Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

torsdag

22

august 2013

2

KOMMENTARER

tærte m skalotteløg og gedeost

Skrevet af , Posted in hovedretter

tærte med løg og ost

tærte m skalotteløg og gedeost

tærtebund:

100 g blødt smør eller jordnøddesmør

100 g sigtet speltmel

ca. 100 g hvedemel

½ dl vand

fyld:

400 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

1 dl balsamico

½ dl råsukker

150 g gedeost i rulle eller vegansk ost

4 hele hvidløg delt i fed

frisk timian

 

Lav tærtebunden: ælt hurtigt ingredienserne sammen med et lille drys salt. Lad evt. dejen stå koldt et kvarters tid.

Del skalotteløgene i halve eller kvarte, hvis de ikke er meget små. Læg dem i en bageform og vend dem i lidt olivenolie.

Sæt løgene i en kold ovn og tænd ved 190 grader.

Kog balsamicoen ind med sukkeret, indtil det tykner.


 

Rul ud og læg den i en tærteform. Prik dejen med en gaffel. Sæt formen i ovnen, når den har nået de 190 grader.

Forbag tærtebunden ca. 8 minutter. Tag begge forme ud af ovnen.

Du kan tilberede tærten hertil dagen i forvejen.

Skær gedeosten i skiver og læg halvdelen på tærtebunden. Fordel skalotteløgene og hvidløgsfeddene på tærten. Dryp balsamicoen på.

Bag tærten færdig, endnu ca. 10 minutter.

Læg resten af osteskiverne på den bagte tærte. Drys med frisk timian og servér tærten sraks, gerne med et par salater.

 

variation

Du kan bage tærten i små portionsforme – og evt. servere dem som frokostret.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

brændende kærlighed

Skrevet af , Posted in hovedretter

klassiker i nyt format

 

brændende kærlighed

4 tørrede shiitakesvampe

250 g tofu

marinade:

½ dl tamari

2 spsk ristet sesamolie

2 tsk røget paprika

kartoffelmos:

1 kg kartofler

evt. 2 fed hvidløg

3-4 spsk olivenolie

1 bdt persille

 

250 g løg

3 spsk olivenolie


 

Marinér svampe og tofu dagen før, du vil lave retten.

Sæt svampene i blød i vand der dækker en times tid.

Skær svampene i små terninger (fjern stokkene).

Læg tofuen i pres nogle timer og skær den i små terninger (se om behandling af tofu her).

Rør en dressing af tamari, sesamolie og paprika. Hæld dressingen over tofu og svampe og vend godt rundt. Tilsæt evt. også en smule af udblødningsvandet fra svampene.

Stil tofu og svampe tildækket til næste dag. Vend rundt i skålen en gang imellem.

Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Kog dem møre i vand uden salt 10-15 minutter. Afdryp kartoflerne (gem kogevandet) og mos dem.

Varm kartoffelmosen op i en gryde. Tilsæt evt. presset hvidløg samt olivenolie. Kom så meget af kogevandet fra kartoflerne i mosen, at den bliver tilpas lind.

Hak løgene og svits dem i olien til de er klare. Tilsæt tofu og svampe og steg de tre ting, til de er gyldne.

Servér kartoffelmosen med de ristede svampe og tofu – og drys med hakket persille.


tip

Hvis du bruger røget tofu, behøver du ikke at marinere tofu og svampe.

 


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

curry med svampe og kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

curry med svampe og kartofler

___________________________________________________________________________________________________________________________________

100 g rødløg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

½ frisk chili eller et nip tørret

½ kg champignon

½ kg kartofler

2 spsk citronsaft

1-2 spsk reven ingefær

1 dåse hakkede tomater (eller tilsvarende friske)

ca. 1 spsk garam masala

frisk koriander


Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Hak chilien (fjern kernerne).

Skær svampene i kvarte og høvl kartoflerne til ganske tynde skiver på et mandolinjern.

Tilsæt chili og svampe. Svits et par minutter. Drys med lidt salt og hæld citronsaften ved.

Kom ingefær og tomater i gryden. Tilsæt kartoflerne og læg låg på.

Lad curryen simre for svag varme ca. 20 minutter.

Tilsæt ½ spsk garam masala og smag til med salt, sukker, citronsaft og garam masala.

Servér curryen drysset med frisk koriander.

Servér kogte brune ris til samt evt. en raita.


tip

Du kan bruge karry i stedet for garam masala. Garan masala er den klassiske indiske krydderiblanding, der altid tilsættes retten sidst i tilberedningen.

Hvis du bruger karry, skal den ”brændes” af i olien i starten, inden du tilsætter løgene.



Share