det helbredende køkken
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in Uncategorized
det helbredende køkken – gør en forskel på 4 uger
Der findes mellem 150-180.000 danskere, der lever med diabetes 2.
Der er formentlig lige så mange danskere, der ikke ved, at de har diabetes 2.
Hver 2. time dør der en dansker af diabetes.
1,8 million danskere har forhøjet kolesteroltal. Omkring 1/2 million af disse får medicin for den forhøjede kolesterol.
Endnu flere danskere er overvægtige.
For alle disse mennesker har vi skrevet denne bog – der også er til dig, der måske bare vil bevare dit gode helbred.
en bog for alle, der vil skabe balance i deres liv
“Det helbredende køkken” henvender sig simpelt hen til alle, der vil skabe mere velvære og balance i deres liv. Her er en kort og overskuelig kur, der fører til synlige resultater på kun 4 uger, men som er aldeles uden hokus-pokus.
baseret på forskning
Bogen er især skrevet til folk, der lider af diabetes 2 (eller er i risikozonen), har for højt kolesteroltal eller vejer for meget. Forskning viser nemlig, at kuren her er vejen ud af disse problemer. Efter kort tid begynder overskydende vægt at trille af til fordel for et stabilt blodsukker, et lavere kolesterolniveau og ikke mindst – et mindre medicinforbrug. Bogen er baseret på en mindre undersøgelse på Privathospitalet Arresødal samt på større amerikanske forsøg.
følg 4 ugers kuren
“Det helbredende køkken” indeholder en 4 ugers kur, der bryder de vaner, som styrer vores forhold til mad, og introducerer masser af lækre, nye grønne retter. For grøn mad er smuk og velsmagende. Det beviser opskrifterne i denne bog. Og så er den farverige og sansestimulerende mad, der indgår i kuren, ikke kun en gevinst for sundheden og vægten, den har også en positiv indflydelse på husholdningsbudgettet!
spis så meget du vil
Og så må du vel at bemærke spise lige så meget af den lækre mad, du kan. Her er ingen restriktioner, blot du følger opskrifterne. Kun skal du holde igen med nødder, mandler og andre fedtholdige kerner samt avocado – og så naturligvis desserterne!
Bogens forfattere er eksperter i sundhed og kost, og du får her masser af gode råd og konkrete tip til, hvordan du holder motivationen højt under kuren og skaber et lettere liv med et bedre helbred.
om forfatterne
Mikael Bitsch er overlæge ved Rigshospitalet og har igennem en lang årrække forsket i livsstil, overvægt og ”mad som medicin”.
Catharina Rosendal er underviser og projektleder indenfor medicin med stor fokus på sundhed, ernæring og hvad man med de rigtige redskaber selv kan gøre for sin sundhed.
Kirsten Skaarup – også kaldt ”den grønne frk. Jensen” – har i mange år arbejdet med sund mad og udgivet 20 kogebøger, bl.a. bestselleren ”Vegetarisk køkken”, der er udkommet i langt over 100.000 eksemplarer. Senest har Kirsten Skaarup udsendt klimakogebogen “Det kærlige køkken” (www.detkaerligekoekken.dk), der dog er udsolgt fra forlaget i øjeblikket. Kirsten Skaarups seneste bog er “Powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi”.
Søren Lange arbejder som chefkok og ernæringskonsulent og har en indgående viden om madens betydning for sundheden.
Omfang 208 sider
Bogen er udsolgt i papirudgave, men den kan købes i elektronisk form hos Saxo.dk til kr. 72,00.
Se mere end 1000 sunde opskrifter af Kirsten Skaarup her: www.kirstenskaarup.dk
Hej
Er der en mulighed for at købe den bog hos dig?
mvh
Hanne Lyngevig
Kære Hanne,
Ja, jeg har et par eksemplarer liggende. Det er ganske vist bogklubudgaven, men indholdet er det samme. Skriv gerne til mig på kirsten.skaarup@privat.dk.
Kh Kirsten
Hej
Ja, jeg har så samme spørgsmål. Har du flere eksemplarer du vil “af med”?!
Venlig hilsen
Sidse
Hi Sidse,
Desværre er bogen helt væk – også fra mine hylder. Måske kan du være heldig at finde den antikvarisk. Jeg ved, at den også kan købes som E-bog hos Saxo_¨: https://www.saxo.com/dk/soeg/bog?query=det%20helbredende%20køkken%20-%20spis%20dig%20fra%20diabetes%202%2C%20forhøjet%20kolesterol%20og%20overvægt
God jagt!
Kh Kirsten