Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Parkinsons sygdom og giftstoffer i madenArkiv

fredag

31

oktober 2025

8

KOMMENTARER

bourguignon med butterbeans og kartoffellåg

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra det franske landkøkken

Beef bourguignon er en klassisk fransk simreret. I denne opskrift er kødet erstattet af limabønner, også kaldt smørbønner (butterbeans), som er store lækre bønner.

Retten serveres med kogte kartofler eller kartoffelmos. Og kartoffelmosen kan som en variation placeres som låg på retten, der så bages færdig i ovnen.

.

Bønnebourguignon er en dejlig efterårs- og vinterret. Her er masser af smag og næringsstoffer til rugbrødsmotoren.

Da retten skal bages færdig i ovnen, kan den tilberedes i god tid inden serveringen og sættes i ovnen, når den skal nydes.

.

din mad skal være din medicin

Vores mad er vores medicin – eller?

Engang var det sådan, at hvis man spiste et bredt udvalg af grøntsager, var man dækket ind med vitaminer, mineraler og mikronæringsstoffer. Sådan er der ikke nødvendigvis mere. I takt med vores udpining af jorden, daler også næringsindholdet i de grøntsager, der vokser i jorden.

På Aarhus Universitet testede man for en del år siden på diabetespatienter forskellen mellem de grøntsager, der blev købt i supermarkedet og gamle sorter fra Nordisk Genbank. Det var tydeligt, at de grøntsager, vi spiste for hundrede år siden indeholdt flere af de såkaldt sekundære næringsstoffer, der er bioaktive stoffer, som er vigtige for mennesker. Det kan fx være de potente antioxidanter polyfenoler og flavonoider. Man fandt, at indholdet af de aktive stoffer var helt nede på halvdelen til en fjerdedel i forhold til de gamle sorter. Også smagen var anderledes.

Med ensidigt fokus på udbytte, har vi fremavlet sorter med mindre næringsindhold, samtidig med at der er blevet giftsprøjtet mere og mere på de danske marker. Kraftig brug af kunstgødning, giftsprøjtning og monokultur bevirker tilsammen, at jordens mikroliv udpines. Det betyder, at de planter, vi spiser, ikke har fået den optimale næring – og dermed får vi den heller ikke.

Hippokrates sagde: “Din  mad skal være din medicin”. Det kan vi ikke mere være sikre på, selv om der er forskel på dyrkning på forskellige jorde. Heldigvis kommer der mere og mere fokus på den dyrkningsmetode, der hedder regenerativt jordbrug, hvor jorden behandles skånsomt og dermed bevarer mere af sit mikroliv. Det vil forhåbentlig i fremtiden give os mere næringsrige og giftfrie grøntsager.

Det bedste vi kan gøre, er at vælge økologiske varer. Der er enighed om, at økologiske grøntsager indeholder flere af de vigtige antioxidanter, og ikke mindst er de giftfrie. Det er værd at bemærke, når flere undersøgelser viser, at sprøjtegiftene kan være medvirkende til så alvorlige sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.

Den gode nyhed er så, at økologisk mad på kun en uge kan reducere kroppens niveau af sprøjtegifte med op mod 60%.

.

bourguignon med butterbeans og kartoffellåg

(4 personer)

kartoffelmos:

600 g melede kartofler (erstat evt. halvdelen med selleri og/eller pastinakker)

½ dl plantefløde

3-4 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

300 g gulerødder

250 g renset porre

200 g løg

4 fed hvidløg

400 g svampe: champignon, østershatte eller andre svampe

2 spsk citronsaft

5 tørrede abrikoser

2 laurbærblade

2 dl rødvin (kan erstattes af grøntsagsbouillon)

2 spsk maizenamel

buket af frisk timian og rosmarin

250 g kogte limabønner eller 125 g tørrede, udblødte og kogte

½ spsk røget paprika

.

Skær kartofler og evt. andre rodfrugter i terninger. Kog dem møre og afdryp dem godt.

Mos rodfrugterne og rør dem med fløde og olivenolie til en passende konsistens. Undlad at røre for meget i mosen, da den så kan blive klistret.

Smag godt til med salt og peber.

Skær gulerødderne og porrerne i skiver. Skær løgene i både. Hak hvidløgene. Skær svampene og abrikoserne i mindre stykker.

Svits laurbærbladene et øjeblik i 2 spsk olivenolie.

Tilsæt løg og hvidløg og svits et par minutter.

Tilsæt svampene og citronsaften og lad retten simre 3-4 minutter.

Kom gulerødder, porrer og rødvin i gryden sammen med en buket af timian- og rosmarinstilke.

Læg låg på gryden og lad retten simre ca. 10 minutter. Måske skal der tilsættes lidt bouillon.

Tilsæt de afdryppede bønner og paprikaen, og drys med maizenamelet. Lad melet jævne retten lidt.

Smag godt til med salt og peber, evt. også et lille drys sukker.

Fjern krydderbuketten og laurbærbladene.

Du kan servere kartoffelmosen separat til bourguignonen, men du kan også lægge retten i et ovnfast fad og brede mosen ud øverst, som du kan se på fotoene. Du kan evt. bruge en sprøjtepose og lave et fint mønster af kartoffelmosen.

Dryp med olivenolie og sæt fadet i en 200 grader varm ovn, indtil overfladen er gylden.

For ekstra mæthed kan der serveres ristet rugbrød til retten.

.

.

Share

fredag

3

maj 2024

12

KOMMENTARER

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hvad skal jeg dog lave med alle de gamle kartofler?

Denne mand på markedet i Samarkand i Uzbekistan grubler garanteret over, hvordan han får lavet en lækker ret med alle de gamle kartofler.

Vi er jo så langt henne på foråret, at kartoflens liv nærmest skal forlænges med brædder. Det har jeg så faktisk en god idé til her.

.

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Kartoflerne har mistet en hel del C-vitaminer her hen på foråret. Til gengæld indeholder ramsløg store mængder C-vitamin, så ved at lægge kartoffelskiver sammen med en pesto af ramsløg, får du en både lækker og sund ret. Og så er den tilmed billig og hurtig at lave.

Du kan tilføje andre grøntsager, fx skiver af squash, tomater, peberfrugter etc., og du kan skifte valnødderne ud med mandelflager. Har du en rest kogt quinoa, giver den også god mening  i retten. I det hele taget kan du tilføje proteiner som kikærter, bønner, smuldret tofu etc.

.

ny yndlingsret?

Faktisk har jeg en anbefaling af retten, som jeg tidligere har fået fra Anette, en af bloggens følgere:

“Den bedste kartoffelret min mand nogensinde har smagt. Og jeg selv er også begejstret. Skal helt sikkert i skoven efter flere ramsløg, så jeg kan nå at lave den en gang til.”

.

hjææælp … der er gift i min mad!

Billedet af kartoffelkonerne er fra længe før, det blev moderne at forgifte vores mad.

Mærkeligt nok er vi forbavsende få, der synes, det er en dårlig idé helt frivilligt at spise gift. Salget af økologiske varer er stadig faldende, til trods for, at vi i Danmark er et af de lande i  den rige del af verden, der bruger færrest penge på madvarer. Måske kunne vi slippe et par ekstra kroner for at få fx kartofler uden gift?

Giftstofferne, bl.a. Roundup, (stadig tilladt for landmænd og gartnere) slår ikke blot de såkaldte skadedyr ihjel. De dræber også alle andre smådyr, især er det kritisk med bierne. Vi kan nemlig slet ikke leve her på jorden, hvis vi ikke har bierne til at bestøve vores planter. Desuden er Roundup mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker, og for at være en faktor i udviklingen af Parkinsons sygdom. Giften er også hormonforstyrrende, og især skadelig for børn.

Giften er i de planter, vi spiser, den er i jorden, og den er i grundvandet. Måske skulle vi overveje at investere de par ekstra kroner, som økologiske fødevarer koster.

Vil – eller kan – man ikke gå all ind for økologi, er det en god idé i al fald at vælge kartofler og korn (brød) økologisk. Det er to af de fødevarer, vi spiser mest af – og samtidig to af de produkter, der er meget belastede af sprøjtegifte.

Korn behandles med bl.a. stråforkorter, som menes at skade mænds sædkvalitet. Svampemidler ser ud til at være hormonforstyrrende.

Kartofler sprøjtes med bl.a. Reglone, der kan give skader i hjernen, og er forbudt i EU. I Danmark gives dispensation. Det gives også for midlet Diquat (en nervegift), der får kartoffeltoppen til at visne (desværre får det også toppen på mennesker til at visne). Dette middel er også forbudt i EU, men bruges indtil videre i Danmark. Også Diquat sættes i forbindelse med Parkinsons. Hvis du vil læse mere om Parkinson og sprøjtegifte, så læs Ugeskrift for læger.

Men hvorfor bliver Danmark ved med at give dispensation? Det er såmænd, fordi alternativerne er for dyre.

Nu da Finansministeriet har introduceret en helt ny grøn regnemodel, der viser, hvordan  klima og miljø kan tænkes ind i den økonomiske politik, kan jeg anbefale dem at regne på, hvad landbrugets brug af giftstoffer koster i sygdomsudgifter og menneskelige lidelser. Jeg har en meget kær veninde, der har Parkinsons. Jeg skulle hilse og sige, at det IKKE er nogen dans på roser!

Summa-summarum: hvis du ikke vil have landbruget til at skrumpe din hjerne, så brug den, mens du kan: vælg ØKOLOGISK!

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

(4 personer)

1 kg bagekartofler

2 hele hvidløg 

1-2 dl ramsløgpesto, se opskrift nedenfor

50 g valnødder eller mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

spsk gærflager

2-3 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

ramsløg 1

Skær kartoflerne i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Bevar helst skrællen.

Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne lagvis med hvidløg, pesto og mandler eller valnødder i et lavt ovnfast fad. Læg evt. et lag bagepapir i bunden.

Drys med salt og friskkværnet peber mellem lagene.

Pres kartoflerne godt sammen, og sæt lasagnen i en 190 grader varm ovn. Bag den 20 minutter.

Rør gærflagerne i fløden, smag til med lidt salt og peber og hæld den over kartoflerne. Dryp med lidt olie og bag lasagnen endnu ca. 25 minutter, til den er gennembagt og gylden.

 

tip

Du kan bruge andre slags pesto mellem lagene, fx basilikumpesto (laves som pestoen med ramsløg) eller tomatpesto.

.

grøn pesto

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller rucola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 80 g tør planteost 

citronsaft, salt, friskkværnet peber

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. 

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker til kartoffelretten ovenfor eller som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 

 .

.

Share