.

hvad skal jeg dog lave med alle de gamle kartofler?

Denne mand på markedet i Samarkand i Uzbekistan grubler garanteret over, hvordan han får lavet en lækker ret med alle de gamle kartofler.

Vi er jo så langt henne på foråret, at kartoflens liv nærmest skal forlænges med brædder. Det har jeg så faktisk en god idé til her.

.

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Kartoflerne har mistet en hel del C-vitaminer her hen på foråret. Til gengæld indeholder ramsløg store mængder C-vitamin, så ved at lægge kartoffelskiver sammen med en pesto af ramsløg, får du en både lækker og sund ret. Og så er den tilmed billig og hurtig at lave.

Du kan tilføje andre grøntsager, fx skiver af squash, tomater, peberfrugter etc., og du kan skifte valnødderne ud med mandelflager. Har du en rest kogt quinoa, giver den også god mening  i retten. I det hele taget kan du tilføje proteiner som kikærter, bønner, smuldret tofu etc.

.

ny yndlingsret?

Faktisk har jeg en anbefaling af retten, som jeg tidligere har fået fra Anette, en af bloggens følgere:

“Den bedste kartoffelret min mand nogensinde har smagt. Og jeg selv er også begejstret. Skal helt sikkert i skoven efter flere ramsløg, så jeg kan nå at lave den en gang til.”

.

hjææælp … der er gift i min mad!

Billedet af kartoffelkonerne er fra længe før, det blev moderne at forgifte vores mad.

Mærkeligt nok er vi forbavsende få, der synes, det er en dårlig idé helt frivilligt at spise gift. Salget af økologiske varer er stadig faldende, til trods for, at vi i Danmark er et af de lande i  den rige del af verden, der bruger færrest penge på madvarer. Måske kunne vi slippe et par ekstra kroner for at få fx kartofler uden gift?

Giftstofferne, bl.a. Roundup, (stadig tilladt for landmænd og gartnere) slår ikke blot de såkaldte skadedyr ihjel. De dræber også alle andre smådyr, især er det kritisk med bierne. Vi kan nemlig slet ikke leve her på jorden, hvis vi ikke har bierne til at bestøve vores planter. Desuden er Roundup mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker, og for at være en faktor i udviklingen af Parkinsons sygdom. Giften er også hormonforstyrrende, og især skadelig for børn.

Giften er i de planter, vi spiser, den er i jorden, og den er i grundvandet. Måske skulle vi overveje at investere de par ekstra kroner, som økologiske fødevarer koster.

Vil – eller kan – man ikke gå all ind for økologi, er det en god idé i al fald at vælge kartofler og korn (brød) økologisk. Det er to af de fødevarer, vi spiser mest af – og samtidig to af de produkter, der er meget belastede af sprøjtegifte.

Korn behandles med bl.a. stråforkorter, som menes at skade mænds sædkvalitet. Svampemidler ser ud til at være hormonforstyrrende.

Kartofler sprøjtes med bl.a. Reglone, der kan give skader i hjernen, og er forbudt i EU. I Danmark gives dispensation. Det gives også for midlet Diquat (en nervegift), der får kartoffeltoppen til at visne (desværre får det også toppen på mennesker til at visne). Dette middel er også forbudt i EU, men bruges indtil videre i Danmark. Også Diquat sættes i forbindelse med Parkinsons. Hvis du vil læse mere om Parkinson og sprøjtegifte, så læs Ugeskrift for læger.

Men hvorfor bliver Danmark ved med at give dispensation? Det er såmænd, fordi alternativerne er for dyre.

Nu da Finansministeriet har introduceret en helt ny grøn regnemodel, der viser, hvordan  klima og miljø kan tænkes ind i den økonomiske politik, kan jeg anbefale dem at regne på, hvad landbrugets brug af giftstoffer koster i sygdomsudgifter og menneskelige lidelser. Jeg har en meget kær veninde, der har Parkinsons. Jeg skulle hilse og sige, at det IKKE er nogen dans på roser!

Summa-summarum: hvis du ikke vil have landbruget til at skrumpe din hjerne, så brug den, mens du kan: vælg ØKOLOGISK!

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

(4 personer)

1 kg bagekartofler

2 hele hvidløg 

1-2 dl ramsløgpesto, se opskrift nedenfor

50 g valnødder eller mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

3 spsk gærflager

2-3 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

Skær kartoflerne i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Bevar helst skrællen.

Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne lagvis med hvidløg, pesto og mandler eller valnødder i et lavt ovnfast fad. Læg evt. et lag bagepapir i bunden.

Drys med salt og friskkværnet peber mellem lagene.

Pres kartoflerne godt sammen, og sæt lasagnen i en 190 grader varm ovn. Bag den 20 minutter.

Rør gærflagerne i fløden, smag til med lidt salt og peber og hæld den over kartoflerne. Dryp med lidt olie og bag lasagnen endnu ca. 25 minutter, til den er gennembagt og gylden.

 

tip

Du kan bruge andre slags pesto mellem lagene, fx basilikumpesto (laves som pestoen med ramsløg) eller tomatpesto.

.

grøn pesto

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller rucola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 80 g tør planteost 

citronsaft, salt, friskkværnet peber

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. 

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker til kartoffelretten ovenfor eller som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 

 .

.