Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

pastaArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 2, 2012 – en ægte indisk curry

Skrevet af , Posted in ugens menu

__________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

16. februar 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________


s u n d h e d  i  b u k e t t e r



rejsens sidste dag

Som afslutning på en fantastisk spændende, indisk madsafari, skal du have opskriften på en ægte indisk curry.

Broccolien og de mange krydderier giver et boost til sundheden.

Det er en curryret, der hedder korma, og den indeholder alle de klassiske indiske krydderier.

Men fortvivl ikke! Retten er hurtig at lave – og har du ikke alle krydderierne, så brug dem, du har.


broccoli korma


Klik på billedet, så får du opskriften.

Og så går bloggen nu videre i sin vante gang med nye opskrifter hver uge – og daglige kommentarer.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

15. februar 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


f r i k a d e l l e r  

t i l  m o r g e n m a d



spændende udfordring

Morgenmaden i Indien er altid en oplevelse for smagsløgene. I øjeblikket spiser jeg de skønneste kartoffelfrikadeller med tomatchutney, grillede tomater og baked beans. Desuden masser af frisk frugt som ananas, vandmelon, bananer etc.

Men det er den mere traditionelle morgenmad. Hvis man virkelig vil udfordres, er der også stærke curryretter som kartofler og blomkål i kokoscurry, thoran (meget fintsnittede grøntsager svitset med reven kokos og chili, indiske rismelsbrød og andre eksotiske retter.


indiske kartoffelfrikadeller

Klik på billedet, hvis du vil have opskriften.

Men måske har du allerede prøvet frikadellerne. Opskriften har været på bloggen nogen tid.


indiske morgenmadsfrikadeller

Frikadellerne jeg fik til morgenmad, er enklere end de ovenstående – og de var uden krydderier.

Hvis du vil prøve dem, så mos faste, kogte kartofler (IKKE melede, fx Sava eller Sieglinde). Mos halvdelen nogenlunde fint og mos den anden halvdel groft med en gaffel.

Rør mosen sammen med hakket løg efter smag og behag – og smag til med salt og peber.

Form tykke, runde karbonader af farsen og steg dem gyldne på begge sider i godt varm olie.


________________________________________________________________________________________________________________________________

14. februar 22012

_________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  s o m  e n  i n d e r  . . .

 

 

. . . så er der mad nok til alle

En typisk indisk frokost eller middag består af en thali – en metalbakke med små fordybninger eller med skåle. 

Menuen er dejlig bæredygtig, og udgøres næsten altid af en curryret med bønner, en linseret, yoghurt, et par chutneys, brød, som aftest chapatti – og den uundværlige ris.

Det er lækker og enkel mad, som dækker alle næringsbehov.

Hvis vi alle hovedsagelig spiste sådan, ville der være mad nok til os alle.



rejsen lakker mod enden

Mine 5 ugers rejse på kryds og tværs gennem Sydindien lakker mod enden.

Det har været en rejse fuld af dejlige møder med mennesker og deres mad. Venligheden og gæstfriheden har været overvældende, og jeg har besøgt mange køkkener.

Ude i de små landsbyer er jeg blevet modtaget som Dronning Margrethe, og lysten til at dele køkkenets hemmeligheder har været stor.

Sidst på ugen er jeg hjemme igen. Nethinden – og kameraet! – er fuld af farvestrålende billeder, som jeg glæder mig til at dele med jer.

Meget mere Indien er på vej!


____________________________________________________________________________________________________________________

12. februar 2012

______________________________________________________________________________________________________________________


p å  t o p p e n  i   i n d i e n



på hill station blandt tebuske

Efter nogle dage i Munnar, en hill station højt oppe i Palanabjergene, hvor tebuskene vokser i titusindvis op ad de stejle skråninger.

Munnar ligger i nærheden af Sydindiens højeste bjerg, Anaimudi på 2695 m’s højde. 

Heroppe føles luften næsten kølig med sine godt 20 grader. Alt er grønt og frodigt, så langt øjet rækker. De ca. 30 tefarme leverer rigtig meget af den te, der dyrkes i Indien.


en klassisk suppe

Når temperaturen når ned på +20 grader, som den gjorde oppe i højderne, kan man godt trænge til en varmende suppe! 

En klassiker i Indien er mulligatawny suppe, som faktisk er opfundet af englænderne.

Siden jeg begyndte at rejse i Indien i 1980 har jeg aldrig opnået at få den samme udgave af suppen. Her kommer min egen version, som helt sikkert også vil varme i den danske vinterkulde.


mulligatawny suppe

Klik på billedet, så får du opskriften.


90års fødselsdagen

Skulle du ikke allerede kende suppen, har du måske hørt om den i filmen “90års fødselsdagen”, som sendes hvert år nytårsaften.

Her serverer James mulligatawny suppe – bl.a. – for fruen!


______________________________________________________________________________________________________________________

8. februar 2012

________________________________________________________________________________________________________________________


g u d e r n e  l u f t e s




den store fuldmånefest

I aftes var den HELT store religiøse fest her i Madurai. En religiøs fest, som foregår én gang om året.

Festen bliver holdt hvert år ved den fuldmåne, som indtrådte i går. Og det var rigtig heldigt for mig, for det er en sjælden begivenhed at deltage i.

De vigtigste guder fra det store tempel bliver båret ud af helligdommen og transporteret til en stor vand”tank” langt fra templet. Her bliver guderne sejlet rundt på en båd til folkets store begejstring. Guderne er anbragt på en tribune af “guld”, stærkt illumineret, og det er et meget stort øjeblik, når båden sætter sig i bevægelse.

Alt er oplyst, fyrværkeriet knalder i alle regnbuens farver, andre kæmpestore guder blinker inde på land, formet af kulørte lamper i mange farver, alt imens tempelelefanten velsigner omgivelserne.

Titusindvis af mennesker trænges om “tanken” og guderne. Børnene får slik og små pariserhjul snurrer lystigt.

Det er den HELT store familiefest her under en måne, som skinner klart ned på det ubeskriveligt brogede sceneri. Bønnerne og lovsangen fra store højttalere sørger for, at vi alle kan være med til at hylde guderne.


____________________________________________________________________________________________________________________

7. februar 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________


v a r m e  i n d i s k e  d r i k k e



Meenakhsitemplet

En af Indiens største helligdomme er Meenakhsitemplet i Madurai. 

10.000 pilgrimme og andre indiere valfarter hver dag til templet for at tilbede de mange guder, som findes i hinduismen.

Madurai er mildest talt på kogepunktet – som de fleste indiske byer. Her i Tamil Nadu er jeg langt inde i landet, og her er kogende hedt. Men byen koger også af LIV. Trafikken er som noget, man kun ser på film. 

Alle kører som gale, og det foregår i et virvar af cykler, biler, traktorer, motorcykler, hellige køer og motorrichshaws. Færdselsregler har man aldrig hørt om, så det kræver stærke nerver at bevæge sig rundt her.


på marked i Madurai

Tidligt i morges besøgte jeg byens rismarked, grøntsagsmarked og blomstermarked. 

På blomstermarkedet var enorme kurvfulde af jasminer, lotusblomster og andre eksotiske og tropiske blomster. 

Det var et storslået farveorgie, som fortsatte på grøntsagsmarkedet, hvor enhver tænkelig grøntsag lod sig faldbyde.




krydret te og kaffe

I den danske kulde vil jeg foreslå en dejlig varm, krydret indisk te eller kaffe.

masalakaffe

Spiced kaffe laves sådan: bland knust ingefær, knust kardemomme, friskkværnet peber og lidt palmesukker (kan udelades) i stempel-kanden sammen med kaffebønnerne. Hæld vand på – og nyd en varm hilsen fra Indien.

masalate

Spiced te (masala-te) laves sådan: kom stødt kanel og stødt kardemomme samt ingefær i tepotten sammen med tebladene. Lad teen trække og tilsæt mælk efter ønske.


____________________________________________________________________________________________________________________

6. februar 2012

________________________________________________________________________________________________________________________


k o g e n d e  m a d u r a i



livet langs vejen

I går kørte jeg ned lagns den sydlige kyst i Indien. Den ene lille landsby afløser den anden.

Livet er en myretue, og indtrykkende overvældende for en dansker. Tempelfestivallerne er i gang, så sceneriet er indhyllet i højlydt lovsang til guderne. Folk i lændeklæder sælger alt fra bildæk og søm til chili og bananer.

Teen hældes op i lange kunstfærdige stråler. Hele farvespektret er i brug, motorrickshawene buldrer af sted om kap med motorcykler. Røde flag med hammer og segl vejer i vinden for det kommunistiske parti.

Al slags mad kan købes fra de små boder. Små grøntsagsmarkeder dukker op hist og her. Her er man sprunget ud i livets store hav.



tempelbyen Madurai

Turen førte ind i landet til den gamle tempelby Madurai.

Her drager 10.000 pilgrimme her dag syngende gennem byen.

Kaos er total! her veksler glaspaladser med forfaldne rønner, her faldbyder skrædderne de nyeste modeller, blomstersælgernes “butikker” på fortovet stråler i alle regnbuens farver, sjalerne lokker med skønne mønstre, mens richshaw-cyklerne racer af sted og forsvinder i en sky af støv.

Det er Indien for FULD udblæsning.


____________________________________________________________________________________________________________________

4. februar 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________


c o c o n u t  b a y



under palmernes skygge

Hvis jeg kunne, ville jeg sende lidt af den skønne varme hjem til Danmark.

Jeg befinder mig ved en dejlig strand i det sydindiske med vajende palmer, og temperaturen ligger et godt stykke over 30 grader. Sandstranden strækker sig i det uendelige, og livet går sin stille gang. Og dog: i de nærliggende lunde med kokospalmer ligger en masse små gule, orange, lilla og grønne templer, og netop nu er der tempelfestival. Ak og ve! Det kræver gode ører. Guderne tilbedes døgnet rundt med høj musik og messen gennem store højttalere. 

Kun en døv Gud kan sidde disse anråbelser overhørig.


kokosnød i al mad

Her er for varmt og tørt til at dyrke så meget andet end kokospalmer, og det betyder, at kokos spiller en meget stor rolle i maden. Dels svitser man alt i kokosolie (ganske lidt), og dels er der rigtig mange retter med kokosnød som basis, sovse, supper og curries.

Jeg har længere nede på siden skrevet om ris med kokos og rosiner. Den følger de fleste hovedretter, og  jeg vil varmt anbefale den.


en varm suppe i kulden

De temperaturen i Danmark i disse dage er anderledes lav, vil jeg i dag foreslå en brændende varm, krydret indisk tomatsuppe med kokos. 


it strejker

Jeg er på så øde et sted, at it er meget sparsomt. Jeg kan fx ikke lægge billeder på bloggen, så du bliver nødt til at bruge din fantasi, indtil jeg kommer til en bedre forbindelse.


______________________________________________________________________________________________________________________

2. februar 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________


h o t  i  k u l d e n



varme krydderier i kulden

Selv om jeg sidder i solrige Indien med over 30 grader i skyggen, er jeg helt klar over, at det er mere blåfrosne temperaturer i Danmark.

Derfor har jeg ledt i arkivet og fundet en varmende ret frem.

Hvis  du vil have den endnu hottere, så tilsæt en chili eller to.


indisk curry med med pasta og bønner

Klik på billedet så får du opskriften.



________________________________________________________________________________________________________________________________

1. februar 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________


s t r e e t  f o o d  i  i n d i e n



snacks på indisk

Hvis jeg skal være ærlig, har jeg det dårligt med at sidde med en fyldt mave og skrive om mad – i Indien! I et land med mange millioner sultende.

Min eneste undskyldning er, at I der læser med, forhåbentlig vil tænke over fordelingen af verdens goder – og handle derefter.


frokost på gaden

I Indien indtages nogle af dagens måltider på gaden – HVIS man altså i det hele taget er så heldig, at man kan stille den værste sult med en lille bid fra en af de utallige gadekøkkener, der findes her i landet.



orden i “restauranten”

Når man tænker på den uorden – for ikke at sige roderi – der hersker her i landet, er det smukt at se, hvor fint og sirligt mændene med deres gadekøkkener arrangerer maden.



fødevarekontrollen

Lige her har de danske fødevaremyndigheder ganske vist ikke været forbi for nylig, så måske skal man ikke spise lige her.

