Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

rødbederArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

rødt cashewpålæg eller dip

Skrevet af , Posted in frokostretter

rød nøddecreme eller dip

rødt cashewpålæg

300 g rødbeder

75 g cashewnødder

1-2 spsk limesaft

smagsgivere:

krydderurter eller reven peberrod + dild eller hakket chili + presset hvidløg


Kog rødbederne møre, 30-40 minutter efter størrelse. Flå dem og skær dem i mindre stykker.

Hak cashewnødderne groft og rist dem på en tør pande. De skal ristes lidt hårdt, så de bliver godt gyldne.

Purér rødbeder og nødder – gerne med en stavblender.

Smag til med salt, peber, limesaft og de valgte smagsgivere. Vælger du krydderurter, er timian og basilikum velegnede.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 37, 2011, HOT – frikadeller fra Mellemøsten

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. september 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y e  m e d l e m m e r  a f  f a m i l i e n


nye grøntsager med personlighed

I disse år kommer der en del nye grøntsager. Der er ganske vist ikke mange hvide pletter på kortet over uopdagede grøntsager rundt om på jorden, og helt nye arter finder vi nok ikke.

Men der bliver avlet spændende nye former frem af de velkendte grøntsager.

Fx er jeg for nylig stødt på en gulerod, der er mere rød end gul – og den stribede rødbede er også en virkelig  pyntelig nyhed i grøntsagskassen – og i maden.

Prøv en:

bolsjestribet rødbedesalat


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. september 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n u  v i  s n a k k e r  o m  r ø d b e d e r



en sund rod

Rødbeder er billig, sund og velsmagende mad. Det er utroligt, så meget “gods” der er i den runde knold.

Rødbeder indeholder meget folat samt jern, kalk og fosfor. Kalorieindholdet pr. 100 g er så lavt som 51.

Rødbeder har utallige anvendelsesmuligheder. Nu er det ved at være sæson for ovnbagte grøntsager, og her passer rødbeder perfekt sammen med kartofler, pastinakker og gulerødder.


ovnbagte grøntsager


Klik på billedet, så får du opskriften.


rødbeder med to slags topping


Du kan også lave et par rå salater – eller en varmende suppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


rødbedesuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. september 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


r o s e n p e b e r  &  r ø d b e d e


Da jeg var på Sicilien i forrige uge, boede jeg bl.a. på et dejligt agriturismo (en slags hotel – ofte nedlagt landbrug), som jeg kommer tilbage til på torsdag.

På de omliggende jorder groede en masse træer med rosenpeber, som netop var plukkemodne. Det benyttede jeg mig af og har hjemført en masse af de små røde peberkorn, som er en af mine yndlingskrydderier.

Rosenpeber giver en ganske særlig sødlig pebersmag til maden.



rødbede & rosenpeber

Rosenpeber er lidt dyrt i Danmark og er vistnok ikke særlig brugt. Men rosenpeber giver et dejligt pift til mange retter og rækker langt, da man ikke skal overdosere.

Da det nu er ved at være rodfrugttid, vil jeg anbefale en grillet rødbede med løg og rosenpeber.


grillet rødbede med chutney af rødløg


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. september 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s v a m p e å r



intet er så galt …

at det ikke er godt for noget. Mens vi andre sukker over regnvejret, har svampene et rigtig godt år.

Selv har jeg ikke haft megen tid til at samle svampe i år, men er der noget så skønt som at finde de små tætte tingester mellem løv, grene og blade? Jeg tror, det kun kan sammenlignes med at finde guld!

Jeg hører fra venner og bekendte, hvordan de hjemfører store mængder kantareller og rørhatte.  Men hvordan når man overhovedet at spise den store høst?


en duft af skovbund 

Hvis man ikke kan nå at spise svampene, mens de er friske, er det allerbedst at give dem til de venner, der ikke samle svampe. De bliver lykkelige!

Svampene kan dog også fryses. Men jeg synes ikke det er optimalt. De mister for megen smag.

Den bedste måde at konservere svampe på, er at skære dem i tynde skiver og trække dem på en sytråd.

Hæng guirlanderne op i køkkenet, hvor de vil pynte og snart vil sprede deres dejlige duft af skovbund – og ikke mindst give fantasier om mange herlige retter i vinterens løb.


spaghetti med svampe

Hvis du er ude og samle svampe i dag og vil lave en hurtig ret af fangsten, så prøv denne pastaret:



Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. september 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k a r t o f l e r n e  k o m m e r


kartoflerne får en renaissance

Efter i mange år at have været fortrængt fra tallerkenen af ris og pasta er den gode gamle kartoffel atter i fremgang i Danmark.

De nye stjernekokke bruger masser af kartofler i deres kulinariske menuer, og det er med til at sætte katoflen på bordet igen – også derhjemme. Og det er især kvalitetskartofler, der efterspørges. Det er dejligt.

Da kartofler er en af mine yndlingsspiser, klapper jeg i hænderne. Kartofler er også gode for folkesundheden, for kartofler er både sunde og velsmagende. Og at de skulle fede, er en gammel skrøne. Det er den brune sovs, der feder. Og den finder man ikke her på siden.


kartoffel-squashtærte

En god måde at bruge kartofler på, er i en tærte. I dagens tærte følges kartoflerne med squash, som der er rigtig mange af i øjeblikket.

Du kan fx servere de mellemøstlige frikadeller nedenfor sammen med tærten.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. september 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d a g e n s  k å l h o v e d



… går ubeskåret til Margrethe Vestager

– og det er ikke negativt ment – tværtimod!

Margrethe Vestager er den eneste, så vidt jeg har fulgt med, der har snakket om madens betydning i vores liv.

I valgkampen har der ikke været debat om den store klimabelastning, som produktion af dyr udgør, der har ikke været snakket om forgiftet grundvand, og der har ikke været snakket om forpinte dyr.

Men Margrethe har alligevel fat i noget. Til Politiken sagde Margrethe Vestager i går:

“Køkkenet er et af de bedste steder at være. Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker at spise mad, og jeg beundrer mennesker, som laver ny mad, nye kombinationer. For mig er mad en af de stærkeste kulturbærere overhovedet …”

Nu håber jeg så bare, at Margrethe tager de grønne briller på. Til lykke med valget – brug sejren til naturens fordel!


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. september 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ttt


H O T  e r  G O D T

 


f r a  K ø g e  t i l  M e l l e m ø s t e n  



mine egne chili

Det er rigtig sjovt – og nemt – at dyrke sine egne chili. Jeg har fået planterne nedenfor forærende af min tidligere genbo, som har drevet planterne frem fra chilifrø, hun selv har høstet fra modne chili.

Jeg har de to chiliplanter stående på altanen. Den ene trives lidt bedre end den anden, men de vil helt bestemt levere masser at brændende bæster. 


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________










______________________________________________________________________________________________________________________________________________________ 

En hel sækfuld som på billedet fra Indien bliver det jo nok ikke til, men der skal nu heller ikke bruges særlig meget chili i ugens frikadeller fra Libanon.



mellemkrydret mad fra Mellemøsten

Mad fra Mellemøsten er sjældent stærkt krydret eller chilibrændende. Det gælder også for denne uges frikadeller, der har den store fordel, at de ikke skal steges. 


“rå” frikadeller

Frikadellerne af linser og bulgur laves af kogte linser og bulgur, som formes med hænderne.

Det betyder, at man sparer fedtstof, og at frikadellerne er virkelig hurtige at lave – og meget lækre.


spicy salat til frikadellerne

Jeg har lavet en mellemting mellem en salat og en salsa, som jeg synes passer godt til frikadellerne. Den har så lidt mere chilistyrke.

I Mellemøsten ville man også spise et stykke brød til frikadellerne samt en buket af friske krydderurter.


chili – en brændende varm ven

Er det ikke skønt, at vi endelig har fået smag for chili Danmark? Chili er virkelig noget, der sætter kulør på maden og forbrændingen i vejret, og der findes dusinvis af forskellige chili med forskellige styrker fra de helt milde til de absolut brændende varme.

Det kan man få bekræftet, hvis man kigger indenfor hos Gartneri Toftegaard syd for Køge, som jeg gør i denne uge.


Toftegaards chili

Jeg skrev for nylig om Gartneriet Toftegaard syd for Køge og deres auberginer. Nu vil jeg gerne tage dig med på en større tur blandt gartneriets imponerende udvalg af chili.

Gartneriets ejer, Lene Tvedegaard, har skabt et meget smukt gartneri med speciale i chili, tomater og auberginer, hvor man allerede på gårdspladsen mødes af frodige vækster.


_


det handler om styrke

Skiltet foran chilierne advarer om, at det er højpotente sager, det handler om!

De små frugter i forgrunden er auberginer.


du kan få chili for enhver smag …




_

__

__

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

… og i enhver styrke 

Hos Gartneri Toftegaard hænger chilierne og frister i mange farver og former.

Jeg får lyst til at hjemføre hver eneste plante og afprøve deres forskellige smag og styrke.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Her er røde, gule og grønne, her er violette, orange og sorte chilier.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Jeg er allermest fascineret af de sorte chilier. Sort er en sjælden farve i maden.

Hvis du skulle støde på en chokoladechili, så prøv den. Den er en af mine yndlinge.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

den lille stærke om chili


Hvis du har fået lyst til at læse mere om chili, så kig i Lene Tvedegaards bog om de små stærke frugter. Den fortæller alt om de forskellige arter, deres styrker og deres anvendelsesmuligheder.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spicy tomatsalsa


Salsaen er syrligt-sød og chilistærk. Mangofrugt passer fint til tomater og agurk. Koriander giver et mellemøstligt touch.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

linsefrikadeller fra Libanon


Linsefrikadellerne er fine både som frokostret og som middagsret. De egner sig også til madpakken. Transportér dem i givet fald i en lille peberfrugt eller et stykke snackpeber. Se fotoet nedenfor.

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tzatziki


Tzatziki som var på menuen for et par uger siden, passer godt til frikadellerne.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 26, valnødderugbrød

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. juli 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h u s k  p r o t e i n e r n e


her hjælper kun bønner

Når man er inkarneret grøntsagsgnasker, skal man huske at få nok proteiner. Det er ikke svært, hvis man spiser masser af groft brød og bønner eller bønneprodukter.

En nem og lækker måde at få proteinerne på, er gennem en salat. Her er eksempel på en salat med kidneybønner, hvor man enten kan supplere med de grønne edamamebønner eller friske grønne ærter. Spidskål gør resten for den gode smag.


kidneybønnesalat med spidskål


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. juli 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s m å  r ø d b e d e s a n d w i c h


nye rødbeder

De nye spæde rødbeder kan nydes på mange måder. Det er oplagt at spise dem rå i en salat, men man kan også lave små sandwich med fx gedeost imellem – eller man kan bruge hummus eller flødeost smagt til med reven peberrod.

I opskriften her er rødbederne kogt, men skæres de små nye rødbeder papirtyndt ud, er de lækre i rå tilstand.


rødbedesandwich med gedeost


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. juli 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


t a n k  o p  t i l  r u g b r ø d s m o t o r e n


Jeg har tidligere lovet at vende tilbage til et dejligt rugbrød, som jeg netop har opfundet.


rugbrød med gær

Faktisk bager jeg normalt surdejsrugbrød, men da jeg er i gang med at lave en ny madpakke/frokostbog, prøver jeg mig frem med forskellige rugbrød. Det seneste er jeg rigtig glad for. Brødet er med gær, dejen behøver ikke at æltes og det er supernemt at bage. Og måske allervigtigst: det er lækkert!


malt og tilsætningsstoffer

De fleste almindelige køberugbrød indeholder en eller anden form for malt for at gøre brødet mørkt (foruden alle mulige andre tilsætningsstoffer). Det ekstra sukker og alt det andet slipper man for, når man bager sit eget rugbrød.


valnødderugbrød



1/2 l vand

1 dl yoghurt

15 g gær

3 spsk tamari (soja)

1/2 spsk råsukker

½ spsk salt

2 spsk eddike

300 g groft rugmel

100 g rugflager

50 g hakkede valnødder

ca. 300 g fuldkornshvedemel


Varm vand og yoghurt op, til det er ”lillefingervarmt”. Rør gæren ud i væden.

Tilsæt soja, sukker, eddike, rugmel, flager og valnødder.

Rør hvedemelet i lidt ad gangen. Rør dejen godt sammen. Den er temmelig fast, så det kræver lidt kræfter.

Lad dejen hæve tildækket ca. 2 timer.

Rør eller ælt dejen godt igennem igen og læg den i en bageform. Lad dejen hæve endnu en times tid.

Sæt formen i en 250 grader varm ovn og bag brødet 15 minutter.

Sænk varmen til 160 grader og bag brødet færdigt, ca. 50 minutter.

Vend brødet ud og lad det afkøle på en bagerist. Pak brødet ind i et viskestykke og lad det hvile til dagen efter.

Brødet kan fryses.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. juli 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


t a n k e v æ k k e n d e  l ø r d a g  a f t e n

ekstreme vandmasser

I lørdags – den 2. juli – indtraf to interessante ting, som måske ikke umiddelbart ser ud til at hænge sammen – og så alligevel …

Tidligt på aftenen åbnede himlens sluser sig. I københavnsområdet har vi oplevet et af de største skybrud nogensinde.

Meget tyder på, at det skyldes klimaændringerne, hvor vi får mere og mere ekstremt vejr. Med enorme vandmasser, voldsomme orkaner, ekstrem tørke.


ekstrem kødspisning

Næsten samtidig – lørdag aften – sendte DR 2 en sober og afbalanceret udsendelse om danskernes ekstreme indtag af kød. Hver eneste dansker spiser over 140 kg kød om året. Vi er simpelt hen verdensmestre.

Produktion af dyr er noget af det mest klimabelastende, der findes. 

Så vil du have en tør kælder: så skær ned på kødindtaget. Det er virkelig lavpraktisk at tage hensyn til klimaet.


l æ k r e  k a r t o f l e r



Kartoflerne er stadig nye og lækre. Hvis du kan finde nogle små eksemplarer så lav en dejlig kartoffelsalat med krydderurter. Aspargesene er det desværre slut med i denne omgang.


kartoffelsalat med krydderurter

Kog 400 g små kartofler netop møre og afkøl dem.

Rør en dressing af 1 dl soja- eller piskefløde og smag den til med lidt grov sennep, citronsaft, salt og peber.

Kom 1 dl hakkede eller snittede krydderurter i: persille, purløg, mynte, salvie, estragon – eller hvad du selv synes om. Tilsæt 1 dl finthakkede cornichoner og hæld dressingen over kartoflerne.



kanariske kartofler

Jeg skal også lige minde om de kanariske kartofler. De er ret lækre!


Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. juli 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f r a  m a j s  t i l  m u f f i n


En god afveksling til de dampede eller grillede majs er små majsmuffins med noget delikat på toppen.


polenta

Majskagerne er en slags polenta på en ny måde. Muffinsene af majs smager ikke af så meget i sig selv – ligesom polenta – så de skal have noget med smag og karakter på toppen. Så er de en dejlig lille forret.


majsmuffins

…..


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s p i d s k å l  h i t t e r


Mens det kniber noget for os danskere at spise de grove grøntsager, så er spidskål blevet et stort hit.

Og det er fuldt forståeligt. Den sprøde delikate kål er lækker både rå, letdampet, grillet eller svitset let i lidt olivenolie på panden sammen med hvidløg og et godt vrid af peberkværnen.

Dagens salat er en spicy spidskålssalat.


spicy spidskålssalat


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. juli 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  k o g e b o g  f r a  f d b

.

FDB laver mange gode tiltag med hensyn til mad og miljø, sundhed og omtanke for maden. Nu har de netop udsendt en ny kogebog: “Grove løjer – tid til en sundere familie” af Anne W. Ravn.

.


“Grove løjer”

indeholder et begrænset antal opskrifter med kød. De fleste opskrifter er på god gedigen og grov grøntsagsmad. Selv om bogen ikke er vegetarisk, vil jeg sige, at vi var nået rigtig langt, hvis alle danskere ville fordele indtaget af mad på den måde, som denne bog foreslår.

Prøv fx en quinoasalat med sorte quinoafrø, kvarte sherrytomater, blomkålsbuketter og evt. frisk mozzarella. Lav en dressing af olie, hyldeblomst- og limesaft samt masser af frisk basilikum.



quinoa er sundt

Quinea er et rasende sundt produkt med masser af proteiner og andre gode stoffer. Det vil jeg gerne slå et ekstra slag for, og kan man lide den noget friskfyragtige tone i “Grove løjer”, er der mange andre gode ideer at hente i bogen.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s o l e n s  m a d  


de første majs er fremme

Forleden fandt jeg de skønneste økologiske majskolber – smukt gule, saftige og søde. De inspirerede mig til ugens retter.

Nu er det nemlig for alvor tid til let sommermad, og hertil hører bl.a. majs. 

Vælg faste, saftspændte kolber. Er de indtørrede, er de ikke værd at sætte tænderne i.


majs naturel

Første gang jeg virkelig lærte at sætte pris på majskolber var hos venner i USA for mange år siden. Kolberne var blot kogt et par minutter og blev serveret med en dejlig olivenolie og mange forskellige slags friske krydderurter. Sådan går man ikke fejl af majs. Det var virkelig mums.

Man kan også grille kolberne, enten på en udendørs grill eller på en grillpande.

Fjern dækbladene og “silketrådene” fra kolberne, før du griller eller koger dem.

.

.

majs og perlebyg – 2 x korn

Rigtig mange af bloggens læsere spørger efter opskrifter på salater med perlebyg.

Derfor har jeg lavet ugens salat, der foruden perlebyg indeholder majskerner og græskarkerner.

– Og så har jeg forresten også lige bagt et dejligt valnødderugbrød. Det kommer der opskrift på inden længe.


majs – indianernes mad

Den oprindelige befolkning i USA, indianerne, ernærede sig i udstrakt grad af majs, og gamle retter som majschowder – en stuvning med majs, kartofler, løg og fløde har flere hundrede år på bagen. Det samme gælder for succotach, som er en enkel og velsmagende ret med majs og bønner.



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

solgylden sommersuppe


Majssuppen får den smukkeste gule farve, dels fra de gyldne majskerner, dels fra gurkemeje.

Suppen kan spises varm eller kold.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat med perlebyg og majs

Perlebyg er et lækkert korn. Det kan både spises som tilbehør i stedet for ris – og det kan bruges i en salat. Her er det med majs, gulerødder, agurk og græskarkerner + en spicy dressing.

Klik på billedet så får du opskriften.

Share