Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

stilktomaterArkiv

tirsdag

29

september 2015

8

KOMMENTARER

æltefrit foccaciabrød med tomat og rosmarin

Skrevet af , Posted in brød

 

lækkert italiensk brød uden stort besvær

foccacia-m-tomat.3

Det klassiske italienske brød foccacia kan bages med mange ting på toppen. Det kan være oliven og timian eller blot den helt enkle klassiker med rosmarin og salt.

Jeg har valgt små søde tomater, rosmarin og salt. Brødet er bagt i en lav, aflang Le Creusetgryde med låg, men andre kraftige forme kan bruges, blot de kan dækkes med et låg eller folie. Det skal dog være en emaljeret gryde eller stegeso. Du kan også bruge et ovnfast glasfad med låg. Min foccacia er temmelig høj, men hvis du breder dejen ud i en større form, får du et lavere brød.

Brødet er et såkaldt grydebrød. Teknikken til brødet er den æltefrie, så det tager ikke mange minutter at røre dejen sammen. Så skal du bare have tålmodighed til, at den hæver til næste dag. Du kan læse mere om det æltefri grydebrød her.

foccacia-m-tomat

foccacia med små tomater og rosmarin

1/2 tsk gær

4 dl koldt vand

2 tsk salt

1 tsk råsukker

100 g grahamsmel

ca. 1/2 kg hvedemel

8-10 små tomater på stilk

2-3 stilke rosmarin

olivenolie

maldonsalt

 

foccacia-m-tomat.1

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.

Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.

Dæk skålen med et bageklæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.

Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.

Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.

Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.

Tænd ovnen på 250 grader og sæt formen eller gryden ind i ovnen.

Tag den varme gryde og låget ud af ovnen og bred den efterhævede dej ud i formen, når temperaturen er nået. BRUG HANDSKER – formen er gloende varm.

Pres tomater og rosmarin lidt ned i dejen. Drys med saltflager.

Læg låg på eller bind stanniol omkring formen.

Bag brødet 20 minutter ved 250 grader. Fjern låg eller stanniol og skru ned til 200 grader.

Bag brødet til det er gyldent, ca. 20 minutter.

 

foccacia-m-tomat.2

.

flere æltefrie opskrifter her

Opskriften er fra min bog om æltefrit grydebrød. Bogen er desværre udsolgt, men du kan måske finde den antikvarisk – eller låne den på bibliotektet.

Se evt. mere om denne bog og mine andre bøger her.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

15

maj 2015

0

KOMMENTARER

asparges bagt med stilktomater

Skrevet af , Posted in forretter

 .

.

16. maj 2016

 

I Tyskland rykker det …

IMG_2219

Det er fantastisk glædeligt at se, hvor bevidste tyskerne er omkring mad, økologi, klima og ressourcer. Jeg har lige været på en dejlig madtur til München, hvor jeg bl.a. så, at de har mindst 7 magasiner, alene om veganermad. Hertil kommer lige så mange om vegetarisk livsstil.

Markederne bugner af friske råvarer bragt ind fra landet samme morgen. I øjeblikket er det asparges, der dominerer. På markedet bevæger man sig bogstavelig talt gennem bjerge af grønne og hvide asparges, og på næsten alle restauranter har de asparges på menuen. Og det er ikke nødvendigvis i selskab med kød. Det er uden videre muligt at få masser af veganske og vegetariske retter. Jeg var målløs  og meget glad! Tænk, hvis det var så livsbekræftende at gå på restaurant i Danmark.

 

så er der friske asparges!

asparges-Munchen.1

et økobevidst hotel

hotel-Munchen

Jeg boede på Derag Livinghotel på Viktualienmarkt. Det er et hotel helt i pagt med den nye tid: her er total styr på ressourcerne, så fx el- og vandforbrug er på lavest mulige niveau. Alt er gennemtænkt bæredygtigt – også maden i restauranten. Det er simpelt hen 100% omtanke, som jeg ikke har mødt på noget andet hotel i verden.

Bedst af alt var hotellets restaurant, Tian, som er vegetarisk. Og det er vel at bemærke vegetarisk på Michelin-niveau. Jeg fik bl.a. en skøn couscous med dadler, chili og mynte – og naturligvis asparges. De grønne stilke hvilede på et smalt stykke grillet polenta, og der var mange andre små kunstneriske anretninger, smukke og med stor velsmag. Det var mad lavet med kærlighed og omsorg.

Restaurant Tian serverer grøn mad på et niveau, der kunne få selv Lars Løkke Rasmussen til at blive vegetar!

 

 


15. maj 2015

 

asparges i godt selskab

asparges-bagt-m-tomater.1

Det er nu og indtil Sct. Hans, vi kan nyde de lækre asparges. Jeg hører til dem, der ikke kan få asparges nok, og derfor skal der afveksling til. Det bliver for kedeligt, hvis aspargesene kun spises kogt eller rå.

Her har jeg bagt grønne asparges sammen med tomater på stilk og en god olivenolie. Hvis man har lyst, kan man sætte lidt fetaost eller gedeost på retten, når den er bagt. De bagte grøntsager passer som forret eller frokostret.

Tomater har bl.a. et højt indhold af stoffet lycopen, som er dét, der giver tomaterne deres røde farve, og lycopen er samtidig en stærk antioxidant, dvs det hindrer oxidering af kroppens fedtstoffer. For at frigive lycopenet optimalt skal tomaterne opvarmes, gerne sammen med en økologisk jomfruolie, som i denne ret.

 

asparges-bagt-m-tomter

asparges med stilktomater

 400 g grønne asparges

400 g små tomater på stilk

evt. 100 g fetaost

dressing:

3 spsk cidereddike eller anden frugteddike

5 spsk olivenolie

1-2 spsk ahornsirup

1 spsk tørret estragon

 

asparges-bagt-m-tomater.3

 

Skær enderne af de grønne asparges. Skræl evt. det nederste stykke, hvis det er lidt træet.

Læg aspargesene i et lavt ovnfast fad eller form.

Rør eddiken sammen med olie, sirup, estragon, salt og peber. Smag dressingen godt til.

Vend aspargesene i det meste af dressingen.

Læg tomaterne midt i fadet og pensl resten af dressingen på tomaterne.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Servér den lille forret med et godt stykke brød, fx ciabattaboller.

 

asparges-bagt-m-tomater.2

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share