Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kartoffellasagne med ramsløgpestoArkiv

fredag

3

maj 2024

12

KOMMENTARER

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hvad skal jeg dog lave med alle de gamle kartofler?

Denne mand på markedet i Samarkand i Uzbekistan grubler garanteret over, hvordan han får lavet en lækker ret med alle de gamle kartofler.

Vi er jo så langt henne på foråret, at kartoflens liv nærmest skal forlænges med brædder. Det har jeg så faktisk en god idé til her.

.

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Kartoflerne har mistet en hel del C-vitaminer her hen på foråret. Til gengæld indeholder ramsløg store mængder C-vitamin, så ved at lægge kartoffelskiver sammen med en pesto af ramsløg, får du en både lækker og sund ret. Og så er den tilmed billig og hurtig at lave.

Du kan tilføje andre grøntsager, fx skiver af squash, tomater, peberfrugter etc., og du kan skifte valnødderne ud med mandelflager. Har du en rest kogt quinoa, giver den også god mening  i retten. I det hele taget kan du tilføje proteiner som kikærter, bønner, smuldret tofu etc.

.

ny yndlingsret?

Faktisk har jeg en anbefaling af retten, som jeg tidligere har fået fra Anette, en af bloggens følgere:

“Den bedste kartoffelret min mand nogensinde har smagt. Og jeg selv er også begejstret. Skal helt sikkert i skoven efter flere ramsløg, så jeg kan nå at lave den en gang til.”

.

hjææælp … der er gift i min mad!

Billedet af kartoffelkonerne er fra længe før, det blev moderne at forgifte vores mad.

Mærkeligt nok er vi forbavsende få, der synes, det er en dårlig idé helt frivilligt at spise gift. Salget af økologiske varer er stadig faldende, til trods for, at vi i Danmark er et af de lande i  den rige del af verden, der bruger færrest penge på madvarer. Måske kunne vi slippe et par ekstra kroner for at få fx kartofler uden gift?

Giftstofferne, bl.a. Roundup, (stadig tilladt for landmænd og gartnere) slår ikke blot de såkaldte skadedyr ihjel. De dræber også alle andre smådyr, især er det kritisk med bierne. Vi kan nemlig slet ikke leve her på jorden, hvis vi ikke har bierne til at bestøve vores planter. Desuden er Roundup mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker, og for at være en faktor i udviklingen af Parkinsons sygdom. Giften er også hormonforstyrrende, og især skadelig for børn.

Giften er i de planter, vi spiser, den er i jorden, og den er i grundvandet. Måske skulle vi overveje at investere de par ekstra kroner, som økologiske fødevarer koster.

Vil – eller kan – man ikke gå all ind for økologi, er det en god idé i al fald at vælge kartofler og korn (brød) økologisk. Det er to af de fødevarer, vi spiser mest af – og samtidig to af de produkter, der er meget belastede af sprøjtegifte.

Korn behandles med bl.a. stråforkorter, som menes at skade mænds sædkvalitet. Svampemidler ser ud til at være hormonforstyrrende.

Kartofler sprøjtes med bl.a. Reglone, der kan give skader i hjernen, og er forbudt i EU. I Danmark gives dispensation. Det gives også for midlet Diquat (en nervegift), der får kartoffeltoppen til at visne (desværre får det også toppen på mennesker til at visne). Dette middel er også forbudt i EU, men bruges indtil videre i Danmark. Også Diquat sættes i forbindelse med Parkinsons. Hvis du vil læse mere om Parkinson og sprøjtegifte, så læs Ugeskrift for læger.

Men hvorfor bliver Danmark ved med at give dispensation? Det er såmænd, fordi alternativerne er for dyre.

Nu da Finansministeriet har introduceret en helt ny grøn regnemodel, der viser, hvordan  klima og miljø kan tænkes ind i den økonomiske politik, kan jeg anbefale dem at regne på, hvad landbrugets brug af giftstoffer koster i sygdomsudgifter og menneskelige lidelser. Jeg har en meget kær veninde, der har Parkinsons. Jeg skulle hilse og sige, at det IKKE er nogen dans på roser!

Summa-summarum: hvis du ikke vil have landbruget til at skrumpe din hjerne, så brug den, mens du kan: vælg ØKOLOGISK!

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

(4 personer)

1 kg bagekartofler

2 hele hvidløg 

1-2 dl ramsløgpesto, se opskrift nedenfor

50 g valnødder eller mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

spsk gærflager

2-3 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

ramsløg 1

Skær kartoflerne i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Bevar helst skrællen.

Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne lagvis med hvidløg, pesto og mandler eller valnødder i et lavt ovnfast fad. Læg evt. et lag bagepapir i bunden.

Drys med salt og friskkværnet peber mellem lagene.

Pres kartoflerne godt sammen, og sæt lasagnen i en 190 grader varm ovn. Bag den 20 minutter.

Rør gærflagerne i fløden, smag til med lidt salt og peber og hæld den over kartoflerne. Dryp med lidt olie og bag lasagnen endnu ca. 25 minutter, til den er gennembagt og gylden.

 

tip

Du kan bruge andre slags pesto mellem lagene, fx basilikumpesto (laves som pestoen med ramsløg) eller tomatpesto.

.

grøn pesto

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller rucola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 80 g tør planteost 

citronsaft, salt, friskkværnet peber

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. 

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker til kartoffelretten ovenfor eller som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 

 .

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 12 2012 – kartoffellasagne med ramsløg

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

f o r  l i d t  o g  f o r  m e g e t  . . .

 

 

Mens over 1 milliard mennesker på planeten sulter, er der 1,3 milliarder, der vejer for meget. De er simpelt hen fede. Jeg kan godt forstå, at det går galt. Jeg så forleden en film med et barn i den tredje verden, der spiste en sandwich af kridhvidt brød med en stor portion fede pommes frites imellem. 

Både hvede og kartofler er rigtig gode næringsmidler. Vi har bare mistet orienteringen i madjunglen. Hvis vi spise brød med hele kerner og pommes frites bagt i ovnen stort set uden olie, ville det samme måltid være O.K.

 

det er ikke fedt at være fed

Fedme er nu så stort et problem, at FN kommer med nogle gode anbefalinger:

1. Læg afgift på usunde produkter (vi har heldigvis allerede fedt- og sukkerafgift i Danmark)

2. Regulér fødevarer med meget mættet fedt, salt og sukker

3. Boykot reklamer for junkfood

4. Kig på forkerte støtteordninger til landbruget

5. Støt produktion af lokale fødevarer, så alle får mulighed for at købe friske og sunde næringsmidler.

Læs mere hos www.foodpolitics.com, hvor der også er interessante ting om fiber, sukker og meget mere.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

l a s a g n e  m e d  r a m s l ø g p e s t o

 

anvendelse af forårets vilde planter

En god måde at bruge alle de små nye skud af vilde planter på er i en salat eller suppe.

Her allersidst på vinteren, hvor kartoflerne nærmest er de eneste grøntsager, der ikke har tabt pusten, kan man også lave en kartoffellasagne med pesto af ramsløg.

Lasagnen smager dejligt med ramsløgpesto, men du kan også sagtens bruge en helt almindelig basilikumpesto, evt. fra glas, hvis du har travlt.

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. marts 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

r a m s l ø g p e s t o

 

det vælter frem med grønt

Nu er det ikke blot skvalderkål og mælkebøtter, der pibler frem, også ramsløgbladene vokser sig store i disse dejlige forårsdage.

Mens skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder helst skal nydes lige nu, mens de er små og spæde, har vi glæde af ramsløgene den næste gode måneds tid. Til gengæld er de så fra maj måned forsvundet under jordens overflade indtil næste forår.

Ramsløg kan snittes og spises i salater, de kan kommes i alle slags supper, eller man kan lave en pesto af dem, som passer fint til en pastaret. Tilsæt måske lidt blød gedeost til pastaen og drys med hakkede valnødder.

Du finder opskriften på ramsløgpesto her.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s k v a l d e r k å l  –  s å  e r  d e t  n u  !

 

 

den første spæde skvalderkål

er smækfyldt med vitaminer og mineraler.

På en herlig forårsdag er det skønt at gå ud og samle de små skud og nyde dem i en salat i aften.

Husk at samle skuddene LANGT fra trafikerede veje og tissende hunde.

 

 

spidskålssalat med spæd skvalderkål

 

 

 

1 lille spidskål

50 g hasselnødder

1 dl tørrede tranebær (kan erstattes af rosiner eller blåbær)

2-3 håndfulde små skud af skvalderkål

 

kapersvinaigrette:

5 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 spsk hakkede kapers

1/2 spsk fintreven skalotteløg

  

Snit spidskålen papirtyndt.

Skær nødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Bland kål, nødder og tranebær med hakket persille.

Rør en dressing af olie, citronsaft, kapers, løg og et par spsk vand. Smag godt til  med salt og peber og evt. et nip sukker. Hæld dressingen ovr salaten og vend rundt.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. marts 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

d e t  g r ø n n e s

 

 

forårssuppe

I går var jeg for første gang på jagt efter forårets første vilde planter. Det blev til en god høst. På heldige steder kan man finde de første spæde ramsløg – og de lækreste små grønne skud er fremme af skvalderkål.

Der er virkelig saft og kraft, vitaminer og mineraler i de nye skud. Brug dem i salater eller i supper.

I gamle dage lavede man til påske en såkaldt skærtorsdagssuppe med alle de nye spæde planter. Det er den rene vitamin- og energibombe. Se opskriften her.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. marts 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

v æ r  v a r s o m  m e d  v a n d e t

 

 

 

dyrt med dyr

At det koster at opdrætte dyr, ved vist enhver. Det koster på klimaregningen, og det koster på helbredet – for slet ikke at tale om de lidelser, dyrene gennemgår, før de havner på middagsbordet.

 

kød sluger vand

Opdræt af dyr er også enormt vandkrævende. Det kan vi ikke tillade os i en verden, hvor 40% af verdens befolkning i dag lider af vandmangel.

Det store vandforbrug i dyreopdræt skyldes dels dyrkningen af de enorme afgrøder, som vi putter i dyrene, dels et gigantisk vandforbrug i slagteribranchen. I alt tegner hele fødevarebrancen sig for 70% af verdens vandforbrug.

 

tørre tal

Til at producere 1 kg hvede forbruges 1.500 l vand.

Til at producere 1 kg oksekød forbruges 15.000 l vand.

Hertil skal lægges, at det kræver ca. 10 kg foder at producere 1 kg kød. Det hænger bare slet ikke sammen!

Tallene er så overbevisende, at det ikke burde være svært at parkere bøffen og koteletten for ever og spise bæredygtigt for fremtiden. Og helt egoistisk set er der jo også sygdomsrisikoen. Læs om den seneste store undersøgelse om kød og helbred.

I dag er vi 7 milliarder på kloden. I 2050 skønnes vi at være 9 milliarder. Men uden vand kan vi ikke leve.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

22. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n  t u r  t i l  p i z z a l a n d

 

 

de små byer

De ligger dér, klinet op ad en bjergvæg og kalder skønne rejseminder frem. Og så er det, at pizzaerne passerer revy for mit indre øje. 

Italiensk mad står højt på min yndlingsliste – og i denne uge står den så på pizza.

Pizza har et lidt dårligt ry, fordi de færdigkøbte er alt for fede og salte – og uden mange fibre. Mine pizzaer er bagt med både fint og groft hvedemel – og fyldet er supersundt og lækkert.

 

 

nostalgi

er der nok af i Italien. Billedet er fra et lille hotel med sans for detaljerne.

 

 

oliven

må der til i italiensk mad – også som drys på pizzaerne. Og når man selv har avlet dem, er det sikkert en endnu større glæde at guffe de små frugter i sig.

Og som Lawrence Durrell sagde: “Oliven er ikke blot noget man spiser. Det er frugten af en hel kultur”.

 

 

tre uundværlige ingredienser

i italiensk mad er løg, hvidløg og tomater. Her hænger alle tre ting til tørre på en overdækket terrasse.

 

 

mamma

er i gang med pizzadejen inde i køkkenet.

 

 

ilden knitrer

allerede lifligt i pizzaovnen. Man kan næsten begynde at mærke duften af bagt brød og varme krydderurter.

 

 

pizzaerne er bagt

Her er det små “lommepizzaer” med en diameter på ca. 12 cm. De små pizzaer er velegnede til madpakken.

 

 

uhmm ..

… jeg kom lige til at snuppe en bid af den lækre kartoffelpizza.

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mangoketchup

 

I stedet for den traditionelle tomatsovs eller tomatpuré i bunden af pizzaen, kan du lave en spændende ketchup med mango og tomater.

Ketchuppen kan også bruges som dip til mange slags grøntsager – eller som sovs til frikadeller og pateer.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pizzaer

 

Pizzaer er elsket af små og store. Prøv et par sunde udgaver.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bønnesalat med spidskål og tomater

 

Til pizza hører et par salater. Jeg vil foreslå en salat med bønner, som giver gode proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

broccoli/blomkålssalat med nicoisedressing

… og denne salat med to slags lækker, knasende kål er ikke kun balsam for helbredet, den smager også dejligt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share