Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sojaflødeArkiv

mandag

26

august 2013

16

KOMMENTARER

mandelpostej

Skrevet af , Posted in hovedretter

julepostej så englene synger

mandelpostej m engel.a

En nøddepaté eller en mandelpostej til julemiddagen er det klassiske valg for os, der ikke spiser kød. Der findes mange forskellige udgaver. 

 

mandelpostej

150 g champignon eller andre svampe

150 g løg

6 fed hvidløg

½ kg porrer

4 spsk olivenolie

150 g mandler og/eller ristede solsikkekerner (du kan også bruge græskarkerner)

100 g tør plantebaseret ost (kan udelades)

ca. 150 g havregryn

4-5 spsk tamari (soja)

friskkværnet peber

ca. 1 spsk tørret timian eller oregano

1/2-1 dl plantefløde

evt. rasp

 

Hak svampene fint.

Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.

Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.

Hæld blandingen i en stor skål.

Hak mandler og/eller solsikkekerner og rør dem i grøntsagerne.

 

mandler kværnede

 

Riv osten og tilsæt den sammen med havregrynene.

Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.

Rør fløden i farsen. Pres den sammen i en skål, og lad den stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt rasp eller flere havregryn, hvis farsen er for lind.

 

 mandelpostejen er parat til at komme i ovnen

mandelpostej til bagn

 

Hæld postejfarsen i en postejform eller et andet ovnfast fad og bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Servér evt. brunede kartofler, en brun julesovs (se nedenfor hvis du ønsker en lynudgave) samt en rødkålssalat med pærer og clementiner  eller rødkålssalat med en duft af jul til postejen.

.

tip

Hvis du spiser æg, kan du bytte loppefrøskallerne ud med 3-4 æg.

.

rødkålssalat m pærer og clementinerrc3b8dkc3a5lssalat 

brun sovs

2 dl plantefløde

3-4 spsk tamari (soja)

citronsaft

evt. lidt cognac

 

Rør fløden med tamari. Smag til med citronsaft og evt. mere tamari og en smule cognac.

Sovsen kan varmes op til kogepunktet – eller serveres kold til postejen.

Hvis du har mod på en lidt mere krævende brun julesovs, så kig her.

.

mandelpostej m engel

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

salat med perlerug, ærter og chilimayo

Skrevet af , Posted in salater

en spicy salat

 

salat med perlerug, ærter  og chilimayo

150 g perlerug  (eller perlebyg/perlespelt)

200 g ærter (evt. frosne – kan erstattes af edamamebønner)

top af 2 forårsløg eller 1 bdt purløg

et par håndfulde rødbedeblade

1 lille iceberg- eller romainesalat

50 g rosiner

frisk timian

 

dressing:

4 spsk mayonnaise, evt. vegansk

6 spsk sojafløde eller anden fløde

hakket frisk chili efter smag

1 fed hvidløg

citronsaft

 

Kog rugkernerne i dobbelt mængde vand ca. 15 minutter. Bid i et par korn efter 15 minutters kogning for at se, om kornene er møre. De må gerne være ”bidefaste”. Afdryp og afkøl kornene.

 

Bælg ærterne eller edamamebønnerne (eller tø dem op) og snit forårsløg og rødbedeblade.  Riv salaten i små stykker og bland alle ingredienserne sammen.

Rør en dressing af mayonnaise, fløde, hakket chili og presset hvidløg. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt. Drys med frisk timian.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tofufrikadeller m. ristede bøgehatte og spidskålssalat m. friske hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

frikadeller med salat og chutney

 

tofufrikadeller

frikadeller:

250 g kartofler

200 g tofu, gerne røget eller marineret

100 g løg

125 g gulerod

100 g majs (evt. 50 g majs/50 g grønne ærter)

4 spsk finvalsede havregryn

4-5 spsk sojafløde eller anden fløde

1 spsk garam masala

rasp

olie til stegning

 

svampe:

2 forårsløg

1 lille skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g bøgehatte eller andre svampe

limesaft

 

spidskålssalat:

¼ grøn spidskål

¼ lilla spidskål

1 pære

25 g friske hasselnøddekerner

1 håndfuld brøndkarse eller andet grønt

4 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

½-1 spsk sennep

 

frikadellerne:

Kog kartoflerne møre, pil dem og mos dem godt.

Smulder tofuen og rør den i kartoffelmosen.

Hak løget fint og riv guleroden. Tilsæt de to ting til farsen sammen med majs og/eller ærter.

Rør havregryn, fløde og garam masala i farsen sammen med lidt friskkværnet peber og salt. Smag godt til.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere havregryn eller – hvis farsen er for fast – lidt mere fløde.

Form med melede hænder ca. 16 frikadeller af farsen. Vend frikadellerne i rasp og sæt dem på en pande med meget varm olie. Steg frikadellerne gyldne, ca. 5 minutter på hver side. Skru lidt ned for varmen, når frikadellerne er sat på panden.

 

 

svampene:

Snit forårsløgene. Hak skalotteløg og hvidløg.  Svits løgene i olien et par minutter.

Skær svampene i skiver og derefter i strimler. Kom dem på panden sammen med en spsk limesaft og rist svampene for god varme, til de er gyldne.

Drys med salt og peber.

 

salaten:

Snit de to slags kål papirtyndt. Skær pæren i tynde både.

Rist nødderne gyldne på en tør pande og bland dem med kål, pærer og grønt.

Rør en dressing af olie, lime og sennep. Smag godt til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Frikadellerne kan desuden serveres med mango/korianderchutney, se nedenfor.

 

 

mango/korianderchutney

Du kan også servere en mango/korianderchutney til frikadellerne – og måske en kartoffelsalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share