ugens menu, uge 12, 2011 – følg-4 ugers kuren
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
30. marts 2011
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
h j e m m e b a g t
Selv om det efterhånden er muligt at købe godt brød i Danmark, er det hjemmebagte nummer 1.
Jeg er lige gået i gang med at forberede bagning af surdejsrugbrød efter flere års pause. Jeg har købt et glas af Aurions surdejsstarter i helsekostbutikken, og synes det ser godt ud allerede nu.
I flere år mente jeg ikke, jeg havde tid til rugbrødsbagning, men faktisk er det pærelet at lave sit eget surdejsrugbrød. Man skal blot planlægge et par dage i forvejen.
Opskriften kommer snart her på bloggen.
Og når man alligevel har gang i ovnen, er det en god idé at udnytte varmen og bage flere ting – eller msåke servere ovnbagte grøntsager til aftensmaden.
Eller prøv de koldhævede speltboller.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
29. marts 2011
_________________________________________________________________________________________________________________________________________
v i n t e r e n s s i d s t e r ø d d e r
Har du nogle rødbeder liggende – og er de ved at blive lidt trætte, så lav fx en skøn borsch af dem.
Har du flere rødbeder, end du behøver til suppen, så lav en rødbedesalat eller “remoulade”.
Klik på billedet, så får du opskrifterne.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
28. marts 2011
_________________________________________________________________________________________________________________________________________
l u f t f o r u r e n i n g
landbruget er en kæmpeforurener
En ny undersøgelse viser, at landbruget ikke blot er ødelæggende for naturen og klimaet.
Landbruget har også en meget stor andel af den luftforurening, der hver år dræber tusindvis af mennesker.
Det er altså ikke blot biler og kraftværker, der nedbryder vores helbred. Det er også landbruget.
man ikke ikke trække vejret i danmark uden af få gylle i lungerne
Det er vanvittigt, at vi ødelægger både naturen, klimaet og vores eget helbred for at få en bid kød.
Et lille land som Danmark kan slet ikke kapere den enorme produktion af dyr, som vi har her i landet – for slet ikke at tale om de lidelser, som det medfører for dyrene.
Hvis vores landbrug skulle være bæredygtigt, skulle landet være mange gange større.
mælkeprodukter er den store dræber
Når man så oven i købet ved, at mælkeprodukter er den store synder ved lidelser som åreforkalkning, hjertesygdomme, forhøjet kolestereol etc., er der al mulig grund til at skære ned på sit indtag af animalske produkter.
Hvis vi ville halvere vores produktion af dyr i Danmark, ville vi være nået enormt langt mod et bedre helbred og et renere klima.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
27. marts 2011
_______________________________________________________________________________________________________________________
p a s p å m e d p l a s t i c p o s e r
i fængsel for plasticposer
Selv om de færreste af os formentlig kunne tænke sig at bo i Burma (Myanmar), så sker der alligevel noget godt i det land.
En kvinde er for nylig blevet idømt 15 dages fængsel for at sælge engangs-plasticposer i Mandalay. Kvinden havde flere hundrede plasticposer i sin burik. Og det er forbudt.
Samme forbud gælder mange steder i Kina.
I det sydlige Indien har de sågar en lille hær af små drenge, der høfligt kontakter folk med plasticposer og spørger, om de må give vedkommende en stofpose i stedet.
vågn op Karen Ellemann
Det er på høje tid, at vi også får sat restriktioner på plasticposer i Danmark.Det er vanvittigt forurenende at bruge plasticposer.
Plasticposer er praktiske til mange formål, men lad os dog rationere dem. Der er ingen grund til at købe plasticposer til at fragte sine varer hjem fra supermarkedet med.
Det ville være dejligt, hvis miljøministeren ville træde i karakter.
Indtil da: gør som denne inder i floden Ganges. Vask dine plasticposer og brug dem mange gange.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
26. marts 2011
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
n y e d a n s k e a g u r k e r
I går fandt jeg hos Irma en dejlig dansk økologisk agurk, forårets første. Uhmmm … tænkte jeg: kold agurkesuppe.
Men nej, det ER stadig for koldt til kolde supper, så jeg lavede i stedet en salat med den skønne agurk, blomkål, kanelbasilikum og lidt mayonnaisedressing.
Kanelbasilikum fandt jeg ved samme lejlighed. Den passer fint til salaten, men du kan sagtens bruge almindelig basilikum eller persille i stedet.
agurkesalat med blomkål
Skær en agurk i terninger og bland dem med 4-5 dl små buketter af blomkål og 1/2 dl hakkede og ristede hasselnødder (kan udskiftes med solsikkekerner).
Smag lidt mayonnaise eller soja quisine til med sennep, citronsaft, salt og peber.
Vend grøntsager og nødder i dressingen og drys med kanelbasilikum (eller almindelig basilikum).
agurker i dildcreme
En anden delikat mulighed er agurker i dildcreme.
Klik på billedet, så får du opskriften.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
25. marts 2011
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
f ø l g 4 – u g e r s k u r e n
Som jeg skriver neden for ligger “det helbredende køkken” nr. 1 på flere bestseller-lister.
Jeg får rigtig mange positive tilbagemeldinger fra tilfredse læsere, bl.a. har jeg fået denne mail fra Linda, som også er glad for bogen. Bedre anbefaling findes vist ikke:
Hej Kirsten
Så har jeg fået mine kolesteroltal efter at have levet efter bogen i godt 4 uger. Og det ser helt fint ud.
Mit samlede tal er nu på 4,3 fra tidligere 5,1 – dertil skal jo siges, at jeg får simvastatin imod forhøjede tal.
Men nu er LDL helt nede 1,8 – HDL oppe på 2,3 og tri. på 1,1 – desuden har jeg tabt mig 2-3 kilo. (Jeg spiser i forvejen ret fedtfattigt).
Så alt i alt kan jeg kun være tilfreds. Jeg er blevet meget glad for flere grøntsager og bønner, og nøjes nu med mindre kød og slet ikke kødpålæg.
I øvrigt kan man som glutenintolerant/cøliaker bruge Jyttemel, som er lavet på mest boghvede, og jeg har også spist smøreost lavet af soja – og en enkelt gang også is (tofuline) lavet af soja – og den smager rigtig rigtig godt.
Kærlig hilsen fra en tilfreds bruger af bogen – Linda
____________________________________________________________________________________________________________________________________________
24. marts 2011
___________________________________________________________________________________________________________________________________
d e u n d e r j o r d i s k e
l a g – p å – l a g g r ø n t s a g e r
“Min dag begynder tit med, at jeg piller et løg.
Er der noget mere løfterigt end at pille et løg?
Tænk på, hvor mange retter, der begynder med løget.”
(forlæggeren Hans Jørgen Brøndum)
mad der giver vand i øjnene
Når jeg tænker på mad, der vokser under jorden, tænker jeg som regel på rodfrugter. Men løg og porrer gemmer sig også i mulden.
I denne uge har jeg kastet mig over et par medlemmer af løg-familien (Alliaceae). Det er en familie med 73 slægter og hele 1605 arter. Så der er noget at vælge imellem.
pyramiderne blev bygget ved hjælp af løg
Jeg har valgt tre af mine yndlinge: porrer, skalotteløg og hvidløg til denne uges retter.
Løgplanterne hører til vores allerældste føde. Man siger, at det ville have været umuligt at bygge pyramiderne uden løg og hvidløg til at styrke arbejderne.
Der findes også mange gamle mundheld om løg. Ungarerne siger fx, at den, der spiser mange løg, ikke kender lægens husnummer. I Frankrig mener man, at spiser man hvidløg om foråret, spiser man sig til et godt helbred hele resten af året.
løg som medicin
Løg indeholer bl.a. den svovlholdige olie, allicin, og B-vitaminer.
Forskning viser, at allicin sænker forhøjet blodtryk og reducerer det dårlige kolesteroltal. Desuden styrker det immunforsvaret.
læs mere på helsenyt: http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1142/sprog=1/grp=8/menu=17/
løg, kredsløb, kolesterol og kræft
Løgskallen indeholder stoffet quercetin, som er en vigtig antioxidant, der modvirker degenerative lidelser i nerver og blodkar.
Quercetin i løg modvirker, at det “lede” kolesterol ikke iltes og angriber årerne.
Løg kan også være med til at forhindre blodpropper ved at reducere blodets tendens til sammenklumpning.
Kog derfor løg med skallerne på (fx i en suppe), og fjern skallerne, når retten er færdig. På den måde får du maksimal glæde af quercetin.
Læs mere på bionordic.dk
Der er også meget, der tyder på, at løgfamilien er kræftforebyggende. Læs mere her:
http://iform.dk/kost/nyt-om-kost/loeg-og-hvidloeg-saenker-kraeftrisikoen
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
muskatsmag på en ny måde
Den tørrede frøskappe (muskatblomme) fra muskatnøden er et meget raffineret krydderi, som jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med i Indien.
En ivrig krydderihandler greb fat i mig, som om han kunne se, at der virkelig manglede noget i min madmæssige opdragelse. Og jeg blev straks begejstret for en rene og klare smag.
Desværre har jeg ikke set produktet i Danmark, men du kan sagtens bruge almindelig reven muskatnød i ugens suppe. Brug gerne lidt rigeligt. Det giver en meget fin smag sammen emd porren og den cremede suppe.
muskat som medicin
I september 2006 skrev Berlingske Tidende:
“Muskatnød kan blive Novo Nordisks største konkurrent i kampen mod diabetes.
Det viser ny forskning som er fremlagt på the British Pharmaceutical Conference i Manchester tirsdag.
Forskerne har fundet frem til, at frø fra muskatnødder kan reducere blodsukkerniveauet markant, forbedre lipidprofilen, stimulere produktion af betaceller i bugspytkirtlen og forbedre lever og bugspytkirtel.”
Læs mere her: http://www.business.dk/diverse/muskatnoed-udfordrer-lars-rebien
Men muskatnød har mange andre gode egenskaber.
Bl.a. anses nødden for at være fordøjelsesfremmende, hormonregulerende samt styrkende for hjerte og kredsløb. Desuden skulle den styrke nervesystemet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________
n r. 1 p å b e s t s e l l e r l i s t e n
Bogen “det helbredende køkken”, som jeg er medforfatter til, er kommet meget fint fra start.
Bogen har kun været på gaden i 3 måneder, og den er allerede kommet i 3. oplag. På Politikens bestsellerliste ligger den i denne uge som nr. 1 (hvilket den har gjort næsten siden den udkom).
Også hos internetboghandlen har “det helbredende køkken” i mange uger ligget på førstepladsen.
Det er meget glædeligt, at interessen for at tage hånd om sit eget helbred og spise sig til et godt liv, er så stor.
Det ER jo fantastisk, at man kan spise en masse lækker mad og samtidig nedsætte sin risiko for diabetes 2, sænke sit kolesteroltal og blive smallere om livet.
Tak til alle jer, der har givet begejstret feed back på opskrifterne.
Læs mere om “det helbredende køkken” .
Køb bogen her: http://www.saxo.com/dk/bestsellers/boeger.aspx
__________________________________________________________________________________________________________________________________________
u g e n s m e n u
_______________________________________________________________________________________________________________________________________
porre/muskatsuppe
Porresuppen er smager pikant af muskatnød. Og så er den lynhurtig at lave!
Klik på billedet, så får du opskriften.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________
tærte med skalotteløg og gedeost
Smagen af indkogt balsamico, skalotteløg og gedeost går op i en højere enhed i denne tærte.
Klik på billedet, så får du opskriften.
du kan også bage tærten i små portionsforme
_______________________________________________________________________________________________________________________