kikærtesuppe fra Marokko
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in supper
.
kikærtesuppe fra Marokko
Denne suppe er klassisk ramadan-mad. Suppen spises under muslimernes fastemåned og er det første, når fasten skal brydes ved solens nedgang.
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
8 dl grøntsagsbouillon
8 tørrede abrikoser
3 stilke bladselleri
evt. et nip safran
100 g meget tynd spaghetti
2 håndfulde spinat
3 dl kogte kikærter
koriander eller bredbladet persille
harissa
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Hæld bouillonen ved og bring den i kog.
Skær abrikoserne i meget små terninger og kom dem i suppen. Snit bladsellerien og tilsæt den sammen med spaghettien.
Hvis du bruger safran, så stød trådene i en morter med lidt groft salt. Hæld kogende vand ved og opløs safranen. Kom væden i suppen og læg låg på gryden. Lad suppen simre 6 minutter.
Kom spinat og kikærter i. Varm dem igennem og smag til med salt og peber.
Servér suppen drysset med hakket grønt og harissa i en skål ved siden af.
tip
Harissa er en stærk chilipasta, som spises meget i Nordafrika. Harissa kan købes i indvandrerbutikker og supermarkeder.
Du kan også lave din egen harissa af grillet og en flået rød peberfrugt, 2 fint hakkede chili (fjern kernerne), 2 spsk finthakkede rødløg, 3 fed knust hvidløg og 1 spsk olivenolie. Purér ingredienserne og smag dem godt til med ristede og knuste spidskommen-, fennikel- og korianderfrø + citronsaft og salt.