Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

brændende kærlighed

Skrevet af , Posted in hovedretter

klassiker i nyt format

 

brændende kærlighed

4 tørrede shiitakesvampe

250 g tofu

marinade:

½ dl tamari

2 spsk ristet sesamolie

2 tsk røget paprika

kartoffelmos:

1 kg kartofler

evt. 2 fed hvidløg

3-4 spsk olivenolie

1 bdt persille

 

250 g løg

3 spsk olivenolie


 

Marinér svampe og tofu dagen før, du vil lave retten.

Sæt svampene i blød i vand der dækker en times tid.

Skær svampene i små terninger (fjern stokkene).

Læg tofuen i pres nogle timer og skær den i små terninger (se om behandling af tofu her).

Rør en dressing af tamari, sesamolie og paprika. Hæld dressingen over tofu og svampe og vend godt rundt. Tilsæt evt. også en smule af udblødningsvandet fra svampene.

Stil tofu og svampe tildækket til næste dag. Vend rundt i skålen en gang imellem.

Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Kog dem møre i vand uden salt 10-15 minutter. Afdryp kartoflerne (gem kogevandet) og mos dem.

Varm kartoffelmosen op i en gryde. Tilsæt evt. presset hvidløg samt olivenolie. Kom så meget af kogevandet fra kartoflerne i mosen, at den bliver tilpas lind.

Hak løgene og svits dem i olien til de er klare. Tilsæt tofu og svampe og steg de tre ting, til de er gyldne.

Servér kartoffelmosen med de ristede svampe og tofu – og drys med hakket persille.


tip

Hvis du bruger røget tofu, behøver du ikke at marinere tofu og svampe.

 


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

curry med svampe og kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

curry med svampe og kartofler

___________________________________________________________________________________________________________________________________

100 g rødløg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

½ frisk chili eller et nip tørret

½ kg champignon

½ kg kartofler

2 spsk citronsaft

1-2 spsk reven ingefær

1 dåse hakkede tomater (eller tilsvarende friske)

ca. 1 spsk garam masala

frisk koriander


Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Hak chilien (fjern kernerne).

Skær svampene i kvarte og høvl kartoflerne til ganske tynde skiver på et mandolinjern.

Tilsæt chili og svampe. Svits et par minutter. Drys med lidt salt og hæld citronsaften ved.

Kom ingefær og tomater i gryden. Tilsæt kartoflerne og læg låg på.

Lad curryen simre for svag varme ca. 20 minutter.

Tilsæt ½ spsk garam masala og smag til med salt, sukker, citronsaft og garam masala.

Servér curryen drysset med frisk koriander.

Servér kogte brune ris til samt evt. en raita.


tip

Du kan bruge karry i stedet for garam masala. Garan masala er den klassiske indiske krydderiblanding, der altid tilsættes retten sidst i tilberedningen.

Hvis du bruger karry, skal den ”brændes” af i olien i starten, inden du tilsætter løgene.



Share

torsdag

22

august 2013

5

KOMMENTARER

indiske kartoffelfrikadeller

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

frikadeller med varme krydderier

indiske kartoffelfrikadeller

600 g kartofler (kog dem evt. dagen i forvejen)

2 tsk korianderfrø

2 tsk spidskommenfrø

2 tsk fennikelfrø

½ chili eller efter smag

100 g løg

2 spsk sesamolie eller ekstra jomfru kokosolie

ca. 2 dl rasp

ca. 1 dl soja quisine

1 bdt koriander

1 spsk HUSK eller 2-3 spsk kikærtemel)

ekstra kokosolie til stegning

 

Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Kog dem møre i vand uden salt og afdryp dem.

Mos kartoflerne.

Stød de tre krydderier let i en morter og rist dem på en tør pande et par minutter.

Hak chili og løg.

Kom olien på panden og tilsæt chili og løg. Svits dem et par minutter.

Rør chili, løg og krydderier i kartoffelmosen sammen med rasp, sojafløde og hakket koriander. Smag til med salt.

Tilsæt HUSK eller kikærtemel. Rør det grundigt ind i farsen.

Justér farsen med enten mere fløde eller mere rasp. Farsen skal kunne formes til frikadeller i hænderne.

Varm et par spsk olie op på en pande og steg ca.16 frikadeller af farsen.

Servér fx en salat med perlebyg til frikadellerne – eller en orientalsk spidskålssalat.

Den indiske salat med yoghurt, raita, passer også godt til frikadellerne.

 

dip

Giv gerne et dip til frikadellerne.

 

jordnøddedip

Rør 4-5 spsk jordnøddesmør lindt med vand og smag til med tamari, peber, presset hvidløg og reven ingefær.

 

kokosdip

Eller du kan vælge kokosdip: smag 2 dl tyk kokosmælk til med salt, reven ingefær, chili og hakket mynte.

 

 

Share