pulled portobello
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in frokostretter
marinerede svampe i burgeren
pulled portobello med kålsalat er her lagt mellem to stykker foccacia
“trukket” kød
Du har måske hørt om pulled pork, som er strimler af kød. Strimlerne rives af et stykke nakkekød – arrrggghhh … det lyder virkelig klamt – som marineres, røges og grilles/steges 12-14 timer.
14 timer! – det lyder heller ikke klogt. Men marinaden er faktisk ret god. Det fik mig til at lave en gang lækre og bæredygtige pulled portobello.
Svampe er jo lidt seje og velegnede til at rive (eller skære) i tynde strimler. Pulled portobello kan spises i en burger, men strimlerne er også lækre som tilbehør til blandede wok-svitsede grøntsager eller en salat som bulgursalaten taboulleh eller en salat med perlebyg eller andre hele korn.
her er svampene serveret i en ciabattabolle
pulled portobello
4 store portobellosvampe
marinade:
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 spsk olivenolie
1 spsk dijonsennep
1-2 spsk ahorn- eller blåbærsirup
1 tsk spidskommenfrø
1 tsk tørrede chiliflager
evt. 1 tsk røget paprika
2 fed presset hvidløg
4 stykker foccacia eller ciabattaboller
2-3 dl coleslaw eller anden kålsalat, se nedenfor
Fjern stokkene fra svampene og brug dem i en anden ret.
Rør alle ingredienserne til marinaden sammen. Smag til med salt og peber.
Smør marinaden på svampene på både under- og overside.
Læg svampene i en bageform med den buede side opad.
Læg folie over formen og sæt svampene i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. De skal være bløde. Afkøl svampene.
Riv svampene i strimler.
Del brødet og læg det sammen med svampestrimlerne og salaten.
værs’go: en lækker frokost er klar
kålsalat til svampene
En kålsalat passer godt, hvis du vil spise de “trukne” svampe i en burger. Det kan være en rødkålssalat som denne – men UDEN osten.
Du kan også vælge en helt klassisk coleslaw.
rødkålssalat m bladselleri
dressing:
2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft
4 spsk olivenolie
2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup
evt. et lille drys tørret chili
1/4 lille rødkålshoved
1 stængel bladselleri
20 g valnøddekerner
Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.
Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.
Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.
Vend bladselleri og valnødder i rødkålen.
Pulled pork smager mega godt lavet på den rigtige måde med coleslaw – er ikke spor aaarrrrggghhh
Men det kan du jo ikke vide 🙂
Kære Henrik, Tak for din hilsen. Og nej, du har helt ret. Men prøv alligvel svampene også.
Kh Kirsten
Hej Kirsten, det ser vel nok godt ud! Den må jeg snart prøve. Men hvad er den buede side? Er den den uden “lamellerne”?
Mums fra Julie
Hi Julie,
Tak for din hilsen. Ja, den buede side er oversiden, den modsat lamellerne. God fornøjelse med svampene. Skriv gerne hvad du synes, når du har prøvet dem.
Kh Kirsten
Det var da virkelig en god idé at bruge svampene på denne måde! Må helt bestemt prøves….
Hi Rosa, Ja, prøv svampene. Jeg tror, du bliver glad for dem. De får en skøn smag!
Kh Kirsten
Har lige et lille suk i forbindelse med dit nye layout. Når man går ind på forsiden kan man kun se den dato der er temadatoen for ugen og dermed også kun det antal kommentarer der er til dette temaindlæg. Ville være bedre hvis man kunne se hver ny dato, hvor du har postet et indlæg og dermed også de nyeste kommentarer til dette. Ved ikke om du forstår hvad jeg mener? Men for at se, om der var svar på min kommentar til dette indlæg, måtte jeg først åbne det igen…. Havde ikke været nødvendigt, hvis jeg kunne klikke direkte på kommentartallet på forsiden.
Kære Rosa,
Tak for din kommentar. Og jo, jeg er helt klar over, hvad du mener, og også ked af, at det er sådan.
