Her er en mættende salat med masser af proteiner. Faktisk kan salaten bruges som hovedret, hvis der gøres lidt større, og der serveres et groft stykke brød til.
Linserne og de hele kerner bekommer maven godt, og det betyder, at man får en dejlig mæthedsfølelse.
vitaminerne står i kø!
noget at tygge i
Linser eller bønner og fuldkorn i en salat betyder, at man virkelig får MAD – i modsætning til en salat med grønne blade, agurk og tomat. Det er mest vand. Her er der både vitaminer, proteiner og masser af fibre.
rødbede/æblesalat m peberrodsdressing
300 g rødbeder
100 g belugalinser eller andre linser
100 g hvedekerner eller speltkerner
1 stort sødt æble
top af forårsløg eller porre, evt. purløg
dressing:
2 dl yoghurt, gerne sojayoghurt
1 dl sojafløde eller anden fløde
limesaft
reven peberrod efter smag
Kog rødbederne møre, 20-40 minutter afhængig af størrelsen.
Kog linser og korn hver for sig. Kog dem i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Hvis du koger linser og korn sammen, vil kornene blive mørke af farven fra de sorte linser. Hvis det ikke generer dig, kan du naturligvis koge de to ting sammen.
Flå rødbederne og skær dem i tynde både. Skær også æblet i tynde både.
Arrangér rødbede, æble og linser/korn på et stort fad. Snit den grønne top og drys den på.
Rør yoghurten sammen med fløden og smag til med limesaft, reven peberrod og evt. en smule akaciehonning.
Læg lidt dressing på salaten og servér resten til separat.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
En god klassisk kartoffelsalat er altid et dejligt tilbehør, og her kan de gamle kartofler sagtens være med. Prøv fx en kartoffelsalat med peberrodsdressing.
Hvis du skulle være så heldig at komme i nærheden af de første nye ramsløgblade, så snit en håndfuld og bland dem i salaten.
Vores hjemlige kartofler trænger til lidt opbakning her sidst på sæsonen, så hvorfor ikke tage de søde kartofler på programmet engang imellem, inden de dejlige nye kommer om et par måneder.
.
ny kartoffelbog
Jeg er i gang med at skrive en lille bog om kartofler i øjeblikket – nærmest en lille pixibog med 25 udvalgte kartoffelopskrifter. Den lille bog udkommer sidst på sommeren sammen med andre små bøger om squash og tomater.
Men vil du prøve den søde kartoffel, så klik på billedet nedenfor.
Fyldet kan sagtens bruges til almindelige kartofler også.
I går var der en lille artikel i Berlingskes søndagsmagasin, hvor jeg præsenterede en af mine yndlingsretter: grillet spidskål med cremede rugkerner, og fik en hyggelig snak med journalisten Sarah Skarum.
Du kan også på siden se en lille video om, hvordan man laver retten. Ellers kan du få opskriften, hvis du klikker på billedet nedenfor.
Syd for Køge ligger det fantastiske gartneri, Toftegaard. Her regerer Lene Tvedegaard med sine uforlignelige chilier og tomater.
Lene er en ildsjæl, der dyrker masser af både chili- og tomatsorter.
Nu har Lene modtaget et hædersdiplom af Det Danske Gastronomiske Akademi.
Til lykke til Lene. Det er vel nok velfortjent.
Jeg har haft fornøjelsen at udgive Lenes bog om chili (Lene har også skrevet en fin bog om tomater).
.
.
dyrk selv chili
Det er nemt at dyrke sine egne chili. Og har du mulighed for det, så læg vejen forbi Gartneri Tofteaard her i forsommeren. Her er rigtig mange sorter at vælge imellem.
Men det varer lidt, før der er frugter. Vil du i mellemtiden alligevel lave noget stærkt, så prøv med en harissa, som er et skønt dip eller pasta, der traditionelt spises til couscous, men harissa smager dejligt til mange andre ting, der ikke har så meget smag i sig selv, fx pasta.
Økologi bliver heftigt diskuteret. Er det sundere eller ej? Smager økologiske produkter bedre end sprøjtede ? etc.
Det kan man have forskellige holdninger til, men for mit eget vedkommende vælger jeg først og fremmest økologi, fordi jeg ønsker en giftfri verden.
Og så er der faktisk et enkelt produkt, jeg i lang tid ikke har været opmærksom på, nemlig økologisk gær.
Nu har jeg i nogen tid bagt med økologisk gær, og jeg tror ikke, jeg er stødt på noget produkt, hvor forskellen mellem konventionelt og økologisk er større.
Her kan man ikke tale om smag, for brødet skal jo ikke smage af gær. Men hæveevnen er helt fantastisk. Jeg vil hævde, at man får helt anderledes brød med økologisk gær. Den økologiske gær er så også 4-5 gange dyrere end den konventionelle, men da vi er nede i priser på under en femmer, vælter det sjældent hele budgettet.
Prøv selv. Her er par bageopskrifter. Klik på billederne, så får du opskrifterne.
En god måde at anvende de gamle rødder på, er at lave rodfrugtchips. Hvis man som jeg har den dårlige last at holde af chips, er disse en god og sundere erstatning, som man kan spise uden dårlig samvittighed.
Tynde skiver af rodfrugter tørres i ovnen med lidt olie og drysses med salt. Så har man et dejligt alternativ til de færdigkøbte, der er både dyre og fede.
Rødbeder skal bage temmelig længe i ovnen, så det er praktisk og energibesparende at bage rødbederne samme dag, man bager brød eller postej.
Valnødderugbrød er lækkert som tilbehør til rødbederne, så lav evt. begge dele i ovnen samtidig.
Hvis du skrubber rødbederne helt rene, kan du spise skallen med. Den smager skønt!
Sæt rødbederne på en bageplade. Hvis du bager dem sammen med rugbrødet, så sæt dem i ovnen, når temperaturen er sænket til 160 grader. Bag rødbederne 40-50 minutter afhængig af størrelsen.
Smag mayonnaisen til med salt, peber, reven peberrod eller sennep og citronsaft. Du kan evt. røre lidt fløde i mayonnaisen – eller yoghurt.
Servér rødbederne med dippet og drys med friske grønne spirer.
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
. i dag er det bededag Sjældent er de danske sind i kog som netop nu, hvor kampen om Store Bededag raser. Så hvad er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy