Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sojaflødeArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsalat med opdateret mormordressing

Skrevet af , Posted in salater

kartoffelsalat med gammeldags dressing

 

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii

Denne salat er ekstra lækker med små nye kartofler. Og nye radiser, der virkelig smager af radiser, sætter prikken over i’et!

Kartoflerne kan også være aspargeskartofler. Udenfor sæsonen kan radiserne erstattes af 1-2 stilke bladselleri.

 

kartofler.nye

radiser bdt

 

kartoffelsalat med mormordressing

250 g små kartofler

1 bdt radiser

¼ spidskål

½ agurk

1 dl bælgede ærter (evt. frosne)

mormordressing:

1 ½ dl sojafløde eller anden fløde

2-3 spsk citronsaft

et drys råsukker

2 fed presset hvidløg

2 spsk frisk timian (eller 2 tsk tørret)

 

Kog kartoflerne, afkøl dem, pil dem og skær dem i skiver.

Skær radiserne i skiver.

Snit spidskålen fint.

Skær agurken i kvarte skiver.

Bland alle grøntsagerne.

Rør dressingen sammen.

Smag godt til med citronsaft, sukker, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen og vend rundt.

Drys evt. med lidt mere timian.

 

ærter og kat

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

parmesangrillet selleri m æble/valnøddesalat i mayo

Skrevet af , Posted in hovedretter

parmesangrillet selleri m æble/valnøddesalat i mayo

selleri m æblesalat 1

selleri elsker æbler

Selleri er en fantastisk taknemmelig knold i madlavningen. Den gør ikke meget væsen af sig selv, men den kan nydes på utallige måder.

Æbler og selleri passer rigtig godt sammen. Også sennep og valnødder er fine til selleri. Alle tre dele er i salaten, der serveres på toppen af de grillede selleriskiver.

Man kan nærmest kalde de grillede selleriskiver for en slags opgraderet selleribøf.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

quinoa som tilbehør

selleri m æblesalat 3

quinoa

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 selleri, ca. 1200 g

citronsaft

100 g parmesanost

 

æble/valnøddesalat:

2-3 æbler, ca. 300 g, gerne et rødt og et grønt

1/2 dl mayonnaise

¾ dl sojafløde eller yoghurt

3 spsk finthakkede kapers

1-2 spsk grov sennep

25 g valnødder

1 bdt persille

 .

 Lav først æblesalaten: skær æblerne i tynde både og vend dem i lidt citronsaft.

Rør mayonnaisen med fløde eller yoghurt samt kapers. Smag til med citronsaft, sennep, salt og peber.

Hak valnødderne og persillen og rør dem i dressingen. Tilsæt æblebådene og vend rundt.

.

selleri m æblesalat

.

Skær sellerien i ca. 1 cm tykke skiver og skræl dem.

Bring en gryde vand tilsat 2-3 spsk citronsaft og et drys salt i kog. Kom selleriskiverne i og kog dem 2 minutter. Afdryp dem.

Læg selleriskiverne på en bageplade og drys med lidt salt og peber.

Riv osten og drys den på. Sæt pladen under grillen, til overfladen er gylden.

Servér selleriskiverne med æblesalaten på toppen.

Servér en salat til med fx perlebyg, røde ris – eller kogt quinoa, se om kogning af quinoa her.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

selleri m æblesalat 2

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

tirsdag

27

august 2013

10

KOMMENTARER

svampeterrine med bagte kartoffelbåde

Skrevet af , Posted in hovedretter

festmad med bagte kartoffelbåde

svampeterrine.3

3 slags svampe

champignon.østershatte

Jeg har brugt tre slags friske svampe til terrinen, markchampignon, porcinisvampe og østershatte, men du kan udmærket nøjes med én slags, fx champignon.

Østershattene har jeg anvendt som pynt, fordi de tilfører en anden struktur til terrinen, men de kan udelades.

 

svampterrine med bagte kartoffelbåde

10 g tørrede karljohansvampe

100 g renset porre

4 fed hvidløg

½ kg markchampignon

150 g portobellosvampe (kan erstattes af andre svampe)

olivenolie

4 spsk citronsaft

1 spsk tørret timian

4 æg

75 g østershatte

4 artiskokhjerter fra glas

 

½ kg kartofler

olivenolie

tørrede krydderurter som oregano og merian og/eller basilikum

 

sovs:

2 spsk olivenolie

2 spsk hvedemel

2-3 dl svampevæde

evt. lidt sojafløde

tamari

 

Udblød de tørrede sampe i vand, der dækker, en halv tmes tid. Knug dem fri af væden og gem væden. Hak svampene fint.

Snit porren og hak hvidløgene. Skær champignon og porcinisvampe i skiver.

Svits porrrer og løg i 4 spsk olie, indtil porrerne er let gyldne. Tilsæt de udblødte og friske svampe og svits for rask varme, til svampene har afgivet væde.

Tilsæt citronsaft og timian plus et drys salt og peber.

Hæld svampene i en sigte og lad dem afdryppe. Gem væden til sovsen og bland væden fra de udblødte svampe i.

Pisk æggene sammen og tilsæt et drys salt og peber. Vend svampene i æggene og hæld blandingen i et lavt ovnfast fad.

Bag terrinen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Skær kartoflerne i stave eller både. Vend dem i et par spsk olivenolie, tørrede krydderurter og et drys salt.

Sæt formen med kartoflerne i ovnen samtidig med terrinen.

Lav sovsen: varm olien op i en gryde og drys melet på. Bag op med svampevæden og evt. lidt vand og/eller sojafløde. Smag til med tamari.

Skær østershatte og artikokhjerter i strimler. Steg svampene hårdt i lidt olie. Vend artiskokkerne i.

Servér et stykke terrine pr. person med østershatte og artiskokker på toppen. Giv sovs og kartofler til separat.

svampeterrine.5

 

 

Share