Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

Cranks osteboller

Skrevet af , Posted in brød

Cranks osteboller

15 g gær

2 ½ dl lunkent vand

200 g grahamsmel

1 tsk salt

ca. 150 g hvedemel

75 g cheddarost

yoghurt til pensling


 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt grahamsmelet. Rør det grundigt sammen og stil skålen tildækket ved stuetemperatur ca. 8 timer.


Kom saltet i og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen. Ælt så meget mel i, som dejen kan tage. Den skal være smidig og elastisk.

Stil dejen til hævning ½ time.

Riv osten og ælt ¾ i dejen. Rul dejen ud til et rektangel og skær 9 rektangulære ”boller” ud.


Sæt ”bollerne” på bagepapir på en bageplade og pensl dem med yoghurt.

Drys resten af osten på ”bollerne” og lad dem efterhæve endnu ½ time.


Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag brødene gyldne, ca. 20 minutter.


 

tip

I forhold til den gamle opskrift i ”Cranks grønne menubog” har jeg lavet halv portion. Jeg fandt også ud af, at der skal lidt mindre hvedemel i end i den gamle opskrift.

Også bagetiden har jeg forkortet – måske på grund af forskellige ovntyper.



Print Friendly, PDF & Email
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.