Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

riseddikeArkiv

mandag

10

november 2014

4

KOMMENTARER

ugens tema: grønkål – det nye sort

Skrevet af , Posted in Ugens tema

16.november 2014

 

rødkålssæsonen er skudt i gang

rødkålssalat m feta.1

Når julen nærmer sig, er der dømt rødkålssalat. Jeg laver altid flere nye versioner hvert år, og dette års rødkålssalater startede med, at jeg fik en bakke små lækre terninger af en fataagtig ost fra Taverna. Den gav mig inspiation til denne friske salat, hvor der også er bladselleri og valnødder.

 

rødkålssalat m salatost og bladselleri

dressing:

2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft

4 spsk olivenolie

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

evt. et lille drys tørret chili

 

1/2 lille rødkålshoved

2 stængler bladselleri

30 g valnøddekerner

100 g små terninger af salatost

 

Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.

Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.

Vend bladselleri, valnødder og ost i rødkålen.

 

rødkålssalat m feta

 

 


15. november 2014

 

de sidste tomater er modne – næsten

tomater årets sidste

Årets sidste høst af tomater har ligget og modnet i en skål. Men jeg kommer nok til at leve med et par grønne. Jeg tror ikke, de når at få røde kinder i år!

 


 

ny bog kalder en spade for en spade

mad-vs-1

Det er med stor glæde, at jeg ser, at landmand Lone Vitus har skrevet en bog om det syge danske landbrug, den dertil knyttede dyremishandling, medicineringen af dyrene og ødelæggelsen af jorden. Livsgrundlaget for os alle.

For sølle mammon sælger vi selve vores fundament: jorden og helbredet. Det er vidunderligt, at der endelig er en person, der kalder en spade for en spade. Vi er en del, der i årevis har taget afstand fra den måde landbruget drives på, men få har ytret sig. Nu kan der komme en ordentlig debat i gang. Det er en stor dag for os, der elsker alt levende.

Bogen om det syge landbrug hedder “Mad vs. Fødevarer”. Den udkommer den 22. november og kan bestilles her. Jeg har af gode grunde ikke læst den, men jeg tror godt jeg kan anbefale den – ikke mindst til de mennesker, der slet ikke er bevidst om vores rovdrift på dyrene og naturen.

 

en der kom ud af pinslerne i en ung alder

pattegris

Jeg lagde dette billede fra Japan på Facebook i går i håbet om, at de, der fortrænger virkeligheden, måske kan få øjnene op for, at det kød de putter i munden, stammer fra et levende dyr.

Efter kommentarerne at dømme, kan jeg forstå, at det ikke kun er i Japan, man kan købe sådan et lille dyr. Det kan man også i Danmark. Men mishandlet kød er mishandlet kød – om det er i små stykker eller i en hel krop.

 

 


14. november 2014

 

en omvendts bekendelser

grønkålstartar A

Faktisk er jeg lidt ny-omvendt, når det drejer sig om grønkål. Jeg har først for nylig fået øjenene op for grønkålens velsignelser. Det er mine madpusher-venner, Eva og Peter, der har fået mig på andre tanker, og der er som bekendt ikke meget bedre end at blive klogere.  Nu synes jeg, grønkålen er skøn både rå og kogt, i supper, sammenkogte retter – og som her finthakket på et stykke gedigent rugbrød.

En gammel klassisk ret med grønkål er grønkålstartar. Finthakket grønkål på et stykke ristet rugbrød med et smilende æg og lidt løg på toppen er en lækker frokostret – eller forret. Min tidligere nabo, Elisabeth, har i årevis punket mig for at prøve denne lille perle, men det er altså først nu jeg kom i gang. Den kan stærkt anbefales!

Hvorfor i alverden slå en ko ihejl, når der findes så skøn en tartar?

Se opskriften her.

 


13. november 2014

 

grønt – lag på lag

grønkål-og kartoffelgratina

Her er endnu en ret med ugens tema, grønkål. Lag-i-lag-retten består af tynde kartoffelskiver, grønkål, tomater, gedeost og kikærter. En billig grøntsags”lasagne” med masser af “krudt”.

Se opskriften her.

 


 

12. november 2014

 

fremragende bog om kolesterol og blodsukker

kolesterolkogebogen

medicin eller ej?

Der er megen diskussion om medicin mod forhøjet kolesterol er en god idé. Og med god grund! Statinerne, som medicinen hedder, har for mange mennesker svære bivirkninger, og er de overhovedet nødvendige? Det er der megen usikkerhed om, så det er helt oplagt at tage sagen i egen hånd og ændre sine kostvaner, hvis man har problemer med kolesterol eller blodsukker.

For et par år siden var jeg medforfatter til bogen, Det helbredende køkken, der handlede om samme emne, og derfor ved jeg, hvor stor effekten af en kostomlægning er. Jeg har hørt fra utallige læsere, hvor stor gavn de havde af den kostændring, som bogen anbefalede.

Nu er der lige kommet en ny og mere omfattende bog på gaden om kolesterol og blodsukkerbalance, Kolesterolkogebogen.

Det er Anette Harbech Olesen, den kyndige kostkonsulent og forfatter, der udgiver bogen. Anette har flere bøger bag sig, bl.a. en bog om glutenallergi og bogen Syv sunde skridt, som jeg tidligere har skrevet begejstret om. Anette blogger desuden om mad og sundhed på siden Mad for livet.

Det jeg bliver så glad over, når jeg læser Anettes bøger er, at hun er så vidende og samtidig udogmatisk. Anette har studeret kost både i USA og herhjemme, og alle hendes kloge råd bygger på forskning, så der er ikke noget hokus pokus her.

 

formidling i øjenhøjde

Anette er en fantastisk formidler. I “Kolesterolkogebogen” uddybes indgående, hvad det vil sige at have forhøjet kolesterol og et blodsukker i ubalance – og hvad man kan gøre ved det. Ganske vist hedder bogen en kogebog, men der er meget, meget mere i bogen end opskrifter.

Dét er der så også! Lækre opskrifter til alle dagens måltider. Her er ikke tale om en kedelig kur, her er mad med saft og kraft og smag. For en ordens skyld skal jeg lige nævne, at enkelte af opskrifterne indeholder lyst kød og fisk. Men det er intet problem at erstatte det animalske med bønner eller linser.

Jeg vil varmt anbefale “Kolesterolbogebogen” til alle, der vil leve sundt. Selv om man hverken har problemer med kolesterol eller blodsukker, giver bogen opskrift på et kolossalt løft til sundheden i al almindelighed.

 


11. november 2014

 

koncentreret vitaminbombe 

grc3b8nkc3a5lspesto-i-kop

grønkålspesto

I en pesto er hovedingrediensen rå. Det vil sige, at man som her i en pesto af grønkål, får den rå kål med alle næringsstoffer intakte.

Mest kendt er pesto af basilikum og andre krydderurter, eller af ramsløg og tørrede tomater, men grønkål er også særdeles velegnet.

Pesto kan nydes som en slags tyk “sovs” til frikadeller og postejer, den kan – fortyndet en smule – bruges som dressing i salater, og en skefuld sætter prikken over de fleste supper.

 


 

10. november 2014

 

nordens ældste kålsort er kommet ind i varmen

 

grønkålsblade m tekst

En af vores allerældste kålsorter er grønkålen. Den har stået i klostrenes urtehaver, den har groet i herregårdenes køkkenhaver, og den har beriget kålgården hos den fattige fæstebonde og bragt familien velbeholden gennem vinteren. Grønkålen har været hverdagskost hos høj og lav gennem århundreder.

Men så kom grønkålen i skammekrogen, ligesom alle de andre kålsorter. Det har heldigvis ændret sig i de seneste år. Nu er det virkeligt IN at spise kål. Og tak for det, for kål er noget af det sundeste og lækreste, vi kan forkæle os selv med. Kål er propfyldt med vitaminer og mineraler, og kål er forebyggende for en række lidelser, ikke mindst kræft. Så i denne uge ser vi på en af de nye darlings, den krøllede grønne kål.

 

grønkål.hakket

citat fra Anette Harbech Olesens nye bog:

“Alle former for kål er super sunde. Kål er fiberrige og fyldt med vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Det betyder at du, når du spiser kål, hjælper din krop til afgiftning og til at modstå sygdom. Jo mere kål, der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi. Fibre fra kål binder også brugt kolesterol og brugte østrogener til sig og transporterer dem ud af kroppen.”

Citatet er fra den nye bog, Kolesterolkogebogen, som jeg skriver mere om her på bloggen en af dagene.

 

grønkål elsker frost

Grønkål elsker, ligesom rosenkål, frost. Det har det knebet med i år, og vil du lokke alle smagsstoffer frem i grønkålen, kan den med fordel lægges i fryseren nogle timer.

 

grøn jadesuppe m sprøde grønkålschips

grønkålssuppe

Her er en opgraderet udgave af den klassiske grønkålssuppe. Suppen har fået sødme fra en sjat kokosmælk og syrlighed fra små æbletern.

Find opskriften her.

 

ovntørrede grønkålschips

grc3b8nkc3a5lschips

Knasende grønkålsblade er en kalorielet chip til et glas vin – eller som her som drys på suppen.

Find opskriften her.

 


 

Share

onsdag

19

november 2014

14

KOMMENTARER

pulled portobello

Skrevet af , Posted in frokostretter

marinerede svampe i burgeren 

pulled portobello.2

pulled portobello med kålsalat er her lagt mellem to stykker foccacia 

“trukket” kød

Du har måske hørt om pulled pork, som er strimler af kød. Strimlerne rives af et stykke nakkekød – arrrggghhh … det lyder virkelig klamt – som marineres, røges og grilles/steges 12-14 timer.

14 timer! – det lyder heller ikke klogt. Men marinaden er faktisk ret god. Det fik mig til at lave en gang lækre og bæredygtige pulled portobello.

Svampe er jo lidt seje og velegnede til at rive (eller skære) i tynde strimler. Pulled portobello kan spises i en burger, men strimlerne er også lækre som tilbehør til blandede wok-svitsede grøntsager eller en salat som bulgursalaten taboulleh eller en salat med perlebyg eller andre hele korn.

 

pulled portobello

her er svampene serveret i en ciabattabolle

pulled portobello

4 store portobellosvampe

marinade:

1 spsk koncentreret tomatpuré

1 spsk olivenolie

1 spsk dijonsennep

1-2 spsk ahorn- eller blåbærsirup

1 tsk spidskommenfrø

1 tsk tørrede chiliflager

evt. 1 tsk røget paprika

2 fed presset hvidløg

 

4 stykker foccacia eller ciabattaboller

2-3 dl coleslaw eller anden kålsalat, se nedenfor

 

Fjern stokkene fra svampene og brug dem i en anden ret.

Rør alle ingredienserne til marinaden sammen. Smag til med salt og peber.

Smør marinaden på svampene på både under- og overside.

Læg svampene i en bageform med den buede side opad.

Læg folie over formen og sæt svampene i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. De skal være bløde. Afkøl svampene.

Riv svampene i strimler.

Del brødet og læg det sammen med svampestrimlerne og salaten.

 

værs’go: en lækker frokost er klar

pulled portobello.1

kålsalat til svampene

rødkålssalat m feta

En kålsalat passer godt, hvis du vil spise de “trukne” svampe i en burger. Det kan være en rødkålssalat som denne – men UDEN osten.

Du kan også vælge en helt klassisk coleslaw.

 

rødkålssalat m bladselleri

dressing:

2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft

4 spsk olivenolie

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

evt. et lille drys tørret chili

 

1/4 lille rødkålshoved

1 stængel bladselleri

20 g valnøddekerner

 

Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.

Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.

Vend bladselleri og valnødder i rødkålen.

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 33 2013 – eksotisk til madpakken

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tomatbogkartoffelbogsquashbog

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. august 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t ø r r e d e  t o m a t e r  i  t æ r t e n

.

.

tomattærte med smag

De små semidried eller langtidsbagte tomater, som jeg skriver om nedenfor, er også fine at bruge i en tærte.

Når tomaterne tørres får de en vidunderlig fortættet smag. Det er som om hele sommerens sol har forpuppet sig i den indskrumpede frugt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

tærte med tørrede tomater og skalotteløg

tomattærte 5

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. august 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e n  s p æ n d e n d e  b l o g

.

.

en kollega med gode vegetariske opskrifter

Jeg er lige blevet opmærksom på bloggeren Linda, der har bloggen: mit livs kogebog.com.

Bloggen ser ud til at rumme mange interessante opskrifter, og billederne er rigtig flotte. Se bare det her, som jeg har “lånt” fra Lindas side. Salaten indeholder semidried tomater, som jeg også skriver om nedenfor.

.

Salat med semidried tomater og balsamico vinaigrette - Mit livs kogebog

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. august 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t o m a t e r  s o m  f o r r å d

.

.

tomater på tall

tør tomaterne

Langtidsbagte, ovnbagte eller semidried tomater er et hit hos de fleste. De halvtørre tomater er skønne i en salat, som en lille snack, som grundlag for en tomatpesto, en tærte og meget, meget mere.

Nu er tomaterne her! De findes i spandevis, i forskellige smagsnuancer, i alle former og farver. Klik på billedet, så får du opskriften på langtidsbagte tomater.

.

langtidsbagte tomater

tomater.langtidsbagte.2

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. august 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s q u a s h e n e  b o o m e r

.

.

squash med blomster

squash til overflod

Hvis du selv dyrker squash, ved du, hvad jeg mener. Næppe nogen grøntsag er så taknemmelig at dyrke som squashen.

Lige nu er den også billig at købe. Jeg fik forleden 2 økologiske squash for 12 kr. Så er det overkommeligt at lave lækre frikadeller. Og i denne frikadelletid er det værd at gøre opmærksom på, at squashfrikadeller faktisk er noget af det mest lækre, man kan få. Så er man fri for at diskutere kød og slagtning.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

squashfrikadeller

squashfrikadeller.1

.

her kan du finde mange flere squashopskrifter

squashbog

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. august 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l a n d b r u g  o g  k l i m a b e l a s t n i n g

.

.

klimaet behøver førstehjælp

Regeringen er netop kommet med et idékatalog til nedbringelse af CO2 udslippet. Jeg har ikke læst det, men jeg har hørt en del diskussioner i kølvandet på offentliggørelsen.

Jeg har desværre ikke hørt tale om den enorme belastning vores import af soja til produktionsdyrene betyder. Man har talt om trafiksektoren, der står for samme mængde udledning af CO2 i Danmark som landbruget. Men ikke landbruget. Det er en hellig – ko!

.

vi importerer enorme mængder soja

I Danmark importerer vi hvert år 1 1/2 million tons soja til dyrefoder. Danmark udgør 1% af Europas befolkning, men vi står for ca. 5% af import af soja. Så når landbruget altid vasker deres hænder, når der tales om miljøbelastning i forhold til andre lande, passer det simpelt hen ikke.

Læs mere hos den grønne tænketank, Concito.

Sojaen dyrkes på bekostning af rydning af regnskov, og den medfører brug af store mængder gift. Desuden fjerner den eksistensgrundlaget for de fattige bønder, som drives ind til byerne til en endnu fattigere tilværelse. 

.

en glad gris?

svin kopi

denne gris spiser foder, der har enorme klimamæssige og menneskelige omkostninger

– for slet ikke at tale om dens eget “liv”

.

omkostninger på alle hylder

Import af soja har store omkostninger:

importen rydder regnskov

importen fordriver fattige bønder

importen betyder brug af store mængder gift i Sydamerika og Sydøstasien, hvor sojaen dyrkes

sojaen kunne have været næring til de fattige lokale

det koster ektra forurening at transporteres dette foder den halve verden rundt

sojaen bruges til foder til dyr, der lider

for stort indtag af kød er skadeligt for helbredet

ergo: spis ting, der kommer direkte fra Moder Jord

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. august 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m e r e  o r i e n t a l s k

.

.

orientalsk nudelsalat

nudelsalat.korr

Hvis du har lyst til en salat til squashiene og forårsrullerne nedenfor, passer denne nudelsalat fint.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. august 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

o r i e n t a l s k  t i l  f r o k o s t

.

.

smuk hverdagsmad

squashi.2

squashi

De japanske sushi har inspireret mig til disse små risruller, som jeg kalder squashi, fordi jeg i stedet for tang bruger tynde skiver af squash (og gulerod).

Ingen har som japanerne bragt æstetikken ind i måltidet. I Japan smækker man ikke bare en gryde på bordet. Nej, alt er smukt arrangeret, og farver og råvarer er afstemt efter årstiderne. 

.

vi spiser også med øjnene

Da vi jo allerede begynder at spise med øjnene, er det en god idé at servere maden på en smuk måde. Det kan man så næsten ikke undgå med disse små delikate ruller.

De er fine som en lille frokostret – eller tag dem med i madpakken. Det er dejligt at pakke op for noget, der er både smukt og lækkert midt på en travl arbejdsdag. Og børnene elsker de små ruller i madkassen.

.

smushi.3

.

fire ingredienser til squashi

Jeg har valgt squash og gulerødder til risrullerne, men man kan bruge andre lange grøntsager som agurk eller kinaradise.

For at komme tæt på de rigtige sushi er det vigtigt at bruge sushiris, som smages godt til med riseddike og sukker/salt.

.

squash, grønt4.korr

gulerødder i hånd

ris sushi

riseddike

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

vietnamesiske forårsruller

forårsruller

Vietnamesiske forårsruller er en anden orientalsk specialitet, som er nem at transportere med i madpakken. 

Forårsrullerne laves med friske grøntsager og skal ikke frituresteges, men spises rå. De rulles af tynde rispapirplader og serveres med et eller flere spicy dips.

.

forårsruller.materialer.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fremstilling af risomslag

tørrede risplader 2

Da jeg i 1985 rejste i Vietnam besøgte jeg den unge mand i denne lille “fabrik”, der faktisk var et skur. 

Hygiejnen var muligvis ikke i top, men rispladerne blev tørret udendørs i solen, så måske blev eventulle bakterier dræbt undervejs!

.

tørrede risplader.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

squashi – grøntsagssushi

squashi.3

Denne variant af de japanske sushi med tang tager altid kegler. De er faktisk lettere at lave end man skulle tro!

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

vietnamesiske forårsruller

forårsruller.2

Risruller serveret sammen med de små squashi udgør en lille frokost.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share