Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

SibiuArkiv

mandag

14

maj 2018

26

KOMMENTARER

Draculas kartoffelbrød – et brød med bid i!

Skrevet af , Posted in brød, rejser

.

bondebrød fra Centraleuropas hjerte

Jeg står højt oppe i den befæstede kirkeborg i Harman, bygget af saxerne i det 13. århundrede. Når jeg kigger ud gennem skydeskåret, ser jeg forårsgrønne kornmarker og solgyldne rapsmarker, og kunne lige så godt være i Danmark. Men så rejser Karpaterne sig brat i baggrunden og fortæller, at scenen er Draculas eget land, Transsylvanien. Jeg rejste i denne kulturelt rige del af Rumænien sidste sommer og har netop været tilbage. Måske er det Dracula der lokker? Men nej, det er de tre smukke gamle byer Sibiu, Brasov og Sighisoara – og omegnen hvor kirker og kirkefæstninger ligger som perler på en snor. Harman er en af dem, Prejmer en anden og endnu mere imponerende.

.

kirkefæstningen i Prejmer

De mange fæstninger i dette område vidner om, at man har måttet forsvare sig mod en strøm af indtrængende hære, ofte tyrkere. Landsbyen Prejmer blev således udslettet hele 50 gange fra det 13. til det 17. århundrede, så intet under at man byggede de stærke borge og fæstninger – ofte rundt om en kirke. Og faktisk blev kirkefæstningen i Prejmer aldrig rigtig indtaget. Dog måtte man i 1611 overgive sig til en transsylvansk prins, da vandbeholdningen slap op.

Den største fæstningskirke i Sydøsteuropa er denne i Prejmer, hvor kirken blev bygget af korsridderne allerede i begyndelsen af år 1200, mens fæstningen udenom blev opført af tyske indvandrere, der kom til området i løbet af det 15. århundrede.

I dag er det store bygningskompleks på Unescos verdensarvliste.

.

300 forrådsrum bag de 4,5 m tykke mure

Selve fæstningen, der omgiver kirken, består af næsten 300 forrådsrum fordelt på fire etager. Her opbevarede man korn, bønner, kartofler og mel (se kartoffelbrødet nedenfor) – og mange andre madvarer, så befolkningen kunne overleve i tilfælde af langvarig belejring. Forrådene kunne række til op mod 6 måneders belejring.

.

i dag har roen sænket sig

I dag er der ingen fjender, som kommer marcherende gennem landskabet. I dag har roen sænket sig over kirkeborgen i Prejmer. Her er meget smukt og stille, og der hersker en nærmest meditativ ro. Turisterne har heller ikke for alvor fundet frem til det skatkammer af historiske oplevelser, som Transsylvanien tilbyder.

.

museet rummer gamle brugsting

Den blå fajance er typisk for området. Jeg kunne godt bruge et par af de tallerkener!

.

De håndmalede træsenge og alkover fortæller om mennesker, der ikke var meget højere end 150 cm. Der er farveglæde overalt, også i det hjemmevævede linned.

.

velbevarede kalkmalerier 

I kirken, der blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet, kan man beundre de velbevarede kalkmalerier. Malerierne med motiver fra himmel og helvede – og alt det midt imellem – går tilbage til det 15. århundrede.

.

… og man er næppe faldet i søvn i kirken på de hårde træbænke, som stammer fra 1700-tallet. Man sparede rygstøtten, fordi kvindernes omfangsrige og stive kjoler holdt dem oprette – og måske også forhindrede dem i at nikke med hovedet, hvis prædikenen blev for kedelig.

I dag bliver kirkegængerne forkælet med farveglade puder.

.

Sighisoara – et levende museum

De tre byer, der især lokker i Transsylvanien er Sibiu, Brasov og Sighisoara – hovedsagelig grundlagt af tyske håndværkere og købmænd, der kom til området i løbet af det 12. århundrede. De middelalderlige bykerner er smukt restaurerede, og især den gamle del af Sighisoara byder på en charmerende tidsrejse århundreder tilbage i tiden. Det er som at vandre i et levende museum.

.

Toppede brosten, huse i mange kulører og masser af potteplanter i vinduerne er karakteristiske for Sighisoara. Her kan man slentre i fred og ro. Her er ingen trafik, og lægger man øret til de gamle mure, kan man fornemme historiens vingesus.

Sighisoara er på Unescos verdensarvliste.

.

.

et ordentligt brød …

På stationen i Sighisoara på vej til Sibiu bliver jeg kontaktet af denne kvinde, som kommer slæbende på en stor hjemmesyet vadsæk af brokade. Hun har været oppe i den gamle middelalderby for at sælge kobbertøj.

Vi sidder ved siden af hinanden på en bænk på stationen. Vi har ikke noget sprog tilfælles, men det er tydeligt, at kvinden vil i kontakt med mig. Hun snakker lidt, og efter nogen tid åbner hun vadsækken og hiver et gigantisk kartoffelbrød frem mellem alle de skramlende kobberting.

Hvorfor mon hun vil vise mig dét brød? Har hun mon intuitivt fornemmet min passion for mad? I al fald resulterer mit møde med den rumænske kvinde i, at jeg nu kan dele denne opskrift på et rumænsk kartoffelbrød med dig – et klassisk brød som har været basismad i Transsylvanien i århundreder. Et brød der helt sikkert har været med til at holde de belejrede indbyggere i Prejmer i live i månedsvis.

For hvis der er to ting, som altid er blevet spist i det fattige Rumænien, er det brød og kartofler. Her er kartoflerne brugt til at strække det dyrere mel. Samtidig giver de et fugtigt brød med lang holdbarhed og dejlig smag.

 

spis brød til

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var selvfølgelig at bage denne basse af et brød. Så her er min egen udgave af det rumænske kartoffelbrød.

.

bondebrød fra Transsylvanien 

300 g kartofler

10 g gær

1/2 l lunkent vand

2 tsk salt

1 tsk sukker

2 spsk olivenolie + 1 spsk

evt. 2 spsk kommenfrø

200 g fuldkornshvedemel

400 g hvedemel + ekstra til æltning

.

Kog kartoflerne møre med skræl på. Pil kartoflerne og riv dem på et rivejern.

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt, sukker, 2 spsk olie og evt. kommen. Rør de revne kartofler ud i væden.

Tilsæt først fuldkornsmelet og derefter hvedemelet.

Tag dejen ud på bordet og ælt den godt igennem med så meget hvedemel, som den kan tage.

Læg dejen i en hæveskål og vend den i den sidste spsk olie.

Du kan lade dejen hæve 3-4 timer, men jeg anbefaler, at du lader den hæve mindst 8 timer. Sæt den tildækket ved stuetemperatur.

Ælt dejen igennem igen. Den vil være temmelig lind, hvis den har hævet i 8 timer. Tilsæt lidt mere mel, men dejen skal ikke blive for fast.

Form dejen til et rundt brød og læg det på en bageplade med bagepapir.

Sæt brødet i en 250 grader varm ovn 10 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag brødet færdigt, endnu 20-25 minutter. Brødet er bagt, hvis det lyder hult, når du banker det i bunden.

Nyd evt. brødet med peberfrugtpureen ajvar, der også stammer fra Centraleuropa. Så kan du samtidig få brugt en del af de ramsløg, der er i sæson lige nu.

..

.

tak for et godt og gedigent brød

 

Hvis du er blevet interesseret i Transsylvanien kan du læse mere her – her og her.

.

Share

fredag

11

august 2017

14

KOMMENTARER

street food – og en tur til tre trannsylvanske byer

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

fremragende street food  i Trannsylvanien

Denne skønne ret med hummus, falafler, pitabrød og persillesalsa spiste jeg i den trannsylvanske by Brasov. Det er uden overdrivelse både den lækreste hummus og de skønneste, mest knasende falafler, jeg nogensinde har smagt. Som jeg tidligere skrev, har man i Rumænien helt forstået, at en masse mennesker ændrer spisevaner i disse år. Der er rigtig mange lækre plantebaserede retter på menukortene.

Bagest i billedet ses en persillesalsa, som minder om den argentinske chimichurri. Denne her var også sindsoprivende stærk af både hvidløg og chili. De perfekte midler til at holde Dracula på afstand!

Jeg nød maden på Braisserie Luther, der ligger på det store torv i Brasov (hvor man i øvrigt afholdt udendørs maraton i tango – verden er mangfoldig!). Temperaturen var godt over 40 grader, så maden blev nydt ude under store lindrende parasoller. Så da vi nu er udendørs og med en slags street food, vil jeg invitere på en lille byvandring og vise nogle gadebilleder fra de tre charmerende  byer i Trannsylvanien, som jeg netop har besøgt: Sibiu (tidl. Hermannstadt), Brasov (tidligere Kronstadt) og Sigisuara (tidl. Schässburg). Når byerne tidligere havde tyske navne, er det fordi området i mange år var  domineret af tyske indvandrere.

.

fra åbne pladser …

.

… bevæger man sig ad farverige gyder

.

… passerer et kølende springvand

.

og kanter sig igennem en smal smøge

.

… og så er man pludselig i en gade, der mider om Rom

.

… videre gennem buegange

.

… en hel del af dem er fra middelalderen

.

… buegange som fører til flere farverige huse

nogle i charmerende forfald

..

.

og så er vi atter i en lille oase

.

til slut en gyserhistorie

Jeg tror, du vil give mig ret i, at det er charmerende byer med smukke gamle huse. Mange steder er det som at træde lige ind i middelalderen. Men det var i aller-, allersidste øjeblik at al denne skønhed blev reddet.

Da den tidligere leder i Rumænien, Nicolae Ceaușescu, blev myrdet i december 1989 lå der nemlig færdige planer for disse byers jævning med jorden. Bulldozerne stod parat til at rykke ind og fjerne alt dette “gamle skidt” for at give plads til gråt kommunistisk betonbyggeri. Tænk engang! Det er et Dracula-gys af dimensioner.

Så lad os få en bid mad og fejre at skønheden blev bevaret.

.

falafler & hummus

Det er ikke så længe siden, jeg bragte en opskrift på falafler. Se den her.

Og hummus har  jeg rigtig mange opskrifter på, fx den klassiske, broccoli/mandel-, rødbede- eller edamamehummus, hummus af rugkerner og broccoli, grov bønnehummus, avocadohummus eller spicy hummus.

Se opskrift på pitabrød her.

.

Dracula-dræbende persillesalsa

Vil du spice hummus og/eller falafler lidt op, så prøv denne stærke persillesalsa.

.

1 stort bdt persille

2-3 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 spsk tørret oregano

3-4 spsk rødvins- eller frugteddike

ca. 1 dl olivenolie

.

Hak persillen med stilke. Det skal ikke være helt fint.

Pres hvidløgsfeddene og hak så meget chili, som du synes. Salsaen må gerne være stærk efter min mening.

Rør persille, hvidløg, chili, oregano og eddiken sammen med olien. Smag godt til med salt og peber og evt. mere eddike.

Salsaen passer som tilbehør til mange andre retter.

 

.

Share

fredag

4

august 2017

14

KOMMENTARER

klar, parat, skolestart: svampe/mandelfrikadeller 

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

på tur til Dracula-land

Kan du gætte hvor jeg er henne i verden i denne uge?

.

det ligner farverige Indien

Et kig ind i en af de mange gyder afslører en frodig blomsterhave i den inderste gård.

.

meeeen ….

… her er en maskine til parkeringsbilletter. Så Indien kan det bestemt ikke være. Sådan en har de vist ikke hørt om derovre. Kvinderne har heller ikke sari på.

.

… det kunne også være Marokko

… det er nemlig også et af mine yndlings-farverige lande.

.

 men faktisk er jeg i en europæisk middelalderby

Er der noget som smukke gamle tegltage? Tagene her knejser i den rumænske middelalderby Sibiu i området Trannsylvanien. Og hvis Trannsylvanien får en klokke til at ringe, er det nok fordi det er her, vampyren Dracula holder til. For at sige det som det er, er jeg på vej til hans slot uden for byen Brasov. Gys og gru …. jeg håber det bedste. Jeg spiser masser af hvidløg, så  jeg håber, det går godt. Desuden mener en af mine venner, at vampyrer ikke bryder sig om vegetarblod. Faktisk er jeg bange for, at det er lige netop modsat.

.

Sibiu – en malerisk perle i Karpaterne

Tre ringmure omslutter middelalderbyen, der blev grundlagt af Hermann fra Nürnberg allerede i det 12. århundrede. Og området har indtil nyere tid altid været beboet af hovedsagelig tyskere, mest saksere. Byen har da også tidligere heddet Hermannstadt efter byens grundlægger.

Vil man opleve en pittoresk og malerisk by, der har bevaret meget af sit middelalderlige præg, er Sibiu et besøg værd. Byen var i 2007 kulturhovedstad, og det betød, at den gamle by blev renoveret, så borgerhuse, kirker og pladser stadig stråler som en nyslået femkrone.

.

.

i Sibiu – tidligere Hermannstadt

En kvinde fra landet er kommet til Sibiu og leder efter kunder til sine nyhøstede brombær.

.

en trannsylvansk og vegansk burger

Ja, man kunne måske nærmest kalde denne burger for trannsvegansk! Når jeg nævner den, er det, fordi jeg spiste den forleden på en restaurant, der havde et righoldigt menukort – med adskillige vegetariske og veganske retter og altså også denne veganske burger, der var lagt sammen med to frikadeller, grønt, tofu”bacon”, “ost” og ketchup.

Atter måtte jeg sukke dybt ved tanken om de danske restauranter, der endnu ikke har forstået at verden er ved at ændre sig. Jeg oplever tit på mine rejser, at steder som de baltiske lande, Polen og altså nu Rumænien er meget mere med på beatet, når det gælder fremtidens mad. Og det er steder, jeg ikke umiddelbart ville forvente det. Det er glædeligt! – og det fører mig til en dansk burger, som du indtil videre – formentlig – selv må producere.

.

husk madpakken!

I Danmark venter nemlig det nye skoleår lige om hjørnet, og der skal gang i madpakkerne igen. Derfor vil jeg gribe ideen med en frikadelle-burger.

Hvis du synes, en burger er for vanskelig at transportere for den lille pode, så brug i stedet frikadellerne som pålæg på et stykke godt rugbrød.

.

frikadeller rørt med kærlighed og fuld af sundhed

svampe/mandelfrikadeller 

(ca. 10 frikadeller)

50 g sojaflager

1 dl kogende grøntsagsbouillon

100 g løg

2 fed hvidløg

250 g champignon

2 spsk raps- eller olivenolie

1/2 spsk tørret timian eller anden krydderurt

2 spsk citronsaft

50 g mandler

1 spsk no egg (fås i helsekostbutikker – kan erstattes af 1 æg)

50 g havregryn

2 spsk kikærte- eller hvedemel

1/2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

.

Hæld kogende bouillon over sojaflagerne og lad dem stå en halv times tid.

Hak løg og hvidløg. Hak begge dele forholdsvis fint. Hak også svampene fint.

Svits løgene til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits ved god varme et par minutter. Tilsæt den valgte krydderurt, citronsaft samt et drys salt og peber. Kom løg og svampe i skålen med sojaflagerne og blend farsen let med en stavblender.

Hak mandlerne fint og rør dem i farsen sammen med ”no egg”, havregryn og mel.

Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet et par timer, evt. til næste dag.

Hvis farsen er meget fast, røres lidt mere fløde i.

Brug en ske til at forme ca. 10 frikadeller med. Dyp skeen i koldt vand for hver frikadelle. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.

Se opskrift på burgerboller her, hvis du vil bruge frikadellerne i en burger.

.

.

frikadelleburgere – måske også til skovturen

Her er frikadellerne lagt sammen med burgerboller, salatblade, tomat, tallerkensmækker og dildolie.

Måske kan du endnu nå et nyde burgerne på en skovtur – hvis der skulle være en dag, hvor det ikke regner!

 

Share