Denne suppe er lige så enkel som den er sund. Foruden ramsløg har jeg brugt spæde skud af skvalderkål og brændenælde samt en lille håndfuld rød skovsyre – og tallerkensmækker som pynt. Det er en suppe, som giver en ordentlig gang energi til kroppen efter den lange vinter. Det er en rigtig detox-suppe.
Planterne er spækket med C-vitamin. Tallerkensmækker er desuden kendt som en gammel lægeplante. Nasturtium, som planten rettelig hedder, indeholder stoffet lutein, som har en kraftig antioxidant virkning.
Det ser også ud til, at lutein nedsætter risikoen for grøn stær og udskyder aldersrelateret nedsættelse af synet og ældning af huden. Så et drys af den elegante tallerkensmækker med den let pebrede smag bør være pynt på rugbrøds-madderne, drysses på salater og supper eller finde vej til sandwich og burgere så ofte som muligt.
Udenfor ramsløgsæsonen kan du bruge spinat eller palmekål.
to spinkle med stor effekt
Tallerkensmækker og skovsyre er kraftfulde små planter. Det er simpelt hen powerfood.
en tallerken fuld af forårskræfter
ramsløgsuppe med rød skovsyre
100 g løg
2 fed hvidløg
2 spsk kokos- eller olivenolie
250 g kartofler
6-8 dl grøntsagsbouillon
200 g ramsløg, vilde urter og krydderurter, f.eks. 3/4 ramsløg, 1/4 skvalderkål, brændenælde, skovsyre etc.
evt. 1-2 dl mandel- eller sojafløde eller anden fløde
citronsaft
tallerkensmækker til pynt
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.
Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Kog suppen 5 minutter under låg.
Snit de valgte urter og tilsæt dem. Lad suppen simre endnu 5 minutter eller til kartoflerne er møre.
Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen.
Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt evt. fløde og/eller mere bouillon.
Smag godt til med citronsaft, salt, peber og et nip rørsukker.
Sérver suppen pyntet med grønne blade.
Her er suppen pyntet med syre og små blade af tallerkensmækker, men du kan lave et helt lille blomster”maleri” , hvis du vælger forskellige spiselige blomster.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
I går skrev jeg om antioxidanter og det rimelige i at tage vitaminpiller.
Der er ingen tvivl om, at det bedste er at få sine næringsstoffer fra økologiske produkter.
Vi fokuserer meget på antioxidanterne, men mindst lige så vigtige er flavonoiderne, som er de stoffer, der giver frugt og grøntsager deres farve og smag. Og det er stoffer, som ikke findes i vitaminpiller.
Der er for tiden nogen diskussion om vitaminpiller. Er de ligefrem skadelige?
Svaret blæser nok lidt i vinden, men der er ingen tvivl om, at det bedste er at få vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer gennem den mad, vi spiser. Så er man sikker på at få den ægte “vare”, og man får samtidig nydelsen af den dejlige mad.
antioxidanter
Nogle af de stoffer, som er meget vigtige i den mad, vi spiser, er antioxidanterne. Disse gode stoffer virker hæmmende på en række sygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes 2 og kræft.
På Karolinska Instituttet i Stockholm har man forsket i antioxidanterne. Undersøgelsen viste helt entydigt, at det er sundest at spise MAD, der er rig på antioxidanter. Hvis man spiser de rigtige ting, skal man altså ikke tage kosttilskud med antioxidanter bare for at være på den sikre side.
Men hvor er det så lige, vi finder de sundeste frugter og grøntsager? Her kommer listen med frugterne. Grøntsagerne følger.
frugternes top 10 i naturens”vitaminpiller”
økologisk frugt:
1. aroniabær
2. rosiner
3. blåbær
4. brombær
5. jordbær
6. hindbær
7. blommer
8. appelsiner
9. røde druer
10. kirsebær
Så mens vi venter på de første danske jordbær, kan vi guffe lidt aroniabær og rosiner i os.
Hvis du synes, jeg har fået ramsløg på hjernen, er det ikke helt forkert. Det lille grønne blad med den sarte hvidløgssmag skal nemlig nydes lige NU og en månedstid frem.
Jeg synes, det er en særlig glæde at samle og nyde de vilde urter, og så får man samtidig en dejlig tur i naturen – og en masse gratis vitaminer.
løgkarse
Jeg har lige fundet nogle gode findesteder for løgkarse, som jeg ikke rigtig har været opmærksom på tidligere.
Men nu vil der snart dukke nogle af denne vilde art op i opskrifterne.
Indtil da kan jeg anbefale en lille lækkerbid med ramsløg, julesalat og svampe. Den passer som en lille frokost- eller forret.
Som jeg skrev omfor et par uger siden, er vi i fuld gang med at udrydde vores uundværlige arbejdere, bierne.
Vi kan ikke leve uden bierne. De producerer ikke blot honning, de bestøver også 90% af vores afgrøder. Uden denne bestøvning, ingen planteproduktion. Men sprøjtegiftene er i fuld gang med at udrydde de flittige væsener.
Hvis kemigiganten Bayer ville holde op med at producere blot en enkelt gruppe af de giftige kemikalier (neonicotinoid pesticider), kunne det redde bierne.
Skriv under her, hvis du vil være med til at lægge pres på producenten.
Danske bier alene er så flittige, at de årligt flyver værdier for 3 milliarder kr. sammen.
Enhver, der selv laver falafler, ved, at det kan være svært at få dem til at hænge sammen.
Forleden hørte jeg fra Ilona, en kær tidligere samarbejdspartner i mit gamle forlagsliv. Ilona er en af Danmarks bedste strikkere, men hun ved også noget om falafler og har været vegetar i mange år.
Der er til stadighed diskussion om bønner skal koges eller ej. Nogle bønner indeholder giftstoffet lectin, andre ikke.
Læs Ilonas indlæg, som i hele sin længde ligger under falafler. Det er nogle gode betragtninger, der helt sikkert kan give bedre falafler.
Da jeg selv er stor falafelfan synes jeg også jeg lige ville byde ind på debatten her.
Jeg har i mange år kun brugt rå iblødsatte kikærter til falafel, efter jeg lurede at det er det de gør på bla. libanesiske falafelbarer i København.
De bruger intet bindemiddel da kikærter binder i sig selv, men sørger for at farsen er rigeligt fugtig. Jeg har også ladet mig fortælle, at den har godt af at trække nogle timer før falaflerne steges. Da jeg selv er knap så tålmodig, “snyder” jeg lidt med en anelse kikærtemel eller kartoffelmel, så er jeg sikker på at de hænger sammen.
Jeg mener ikke man skal være bekymret for at spise rå kikærter, da det også er en af de bælgplanter man ser anbefalet til spirer.
Jeg har kigget lidt på sagen og synes at Camilla Plum skriver det meget godt, så jeg citerer: Alle bønner bortset fra linser, mungbønne, soyabønner, kikærter og hestebønner er giftige i rå tilstand. Det drejer sig om et protein, Lectin, som giver tynd mave, opkastning og kvalme. Det gælder både grønne bønner og alle tørrede bønner, som alle kommer fra den samme familie. Fødevarestyrelsen skriver lidt om bønner her:http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Emner/Mad_og_drikke/Sider/Boenner.aspx
Agurkerne og gulerødderne er nogle af de tidligste sommerbebudere. De første er fremme nu, selv om gulerødderne ikke er danske. Men for dem, der ikke kan vente, er de en mulighed.
Her er et par ideer til anvendelse af de nye grøntsager.
Spidskål er en af mine store lidenskaber. Man kan (desværre) efterhånden få den året rundt. Det er lidt ærgerligt, for jeg kan godt lide at gå og glæde mig til de forskellige grøntsagers sæson. Og der nu alligevel noget særligt over den nye kål, der kommer frem nu.
Ugens hovedret er ruller af spidskål med fyld. Den passer både til frokost- og hovedret.
Hvis du ligesom jeg ikke kan få kål nok, så spis en lækker blomkålssalat til – eller lav en mere bastant salat med perlebyg eller couscous.
du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Hvis du har været så heldig at få fingre i nogle af Irmas gode italienske grøntsager, vil jeg foreslå, at du prøver disse peberfrugter med fyld af hasselnøddefars.
I sidste uge fik Irma en enorm ladning skønne grøntsager fra Italien. De er ganske vist ikke økologiske, men de er af en kvalitet, som vi sjældent ser i Danmark.
Desværre må vi mest nøjes med slemme ting fra Holland og Spanien (som jeg nægter af købe).
Med disse auberginer, peberfrugter, artiskokker etc. er det imidlertid nemt at se, hvad kvalitet er.
gammel traver
Jeg købte bl.a. nogle store kuglerunde auberginer. Det fik mig til at genprøve en af mine allerførste opskrifter fra min allerførste kogebog: “Vegetariske festmiddage”.
Retten heder auberginer fra Santorini, og den er nøjagtig så god, som jeg husker den. Opskriften kommer på bloggen inden længe.
I mellemtiden vil jeg anbeale “Imamen der besvimede”. Det er en klassisk tyrkisk aubergineret, der ifølge legenden var så lækker, at imamen faldt om, da han smagte den.
Hvis du spiser mindst 600 g frugt og grønt om dagen, hører du til de virkelig heldige (og kloge)!
Det er nemlig kun 8,7% af danskerne, der kommer op på denne (beskedne) mængde. Der er oven i købet et fald i indtagelsen af det grønne og sunde fra 2010 til 2011. Det er rigtig ærgerligt, når det nu smager SÅ godt – og det er SÅ sundt for os.
Der er vist ikke mange i dette land, der ikke ved, at grønt er enormt sygdomsforebyggende. Det gælder især hjerte-karsygdomme og kræft.
Selv kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle klare mig UNDER 1,5 kg frugt og grønt om dagen.
Løgkarsen pibler op af jorden lige nu sammen med skvalderkålen, brændenælderne og ramsløgene.
Det er bare om at nyde dette fantastiske tilbud direkte fra Moder Natur. Alle de grønne planter er rige på bl.a. C-vitamin, og de er også gamle lægeurter.
Så planterne ikke bare smager af forår og uhmmm – de er også sunde, bl.a. blodrensende og gigthæmmende.
Ramsløgene har allerede holdt deres indtog i de danske køkkener. Løgkarse er mindre kendt. Smagen er som milde løg/hvidløg og kan bruges alle steder, hvor du ville bruge ramsløg, løg eller hvidløg.
Hovedretten i denne uge har jeg hentet inspiration til i Indien, men da ramsløg-feberen raser i Danmark i øjeblikket og sæsonen er kort, starter vi med en suppe af ramsløg og spæd skvalderkål.
Suppen smager i den grad af dansk forår men kan sagtens bruges som forret til de mere eksotiske, indiske kartoffel”stænger” med mangochutney.
-c-c. let sommerhusmad Hvad serverer man for uventede gæster? Ja, det kunne fx være denne lynhurtige ret med to af forsommerens lækreste grøntsager, små nye […]
. de nye kartofler er festlig sommermad De lyse nætter har holdt deres indtog, sommeren er ved at indfinde sig – og det samme er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy