Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarisk festmadArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 51 2012, årets nytårsmenu

Skrevet af , Posted in nytår, ugens menu

25. december 2012

 

trænger maven til lidt ro?

Er man blevet fristet her i julen til at nappe en ekstra bid af det kalorieholdige, kan maven trænge til at slappe lidt af med en grøntsagsret.

Den engelske klassiker “shepherds pie” er både velsmagende og let. Her er stort set ingen fedtstoffer, så kalorietælleren kan sættes til side i dag.

kartofler til overs?

Vi danskere smider ALT for meget mad ud. Ikke mindst her i julen havner tonsvis af spiselig mad i affaldsspanden.

Hvis du har kogte kartofler til overs, er de glimrende til kartoffelmosen, som danner “låg” på hyrdepien.

Fortsat rigtig god jul!

shepherds pie

shepherds pie

Se opskriften her.


24. december 2012

jul.blog kopi

en rigtig glædelig grøn jul

Jeg ønsker alle bloggens læsere en glædelig jul. Jeg håber, I har fået ideer til en lækker julemiddag fra udvalget her på siden, og at I vil nyde juleaften rigtig meget.

Og så har jeg her en ekstra idé til julens frokostbord:

julehummus

hummus rød

Lav en almindelig hummus eller en grov bønnehummus, spicy hummus  – eller måske en hummus af edamamebønner.

Kog en mellemstor rødbede og purér den med, når du blender kikærterne eller bønnerne. Så får du en dejlig julerød hummus til frokostbordet.

julenisser


 

23. december 2012

h ø j t  f r a  t r æ e t s  g r ø n n e  t o p

juletræ

jul på Nørrebro

Hos Anna Sofie, Ida, Anette og Peter på Nørrebro synges julen ind.

Hos den musikalske familie fejres gammeldags jul med risengrød, saftevand og æbleskiver.

Tak til hele familien for en dejlig for-juleaften med de gode gamle julesalmer og lystig dans om træet.

juletræet med sin glans …

juletræ 2


22. december 2012

 d e t  l u g t e r  b r u n t  o g  b r æ n d t

 

en hurtig ret i den travle juletid

Mens vi har travlt med at købe de sidste julegaver, finde det smukkeste papir og pakke de fineste pakker, mens vi har travlt med forberedelserne af julemaden, er der brug for lidt hurtig mad, måske også mad, der giver maven lidt hvile, inden den helt store middag juleaften.

Hvad er mere oplagt end en pastaret?

Klik på billedet, så får du opskriften.

hurtig decemberpasta

pasta med valnødder og bladselleri.2


21. december 2012

“kaviar”  af tang

cavi.art.glas

cavi-art på tilbud

Jeg har lige fået oplyst, at de små tang”kugler”, Cavi-art®, som bruges til nytårets forret, er på tilbud i Føtex og Netto i denne og næste uge.

Cavi-art® er på spot i Netto (sort og rød – den røde er dog ikke vegansk) til kr. 12,- pr. glas i denne og næste uge.

I Føtex/Bilka koster to glas kr. 28,- indtil nytår.

Det kan anbefales at købe et lille lager. “Kaviaren” har lang holdbarhed, selv efter at glasset er åbnet.


20. december 2012

 

m e n u  t i l  å r e t s  s i d s t e  a f t e n

god jul …

Den søde juletegning har jeg fået af min meget gode og nære ven, kunstneren Annika Winther. Tak til Annika.

Jeg har kendt Annika i rigtig mange år. Faktisk lavede Annika tegninger til min allerførste kogebog: Vegetariske festmiddage, som jeg hører at mange mennesker stadig bruger, skønt den har været udsolgt i mange år og er lidt gammeldags.

 

… og godt nytår

Selv om vi endnu har julen at glæde os til, er der sikkert mange, der allerede nu tænker på menuen til nytårsaften.

Den har jeg bud på i denne uge. Og i øvrigt kan den også bruges som julemenu.

 

årets nytårsmenu

består af en forret med småbitte æg og småbitte endnu mindre æg, nemlig det gode “kaviar”-produkt af tang: cavi-art.

Hovedretten er (næsten) danmarkspremiere på en aubergineret fra Rom.

Desserten er genbrug fra sidste år, tiramisu. Jeg er ikke god til desserter, og du kan nemt finde opskrifter på desserter i masser af kogebøger, så jeg holder mig mest til den “rigtige” mad.

 

forretten

er en lille “pranger-pung” af pandekage med fyld af vagtelæg og tang”kaviar”.

vagtelæg 1

pandekage m caviart 4

pandekage m caviart 1vagtelæg pil

 

pandekage m caviart 5

pandekage m caviart

 

cavi-art – et lækkert tangprodukt

cavi.art.1
Du finder nemmest cavi-art – og også vagtelæg – i Føtex. Cavi-art fås med smag som kaviar fra fisk, med smag af wasabi, chili, ingefær mv.

 

alternative forretter

Her er forslag til et par ande forretter. Blinis er fx. en klassisk forret til nytårsmenuen.

Avocado med cavi-art er også et godt forslag,  eller du kan vælge rødbede lagt sammen med gedeost.

 

blinis

 

blinisavocado med tangkaviar

rødbeder med gedeost.2

 

hovedretten er fra Rom

Jeg har smagt den lækre aubergineret hos mine gode venner Mette og Hans, som har hjembragt ideen fra Rom.

Det er en rigtig festlig ret, der passer fint til  nytårsaften.

Ingredienserne er aubergine, squash, peberfrugt og mozzarellaost. Rullen kræver en smule håndarbejde, men retten kan tilberedes dagen før, den skal serveres.

 

auberginer grilletsquash grillet

auberginer til rulleauberginerulle til bagn

 

aubeginerullen 

er både smuk at se på – og så smager den dejligt!

auberginerulle 2auberginerulle

romescosovs.2

auberginerulle 3

.

.

.


kransekage til dessertkransekagekonfekt

Klik på billedet og få opskrift på kransekagekonfekt til nytårsaften.


 

 

n y t å r s m e n u

 

pandekager m. fyld af vagtelæg og “kaviar”

pandekage m caviart 6

De små “pranger-punge” rummer en glædelig overraskelse!

Klik på billedet, så får du opskriften.


 

auberginerulle fra Rom

auberginerulle 3

Auberginerullen er lidt arbejdskrævende. Men det betaler sig!

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

romescosovs

romescosovs.2

Den spanske tomatsovs med nødder passer fint til auberginerullen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

 

haroseth – lidt sødt til osten

figen m ost.

Hvis du skal have en bid ost inden desserten, kan jeg anbefale et tilbehør af purerede tørrede frugter, mandler/nødder og krydderier. Pureen er en lækker følgesvend til oste, især tørre oste.

Pureen hedder haroseth og stammer fra Mellemøsten.

Klik på billedet, så finder du opskriften.

 


 

tiramisu

tiremisu.2

Tiramisu er en klassisk italiensk dessert, der altid vækker glæde. Og så kan den laves dagen før, den skal serveres.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share

mandag

26

august 2013

8

KOMMENTARER

aubergine-squashrulle med tomatsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

italiensk delikatesse med tomatsovs

auberginerulle 3

Denne ret har jeg fået hos mine gode venner Mette og Hans. De havde smagt retten i Rom og var blevet begejstrede for den. Det tror jeg! Det er en superlækker ret med masser af smag og fylde. Hans, der i dén grad har sans for god gastronomi, havde afluret alle detaljer, så tak til Hans for denne dejlige ret.

Bloggens læsere efterlyser somme tider grøn gæstemad. Dét er denne ”rulle”.

Men … det kræver lidt tid og tålmodighed at få ingredienserne rullet ordentligt sammen, og det er alfa og omega, for rullen skal hænge sammen, så man kan skære skiver af den.

