aspargessalat med valnødder og blåskimmelost
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
aspargessalat med valnødder og blåskimmelost
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
150 g hvide asparges
150 g grønne asparges
75 g blåskimmelost
½ dl hakkede valnødder
2 tsk rosenpeber
dressing
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
4 spsk snittet purløg
Skær aspargesene i mindre stykker (skræl de hvide først).
Kom de hvide asparges i kogende vand tilsat et drys sukker og kog dem 2 minutter (3 minutter hvis de er tykke).
Tilsæt de grønne asparges og kog dem 2 minutter mere. Overhæld aspargesene med koldt vand og afdryp dem.
Anret aspargesene på fire tallerkener.
Skær osten i små stykker og drys dem på sammen med valnødder og rosenpeber.
Rør dressingen sammen og smag den godt til med salt og peber – og måske et nip sukker.
Dryp dressingen over salaten og servér den.