Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

rødløgArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

risotto med grillede asparges og vilde urter

Skrevet af , Posted in hovedretter

risotto med grillede asparges og vilde urter

risotto med grillede asparges

100 g rødløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

4 shiitakesvampe

4 dl risottoris

½-3/4 l kogende grøntsagsbouillon

400 g hvide asparges

50 g ramsløg

evt. andre vilde urter som skvalderkål og løgkarse

1-2 spsk citronsaft

1 tsk rosenpeber

evt. tør ost

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter. Bræk svampene i små stykker og kom dem i gryden (smid stokkene ud).

Kom risen i gryden og svits dem et øjeblik. Tilsæt bouillonen lidt ad gangen. Lad risen opsuge væden, før du hælder mere på. Læg låg på gryden ind imellem.

Skræl aspargesene og skær dem i stykker på 4-5 cm. Tag 1/3 fra og skær denm igennem. Grill dem på grillpanden og sæt dem til side.

Snit de vilde urter fint og kom dem i risottoen, når den er al dente, bidefast. Tilsæt også de aspargesstykker, der ikke er grillet samt citronsaft. Lad risottoen simre endnu 2 minutter. Smag til med salt, friskkværnet peber og citronsaft.

Det er en smags sag, hvor ”våd”, du ønsker risottoen. Nogle spiser den nærmest som suppe, andre ønsker den mere tør.

Servér risottoen portionsvis og arrangér de grillede stykker asparges på toppen. Drys med lidt knust rosenpeber.

Du kan evt. give en tør ost til, som man selv river, eller du kan vende ½ dl reven ost i retten, samtidig med at du tilsætter aspargesene.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

2

KOMMENTARER

selleribøf med løg og kapers

Skrevet af , Posted in hovedretter

en grøn klassiker

Her er den helt klassiske selleribøf, som der er blevet gjort meget nar af i årenes løb. Engang mente man, at det var små udtærede vegetarer, der spiste den slags.

Nu er vegetarer bestemt ikke udtærede – de spiser langt flere næringsstoffer end “normalt” spisende.

Jeg holder meget af selleribøf, og vil man have det endnu mere festligt, har jeg lavet en selleribøf de luxe.

selleri

selleribøf med løg og kapers

1 lille selleri (ca. 600 g)

1 æg (eller hvedemel rørt til en tyk jævning med vand)

50 g rasp

30 g sesamfrø

hvedemel

olivenolie til stegning

1 blad grønkål eller lidt persille

citron

rødløg

kapers

 

Skær sellerien i 8 skiver, der er ca. 1 ½ cm tykke.

Læg skiverne i kogende vand og damp dem 3-4 minutter. Afkøl dem. Gem kogevandet til en sovs eller suppe.

Pisk ægget sammen eller rør jævningen – og bland rasp og sesamfrø.

Vend først selleriskiverne i hvedemel, derefter i æggemassen og til sidst i rasp/sesamfrø.

Steg skiverne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér selleribøfferne med lidt finthakket grønt og læg en citronskive på sammen med et par løgringe og 4-5 kapers.

 

citronsovs

Du kan lave en sovs til selleribøfferne af 3-4 dl af kogevandet fra sellerierne plus ca. 1 dl mælk eller plantemælk. Jævn sovsen med lidt maizenamel rørt ud i vand og smag til med salt, peber og citronsaft.

 

tilbehør

Selleribøffer er ikke særlig proteinrige, så giv en salat til af quinoa, brune eller vilde ris eller bønner.

selleribøf classic 1

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

vintertærte med boghvedebund

Skrevet af , Posted in hovedretter

tærte med spinat og rodfrugter

vintertærte med boghvedebund

tærtebund:

100 g boghvedemel

100 g hvedemel

2 tsk salt

100 g smør

½ dl vand

fyld:

10 g tørrede Karl Johansvampe

150 g rødløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g frossen spinat (eller 400 g frisk)

250 g gulerødder

250 g pastinakker

1 spsk tørret timian

1 spsk tørret basilikum

3 æg

2 dl sojafløde eller anden fløde (evt. mælk)

½ dl svampevæde

 

Lav først bunden: bland de to slags mel og saltet. Ælt hurtigt dejen sammen med smør og vand.

Dejen kan evt. laves dagen før og sættes i køleskabet.

Sæt svampene i blød en times tid.

Knug svampene fri for væde (gem væden) og hak dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien sammen med svampene, til løgene er klare.

Tilsæt spinaten og tø den op (eller svits frisk spinat, til den falder sammen).

Skær gulerødder og pastinakker i små terninger og vend dem med løgene på panden. Tilsæt krydderurter og et godt drys salt og friskkværnet peber. Lad grøntsagerne afkøle lidt og smag til.

Pisk æggene sammen med fløde og ½ dl svampevæde. Tilsæt lidt salt og peber.

Rul dejen ud i en cirkel og et langt stykke til siderne. Læg dejen i en springform  foret med bagepapir. Pres bund og sider godt sammen. Prik bunden med en gaffel.

Pres bagepapiret godt ned om dejens sider, da den ellers vil falde sammen, når dejen forbages (du kan også lægge dejen i en almindelig stor tærteform med lav kant).


Sæt formen i en 200 grader varm ovn og forbag bunden 10 minutter.

Vend grøntsagerne i æggemassen og hæld det i den forbagte bund.

Bag tærten færdig i en 180 grader varm ovn ca. 40 minutter.

 

tip

Gulerødderne gør tærten en smule sød, og bryder du dig ikke om det, kan du skifte gulerødderne ud med fx broccoli og rød peberfrugt i terninger.

Du kan drysse tærten med reven ost, inden den bages færdig.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share