Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

silketofuArkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 48

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. december 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________

 

t a n d s m ø r

 

Hvis du hører til dem, der ikke spiser smør, enten fordi du ikke spiser animalske produkter, eller fordi du er allergiker, kan du sikkert engang imellem savne noget at smøre på brødet.

Jeg har lavet et tatarsmør, som kan smøres på brød, burgere eller sandwich. Det kan også bruges som dip eller en slags sovs til grøntsager, bønneretter mv. Og så er det både kalorielet og kolesterolfrit.

Tatarsmørret er mest velegnet til pålæg, der ikke smager af så meget i sig selv.

 

 

tatarsmør

2 dl silketofu

2 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

½ spsk sennep

½ spsk worchestersovs

1 spsk tamari

1 tsk finthakket chili (eller lidt tørret chili)

½ dl hakket persille

2 spsk hakket dild

1 spsk finthakkede kapers

1 spsk finthakkede, syltede agurker


Rør tofuen helt glat med olie, citronsaft, sennep, worchestersovs og tamari. Brug evt. køkkenmaskinen.

Rør de øvrige ingredienser i og smag godt til med worchestersovs og tamari samt evt. et lille drys sukker.


 

__________________________________________________________________________________________________________________________________

7. december 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

n i s s e n  f l y t t e r  m e d . . .


… håber jeg!

Jeg er nemlig ved at pakke mit hus ned for at flytte, men køkkenet er stadig “åbent”.  Og de første mad-nisser ER flyttet ind her først i december. De skulle meget gerne flytte med i den nye lejlighed, for de er helt uundværlige, når det gælder om at finde på nye ideer til grøn mad. Naturvæsener som de er.

Lige nu har de været enormt hjælpsomme med at lave Janssons fristelse – på dansk! Det kan du læse om på bloggen på torsdag.


nak og æd

hedder et program i TV.  Jeg har tidligere skrevet om respekt for mad. Her handler det om (manglende) respekt for dyr, som i dette tilfælde vistnok også skal blive til mad (jeg har ikke set programmerne).

Udtrykket “nak” om et levende væsen får mig dog til at stejle. Jagt eller ej: hvordan kan man omtale ombringelsen af et dyr på den måde?

Har danskerne overhovedet brug for at få denne viden? – Og hvorfor skal det være underholdning at slå dyr ihjel?


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

6. december 2010

_________________________________________________________________________________________________________________

 

 

spis dig sund

Smukt ser det ud derude. Men måske er det klogere at blive inde i varmen. Og så kan man fx læse Dansk Vegetarforenings seneste nyhedsbrev: http://www.vegetarforening.dk – og samtidig spise sig sund.

 

forebyg hjertesygdomme og kræft

I nyhedsbrevet kan man bl.a. læse, at det er sundt at spise orangefarvet og mørkegrøn mad. Grøntsager med disse farver indeholder nemlig alfa-caroten, og en stor amerikansk undersøgelse har netop vist, et det forebygger hjertesygdomme og visse former for kræft.

Så hvorfor ikke snuppe en dejlig græskarsuppe.

 

græskarsuppe med nigellafrø

 

Klik på billedet, så får du opskirften.

 

Jackson og Clinton

Du kan også læse i nyhedsbrevet, at Janet Jackson lever stort set vegansk – på samme måde som Clinton, se bare her:

http://www.euroveg.eu/lang/en/news/news.php?id=61208

– og der er rigtig mange andre spændende nyheder.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________

5. december 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s u p p e v e j r  –  i g e n,  i g e n . . .

 

Vi må vænne os til det – vejet altså! Nu bliver der spået både hvid jul og hvidt nytår.

Der er kun ét at gøre: find den store suppegryde frem. Det er intet så herligt som at gå en lang tur i sneen og komme hjem med røde kinder og kaste sig over en skål dampende varm suppe.

Prøv fx denne her:

rosenkålssuppe

 

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. december 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

k l i m a m a d


Hvis du i går formiddags hørte Poul Friis i radioen på DR1, vil du formentlig for første gang have hørt en dansk politiker sige, at det vil være en rigtig god idé at skære ned på kødforbruget for at mindste klimaforandringerne (og vi vil IKKE lide nød. Danskerne er verdens mest kødspisende folk med 140 kg pr. år pr. person).

Det var socialdemokraten Dan Jørgensen, som til daglig sidder i Bruxelles, der endelig kom frem med det lidet populære budskab.

