Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

onsdag

21

august 2013

16

KOMMENTARER

svampe/valnøddepostej m ovnbagte rodfrugter

Skrevet af , Posted in hovedretter

postej m ovnbagte rodfrugter

svampe/valnøddepostej m ovnbagte rodfrugter

postej:

100 g løg

400 g champignon

200 g selleri

3 spsk rapsolie

2 spsk citronsaft

100 g valnødder

½ spsk tørret timian

½ spsk tørret salvie

1-2 dl rasp

2 spsk HUSK (loppefrøskaller) 

ca. 1 dl soja quisine eller anden fløde

ovnbagte rodfrugter:

godt 1 kg rodfrugter: rødbeder, pastinakker, persillerødder, jordskokker, kartofler, selleri etc.

4 spsk olivenolie

tørrede krydderurter som oregano, merian, timian og/eller salvie

10-15 fed hvidløg

 

postej

Hak løg og svampe fint. Riv sellerien. Svits de tre ting i olien 4-5 minutter. Tilsæt citronsaften.

Hæld svampeblandingen i en skål. Hak valnødderne fint og rør dem i. Tilsæt krydderurterne og 1 dl rasp. 

Pisk loppefrøskallerne ud i fløden.

Rør fløden i farsen og vurdér, om der skal mere rasp i farsen – den skal være temmelig fast.

Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i en postejform og bag den i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Denne postej er ikke skærefast, før den er kold. Hvis du ønsker den skærefast, så tilsæt 1-2 æg samt lidt mere rasp.

 

ovnbagte rodfrugter

Skær de valgte grøntsager i både eller stave. Læg dem i en bageform og drys med den valgte krydderurt og lidt salt. Dryp olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt bageformen i ovnen, når postejen har bagt ca. 10 minutter.

Pil hvidløgsfeddene og læg dem i bageformen efter ca. 10 minutters tid. Vend rundt i grøntsagerne og bag dem færdige endnu 10-15 minutter – afhængig af, hvor store stykkerne er.

Se også om ovnbagte rodfrugter her – og her med lakrids og svampe.

 

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

cannelloni af selleri med spinat og tomatsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

glutenfri cannelloni

cannelloni af selleri med spinat og tomatsovs

1 stor selleri

2 skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

100 g frisk spinat eller 200 g frossen

1 økologisk citron

150 g vegansk smøreost eller silketofu

muskatnød

krydderurt,  fx frisk timian

sovs:

2 skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 dåse hakkede tomater (eller tilsvarende mængde friske, hakkede)

 

Lav først sovsen. Hak løgene og svits dem i olien. Tilsæt tomater og basilikum. Drys med lidt salt og peber og lad sovsen simre under låg ca. 15 minutter.

Smag sovsen til med salt og peber og gerne lidt citronsaft og et nip sukker.

Del sellerien på midten og skær ca. 12 meget tynde skiver. Det er bedst at bruge en meget stor mandolin eller en pålægsmaskine, da det ellers er vanskeligt at få skiverne tynde nok.

Læg skiverne i kogende vand og kog dem et minut eller to – til de er så bløde, at de kan rulles. Afdryp skiverne.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 5 minutter. Tilsæt spinaten. Tø frossen spinat op. Tilsæt salt og peber og kog spinaten igennem. Afkøl spinaten lidt og rør “osten” eller tofuen i.

Smag godt til med salt, peber, reven citronskal, reven muskatnød og lidt citronsaft.

Rul spinaten ind i selleriskiverne og servér dem portionsvis i tomatsovsen.

Hvis du laver retten i forvejen, så varm den op i ovnen 8-10 minutter ved 200 grader.

Drys med lidt grønt og servér groft flute eller kogte ris med valnødder til – evt. også en grøn salat.

 

variation

Hvis du ikke kan skære skiverne så tynde, at de kan rulles helt sammen, så fold spinatfyldet sammen om skiverne og læg dem i et ovnfast fad med tomatsovsen i bunden.

Varm retten i ovnen som ovenfor.

 

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

hurtig decemberpasta

Skrevet af , Posted in hovedretter

en hurtig pastaret

pasta med bladselleri og valnødder

200 g skalotteløg (gerne de lange ”bananløg”)

4 fed hvidløg

1/2-1 rød chili (kan udelades)

4 spsk olivenolie

½ kg bladselleri

50 g valnødder

2 dl soja quisine eller anden fløde

citronsaft

1 bdt persille

400 g båndspaghetti

 

Skær løgene i strimler på langs. Hak hvidløgene og snit chilien.

Svits de tre ting i olien et par minutter.

Snit bladsellerien på skrå (gem bladene). Tilsæt bladsellerien og svits den med 4-5 minutter.

Hak valnødderne groft og kom dem på panden sammen med fløden og lidt kogevand fra pastaen.

Lad sovsen koge op og smag til med salt og citronsaft.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken, således at den er klar, når sovsen er færdig.

Drys ved serveringen med hakket persille, hakkede bladselleriblade og lidt flere hakkede valnødder.


Share