Superkokken Hans havde naturligvis lavet retten til perfektion, men min udgave, som du ser på fotoene, vakte også begejstring hos prøvespiserne.

Jeg anbefaler, at du forbereder rullen dagen før, den skal serveres, og lægger den i køleskabet.

 

aubergine-squashrulle med tomatsovs

2 store, lange auberginer

2 store, lange squash

1 stor rød peberfrugt

200 g blød planteost

1 håndfuld frisk oregano (eller 1 spsk tørret)

1 håndfuld frisk basilikum (eller 1 spsk tørret)

3 spsk tørrede svampe

4 spsk rasp

tomatsovs:

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 glas hakkede tomater (ca. 3 dl)

½ spsk bouillonpulver (fx herbamare)

citronsaft

sukker

(du kan også vælge en romescosovs – spansk tomat-nøddesovs)

 

aubergine-squashrullen

Skær auberginer og squash i skiver på langs. Skiverne skal være 2-3 millimeter tykke. Brug evt. et mandolinjern.

Begge grøntsager skal grilles. Jeg foreslår det gøres sådan: læg aubergineskiverne på bagepapir på en bageplade og pensl dem med lidt olie. Sæt peberfrugten på samme plade.

Grill auberginerne, til de er gyldne på begge sider. Grill peberfrugten, til skindet er mørkt og bobler op.

Grill imens squashskiverne på en grillpande. Når man har både ovn og pande i gang samtidig, er retten hurtigt færdig.

 

squash grillet

auberginer grillet

 

Læg peberfrugten i en plasticpose. Lad den afkøle og fjern derefter skind og kerner. Skær frugten i fileter.

Så skal ingredienserne samles til en rulle. Læg først en række aubergineskiver lidt overlappende på et stykke bagepapir. Læg dem i en rektangel.

Læg lidt ost på og drys med krydderurter, salt og peber.

Læg squashskiverne ovenpå, men den modsatte vej. Læg fileterne af peberfrugt på og fordel ost og krydderurter ovenpå. Drys igen med salt og peber. Fortsæt til alle ingredienser er brugt.

auberginer til rulle

auberginerulle til bagn

 

Rul nu grøntsagerne sammen så stramt som muligt ved hjælp af bagepapiret.

Pak rullen stramt ind i papiret og lad den hvile et par timer i køleskabet – eller gerne til næste dag.

Kom tørrede svampe og rasp i blenderen og pulverisér dem.

Tril rullen i svampe- og raspblandingen og læg rullen på bagepapir på en bageplade.

Bag rullen i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

 

tomatsovsen

Sovsen kan også tilberedes dagen før, den skal serveres: hak de to slags løg og svits dem i olien. Tilsæt tomaterne, bouillonkoncentratet samt 1 spsk sukker. Eller vælg en romescosovs.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 10-15 minutter.

Smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Servér retten portionsvis med et par skiver auberginerulle på en lille bund af tomatsovs.

auberginerulle

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 40 2012 – sart og sejt fra Moder Jord

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. oktober 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s o l e n s  m a d

.

.

solens mad i en mørk tid

Efteråret kommer med regn og rusk, og så er det jeg længes efter en dejlig gryderet, fx fra Marokko. Dernede på toppen af Afrika står de kegleformede taginer over ilden dagen lang og simrer.

.

.

Nu er mine tagineretter uden kød, så de skal ikke simre så længe. Prøv denne gryderet fra Marokko:

.

marokkansk tagine med svesker

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

9. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m i n  h e l t  i  b r u x e l l e s

.

dyrenes advokat

Nede i Bruxelles sidder en mand, der bekymrer sig for dyr – slagtedyr. Manden hedder Dan Jørgensen, og han kæmper en ensom kamp for bedre forhold for, ja slagtedyr.