Dan har altid på mig virket som en hædersmand, og jeg synes det var befriende, at det endelig blev sagt, at kødproduktion er en af de største syndere i klimaændringerne.

tak til Dan Jørgensen


hold øje med din klimakonto

Jeg mener, at vi hver især har en “klimakonto”. Hvis vi vil flyve til Thailand et par gange om året, så kan vi ikke også spise røde bøffer og køre i bil. Dette synspunkt, deler Dan Jørgensen, lød til til. Jeg håber, mange flere er enige. Hvis man ikke KAN leve uden kød en gang eller to om ugen, så må man spare et andet sted.

Men der ER meget at spare NETOP ved at nedsætte kødspisningen.

Fx udleder 200 g hvidkål  eller 6 kartofler MINDRE end 100 g CO2.

Derimod udleder 20 g oksekød MERE end 300 g CO2.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

f i n d  l y k k e n  i  g r y d e n


Paul Cunningham og lykken i gryden

Kan man finde lykken i en gryde?

Det mener kokken Paul Cunningham, som det ses af udklippet ovenfor fra gratisavisen “24 timer”.

Det findes det sikkert forskellige meninger om. For mig er mad helt afgjort forbundet med lykke. Jeg er totalt lyksaliggjort over de store smagsoplevelser, der findes økologiske grøntsager, i krydderurter, i krydderier, i nødder og frø, i korn og i kerner – og i sammen- sætningen af forskellige ingredienser, der klinger smukt sammen.


uden mad og drikke duer helten ikke!

Hvis vi ikke havde fjernet os så meget fra naturen, som tilfældet er, ville vi værdsætte maden i langt større grad. Vi ville nægte at finde os i al den skodmad, der findes på hylderne.

Mad skal være førsteklasses, for mad er det brændstof, der sørger for at vi kan leve livet – helst godt, sundt og med megen velsmag på tallerkenen.

Mange af os tager mad som en selvfølgelighed. Men sådan er det langt fra på store dele af kloden. Over 1 milliard mennesker sulter. Der er altså god grund til at nære respekt og ærbødighed for alle de dejlige råvarer, vi har at vælge imellem i vores del af verden.

Giver vi os tid til selv at tilberede maden selv og nyde den i fred og ro, er der store oplevelser i vente.


hjemmelavet er godt for figuren

I øvrigt viser en amerikansk undersøgelse, at den mad, vi selv tilbereder fra grunden, er langt mindre fedende, end mere eller mindre færdigkøbte varer eller halvfabrikata. Egentlig ikke overraskende men værd at skrive sig bag øret.


knæk kaloriekurven med hjemmelavet

Der er altså en stor gevinst på kaloriekurven, hvis du selv vælger dine råvarer og tilbereder dem med god olivenolie og kærlig hånd.

Hvis du har brug for slankeopskrifter, så kig her:

http://www.netboghandler.dk/PDF/Kirsten_Skaarups_Slankeopskrifter.pdf


savoykål – brug hovedet

I denne uge er der savoykål på menuen. På en lidt utraditionel vis ganske vist.

Pandekagerne bagt af groft speltmel får en helt ny struktur med de grønne blade. Men du kan selvfølgelig også bage pandekagerne uden kålbladene.

Kål er dejlig vintermad, så har du lyst til at kaste dig over det krøllede hoved, så kan du også bruge bladene til dolmere, fx med kokosgrøntsagerne som fyld.


_________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

savoypandekager med kokosgrøntsager


Her er en helt ny slags pandekage. Den traditionelle dej har her indgået forbindelse med et letdampet blad af savoykål.

De godt krydrede kokosgrøntsager er fine som fyld.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

sennepsmarinerede bønner


Her har jeg valgt at marinere hvide bønner, men du kan også bruge kidneybønner eller andre bønner efter smag.

Bønnerne kan serveres som forret eller frokostret –  eller som tilbehør til pandekagerne eller en anden hovedret.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38,

ugens menu – uge 39,

ugens menu, uge 40,

ugens menu, uge 41,

ugens menu – uge 42,

ugens menu – uge 43,

ugens menu – uge 44,

ugens menu – uge 45,

ugens menu – uge 46,

ugens menu – uge 47

Share

onsdag

26

juni 2013

4

KOMMENTARER

tofu og ideer til brug af tofu

Skrevet af , Posted in tofu

.

tofu er et proteinrigt produkt 

Denne sesamgrillede tofu får skøn smag af en orientalsk marinade.

tofu – et proteinrigt produkt 

Tofu er et meget proteinrigt produkt fremstillet af knuste sojabønner. Når jeg spørger folk, om de kan lide tofu, råber de: “NEJ, for pokker”. Når jeg går dem nærmere på klingen, viser det sig, at de aldrig har smagt det proteinrige produkt.

Indrømmet: neutral tofu smager ikke af noget. Læg det derfor i en marinade natten over, hvis du vil have spændende smagsoplevelser. Skær tofuen i terninger eller strimler, inden du lægger den i marinaden  og vend rundt i blandingen engang imellem.

Det er meget, meget vigtigt at vælge økologisk tofu. Meget ordinært dyrket tofu er både giftsprøjtet og genmodificeret (GMO). Der er dog noget, der tyder på, at tofu og andre sojaprodukter under alle omstændigheder skal nydes i moderate mængder.

Den absolut bedste tofu i Danmark fås hos Le Trang tofu. Se deres hjemmeside for forhandlere. Bønnerne er dyrket i Italien og er økologiske.

.

soja indeholder planteøstrogen

Jeg bruger ikke særlig mange sojabaserede produkter i mine opskrifter, heller ikke tofu. Det skyldes den usikkerhed, der er omkring de planteøstrogener, der er i sojabønner (og mange andre planter). Østrogenet i soja anses af nogle forskere at spille en rolle ved hormonrelateret brystkræft. Det er dog sådan, at kvinder, fx i Japan, indtil landet blev åbnet op i sidste halvdel af 1800-tallet, stort set ikke led af brystkræft. Den sygdom holdt først sit indtog i landet, efter af de japanske kvinder begyndte at spise en mere vestlig inspireret kost. Tofu har altid været en basis-fødevare i japansk og kinesisk mad, men usikkerheden er stor omkring østrogen-spørgsmålet, og hvis man er i tvivl, så udelad sojaprodukter i kosten eller spis dem i små mængder.

Er sojaprodukter fermenteret som fx misopasta, tempeh og tamari anses de derimod som sunde og uden nogen risiko.

.

dræning af tofu

Det er vigtigt, at presse al væde ud af tofuen, før man steger den eller lægger den i en marinade.

Læg tofublokken i pres mellem fx to smørebrætter. Læg noget tungt på og lad tofuen stå i pres, indtil al væde er presset ud.

Du kan købe marineret og røget tofu eller tofu med svampe, krydderurter etc. Også disse typer skal lægges i pres, før du steger dem.

misosuppe

er verdens hurtigste og – formentlig – sundeste suppe. Måske har du stiftet bekendtskab med den, når du har spist sushi?

Bring 6-8 dl vand i kog med 1-2 dl tofu i små terninger (evt. også med en håndfuld udblødt arametang). Tag gryden af varmen.

Rør 3-4 spsk misopasta ud i vandet (miso må ikke koge – så ødelægges vigtige enzymer). Snit et forårsløg og rør det i.

Smag til – måske skal der lidt mere misopasta i. Voila: verdens hurtigste suppe. En fantatisk opkvikker fuld af en masse gode mineraler og enzymer.

misosuppe

røget tofu-smørepålæg

Jeg bliver tit spurgt om, hvor man får den røgede smag fra, hvis man ikke spiser kød. Det kan bl.a. være fra røget tofu. Men også røget paprika, røgsalt og ristet sesamolie kan give en lidt røget smag. En mere markant røget smag opnås med flyende røg, men pas på med doseringen. Flydende røg har en meget kraftig smag.

Prøv dette smørepålæg: smulder 150 g røget tofu og rør det glat med 1 spsk tamari (soja), 1 tsk røget paprika, 1 spsk citronsaft og 1 spsk olivenolie.

Smag til med dine foretrukne urter eller finthakkede kapers. Drys med røget paprika og servér med citronbåde.

 

veggiesmør

Rør selv det lækreste veggie”smør”. Det er både magert og fri for kolesterol – milevidt fra det almindelige smør.

Purér 1/2 blok fast tofu og 1/2 blok silketofu i køkkenmaskinen. Smag til med tamari og tilsæt evt. 1-2 spsk olivenolie.

Tilsæt dine foretrukne smagsgivere, fx finthakkede cornichoner (små syltede agurker), finthakkede kapers eller oliven, citronsaft og reven -skal, klippet dild eller andre krydderurter.

Du kan også berige “smørret” med finthakkede græskarkerner, mandler, nødder etc.

 

grillet tofu

Skær en blok røget eller marineret tofu i passende stykker og sæt dem på bambus- eller træpinde. Læg stykkerne under grillen til de er gyldne.

Rør en sovs af 2 spsk mørk miso, 2 spsk sukker, 2 spsk sake (japansk risbrændevin) eller sherry og lidt citronsaft. Rør sovsen lind med 1-2 spsk vand.

Smør sovsen på de grillede tofustykker og drys med sesamfrø. Læg dem atter under grillen til overfladen bobler.

Giv ris til.

 

marinader til tofu

ingefærmarinade: 2 spsk fintreven ingefær, 2 fed presset hvidløg, 4 spsk olivenolie, 2 spsk tamari

røget marinade: 2 spsk olivenolie, 2 spsk ristet sesamolie, 1 spsk riseddike, 2 tsk røget paprika, 4 spsk tamari

spidskommenmarinade: 1-2 spsk dijonsennep, 2 spsk frugteddike, fx hindbær, 2 spsk ristede, knuste spidskommenfrø, 1 spsk ahornsirup

 

mad fra det kejserlige, kinesiske hof

tofu -produktet danskerne elsker at hade

Sojabønnen har været kendt næsten 3.000 år før vores tidsregning. I Kina har man altid været klar over det høje næringsindhold i bønnen, men først for omkrig 2.000 år siden “opfandt” man tofu, som blev et højt skattet produkt ved det kejserlige hof.

Sammen med ris blev tofu hurtigt den primære proteinkilde i lande, hvor man ikke har haft tradition for at spise kød. Især i Kina, Japan og Indonesien.

Det er værd at bemærke, at man i disse lande næsten ikke har kendt til vores vestlige civilisationssygdomme, før man i nyere tid ændrede spisevaner og nu spiser langt flere animalske produkter.

Tofu er lavet af knuste, koagulerede og sammenpressede sojabønner og kaldes også bønneost, men tofu har absolut intet med ost at gøre.

Tofu er helt fri for kolesterol men er, ligesom ost, meget proteinrig. Derfor er den velegnet til at erstatte animalske proteiner. Tofu indeholder gode umættede fedtsyrer samt mineraler som kalk og vitaminer, især B-vitaminer.

 

Fremstilling af tofu i Kina sidst i 1700-tallet.

Danskerne er verdens mest kødspisende folk, så det ville være en enorm gevinst for naturen, klimaet, dyrene, helbredet – og pengepungen, hvis vi ville skifte noget af det animalske protein ud med vegetabilsk protein – og her kommer sojaprodukterne ind s0m en klar nummer et. Men også andre bønner som kidneybønner og limabønner samt kikærter og linser er gode proteinleverandører.

Tidligere mente man, at man skulle spise sådan, at de forskellige proteiner kompletterer hinanden. Den teori er man gået bort fra, og det er sådan, at man kan spise proteinerne fordelt på dagens forskellige måltider.

Spis fx en god, blandet müsli til morgenmad med frisk frugt, evt. sojayoghurt og mandler, nødder eller frø/kerner.

Spis en burger af groft mel med en bønnedelle imellem + salat til frokost. Eller spis en suppe med grøntsager, nudler og bønner eller linser.

Spis en suppe med masser af grøntsager og spelt eller perlebyg til aften, efterfulgt af en tofuret med brune ris. Så skulle du være garderet.

Se om proteinindhold her.

Tofu fås i mange udgaver. Fast tofu fås naturel, som på fotoet overfor.

Tofu naturel kan man selv marinere og opnå netop den smag, man ønsker. Fast tofu er den type, der er bedst at bruge, hvis den skal skæres i skiver eller terninger og steges eller grilles.

Fast tofu kan også købes med forskellig smag og tilsætninger. Fx fås tofu med arametang eller svampe samt marineret eller røget.

Silketofu er blød og cremet. Den er velegnet til dressinger og cremer.

Tofu findes også tørret i “stænger”, der skal udblødes. Endelig fås de enormt lækre tofulommer, der som regel serveres i forbindelse med sushi.

Når man spiser animalske produkter, er man ansvarlig for dyremishandling, klimabelastning og mange andre ting, bl.a. intensiv fældning af regnskov. Kig på denne lille film og se HVOR meget DIT valg betyder:

http://www.youtube.com/watch?v=2bU8Gg6mRiU

 

er du blevet tofutosset?

– så tag på tofu kokkeskole i Japan. Ligesom Kina har Japan en årtusindgammel tradition for at spise tofu, og her har tilberedningen udviklet sig til den rene kunst.

Hvis du kommer på de kanter, så tag på Elizabeth Andohs kokkeskole. I hendes køkken åbenbares de skønneste retter – og fra hendes køkkenvindue har du på en klar dag udsigt til Mount Fuji.

Foruden de gastronomiske finesser, kommer du også med på indkøb og hører lidt om baggrunden for spisevanerne hos et af verdens sundeste folk – lige indtil de begyndte at spise ligesom os andre.

Og så lærer du selv at lave tofu helt fra grunden.

www.tasteofculture.com

Den japansk bosiddende Michael Baxter har bloggen kyotofoodie.com – her finder du også en del om tofu.

 

Share