Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

lørdag

23

december 2017

0

KOMMENTARER

blomkålssne med eksotisk touch

Skrevet af , Posted in salater, tilbehør

.

nu falder julesneen hvid …

 

… men det gør den jo så rent faktisk ikke, for vi får ikke hvid jul i år. Men for at du ikke helt skal undvære “sne” i julen, er her en salat – eller et tilbehør om man vil – der er hvidt og fnuglet som sne.

Det er såmænd bare et halvt blomkålshoved, der har været en gang i food processoren og på den måde har forvandlet både struktur og smag.

.

blomkål i julehumør

Når blomkål findeles så meget som her, får den en let nøddeagtig smag. Det passer fint med de ristede mandler (du kan også bruge hasselnødder eller – hvis du ikke kan tåle nødder – græskarkerner eller solsikkefrø).

Koriander og ristet sesamolie giver “sneen” et lidt eksotisk præg.

.

blomkålssne med eksotisk touch

(4 personer)

1/2 kg blomkål

1 bdt koriander (kan erstattes af persille)

50 g udblødte rosiner

50 g mandelflager

2 spsk ristet sesamolie

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Del blomkålen i mindre stykker og findel dem i food processoren.

Hak korianderen og rør den i blomkålen sammen med rosinerne.

Rist mandelflagerne gyldne og kom dem i ”sneen”.

Smag til med olie og citronsaft, salt og peber samt evt. et nip sukker.

Vend godt rundt og servér ”sneen”.

.

blomkålssneen passer til en postej

Hvis du vil servere blomkåls”sneen” til en postej, passer denne hjertepostej af kikærter fint til.

Se opskriften her.

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.