Det er simpelt hen et valg mellem pest og kolera. Det er sådan med denne blog, at hvis jeg skriver et nyt indlæg på en ny side, kommer det ud til abonnenterne. Jeg synes, det er at “spamme” folk for meget. Jeg skriver på bloggen hver dag, men poster kun, når der er nye opskrifter, 2-3 gange om ugen.
Når man skriver en kommentaar til en bestemt opskrift er man så desværre nødt til at huske, hvad opskriften hedder og klikke ind på den. Hvis det er en af de nyeste, finder man den nemt under “nyeste opskrifter” i spalten th. Jeg håber, du kan bruge dette svar.
Kh Kirsten
Hej,
Jeg synes den ser en kende tør ud den sandwich du har lavet der. Jeg tror bare jeg smidder et par skiver flæskesteg i, så skal den nok blive fin.
Jeg vil i midlertig gerne høre mere om det udsøgte frontparti der kan ses på det først og tredje billede. Det står nemmelig sådan til at konen har forladt mig, og jeg står og mangler en ny kvinde i mit liv der kan tage godt fat ude ved kødgryderne.
Det er her du kommer ind i billedet, for med det umodstålige yver er fundamentet jo lagt for et fantastisk ægteskab mellem os to.
Jeg er 47 år gammel jeg bor på min egen gård ved Ørsted, 5 km sydvest for Vejle. Jeg elsker dyr, mad og tv.
Så hvis du kan tilpasse dig en lidt mere kød-rig diæt kan jeg ikke se nogen grund til at det ikke skulle være os to.
jeg håber at høre fra dig snarest
hilsen Hans Peder Jensen
Kære Hans Peder,
Tak for dit spændende tilbud. Desværre sidder den smukke barm ikke på mig, men på en veninde, som var så venlig at være model. Jeg har spurgt veninden, men hun mener, at du er for ung, og at hun heller ikke vil tilbage til Jylland. Men jeg ønsker dig held og lykke med en finde en ny kvinde. Måske skulle jeg lave min blog om til datingside for madelskere?
Kh Kirsten
Kære Kirsten.
Først og fremmest får jeg simpelthen sådan en lyst til at rose dig for din, i mine øjne, fremragende måde at svare på Hans Peters kommentar. Det fik i den grad smilet frem hos mig, og jeg er fuld af respekt for at du på denne måde imødekommer med positivitet, humor og god tone på noget, som man godt kunne være blevet stødt over.
Dernæst vil jeg sige tusind tak for alle dine skønne opskrifter, som du lader os få gavn af her på bloggen. Vi er en familie på 4, som efterhånden lever overvejende vegetarisk. To af os helt.
Jeg har først for nylig fundet ind på din side, og sikke da et skatkammer af god mad.
Dine fotos er super smukke og inspirerer til at lave ikke bare velsmagende, men også smuk mad. Og så har du en dejlig måde at skrive på.
Jeg glæder mig til at få afprøvet mange flere af dine forrygende opskrifter.
Rigtig god søndag.
Mange hilsner Birgitte
Kære Birgitte,
Velkommen til min blog og hjertelig tak for din hilsen. Det er sjovt, du har fundet bloggens mest aparte indlæg. Jeg tror jo på, at man når længst med humor, hvis folk bliver lidt for “sjove”.
Og tusind tak for din ros til både opskrifter og fotos. Begge dele er min store passion, og jeg er altid glad, når andre får glæde af mine frembringelser. Jeg håber, du bliver rigtig glad for at følge med på bloggen og forhåbentlig få mange gode smagsoplevelser. Jeg tror, at skal man skifte madvaner til det sunde og fremtidssikrede, er det vigtigt at maden smager superskønt og er smuk at se på. Jeg vil jo gerne have så mange med “på vognen” som muligt.
Kh Kirsten
Mange tak for atter en lækker opskrift! Jeg gav dog svampene noget længere tid i ovnen (faktisk det meste af en time, men det var så godt nok også kun ved 180° varmluft – fordi det skulle passe med fritter af søde kartofler. Det blev et rigtig lækkert måltid sammen med coleslaw og burgerboller. Absolut ikke sidste gang det står på menuen.
Kære Heidi,
Selv tak. Det er altid dejligt at høre, når en opskrift vækker glæde. Og din servering lyder rigtig lækker!.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy