidunderlig inspiration. Vh Ann
Kære Ann,
Det er altid dejligt at høre om en vellykket opskrift. Tusind tak for din tilbagemelding.
Hvis du er til flere frikadeller/bøffer, er der masser af opskrifter i min nye bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.
Kh Kirsten
Super opskrift…..den er nu indgået i familiens arkiv. Skal bestemt laves igen. Dejlig konsistens. Mange tak for din flid med alle disse skønne opskrifter.
Kære Kirsten,
Det er rigtig dejligt at høre. Tusind tak. Det er altid skønt at få en ekstra grundopskrift, som man altid gerne vil vende tilbage til.
Og så siger jeg selv tak. Det er en fornøjelse at levere ideer til grøn mad.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy