Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

restemadArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 13 2012, risen drejer livets hjul

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. april 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



g r ø n  p å s k e f r o k o s t




påsken nærmer sig

Det er tid at tænke på lækker mad til påskens mange hyggelige sammenkomster.

I morgen kommer ugens menu med ideer til nye lækre ting til påskens frokostbord. 

Blandt alle lækkerbiderne er en tærte altid populær. En god påsketærte er den ternede squashtærte.


ternet squashtærte

 


Du kan bage tærten i en stor rund tærteform – eller i en aflang som ovenfor. Du kan også bage små portionstærter som på billedet øverst.

Klik på fotoet så får du opskriften.



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. april 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


d i n  m a d  e r  d i n  m e d i c i n



mad som medicin

Mens vi I Vesten spiser for at blive mætte, spiser man i Østen for at holde sig rask. Det er en kæmpeforskel i holdningen til mad.

I Østen har man respekt for maden, også fordi man langt fra kan være sikker på at blive mæt hver dag. Men man har også respekt, fordi man ved, at maden er vores største helbreder.


chili mod hjerte-karsygdomme

Jeg har tidligere skrevet om chili i forbindelse med vægttab. Her er chili effektiv, fordi den lille stærke frugt øger forbrændingen.

Nu har China University i Hongkong netop offentliggjort en undersøgelse, der bekræfter tidligere forskning, og som siger, at chili nedsætter blodtrykket og mindsker det dårlige kolesterol i blodet og dermed risikoen for blodpropper.

Det ser ud, som om det er det stof i chili, som hedder, capsaicinoder, der får musklerne omkring blodkarrene til at slappe af, og dermed sikres en bedre blodgennemstrømning.

Prøv fx en krydret tomatsuppe med ramsløg. Det er nemlig også tid for ramsløg nu, så her får du to rigtig sunde ting på én gang.

Men du kan tilsætte chii til næsen en hvilken som helst ret, fx en hummus.

Læs mere om chili og chilisorter her.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. april 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



r i s  p å  i t a l i e n s k 


risotto

Da ugens emne er ris, vil jeg også minde om den italienske risotto. Det er en lynhurtig ret at tilberede – og så kan man putte i den, næsten hvad man lyster.

Jeg vil foreslå artiskokhjerter og edamamebønner (frosne sojabønner). Men også svampe, tørrede tomater og mange andre slags grøntsager er lækre i en risotto.

 


risotto med artiskokhjerter og edamamebønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

Hvis du hellere vil have en citronrisotto med  squash og svampe, så klik her.


restemad

Skulle du få noget risotto tilovers, så kan du lave dejlige risottofrikadeller til madpakken.


risottofrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. marts 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u d e n  b i e r  –  i n g e n  m a d



bierne forgiftes

En netop offentliggjort undersøgelse i England viser, hvordan bierne påvirkes af landbrugets sprøjtegifte.

Forsøget er foretaget på “friland” og derfor mere retvisende end forsøg foretaget i et laboratorie.

Forsøget viser, at den udbredte bidød, som hærger i mange lande i disse år, skyldes forgiftning.


snigende virkning

Forsøget viser også, at det, der tager livet af bierne (og os andre?), er gifte, der ikke er akut dødbringende, men hvor virkningen langsomt kommer snigende. Det er gifte, som vi ikke kender virkningen af på mennesker.


trofaste arbejdere

Vi kan ikke undvære bierne. Uden bier, ingen bestøvning. Lad os passe på dem!

Danske bier er så flittige, at de årligt slæber værdier sammen til en værdi af 3 milliarder kroner. 


vælg økologisk

Desværre skelner bier ikke mellem sprøjtede og økologiske områder. Men jo mere økologisk vi vælger, jo mere jord vil blive dyrket uden brug af gift.

Valget er vores.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a m b u l a n c e p o l i t i k


kaldte politikeren Karsten Lauritzen den furore en død hund har udløst. En hund er blevet skudt, landbrugsministeren har taget sagen op, og mediernes sendeflade er nærmest ryddet. 

Tænk hvis det samme var tilfældet med de hundrede millioner af dyr, der hver dag lider og bliver slået ihjel for vores skyld.


en hund er død

En hund er blevt skudt af naboen, og jeg har al mulig medfølelse med ejerne. Det er svært at miste et elsket dyr, og endnu mere chokerende, at dyret bliver skudt.


men hvad med de andre dyr?

Jeg vil dog gerne i den forbindelse minde om de  

20 millioner svin  ♦  500.000 køer  ♦  et par hundrede millioner kyllinger

vi årligt tager livet af i Danmark.

De er alle levende væsener, der kan føle glæde, smerte, angst etc. ligesom en hund. Svin er oven i købet mere intelligente end hunde. Ikke at jeg mener vi skal slå ihjel efter ntelligenskvotient.

Men hvad med omsorg for ALLE dyr? Vi kunne blot starte med at give produktionsdyrene tålelige forhold. Ville Fru landbrugsministeren mon kigge lidt på det?



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

r i s e n  d r e j e r  l i v e t s  h j u l



livets basis

I Indien er risen selve grundlaget for livet. Har man intet andet, forsøger man at skaffe sig i det mindste en lille håndfuld ris om dagen. 

I et land med overflod og frit valg på alle hylder, som Danmark, kan det være svært at fatte, hvor meget et enkelt næringsmiddel betyder. Så lad os tage på en lille rundtur til en verden af ris i Indien. Og så er det passende at slutte af med den klassiske indiske risret, biryani.



kvindearbejde

Kvinderne sår, kvinderne planter, og kvinderne høster. Bøjede kvinderygge ses med rytmisk arbejdende hænder plante de nye, grønne stængler i mudret jord, når de er 30-60 cm høje. Så bliver marken overrislet, og snart står de nye planter i vand til halsen.

Risen kan, afhængig af sorten, høstes efter 4-8 måneder, nogle nyere sorter allerede efter 3 måneder. Det vil sige, at man i bedste fald kan høste fire afgrøder om året. (Foto fra “Indisk Kogekunst”)



grønt når det er grønnest

Når risen er vokset op, og vandet er drukket, står kornet som store grønne tæpper. For  mig er en rismark det smukkeste grønne, der findes.

Ris er en græsart i familie med hvede, rug og byg. Man mener, at urplanten kan føres mere end 1 million år tilbage i tiden. 


vandsluger

Hvor smuk en rismark end er, og hvor delikat ris end smager, har ris den bagdel, at den forlanger at vokse under et tæppe af vand. Det er ikke praktisk i en verden, der skriger på vand.

Til gengæld har ris den fordel, at man kan dyrke igen og igen på den samme mark, men hvorfor ris har udviklet sig til en enormt vandkrævende plante, ved man ikke rigtigt.  

Ris vokser i vand, der varierer fra en dybde på fra 5 til 50 cm.

1 kg ris forbruger mellem 3.000 og 10.000 l vand, afhængig af sted og sort. Men stadigvæk: skal man sammenligne med produktionen af 1 kg kød, kan man godt tillade sig at spise ris engang imellem. 1 kg oksekød forbruger nemlig hele 15.000 l vand.



på en gros markedet

Risen er høstet og tærsket, og kornene er ankommet til markedet i Madurai i store sække. Manden på billedet udtager prøver af sækkene med sit lange spyd.




der forhandles

Hvad mon dagsprisen på bedste kvalitet er? Der dyrkes mere end 1000 forskellige sorter af ris i Indien, så alle ønsker kan opfyldes.



kvaliteten vurderes nøje

Kornene hældes frem og tilbage mellem hænderne. Man må være helt sikker på at få den rigtige kvalitet.



stort udvalg

…. og der er faktisk en del sorter og kvaliteter at vælge imellem. Og skal det være polerede eller upolerede ris? Der er langkornede ris (de længste er basmati), buttede ris, sorte ris, røde ris, og der er søde eller sticky ris. Ris fås forkogt (parboiled), de fås som mel, og de fås som flager.

 


klar til salg

Nu er risen sorteret og måske poleret. I sækkene finder man både poleret, hvid ris og den langt sundere, upolerede brune ris.



i supermarkedet

kan man også købe mega-store poser. Man pjatter ikke med at købe 1/2 kg ad gangen. En indisk husholdning spiser MEGET ris. Man spsier ris morgen, middag og aften. Det er simpelt hen basismaden sammen med linser og bønner. Det er desværre mest de hvide polerede ris med ringe næringsværdi. I posen nederst er det de lidt sundere røde mattaris.



ris på restaurant

Også på restauranterne bliver der øset ris op med rund hånd. Her i Tamil Nadu spiser man på de grønne bananblade – og man bruger fingrene.



rismel

En del af risen males til mel. Så kan den fx blive til en dejlig masala dosa som her på Hotel  i “The Gateway Hotel” i Madurai.

Du kan finde min opskrift på masala dosa her.



ris i kæmpewokken

Her i organisationen Ratna Nidhi Caritable Trust er alle remedier i kæmpestørrelse. Organisationen bespiser – blandt mange andre fantastiske hjælpeprojekter – børn fra slumkvartererne i Mumbai imod at de går i skole. På den måde slår man to fluer med ét smæk: børnene får både mad og uddannelse.

Jeg størrede dette projekt med 10 kr. pr. eksemplar fra de to første udgaver af min bog “det kærlige køkken”. 10 kr. rækker til mad til 8 børn om dagen.

På min seneste rejse til Indien besøgte jeg atter de skønne mennesker i Mumbai – og var ude at kigge på et par af skolerne i de allerfattigste kvarterer i Mumbai.



Pigerne her i klassen hører til blandt Indiens fattigste. De bor i ufattelig slum i en af Mumbais nordøstlige slumkvarterer. Når pigerne ikke ser fattige ud, er det fordi skoleuniform er påbudt i alle indiske skoler.

Pigerne arbejder hårdt fra tidlig morgen for at tjene penge til familien. Kl. 19 møder de op i aftenskolen – for de VIL videre i livet. Det er dybt bevægende at møde disse unge mennesker, og kontrasten til danske unge, der ikke ved, om de har lyst til at stå op om morgenen, er enorm.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ugens risret

er en ægte indisk biryani, dvs ris med grøntsager og masser af dejlige krydderier. Først skal vi på markedet og udvælge grøntsagerne til biryanien. Det kan være alt fra gulerødder og ærter til squash, bønner, blomkål, broccoli eller svampe. Men risen er hovedsagen.


Her er hele udvalget, og ogå græskar, auberginer og tomater kan bruges.


krydderierne er vigtige


. .. og kardemomme helt nødvendig!



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


glæd dig til en grøn påskefrokost

I næste uge kommer der forslag til en grøn påskefrokost.

Påsken er jo synonym med æg, så en af de ting, der indgår i opskrifterne, er den nye “kaviar” lavet af tang: Cavi-art. Hvis du vil sikre dig et glas eller to inden påske, kan du finde det spændende produkt hos Bilka og Føtex, og af og til også i Netto. Cavi-art kan også bestilles online hos www.japanskedanmark.dk

Du kan læse om Cavi-art på blinis her.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


biryani, indisk risret

Biryani er mad for stor-moguler! Selv om det er enkel mad, er det en kongelig ret.

Det var persiske kokke, der bragte biryanien til Indien. Da stor-mogulerne kom til Sydindien i 1500-1600-tallet bragte de retten med sig, og der opstod en indisk udgave. Eller snarere udgaver, for biryani kan laves på utallige måder. Alene i Hyderabad har man 26 forskellige opskrifter på risretten.



perler af ris

fælles for de hundredvis af biryanier, der findes, er kravet om, at riskornene, hvis de falder på gulvet, skal falde hver for sig uden at klistre. De skal så at sige dale som sne fra himlen. Desuden skal en biryani være krydderduftende men ikke brændende stærk.

I Kerala spiser man retten med de ingredienser, der er typiske for dette område: kokos, karryblade, peberkorn og cashewnødder. I det nordlige Kerala spiser man biryani krydret yderligere med safran og serveret med pickles. I Nordindien bruger man andre krydderier end i syd, fx laurbærblade, garam masala og kommensfrø. I Bengalen tilsætter man sennepsfrø.

Som det ses, er der utallige muligheder. Denne version er helt min egen.

Jeg har valgt blomkål og broccoli, men du kan bruge mange andre grøntsager. Den færdige ret drysses med ristede løg, mandler og rosiner.

Du skal ikke droppe retten på grund af de mange ingredienser. De fleste er krydderier, og du kan udelade dem, du ikke lige har på hylden. Retten er faktisk rigtig hurtig at tilberede – og smager dejligt!


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


 

4 tørrede shiitakesvampe

400 g brune ris

50 g smuttede mandler

50 g skalotteløg

olivenolie

frøene af 8 kardemommekapsler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk stødt kanel

½ spsk stødte nelliker

4 fed hvidløg

200 g gule løg

½-1 chili

2 spsk reven ingefær

½ kg grøntsager (fx blomkål, broccoli, gulerødder, bønner, ærter, græskar etc.)

200 g tomater

2 dl bælgede edamamebønner (kan erstattes af ærter)

2 dl yoghurt, evt. sojayoghurt

citronsaft

1 dl rosiner

1 bdt koriander

 

Læg svampene i blød i vand et par timer.

Kog risene efter anvisningen på pakken.

Del mandlerne og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær skalotteløgene i ringe og steg dem gyldne i 1 spsk olie. Sæt dem til side.

Stød kardemommefrø og spidskommen i en morter. Svits krydderierne på panden sammen med kanel og nelliker et øjeblik.

Hak hvidløgene, de gule løg og chilien (fjern kernerne). Skær de udblødte svampe i tynde skiver. Smid stokkene ud.

Kom de fire ting på panden med krydderierne sammen med 2 spsk olie. Svits blandingen ca. 5 minutter. Tilsæt ingefær og et drys salt.

Skær blomkål og broccoli i små buketter. Skær evt. gulerødder i skiver, skær bønner i mindre stykker, græskar i tern etc.

Kom grøntsagerne på panden og svits dem et par minutter.

Skær tomaterne i både og tilsæt dem sammen med edamamebønner og yoghurt.

Svits et øjeblik og tilsæt risene. Varm hele retten igennem og smag til med salt og peber, ingefær og citronsaft. Måske skal der også et nip sukker til – og måske lidt mere kanel og/eller nelliker.

Servér retten drysset med de ristede løg, mandlerne, rosinerne og hakket koriander.


 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

raita

En kølende “salat” med grøntsager og yoghurt passer fint til risretten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spicy tomatsalsa

– og en krydret salat hører også med.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganerret, veganeropskrift

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 1, 2012, boller i karry

Skrevet af , Posted in ugens menu

 


10. januar 2012


 

marokkansk tagine

gryderet i lertøj

I Marokko får man ofte en ret, der er kogt eller dampet i den traditionelle lergryde med det koniske låg, som hedder en tagine.

Hvis du vil se, hvad der gemmer sig under lågene, så klik på billedet!

 


9. januar 2012


toprestaurant med guddommeligt grønt

De tider er forbi, hvor grøntsagsspisere bliver spist af med en gulerod og to slatne salatblade på en restaurant.

Forleden spiste jeg på Restaurant Kokkeriet i Kronprinsessegade i København sammen med bror Hans. Jeg har været der før (og også skrevet om det), og det var en lige så stor en oplevelse denne gang.

Vi fik en storslået 6 retters menu, hvor især rodfrugterne brillerede. Og nytolkningen af gamle klassikere er fantastisk. Jeg kunne fx ikke kende min barndoms gule ærter. Her var ærterne blevet til en tyk puré, som dannede bund for rodfrugter og hårdt grillede porrer. Det var aftenens vinder. Men alt var delikat fra de første hapsere over brødet til den sidste søde bid på dessertskeen.

Her ser du, hvordan gule ærter ser ud i 2012, når de er lagt i hænderne på en superkok:

 

www.kokkeriet.dk

 

 


8. januar 2012


lækker restemad

Januar er en spare- og spægemåned, men når det angår madrester, burde alle årets måneder være sparemåneder.

Der er stort set ingen ende på alle de spændende og anderledes måder, man kan bruge rester på. Grøntsager, korn og bønner kan fx meget nemt ende i en skøn suppe.

Men der er mange andre muligheder. En af bloggens flittige brugere, Tina, har netop skrevet, at hun fandt opskriften her på siden på frikadeller af en rest risotto. Selv Tinas hund kastede sig over risottodellerne. Så kan anbefalingen vist ikke blive større!

Prøv dem. Du kan selvfølgelig også bruge frisk kogte ris.

.

Liv Ullmann og resterne

A propos rester: i sin bog med barndomserindringer skriver Liv Ullmanns datter, Lin Ullmann, at de altid spiste rester i hendes hjem, da hun var barn.

Men hun funderer over, hvorfra alle disse rester kom, for hendes mor lavede aldrig mad. Ja, se dét er kunsten!

 


7.  januar 2012


 

drop dåsemaden

farlige stoffer i dåser

Forskere ved Harvard University i USA har foretaget et forsøg, hvor de har ladet 75 forsøgspersoner spise 340 g dåsesuppe hver dag i 5 dage.

Derefter målte de indholdet af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i personernes urin. Resultatet viste, at indholdet af det hormonforstyrrende stof var forhøjet med 12 gange i forhold til folk, der spiste hjemmelavet suppe.

Bisphenol A findes i det plastic, som indersiden af konservesdåser er foret med. Producenterne har hidtil nægtet, at stoffet sivede ud i maden. Det er altså nu bevist, at det GØR det.

 

hjemmelavet suppe

Forsøget viser, at der er al mulig grund til at lave sin egen suppe. Det er tilmed supernemt at koge en suppe.

Man tager simpelt hen de grøntsager, man har ved hånden, og skærer dem i små terninger, koger dem i en god grøntsagsbouillon, tilsætter løg , hvidløg og krydderurter eller krydderier. Og voila – man har en herlig varmende suppe.

Suppen forvandles nemt til en hovedret, hvis du tilsætter et par håndfulde kogte bønner eller kikærter fra fryseren, hele kogte korn som spelt eller perlebyg, fuldkornspasta etc.

Du kan også prøve denne porresuppe.

 

porre/muskatsuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 


6. januar 2012


salat med perlespelt, cashewnødder, tang og sesamdressing 

grove kerner

er noget af det bedste, man kan give sin krop. Dels indeholder kernerne supersunde næringsstoffer og mange fibre, dels medvirker de hele korn til at holde blodsukkeret stabilt.

Og ikke mindst, så smager både perlespelt og perlebyg skønt.

Prøv denne salat med perlespelt, cashewnødder og tang. Det er gods for rugbrødsmotoren og en dejlig oplevelse for smagsløgene.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


5. januar 2012


 

klassisk ret på den moderne måde

kødboller uden kød

Hvordan hænger det nu sammen?

Ja, det hele startede med, at en af bloggens læsere, Cecilie, efterlyste en opskrift på boller i karry til sin vegetariske datter.

Sandt at sige havde jeg aldrig tænkt tanken, at efterligne kødboller. Faktisk er jeg slet ikke interesseret i at efterligne kød. Grøntsagsmaden taler så udmærket, smukt og velsmagende på sine egne betingelser.

Men jeg syntes, at udfordringen med kødboller uden kød var spændende, så jeg kastede mig straks ud i nogle forsøg.

Det er så endt med ugens hovedret, vegetariske boller i karry. Jeg synes, denne enkle hverdagsret passer fint til spare- og spægemåneden, januar. Men tag ikke fejl: det smager dejligt!

Sådan ser “kød”bollerne ud, når de er bagt.

 

boller-i-karry.3

 nytolkning af gamle danske retter

Madvaner er nogle af de mest indgroede vaner, vi har. Det er netop blevet bekræftet her omkring jul og nytår. Mange danske familier ville ikke overleve højtiden uden flæskesteg, and eller gås. Og det er fuldt forståeligt, for det er dét, vi altid har spist.

En voksende del af befolkningen vælger dog i disse år andre og mere kærlige former for ernæring, men det fjerner ikke det faktum, at trangen til frikadeller, leverpostej og andre kødretter, vi har spist i generationer, er lagret dybt i vore celler.

Jeg kan se det af trafikken på bloggen. De mest populære opskrifter er dem på pateer, postejer, frikadeller og “bøffer”. 

Det er en stor glæde for mig at servere bæredygtige og nye fortolkninger af disse gode gamle danske retter her på siden. Forleden fik jeg en dejlig hilsen fra Tina, som fortalte, at “perle”bøfferne havde været en stor succes i hendes familie. Selv hendes kødelskende mand havde været vild med dem.

Ja, så bliver jeg glad!

 

grønt må der til

Ugens salat er med mine yndlingsgrøntsager, broccoli og blomkål. Jeg tror ikke, det er for meget sagt, at jeg er en slags kålnarkoman.

Jeg elsker alle former for kål, men måske mest disse to krøllede hoveder.

Nicoisedressingen løfter salaten højt over enhver fordom mod kål.

 



ugens menu


 

broccoli/blomkålssalat med nicoisedressing

 

Grøn og hvid krøllet kål vælter sig i denne salat i en dressing, som er inspireret af produkter fra Provence eller rettere Nice: oliven, kapers, tomat, peberfrugt og hvidløg.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

vegetariske boller i karry

boller-i-karry.2

Januar er sparemåned. Men man behøver ikke at spare på den gode smag. Den koster nemlig som oftest ikke ekstra. Prøv den gamle karry-klassiker på en ny måde.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share