bagt blomkål med kulørte tomater og jordnøddesovs
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
blomkål med små søde tomater og “fregner”
om at bruge hovedet på den gode måde …
Forleden stod jeg med et kæmpestort blomkålshoved, der kunne mætte en hel familie. Jeg funderede lidt over, hvad det kunne blive til som hovedret. Da jeg er vokset op med blomkål kogt til mos, var det ikke svært at udelukke kogt blomkål. Kogning af blomkål er en af de sikreste måder at tage livet og smagen af den fine kål på – med mindre, selvfølgelig, den skal blive til suppe.
Jeg valgte at bage kålen i ovnen. Og for at få en hovedret ud af det med proteiner og det hele, lagde jeg en bund af sorte belugalinser, men du kan bruge alle slags linser (eller bønner eller kikærter).
De små søde tomater, der er fremme nu, sætter både kulør og smag på retten, og jordnøddesovsen sørger for at “spice” det hele op.
Servér gerne en salat til, se nederst på siden.
.
bagt blomkål med kulørte tomater og jordnøddesovs
100 g sorte belugalinser
olivenolie
citronsaft
1 stort blomkålshoved eller 2 mindre
400 g små tomater, gerne i forskellige farver
50 g solsikkekerner
ca. 2 spsk råsukker
krydderurter, fx smalbladet basilikum og lidt salvie
jordnøddesovs:
1/2 dl groft jordnøddesmør
evt. kokosmælk (kan erstattes af vand)
1 spsk finthakket skalotteløg
chili efter smag
2 fed hvidløg
1-2 spsk røget sesamolie (kan erstattes af anden olie)
2-3 spsk citronsaft
2-3 spsk tamari (soja)
Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.
Rør 4 spsk olivenolie med 2 spsk citronsaft og smag til med salt og peber. Vend dressingen i linserne og læg dem i et lavt ovnfast fad (gem evt. lidt til at drysse på toppen af retten).
Del blomkålen i buketter. Skær stokken i små terninger. Hæld kogende vand over kålen og lad den stå et par minutter. Afdryp den (drik vandet eller brug det i en suppe).
Læg kålen over linserne og sæt tomaterne ned i retten.
Drys med solsikkekernerne og dryp med lidt olie. Sæt fadet i en 190 grader varm ovn i 15 minutter.
Tag fadet ud og prik lidt i tomaterne. Drys sukkeret på og sæt fadet i ovenen igen, ca. 10 minutter eller til overfladen er gylden.
Lav imens jordnøddesovsen: rør jordnøddesmørret lindt med kogende vand. Kom små portioner i ad gangen, da smørret pludselig kan blive meget flydende. Rør evt. også 1/2-1 dl kokosmælk i.
Tilsæt skalotteløg, evt. finthakket chili (eller tørret chili) samt presset hvidløg.
Smag til med sesamolie, citronsaft og tamari.
Drys krydderurterne og evt. overskydende linser på retten ved serveringen.
Giv jordnøddesovsen til separat.
Servér også gerne en salat til med hele korn, se nedenfor.
salat af pelebyg, squash og tranebær
Squashene vælter frem fra planterne i øjeblikket. Så en salat med squash er oplagt til blomkålsretten.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
Kære Kirsten!
Denne opskrift bliver mit projekt i dag.
Jeg glæder mig meget til at smage det, for det ser rigtig lækkert ud!
Jeg vil ønske dig en rigtig god weekend!
Mange hilsner
Karin Skriver 🙂
Kære Karin, Jeg er glad for at høre, at du er blevet fristet af opskriften. Det er faktisk en ret, der passer perfekt til en fin sommerdag som i dag.
Velbekomme – og god weekend til dig også.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Tak for din respons, den blev jeg glad for!
Jeg kunne ikke finde Belingalinser, hvor kan man købe det?
Er det en opskrift til 4 personer?
God weekend, hilsen Karin
Kære Karin,
Du burde kunne få belugalinser i de fleste supermarkeder og helsekostbutikker. Mine er fra firmaet Urtekram. Men du kan sagtens bruge almindelige grønne (eller grålige?) linser, evt. også bønner eller kikærter.
Og ja: alle mine opskrifter er til 4 personer. Hvis ikke, vil det være tydeligt markeret.
God fornøjelse med retten!
Kh Kirsten
Jamen jeg havde alle ingredienserne i går på nær jordnøddesmørret. 🙂
Nå men denne ret ser super lækker og enkel ud – glæder mig til at få den lavet.
Sovsen mener jeg har set før, men har endnu ikke fået den lavet.
Tror jeg må have købt det smør.
Rigtig god weekend Kirsten 🙂
Knus Wanda
Hi Wanda,
Ja, du kender nok jordnøddesovsen. Det er en klassisk indonesisk såkaldt sataysovs. God fornøjelse med retten – og rigtig god weekend til dig.
Kh Kirsten
Fik det til aftensmad – vi er alle 4 enige om, at det skal vi have igen! Sovsen var også et hit :-). Dejligt med alle dine inspirationsmails – mange tak, karina
Kære Karina,
Det glæder mig rigtig meget, at retten er faldet i hele familiens smag. Jeg synes den er bevis på, at meget enkel mad også kan være meget velsmagende.
Tusind tak for din ros – og skønt at du bruger opskrifterne, jeg sender ud i verden!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy