Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

råkostArkiv

torsdag

4

januar 2018

6

KOMMENTARER

radicchiosalat med stribet bede, blåbær og pistacienødder

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, salater

.

reparation efter nytår: et overflødighedshorn af antioxidanter

Velkommen i det nye år. Jeg håber, du har haft en dejlig jul og et muntert nytår. Selv har jeg haft en skøn fri-uge, og nytårsaften blev jeg hos mine gode venner, René og Henrik, beværtet med den mest udsøgte veganske festmiddag, man kan forestille sig. Hvis jeg får lov af hapse et par af ideerne, kommer de på bloggen sidst på året, når vi igen skal fejre nytår.

Her kommer foreløbig årets første idé, hvor det bogstavelig talt vælter ud af salatbladet med sundhed og grønne ønsker for 2018.

Hvad er mon bedre end at starte det nye år med en supersund og favestrålende salat? Begge dele kan vi have hårdt brug for her i starten af januar, hvor det hele kan forekomme lidt gråt efter alle festlighederne, og efter at de mange julelys er blevet slukket.

Cellerne har måske også været på overarbejde i julen og nytåret, så de kan have brug for “udluftning” og optankning, og det får de med masser af (rå) grøntsager. Både radicchiosalaten, bederne og blåbærrene er smækfyldte med C-vitaminer, som virker afgiftende og belivende på hele kroppen. Og blåbærrene styrker ydermere hjernen.

.

gi’ fordøjelsen et kærligt skub

I Frankrig spiser man ofte salat som forret. Det kan vi godt tage ved lære af. Det er nemlig sund fornuft (bogstavelig talt!), fordi bitterstofferne i salatbladene så at sige “åbner” det bal, der hedder fordøjelsen. Og det betyder simpelt hen, at maden fordøjes bedre. Så vil du forkæle din tarmflora i det nye år så spis masser af grøntsager – og gerne mange rå.

Ingen salat er så bitter som den italienske, lilla radicchio, jeg har valgt her. Men hvis du ikke er fan af radicchio og måske synes, den er for bitter, så vælg den blege julesalat i stedet. Så bliver salaten ikke så farvestrålende, men den er stadig lækker.

Du kan servere salaten enten som forret eller som tilbehør. Den er også fin som en lille frokostret.

.

radicchiosalat med stribet bede, blåbær og pistacienødder

1 stor radicchiosalat

200 g stribede beder (kan erstattes af rødbeder)

4 pigeonæbler

150 g blåbær

50 g pistacienødder

1 bdt koriander

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft eller frugteddike

2 tsk sennep

1-2 spsk blåbærsirup

salt, friskkværnet peber

.

Snit salaten. Hvis du vil servere salaten i et eller to store blade som på fotoene, så gem ét eller to.

Skær bederne i papirtynde skiver. Brug et mandolinjern.

Skær æblerne i tynde både. Vend dem straks i lidt citronsaft.

Bland salat, beder, æbler og blåbær.

Hak nødderne groft og bland dem i salaten sammen med hakket koriander.

Rør dressingen sammen og smag til med sennep, sirup, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

..

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 52 2011, brænd kalorier med chili

Skrevet af , Posted in ugens menu

__________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

4. januar 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


b r æ n d  k a l o r i e r  m e d  c h i l i



chili øger forbrændingen

Kom rigeligt med chili i maden, hvis du vil smide et par kilo.

Det lille brændende bæst er ikke blot sund, den er også god for blodgennemstrømningen – og chili sætter forbrændingen i vejret.

Her i vintermånederne er det især dejligt at spise en stærk og varmende suppe med chili, ingefær og hvidløg. Det er noget, der holder forkølelserne på afstand. 

Prøv en stærk suppe som denne japanske. Brug friske chili stedet for currypasta og tilsæt et par spsk reven frisk ingefær.


spicy kokossuppe med tang


Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

3. januar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________


s o l s k i n s m a d


gode vaner i det nye år

Hvis der er noget, man trænger til på en grå januardag, er det solskinsmad!

Birthe Straarup udsendte før jul en bog med den titel – og jeg har allerede skrevet om den her.



raw food

Men jeg vil godt her i slanke- og sundhedsmåneden slå endnu et slag for Solskinsmad. 

Faktisk indebærer Birthe Straarups solskinsmad for en stor del rå grøntsager, altså det vi i dag kalder “raw food”. Der er dog den undtagelse, at Birthe Straarup anbefaler brune ris som en vigtig del af sin diæt, og hun trækker ikke grænsen ved 42 grader, som raw fooderne, men hun advokerer for de friske råvarers store kvaliteter. 


en krop i balance

Bogen er en gevinst for enhver, der ønsker at rette op på sit helbred – eller holde sig sund og rask. De vil finde megen hjælp i denne bog.

En del danskere vil dog formentlig have svært ved at følge diæten slavisk året rundt, men der er slet ingen tvivl om, at det for mange vil være en enorm håndsrækning at leve efter ideerne i Solskinsmad et par måneder om året for at få renset kroppen ud og smide et par kilo.

Det er supersund og enkel mad “for krop og klode”, som bogens undertitel lyder. Bogen er nemlig også den perfekte opskrift på at spise klimamæssigt forsvarligt.


opskrift på gode vaner

Solskinsmad genopfrisker desuden mange gode, gamle vaner, som nogle af os måske ikke tænker nok på.

Husk fx at drikke rigeligt med vand mellem måltiderne – og husk at tygge maden til den er totalt findelt. Netop at forarbejde maden allerede i munden lægger Birthe Straarup stor vægt på, og der er ingen tvivl om, at det har stor betydning for optagelsen af næringsstoffer og for fordøjelsen – og dermed for hele vores velbefindende.

Læs mere om Solskinsmad her: www.solskinsmad.dk



_______________________________________________________________________________________________________________________

2. januar 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________


k a l o r i e k a r r u s e l l e n


smid julesulet

Så er det januar, og de barske realiteter viser sig for alvor – hvis man har spist for meget i julen!

Vil du tabe dig, men ikke lide afsavn, så skal du bare følge opskrifterne her på bloggen.

Du kan også finde deciderede slankeopskrifter her: http://www.netboghandler.dk/PDF/Kirsten_Skaarups_Slankeopskrifter.pdf

Hos iTunes App Store kan du købe et program til 6 kr. Via det kan du tage et foto af din mad og få et bud på, hvor mange kalorier der er på tallerkenen.


fuldkorn er god slankemad

En salat med hele korn mætter og er fremragende som lækker slankemad. Fuldkorn – og også bønner – indeholder en masse fibre, som samtidig er med til at stabilisere blodsukkeret.

Prøv fx:


salat med perlebyg, pistacienødder og tranebær


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________

1. januar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________


v e l k o m m e n  2 0 1 2


ønsker for det nye år

Nytåret er eftertænksomhedens tid. Vi gør det gamle år op. Nåede vi hvad vi ville?

Og vi kaster blikket fremad. Hvad ønsker vi os af det nye år?

I min grønne verden er det gået godt i 2011. Interessen for min grønne mad har været stor. Jeg har fået mange kærlige hilsener og megen ros. Det er jeg både glad for og stolt over. Tak til alle jer, som har lagt en hilsen på bloggen. Og tak ikke mindst, fordi I har lyst til at følge med i mit grønne køkken.

Og jeg fornemmer, at medfølelsen med jorden og dyrene er voksende. Langsomt, bevares, men der ER toner, som peger i den grønne retning. Alene de annoncerede grønne tiltag fra den nye regering lover godt.

Jeg tror, det går med dyremishandling, som det er gået med tobakken. Pludselig er det YT og virkelig dårlig stil at spise forpinte dyr. Det er mit største ønske for det nye år.



drop svinefabrikkerne

I de danske svinestalde produceres hvert år 28 millioner grise. De lever under kummerlige forhold og fyldes med alt for meget medicin. 

Ligesom vi i dag tager afstand fra slavehandel og tortur af mennesker, vil vi også efterhånden tage afstand fra tortur af dyr.

Det er faktisk ikke engang lønsomt for svinebønderne at lave de enorme millioner kilo dårligt kød.


lad det grønnes i 2012

For alle dem, der har lyst til at spise mere naturkærligt, er der den gode nyhed her først på året, at min længe udsolgte klimakogebog “det kærlige køkken” kommer i nyt oplag. 

Bogen rummer mere end 350 opskrifter på klimavenlig, sund og lækker mad. Sådan ser den tidligere udgave ud:



ny udgave, ny titel

Det nye forlag, Politiken, har valgt at skifte både omslag og titel på bogen. Det er jeg ked af, fordi nogle kan tro, at det er en ny bog. Det er det IKKE. 

Mange har allerede bogen, men nu kan den her i januar købes i Dansk Supermarkeds butikker til så lav en pris som en halvtredser. Så jeg håber, at den nu vil blive endnu mere udbredt.

Bogen kommer også senere til at ligge hos boghandlerne til ordinær pris.

Men vil du sikre dig en masse ideer til sundhed for næsten ingen penge, så hold øje i Netto og Føtex i januar.

Sådan ser den nye udgave ud:




_______________________________________________________________________________________________________________________________

31. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


j e g  ø n s k e r

 

e t  g r ø n t  o g  g l æ d e l i g t  n y t å r



godt nytår til alle læserne!

Kødfrifredag ønsker alle bloggens læsere et rigtig dejligt nyt år. Jeg håber, at I også i 2012 vil kigge flittigt ind på siden og bruge løs af opskrifterne. 


kødfrifredag – anbefalet af alle danske kaniner

Bloggen er nu 2 år gammel. Det første år havde Kødfrifredag 96.000 besøgende. I 2011 kommer besøget op på 220.000. Det er jeg rigtig glad for, for det viser noget om den stigende interesse for at spise i overensstemmelse med Moder Natur.

Jeg glæder mig rigtig meget til at opfinde nye grønne opskrifter i det nye år.

På gensyn i 2012.


_______________________________________________________________________________________________________________________________

30. december 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________


l a n g t i d s b a g n i n g


et hit fra julefrokosten

Forleden dag havde jeg 6 skønne Quinder til julefrokost.

Det er en god gammel tradition, hvor hver kommer med en ret. Og hvis jeg her på årets næstsidste dag må prale lidt, var der begejstring for mine langtidsbagte peberfrugter.

Når man langtidsbager i ovnen, får frugter som tomater, auberginer og peberfrugter en ganske særlig sød og intens smag. Det er som om, der bliver lagt nogle ekstra toner til smagsregistret.

For at få den virkelig skønne smag frem, skal frugterne være i ovnen et par timer ved 120-130 grader.

Peberfrugterne på billedet har kun fået ca. 1 time ved lidt højere temperatur, fordi jeg synes, det er vigtigt at holde elforbruget på et fornuftigt plan. Her må man altså vælge mellem velsmag og klimabevidsthed – suk …


langtidsbagte peberfrugter og tomater

Klik på billedet, så får du opskriften.

Og når du alligevel har ovnen tændt, så lav noget andet ovnmad – eller tør en masse små tomater til andet brug.

Tomaterne kan holde sig i et glas med olivenolie i køleskabet et par uger, men det er sjældent, at de ikke er spist længe inden!


_______________________________________________________________________________________________________________________________

29. december 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________


årets nytårsmenu finder du her


e n  l æ k k e r  r o d b e h a n d l i n g



tilbage til rødderne

Efter al den fede julemad kan man godt længes efter noget godt, gammeldags dansk grøntsagsmad. Simpelt hen at komme tilbage til rødderne. Til den næring, der har suget kraft direkte fra Moder Jord.

Friske rodfrugter, der netop har sluppet jorden, struttende af sundhed, giver glæde og energi her, hvor dagene endnu er mørke og korte. Og forkølelserne lurer lige om hjørnet!



bolsjestribede rødbeder

er blevet det store hit. Jeg håber, det vil få mange til at spise mange flere rødbeder, for der findes ikke alt det gode, man kan sige om rødbeden.

Jeg har brugt de bolsjestribede i ugens forret, men du kan sagtens bruge de almindelige helt igennem røde rødbeder.

Rødbederne skal bages i ovnen, og som du kan se på billedet nedenfor, forsvinder så desværre de røde striber.

Grib gerne chancen til at bage brød samtidig med, at du bager rødbederne. Så sparer du strøm. Du kan fx bage valnødderugbrød, som er supernemt. Og rugbrødet passer fint som tilbehør til både forret og hovedret. Du kan evt. riste det.


Pudsigt nok synker striberne til bunds, når rødbederne varmebehandles. Så hvis du vil bevare de smukke røde striber, må du spise rødbeden rå.


____________________________________________________________________________________________________________________________________


shhhyss … det lysner og spirer

… i al fald i spirebakken, og dagene er blevet 3 minutter længere. Der er meget at glæde sig over lige nu, hvor vi går mod forår!

Kan du ikke vente, så lav din egen lille køkkenhave i vindueskarmen.


køkkenhave i vindueskarmen

radisespirer

er lækre at drysse på maden. De små grønne og langbenede spirer smager skønt af forår og de allerførste radiser, der lige bliver hevet op af jorden.

Radisespirer er lige så nemme at dyrke som karse.

Klik på billedet, så får du opskriften.


den latterliggjorte selleribøf

Før i tiden var selleribøf synonym med blege, fejlernærede vegetarer og fanatisme. Der er ikke ende på alle de “morsomheder”, jeg har hørt om selleribøf. 

Sådan er det heldigvis ikke mere. Enhver der har smagt en lækker selleribøf ved, at det er mad med kvalitet. 

Faktisk tror jeg, at selleri er ved blive moderne igen, for mange af bloggens læsere har efterlyst opskrift på selleribøf. Den kommer så her i årets sidste uge.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bagte bolsjerødbeder m. peberrodsmayo og radisespirer

Den alt for lidt agtede rødbede kan nemt blive til en lækker forret efter en tur i ovnen.

Spiser du skrællen med, er det en ren gourmetret!

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

selleribøffer med rødløg og kapers

Selleribøffer er skøn hverdagsmad. I denne opskrift serveres de a la wienerschnitzel.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

quinoasalat med appelsin

En proteinrig salat passer godt til selleribøfferne. Quinoa er et rigtig godt valg.

Kik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 29 2011 kold suppe med vandmelon

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

en kølende frugt


vandmelon på en varm dag

Når dagen tegner til at blive en rigtig dejlig sommerdag, kan en kølig suppe være en god idé. Prøv fx en gazpacho med vandmelon.

vandmelon uden kerner

Der er kommet vandmeloner på markedet uden kerner. Det gør unægtelig anvendelsen noget lettere.


kold melonsuppe med kardemomme

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


l y k k e t o f t  o m  k ø d s p i s n i n g



Mogens Lykketoft og Dan Jørgensen

fra Socialdemokraterne er de eneste politikere, jeg har bemræket, som har udtalt sig om vores overdrevne kødspisning.

Man må formode, at det i det hele taget er Socialdemokraternes holdning. Tak for det!


læs interview med Mogens Lykketoft i Information

Du kan læse om Mogens Lykketofts holdning til vores overdrevne forbrug her: http://www.information.dk/271459


nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening

Man kan også læse om Mogens Lykketofts holdning i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening.

Som sædvanlig er er mange spændende nyheder i brevet, læs fx om fisk contra kvæg, om kåringen af Danmarks bedste madblogger, Månebarnet, nye restauranter i København og meget mere.

Og glem endelig ikke at se filmen om vampyren Nosferatu.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  s o j a e n  f ø r  s v i n e n e


WWF advarer mod rydning af regnskov

Hver gang vi sætter tænderne i et stykke svinekød, tager vi også en bid af regnskoven.

I Danmark har vi restriktioner med hensyn til import af tømmer fra regnskovene. Men vi har intet forbud mod at rydde regnskov, så bønderne i Sydamerika og Asien kan dyrke soya til dyrefoder i den rige del af verden.


Gitte Seeberg

generalsekretær i WWF Danmark,  siger til Politiken den 31. juli: “Regeringen er alt for fokuseret på tømmer og tager slet ikke højde for det store pres, vi gennem Danmarks import af soja og planteolie lægger i udviklingslandene.”

Faktisk HAR vi forpligtet os til at sætte ind mod afskovning, men de milliarder tons soja, der er nødvendige for at opføde grise, er åbenbart vigtigere for politikerne end klodens klima.


spis sojaen før grisen

Det siger sig selv, at både dyrene og klimaet ville være de store vindere (og vores egen livvidde), hvis vi spise sojaprodukter som tempeh og tofu i stedet for at sende sojaen gennem grisen, før vi spiser DEN. Prøv fx:


tofuspyd med couscous og appelsinsovs


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. juli 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h e l t  r å t



adam price – Danmarks største kødspiser?

Forleden lod Politiken en af Danmarks største kødspisere anmelde restauranten “Raw 42” i København.

Det kan undre, at man lader en mand så langt fra den naturlige mad anmelde netop en raw food-restaurant, men faktisk giver Adam Price restauranten en tilsyneladende fair omtale.

Det ville glæde  mig, hvis omtalen skaffer rigtig mange kunder til “Raw42”. En stor del af ubehandlet mad i kosten er en rigtig god idé. Sundt og lækkert!

Læs anmeldelsen her: http://ibyen.dk/restauranter/kokkehuer-mellem/ECE1348069/udmaerket-rawbar-slingrer-en-smule-i-valsen/


________________________________________________________________________________________________

30. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o l d  s p i c y  s u p p e


skøn sommersuppe

Jeg må indrømme det: nogle retter tager flere kegler end andre. En af de supper, som mine venner har været helt vilde med denne sommer, er en kold, krydret mangosuppe.

Når vennerne beder om opskriften, ved jeg, at jeg har ramt noget rigtigt. Jeg har tidligere bragt opskriften her på bloggen, men jeg gentager den lige, hvis den skulle være gået nogens næse forbi.

Bortset fra at suppen smager godt, er det praktisk, at den ikke skal koges. Bouillonen laves ved at opløse ca. 1 spsk grøntsagsbouillon i kogende vand og afkøle det.


spicy mangosuppe


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s9. juli 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e t  s m u k k e  g r a n a t æ b l e



granatæblet

er er underlig tillukket størrelse. Men når man kommer under huden på det, er det smukt og farvestrålende.

Kernerne er lækre at bruge i salater, at drysse på supper eller – som i Mellemøsten – bruge i en auberginekaviar.

Pas på, når du tager kernerne ud af skallerne: køkkenet kan hurtigt komme til at ligne en slagtehal, for den røde saft sprøjter i alle retninger.


auberginekaviar


“Kaviaren” kan bruges som dip til rå, grillede eller bagte grøntsager. Den kan også anvendes som pålæg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juli 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o v e r f l o d  f r a  d r i v h u s e t



Hvis du selv dyrker peberfrugter, tomater og squash, er der masser af frugter at høste lige nu.

Det har inspireret mig til ugens hovedret med netop disse tre råvarer, som jeg synes, passer rigtig godt sammen. Og så er det samtidig dejligt let sommermad.

Til retten er brugt de små lækre blommetomater, som er blevet fyldt med løg og krydderurter.



Og squashene står og ber’ om at blive plukket – eller man får dem virkelig billigt i øjeblikket hos grønthandleren.




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

peberfrugt- og squashruller med fyldte tomater


Grønsagsrullerne kan serveres med byg- og bønnesalaten nedenfor samt evt. også valnøddedippet muhammarah.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg, bønner og broccoli


Perlebyg eller -perlespelt gør denne salat dejlig proteinrig. Hvis du tilmed serverer valnøddedippet nævnt ovenfor sammen med grøntsagsrullerne, har du en rigtig dejlig hovedret.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share