Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

proteinerArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 23 2013 – fest med årets sidste kartofler

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. juni 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

v e l k o m m e n  t i l  s a m s ø

.

.

et par dage på grøntsags-øen

Som grøntsagselsker MÅ jeg hver år et par dage til Samsø for at nyde øens fantastiske grøntsager. Nu er jeg på vej ud på de små veje for at kigge på de mange grøntagsboder, kartoffelmarker og aspargesbede – og for at se om jeg kan få nye ideer til at forvandle alle de skønne råvarer til dejlig mad.

Foreløbig er her en lille forret med asparges, som jeg håber vil smage.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

hvide asparges m. dijondressing og ristede mandler

asparges m sennepsdressing

.

dressing:

1 dl olivenolie eller hampefrøolie

2-3 spsk estragoneddike

ca. 1 spsk dijonsennep

2 tsk tørret estragon

1 tsk tørret timian

40 g mandler

12 tykke hvide asparges

frisk estragon og/eller basilikum

Jeg har valgt den smukt grønne hampefrøolie til dressingen, fordi den indeholder omega 3-fedtsyrer. Men andre olier kan også bruges.

Pisk olien grundigt sammen med eddike, sennep og krydderurter. Tiksæt er drys salt og peber og smag godt til. Måske skal der lidt mere eddike i.

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Skræl aspargesene og kog dem i vand med et drys sukker ca. 3 minutter. Afdryp dem.

Aspargesene kan serveres varme eller kolde.

Læg 3 asparges på hver tallerken og dryp med olien. Drys mandlerne på og pynt med friske krydderurter.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. juni 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

u n d g å  r ø d t  k ø d  o g  p å l æ g

.

.

vi spiser os ihjel i kød . . . 

. . . sådan skriver svenske Aftonbladet. Udtalelsen kommer efter endnu en undersøgelse – denne gang fra  Harvard School of Public Health – der konkluderer, at rødt kød og kødpålæg er helbredsskadeligt, primært gælder det hjerte-karsygdomme og kræft. Især risikoen for tyktarmskræft er forøget ved indtagelse af det røde kød og kødpålæg.

Der er nu så mange undersøgelser, der peger i denne retning, at det er ufatteligt, at myndighederne ikke går ud og advarer mod denne risiko. På samme måde som der bliver advaret mod rygning. 

.

grillet kød er værst

Det mest helbredsskadelige er at spise grillet kød. Og nu står grill-sæsonen for døren, så det gælder om at bytte kødet ud med tofu, veganske pølser og alle de dejlige grøntsager. En læser har bedt mig om opskrifter på grøn grillmad, og det vil jeg komme tilbage til, skønt jeg bestemt ikke er nogen grill-mester.

Når det gælder pålæg, så byt leverpostejen ud med en linsepostej, der har fået enorm ros.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Stryhnpostej

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. juni 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e n  r i g t i g  p r i n s

.

økoprins Charles

I England har de en dejlig prins. Han har ikke blot blåt blod i årerne – han har også grønt blod!

Prins Charles er en fantastisk ambassadør for det grønne og bæredygtige. For nylig holdt han en tale i Tyskland på en konference om fødevaresikkerhed.

Her sagde prinsen tingene lige ud: at det er katastrofalt dyrt for samfundet at tillade de multinationale selskaber at lave stadig billigere og billigere fødevarer.

Nu ville jeg personligt ikke kalde frembringelserne for “fødevarer”, for de totalt værdiløse raffinerede produkter er mere beregnet til at tage livet af folk end de er egnede til ernæring.

Vi ser konsekvenserne i dag, siger Prins Charles, med faldende sundhed, stærkt stigende antal af diabetes 2, overvægt og andre fedmerelaterede sygdomme.

Tænk hvis vores landbrugsprins blot ville dyrke økologisk dernede i Sønderjylland. Det ville være et godt signal at sende.

Men indtil den politiske vilje og indsigt ændrer sig  (og landmænds og fabrikanters), må vil selv vælge så uforarbejdede fødevarer som muligt – og økologisk. Det er et stort skridt på vejen.

.

økologimærke

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. juni 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e g e n  s a l a t  s m a g e r  b e d s t

.

.

salat samsø

.

begynderhaven

Mon ikke alle vi grøntsagselskere drømmer om at dyrke vores egne grøntsager? Jeg gør i al fald, men må nøjes med krydderurter på altanen.

.

følg med i begynderhaven.dk

Men er du så heldig at have et stykke jord, og er du begynder, er der mange gode råd at hente på siden: begynderhaven.dk.

Her giver den entusiastiske gartner, Martin, masser af gode råd om både køkkenhaven og blomsterhaven, om drivhuset og om krydderurter. Og du kan slå op under både de enkelte planter og under månederne, sådan at det er nemt af følge årets gang i haven.

Noget af det enkleste for en begynder at kaste sig over er krydderurter – og salat, radiser og ærter. Hvis du allerede har gang i salatbedet, så prøv en enkel salat med grønne blade, radiser og ærter. Klik på billedet, så får du opskriften. 

.

grøn salat med radiser og ærter

salat med radiser og ærter.II

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. juni 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a d  t i l  a l l e

.

.

den danske regering mangler grøn tænkning

Alle politikere ved det (og en hel del andre): at klodens befolkning vil vokse med et par milliarder de kommende 20-30 år.

Det betyder, at der ikke vil være mad nok her på kloden, hvis vi ikke ændrer adfærd. Men vi hører intet om dette fra danske politikere, der i det hele taget i den grad mangler en grøn profil.

.

ko.samsø

.

undgå madspild, nedsæt kødforbruget og sæt køerne på græs

Det er der nogle regeringer, der handler på. Senest det britiske parlament, hvor politikerne nu går ud og anbefaler, at briterne begynder at tænke over det med maden.

Dels må vi høre op med det enorme fråseri, der ligger i at smide frisk mad ud.

Dels siger de engelske politikerne, at vi skal nedsætte vores kødforbrug. Opdræt af dyr er mere ressourcekrævende end hele trafiksektoren.

Endelig anbefaler politikerne, at alle køer skal på græs. Køer er – som jeg skrev forleden – ikke født til at spise produkter som soja og korn, der importeres fra fattige lande, hvor befolkningen selv burde have spist de produkter, der puttes i køerne i den vestlige verden.

Desuden er mælk fra græssende køer langt sundere.

ko malke

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. juni 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f e s t  m e d  d e  g a m l e  k a r t o f l e r

.

.

kartofler i metalkurv

madspild

I Danmark smider vi alt for meget mad ud. Faktisk kasserer hver familie mad for 10.000 kr. om året. Det er penge, man kunne få meget sjovt for – ikke mindst kunne man vælge at købe økologiske varer.

Madspild er på alle måder rigtig dumt. Det er dårligt for miljøet, og det er dårligt for pengepungen. 

Lige nu er du sikkert i fuld gang med at nyde de nye kartofler (glæd dig til næste torsdag – så kommer en opskrift med de nye kartofler), men skulle du have en lille portion af de gamle liggende, så smid dem endelig ikke ud. 

De gamle kartofler finder fin anvendelse i ugens kartoffel-spinatroulade, der oven i købet kan serveres som festmad.

Det er en af bloggens læsere, Lone, der har gjort mig opmærksom på retten.

Opskriften stammer fra det svenske kartoffelfirma, Gryssjöns Potatis AB.

.

kartoffel-spinatroulade

kartoffel.spinatrulle.a

Rouladen laves af kartoffelmos, der bredes ud på et stykke bagepapir og dækkes af et lag spinat, hvorefter de to ting rulles sammen som en roulade.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffel.spinatrulle

Rouladestykkerne gratineres med lidt ost og serveres med en kaperscreme.

For at få balance i proteinerne foreslår jeg den mellemøstlige salat, taboulleh, med bulgur som tilbehør.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffel.spinatrulle.3

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

krydret salat med knækket hvede og masser af persille

Det er helt afgørende for en lækker taboulleh, at persillen og de andre ingredienser til salaten hakkes fint.

.

taboulleh.persille

taboulleh.3

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

.

taboulleh.1.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

kartoffel-spinatroulade med kaperscreme

kartoffel.spinatrulle.2

Kartoffel-spinatrouladen er god at lave med de gamle kartofler, evt. bagekartofler.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

taboulleh

Salaten med knækkede hvedekerner er dejligt mættende og perfekt, hvis du kan lide krydderier.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 18 2013 – selleri elsker æbler

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. maj 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

å r e t s  n y e  r ø d b e d e r

.

de nye rødbeder er fremme

rødbeder m top

Nu kan vi nyde de første rødbeder. Og de fineste af bladene kan bruges i en salat. Også de nye agurker er fremme.

Som nævnt nedenfor er rødbeden en af danskernes favoritgrøntsager, så der er brug for mange variationsmuligheder.

Her kommer er lille sommerret med rødbeder og rygeost. Den kan spises som frokostret eller som forret.

Rygeost hører jo sol og sommer til, så nyd retten nu og byd solen velkommen.

.

rødbeder med agurk og rosiner i rygeostcreme

rødbedeforret.2

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. maj 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m e r e  o m  g i f t e n  i  m a d e n

.

.

sprøjtegifte skader børns hjerner

Som jeg skrev i går, viser nye undersøgelser, hvor skadelige sprøjtegiftene er for vores helbred, ikke mindst børnenes. Heldigvis er der mindst sprøjtegift på danske grøntsager, sådan cirka på 1 grøntsag ud af 10. Men også 1 ud af 10 er for meget, så vælg økologisk.

Hvis du vil have mere information, så læs her

.

danskerne elsker rødbeder

Heldigvis elsker danskerne rødbeder. 90% af os siger, at vi kan lide rødbeder. Det er dog mest som syltet, vi spiser grøntsagen. Og der er både synd og skam, for rødbeder smager skønt på utallige andre måder. Prøv fx bagte rødbeder med mayo:

.

bagte rødbeder med peberrodsmayo og radisespirer

rødbede.bolsje.1

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. maj 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d a n s k  e r  b e d s t

.

.

gift i grønt og rotter i lammekødet

At læse avis i disse dage er den rene gyser. De udenlandske jordbær er sprøjtet med gift (men hvad i alverden skal man også med jordbær udenfor sæsonen?) – det samme er meget af den importerede frugt og grønt. Det skader udviklingen af hjernen. Men er vi ALLEREDE skadede, så det er derfor, vi ikke forstår, at det er livsfarligt at spise gift?

Jeg går og undrer mig over, hvorfor vi har så lidt respekt for vores krop, at vi er ligeglade med, hvad vi putter i den.

Heldigvis er dansk frugt og grønt mindre giftigt. Men vælg alligevel økologisk. Det gavner hele vejen rundt fra jorden, til bierne, til kroppen og helbredet.

.

økologimærke

.

i Kina spiser de ikke blot hunde

I Kina er den helt galt med kødet. En ting er at spise hestekød, men i Kina drøjer man forskelligt slags kød med kød fra bl.a. rotter. Men her stopper de ikke. Kineserne kommer også al mulig livsfarlig kemi i det falske kød for at få det til at ligne oksekød eller svinekød.

Så er det jeg siger: det er vidunderligt at være vegetar!

Hvis du har lyst til en bøf, men den skal være af den sunde og livsbevarende slags, så prøv disse bøffer af perlespelt:

.

“perle”bøffer

frikadeller af perlespelt.1

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. maj 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

n u  e r  d e  h e r  !

.

d e  d a n s k e  a s p a r g e s

.

asparges.samsø.1

nu titter de hvide hoveder op af mulden

Foråret er fuldt af glæder. I disse dage folder de grønne blade sig ud, nærmest mens man kigger på dem. Ramsløgene pibler frem i skovbunden, og lige om lidt skal jeg ud og samle en god portion til næste uges menu.

En stor forårsglæde er de første danske asparges, og nu er de her! Men jeg må sige, at de tyske, som har været fremme en uges tid faktisk også er meget lækre.

Hvis du har lyst til at nyde både asparges og ramsløg, så prøv denne opskrift:

.

lynhurtig pastaret med asparges og ramsløg

aspargespasta.1

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. maj 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s l a n k  m e d  s u p p e

.

grøn blomkål

.

suppe mætter

Ny forskning viser, at en fyldig suppe mætter i længere tid end en almindelig ret mad.

Forsøgspersonerne var delt op i to hold. Det ene hold fik et måltid med et glas vand til. Det andet hold fik nøjagtig den samme mad – men blendet med vandet til en tyk suppe. Og det viste sig, at de personer, der havde spist suppen, følte sig mætte i meget længere tid.

Det er da virkelig en nem måde at tabe sig på. Og hvis man så også kommer en gang chili i suppen – og gerne noget proteinrigt som bønner, linser eller kikærter, så skulle man have en effektiv kur.

Prøv fx denne suppe med lysegrøn blomkål og tilsæt et par håndfulde bønner eller linser.

.

lysegrøn blomkålssuppe med croutoner, mandler og rosmarin

blomkålssuppe m rosmarin 1

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. maj 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f o r å r s m a d  m e d  e n  v i n t e r r o d

.

.

selleri-1

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

selleri elsker æbler og parmesanost

æbler i skål

parmesanost

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillet selleri med æblesalat 

er en billig og hurtig ret. Ugens ret fås for under en halvtredser incl. quinoa. Det er både billig og sund mad for 4 personer. 

Og da jeg holder meget af selleri, synes jeg også at det smager dejligt. Man kan nærmest sige, at det er en opgraderet udgave af den klassiske selleribøf.

.

selleri m æblesalat 3

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gode proteiner i quinoa

Som jeg skrev forleden er det lille frø, quinoa, fra Bolivia udnævnt til årets frø af FAO. Quinoa er smækfyldt med vitaminer og proteiner, så det er oplagt at servere til de grillede selleriskiver.

Du kan servere quinoaen kogt naturel eller som en salat.

Læs mere om quinoa her.

.

quinoa i sigte
quinoafyld 1

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

de grillede selleri serveres med en æblesalat

selleri m æblesalat 4

.

æblesalat med sennepsmayo passer godt til sellerien

selleri m æblesalat

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

parmesangrillet selleri m. æble/valnøddesalat i sennepsmayo

selleri m æblesalat 1

Denne selleriret er lavet på under 20 minutter, og så er den oven i købet også sund.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

kogt quinoa

quinoa

Kogt quinoa er fint tilbehør til de grillede selleri.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 15 2013 – her hjælper kun bønner

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. april 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s p i c e  r ø d b e d e n  o p

.

.

rødbede.1

.

sæt krydderi på rødbeden

Her er en enkel hverdagsret, som er hurtigt lavet. Det er interessant, at den lidt neutralt smagende rødbede virkelig bliver vækket til live med et strøg af Østens krydderier.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

rødbeder i krydret kokossovs

rødbedecurry 2

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. april 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e n   r u g b r ø d s s a n d w i c h

.

rugbrødsmuffin.2

rugbrød i madpakken

Mange børn er aldrig blevet vænnet til at spise rugbrød. De vil kun have hvidt og værdiløst brød. 

Det kan man måske råde bod på ved at give børnene en rugbrødsburger med i madpakken. Burgere er populær mad og med lækkert fyld kan børnene lokkes til at spise det sunde rugbrød.

Burgerne kan bages med de to slags rugbrødsdej, som jeg skriver om nedenfor.

En klog kvinde har sagt: “Det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”

.

rugbrødsmuffins.6

Her på bloggen kan du finde mange opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, smørepålæg mv

Du kan også få en masse ideer til madpakken i den lille grønne for madpakkespisere.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. april 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r u g  i  s a l a t e n

.

mit hjerte banker for rug

rugkerner

.

rug er ikke blot til brød

Jeg skriver nedenfor om vores troløshed overfor den gode, gamle kornsort, rug.

Vi anvender mest rug til rugbrødsbagning, men da vi har svigtet rugbrødet, kan vi måske tænke i alternative anvendelsesmåder.

Hele korn i salater er rigtig lækkert. Et korn som perlebyg er blevet enormt populært, men alle hele korn er lækre i salater. Især synes jeg, at rugkerner giver en dejlig mæthedsfølelse. Og ny forskning peger desuden på, at rug er forebyggende for prostatakræft.

Prøv denne salat med rugkerner (alle andre hele kerner kan også bruges). Klik på billedet, så får du opskriften.

.

salat med perlerug, ærter og chilimayo

salat af perlerug, chilimayo

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. april 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r u g b r ø d s m o t o r e n

m a n g l e r  o p t a n k n i n g

.

estland.rugbrød4.

2 millioner madpakker

Skønt vi i Danmark smører 2 millioner madpakker hver dag, er vores indtag af rugbrød faldet med 40% siden 1985. Det er rigtig meget. Uhyggeligt meget.

For mig er rugbrød rygraden i ernæringen. Det sværeste for mig på lange rejser er at undvære det gode danske rugbrød.

Men mange madpakker må altså i dag bestå af andet end rugbrød. Der kan selvfølgelig sagtens være andre sunde ting i madpakken, men jeg vil nu alligevel slå et slag for rugbrødet.

Hvis man så oven i købet har tid til at bage sit eget rugbrød, er det jo rigtig dejligt.

Her er en superhurtig opskrift på rugbrød med valnødder. Det hele skal blot røres sammen og hæve. Derefter i ovnen og wupti: du har et par skønne rugbrød, som oven i købet kan fryses.

.

valnødderugbrød

rugbrød

Klik på billedet, så får du opskriften.

Hvis du har mod på et surdejsrugbrød, som kræver lidt længere forberedelsestid, så prøv Claus Dalbys surdejsrugbrød.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. april 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

a   p r o p o s   s o y a

.

danske dyr rydder regnskoven

Det er desværre ingen nyhed, men nu blev det så heldigvis omtalt i medierne igen: vores afhængighed af kød er med til at rydde regnskoven i Sydamerika.

Måske er det svært at forholde sig til, hvad der foregår på den anden side af jorden, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg har på en af mine rejser haft den store oplevelse at være på trekking i Amazonjunglen, og alle der har mødt regnskoven og denne fantastiske natur, vil tænke sig om, inden de tager en bid kød i munden.

Her i Amazonjunglen taler naturen direkte til én. I morgen- og formiddagstimerne emmer alt: jord, planter og luft. Det er næsten som at være i dampbad.

Naturen ånder ud.

Hen på eftermiddagen kommer de store regnskyl. Vandet vælter ned i tove, og regnskoven suger til sig.

Naturen ånder ind.

Det er dette fantastiske skaberværk – jordens lunger – vi er ved at ødelægge.

.

ko.bagdel

.

hver gang vi tager en bid kød, har det effekt på den anden side af jorden

Danske bønder har i mange år fodret deres produktionsdyr (jeg HADER det ord) med soja, bl.a. importeret fra Brasilien.

Vi har i øjeblikket ryddet et areal i Brasilien på størrelse med Sjælland. Udelukkende for at vi kan få sojabønner til danske dyr. Hertil kommer, at disse sojabønner er stærkt giftsprøjtede. Hvilken effekt har det på dyrene – og de mennesker, der spiser kødet?

Hvad vi ved er, at det er til stor skade for både dyr og mennesker i Sydamerika – for slet ikke at tale om klimaet.

Se her, hvad Danmarks Radio skriver om vores rovdrift på den anden side af jorden.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. april 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s t a k k e l s  p ø l s e s p i s e r e

.

spyd.1

fotoet er fra den lille grønne for madpakkespisere

.

spis en forkælet sojapølse

Det er svært at være pølsespiser i disse tider. Især hvis man tror, man spiser en pølse med kød i. Det viser sig, at den “forkælede” Gølpølse er fyldt med sener, hud og blodårer.

Det undrer mig lidt, at folk ikke er klar over det. Men er det ikke hele problematikken  om kødspisning eller ej? Folk sætter sig ganske enkelt ikke ind i, hvad det er, de putter i munden. Det er forståeligt nok også alt for ubehageligt, og så bliver de klamme kødfacts arkiveret i den mentale gemmeskuffe.

Så kommer medierne og minder om, hvordan det rent faktisk står til. Det er glædeligt, fordi det vil få nogle til at tænke i alternative madbaner. Det har vi hårdt brug for, folk som fæ!

Egentlig er jeg ikke til kødefterligninger, men jeg må erkende, at især børn gerne vil spise pølser. Det kan man så gøre ved at vælge sojapølser som på spyddene ovenfor. De er 100% fri for hestekød, halalkød og svinekød incl. blodårer etc.

Ungerne elsker disse spyd i madpakken med pølsestykker og deres foretrukne grøntsager. Nu er der ganske vist lock out, men giv pølsespyd med i madpakken, når skolerne starter igen.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. april 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t a´ m e d  t i l  m e x i k o 

.

.

Mexiko.kvinde

.

på marked i Mexiko

Det er her, det hele kommer fra, sådan cirka!

Måske ikke lige nøjagtig Mexiko, men så i al fald Sydamerika.

Før spaniolerne kom til det nye kontinent i 1500tallet, kendte vi hverken kartofler, tomater eller peberfrugter i Europa. I dag forekommer det næsten umuligt at undvære disse grøntsager i gastronomien.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Mexiko.mand

.

Et mexikansk marked er en broget affære. Mænd i cowboyhatte sidder ved deres boder side om side med trivelige kvinder, der har bragt deres hjemmedyrkede grøntsager – en ofte lang vej – til markedet. Så enhver kan trænge til en cola.

.

Mexiko.marked

.

Mexiko.kvinder.

bønner og majs dominerer

Hovedernæringen i Mexiko er bønner og majs. Sådan har det været i årtusinder, tilbage til de gamle indianerkulturer.

Og det er klogt tænkt, for netop bønner og majs supplerer hinanden proteinmæssigt. Det har altid fascineret mig, at mennesker overalt på kloden har forstået at spise klogt.

I Kina spiser man sojabønner (tofu) og ris, som på samme måde supplerer hinanden ernæringsmæssigt. I Mellemøsten er det hvedebrødet pita og bønnefrikadellerne, falafler, der supplerer hinanden.

Uden at vide det, har man i de gamle kulturer spist netop dét, man havde godt af. Det skulle vi måske tænke lidt over i dag, hvor mange er faret vild i madjunglen.

.

chili sin carne (ekspresudgave)

Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige, hvad denne mexikanske nationalret handler om.

Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.

Og så er den dejlige chilistærke ret lavet på under 20 minutter.

.

chili sin carne 1

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

her hjælper kun bønner …

bønner i kasse

Til chilien kan du vælge brune bønner eller kidneybønner.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

brune bønner                                            

brune bønner

.

kidneybønner

kidneybønner

.

og ingen chili uden …  ja, chili

SriLanka.røde chili

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

rissalat m. græskarkerner                               røde ris og bladselleri

Begge salater her er fine at servere som tilbehør til bønnertten.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

rissalat med græskar.3

rød rissalat på bakke

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

avocado er overalt

Når man har sagt mexikansk, har man også sagt avocado. Det er sjældent at finde et dækket bord – hjemme eller på restaurant – hvor der ikke er en skål lækker, cremet guacamole.

.

guacamole

guacamole.1

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

chili sin carne

chili sin carne.3

Denne supersunde ret er lynhurtigt lavet – og så er den en fryd, hvis man holder af chili.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

salat med perlebyg og majs

salat m.perlebyg og majs.1

Hvis man i ét måltid spiser både bønner, et kornprodukt og majs, er man godt kørende!

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

guacamole

guacamole 1

Den cremede “salat” af avocado er et dejligt tilbehør til chili sin carne.