salat m nye karofler og asparges
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
kongen og dronningen af foråret
Nye kartofler og asparges passer perfekt sammen. Her har de fået ekstra velsmag med en sennepsdressing.
De tynde stængler, der ligger øverst, er vilde asparges. De er desværre vanskelige at finde i Danmark, men de fås bl.a. i Italien, og jeg har købt disse med hjem fra Balkan.
vilde asparges
På torvet i Zagreb bugner det med vilde asparges i maj og juni. De vilde asparges er helt tynde stængler, ofte med en let bitter smag.
salat m nye karofler og asparges
600 g nye kartofler
råsukker
300 g grønne asparges
300 g friske ærter
1 bdt dild
sennepsdressing:
4 spsk mayonnaise, evt. vegansk
4 spsk yoghurt, evt. vegansk
ca. ½ dl sojafløde eller anden fløde
ca. 1 spsk dijonsennep
½-1 spsk blåbærsirup eller anden frugtsirup
Kog kartoflerne møre i vand tilsat 2 tsk sukker. Sluk for varmen i god tid og lad kartoflerne blive møre ved eftervarmen. Pas på, de ikke bliver for bløde.
Kog ligeledes aspargesene i vand tilsat lidt sukker. Kog aspargesene 2-4 minutter afhængig af tykkelsen.
Afkøl begge grøntsager. Skær kartoflerne i skiver. Skær aspargesene i mindre stykker.
Bælg ærterne og bland alle tre grøntsager.
Rør dressingen sammen og tilsæt så meget fløde, at konsistensen bliver passende. Smag godt til med sennep, salt, peber og sirup. Rør lidt klippet dild i dressingen og hæld den over salaten.
Drys med mere dild og en lille håndfuld ærter.