Dan Jørgensen synes, at det er dyrplageri at transportere dyr mere end 8 timer. Til at støtte den holdning har han indsamlet mere end 1 million underskrifter. Det er virkelig flot gået, og til min store glæde har Dan Jørgensen modtaget prisen MEP-award i Bruxelles for sin kamp for dyrs rettigheder. Prisen gives af kolleger, der mener, man har gjort noget godt på et bestemt område. Og det har Dan Jørgensen gjort for dyrene. Og han gør det vel at mærke utrætteligt. Til lykke til Dan!

.

har dyrene flere venner i Bruxelles?

Nej, det har de ikke. Forslaget om nye regler for loft på transporttiden er fejet af bordet. Som med alle andre dyreetiske problemer, er der kun én ting at gøre: lad være med at spise de stakkels dyr. Vend ryggen til dyrplageri.

.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

j o r d s k o k k e r n e  k o m m e r

.

.

sæson for rødder

Nu er det ved at være tid til at kaste sig over alle de skønne rodfrugter.

Jordskokken skiller sig en lille smule ud fra de andre rødder ved at være mere sart og sprød. Jordskokker indeholder bl.a. stoffet inulin, der virker stabiliserende på blodsukkeret. Derfor er jordskokker specielt gode for folk med diabetes. Men den kaloriefattige grøntsag kan med fornøjelse nydes af alle.

Jordskokker kan spises rå i salater, de kan bages i ovnen, de kan svitses i skiver på panden med hvidløg og timian – eller de kan bruges i en lækker suppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

jordskokkesuppe med ristede hasselnødder

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s u c c e s  f o r  d e t  g r ø n n e

.

dagen for det grønne 

Traditionen tro blev sidste mandag, den 1. oktober, fejret over det meste af verden som den internationale vegetardag.

På Højbro Plads i København havde forskellige entusiastiske frontløbere for det grønne fundet sammen til en dejlig manifestation af alt det grønne og gode. Her var mange stande med hårdtslående argumenter for det grønne – og ditto skønne smagsoplevelser.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

drop kødet

Dansk Vegetarforenings stand hang banneret nedenfor med gode argumenter for at droppe kødet. Har man læst teksten, må det være svært ikke at tage gaflen i den anden hånd.

Tænk hvilket magtfuldt våben en gaffel er? Du kan være med til at give 80 millioner sultende mennesker mad, hvis du skifter stil.

Th. har Debbie fra Vegetarforeningen nok at gøre med at servere Asta Pernilles lækre rødbedefrikadeller.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

stor interesse

Der var stor interesse for foreningens blade og brochurer – og for mine bøger, Kirsten Skaarups grønne køkken og Den lille grønne for madpakkespisere.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

salaten havde succes

Asta Pernille og jeg havde travlt med både at udlevere smagsprøver på min salat med rugkerner, broccoli og tranebær, bøger og tryksager.

Klik på billedet nedenfor, så får du opskriften på salaten, der forsvandt som dug for solen.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlerug, broccoli, tranebær og pistacienødder

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

en broget forsamling

Hos Hare Krisna serverede de både musik og en skøn suppe.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

hos Årstiderne var der gang i saftpresseren

____________________________________________________________________________________________________________________________________

… og snobrød må der til!

Disse skønne kvinder med deres snobrød var vist  mest sig selv – og slet ikke til at stå for.

Det var i sandhed en dejlig grøn og broget dag.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m æ r k  v e r d e n  . . . 

.

.

… nu også for dyr

I Politiken den 30. september 2012 kunne man læse en interessant artikel om dyr og deres bevidsthed.

Artiklens forfatter, Thomas Møller Larsen, skriver bl.a.: “.. i forhold til en række vigtige parametre må et slagtesvin siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.”

Efter mange tankevækkende betragtninger, er der følgende facts om vores omgang med dyr:

  • vi slagter ca. 63 milliarder dyr om året på verdensplan
  • Danmark producerer årligt over 20 millioner svin. Svinene har stort set ingen muligheder for at udleve deres naturlig behov
  • omkring 1 million søer står fastspændt næsten halvdelen af deres liv
  • 120 millioner kyllinger bliver årligt fremavlet så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem
  • 8-9 millioner kyllinger lever ders liv med åbne sår på trædepuderne

Velbekomme!

.

Tak til Politikens tegner Jørn Villumsen for tegningen.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. oktober 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

h v a d  g i r´ m a n  g æ s t e r ?

.

.

grøn gæstemad

Jeg er lige nu i dialog med en af bloggens læsere, Peter, om grøn gæstemad. Det kan nemlig være et problem at servere grøn mad for familie og venner, der er vant til meget kød på tallerkenen, hvis det skal være festligt.

Der er kun én vej frem: maden skal smage virkelig lækkert og være lavet med . Og faktisk er der mange muligheder. Man skal bare lige vænne sig til tanken om anderledes guf på tallerkenen. Man kan vælge en svampe/valnøddepostej, eller prøv sushi sammen med andre små japanske retter. Eller det kan være et udvalg af mange små lækre, italienske specialiteter – og det kan også være de fyldte pandekager nedenfor. Andre gode valg er små porrepateer med romescosovs og trøffelrør eller grillet selleri med svampe.

Men denne type mad kræver ikke blot ommøblering af smagsløgene, det kræver også en ommøblering i hjernen. 

Der er to ting, som kan hjælpe på omstillingen til grøn madenergi, og det er en etisk holdning til dyr og som sagt at maden overbeviser smagsmæssigt. Det SKAL være en nydelse og en glæde for alle celler i kroppen at spise et skønt måltid.

.

det er ved at være suppetid

Jeg skal selv have middagsgæster i aften, og de skal have pandekagerne med kantareller nedenfor. Og som forret har jeg valgt en lækker porresuppe. Kan du ikke finde “tangen”, cavi-art, kan suppen sagtens nydes uden.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

dildcremesuppe med “kaviar”

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. oktober  2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s a r t  &  s e j t  f r a  M o d e r  J o r d

.

.

et gult tæppe i skovbunden

I år kan man se store gule tæpper bredt ud over skovbunden – hvis man altså er den heldige, der kommer først til de gode kantarelsteder.

Det er et fantastisk kantarel-år, så det gælder om at finde variationer til at nyde den lækre svamp.

I denne uge har jeg fyldt dem i små bagte pandekager.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

sarte svampe i svøb 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

kantareller elsker timian

Katareller skal have lov at beholde deres sarte fine smag og ikke overdøves af for mange krydderier. Jeg synes, at timian – det kan både være den almindelige og citrontimian – passer perfekt til kantarellerne. Og så naturligvis et par gode drej af pebermøllen. 

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

seje rødbeder

.

Rødbeden er en af mine yndlinge. Det er en sej og solid grøntsag. Nu er det ved at være tid for de dejlige rodfrugter, og jeg synes at den bestante rødbede er en fin modspiller til den sarte kantarel.

Rødbeden er supersund og meget rig på jern og B-vitaminet folat.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

brug rødbeden i en rå salat med bid i – og nødder

.

.

quinoasalat med avocado og ærter

.

Vil du være helt sikker på at blive glad og mæt og få mange gode proteiner, så servér også en quinoasalat med avocado og ærter til pandekagerne.

Det er desværre slut med de friske ærter, så du bliver nødt til at ty til de frosne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

små pandekager med stuvede kantareller

Pandekager med svampefyld er en hel lille festmiddag. Og så er det praktisk mad: det hele kan laves i forvejen og varmes i et ovnfast fad i ovnen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

rødbedesalat med æble, bladselleri og pistacienødder

Rødbeder, æbler og bladselleri indgår en velsmagende alliance i denne salat, der som prikken over i’et har pistacienødder på toppen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

Share