Jeg har dog i årenes løb nydt utallige måltider på gadekøkkener jorden rundt, uden at der er sket noget. Måske har jeg oparbejdet en vis modstandskraft?

Det er i disse køkkener, man virkelig møder et lands “mad-sjæl”.



en hjemlig bid

Har man fået nok af det krydrede, indiske køkken, er det også muligt at få en god gammeldags ristet sandwich som her på gaden i Mumbai.

Bemærk alle køkkeners uafhængighed af el.



_________________________________________________________________________________________________________________

31. januar 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t  p å  i n d i s k


♥  ♥  


h v i d k å l 

  

  

+  m y n t e



u d g ø r  e n  e n k e l  s a l a t


en mild indisk salat

Når jeg tænker på indisk mad, tænker jeg altid på noget brændende chilistærkt eller på anden krydret mad.

Men selv inderne må engang imellem have lidt hvile til smagsløgene.

Det kan man få med denne superenkle salat, som ikke gør så meget væsen af sig, men smager dejligt kølende og frisk i al sin enkelhed.


gammel bekendt

Faktisk har jeg smagt salaten på en af mine tidligere indiensture, men glemt den lidt.

Forleden fik jeg den igen hernede ved kysten syd for Trivandrum sammen med min rejseledsager, Bente, som smagte den for første gang. Hun blev også begejstret, så nu skal du også have opskriften på verdens hurtigste salat. Det er også en af de billigste og en af de enkleste.

Og er du stadig på skrump her sidst i januar, kan du spise bjerge af salaten uden at tage mange gram på – tværtimod!



salat med hvidkål og mynte

Snit hvidkål eller spidskål så fint som muligt. Brug gerne en mandolin.

Beregn godt 1/2 liter snittet kål til 4 personer.

Hak et stort bundt mynte og bland det i kålen.

Rør 1/2 dl olivenolie med 3-4 spsk lime- eller citronsaft og smag til med salt, peber og sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.  Lad gerne salaten stå en times tid, før den skal serveres.


_____________________________________________________________________________________________________________________

29. januar 2012

____________________________________________________________________________________________________________________


i n d i s k  “c o o l e r”



ældgammel lægekunst

Jeg bor i øjeblikket i den lille flække  Pulinkudi, kun et par timers kørsel fra Indiens sydspids.

Her bor hovedsagelig tamiler, som jeg tror, er verdens venligste folk.

Jeg er her for at få ayurvedisk massage, der bl.a. indbefatter oliebade, massage med medicinske urter, dampbade og meget mere. Alt sammen en vidunderlig gave til krop og sjæl.

Ayurveda er en mere end 5000 år gammel indisk, holistisk lægekunst. Ayurveda betyder “kundskab om livet”, og i ayurveda behandler man både sind, krop og ånd.

Foruden fokus på disse områder, lægger man også stor vægt på maden.



vata, pitta og kapha

Inden for ayurvedi opererer man med tre temperamenter, vata, pitta og kapha – og hver type har sin specielle diæt. Nogle retter anbefales dog til alle tre temperamenter. Det er fx den uundværlige kølende raita.

Raita er et tilbehør, der består af yoghurt og grøntsager eller frugter. Raita er en fremragende ledsager til de stærke curryretter, som er det man spiser i Indien.

Raita virker kølende i forhold til de stærke krydderier som chili, ingefær og kardemomme etc., som findes i næsten alle indiske retter.


raita med æble og gulerod

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________

28. januar 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


é n  p å  n ø d e n



landet med de mange kokosnødder

Indien er et palmerigt land, og der høstes bogstavelig talt millioner af kokosnødder hvert år.

Kokosnøden er uundværlig i dette land. En type kokosnødder bliver brugt til madlavningen. Det er den, vi også kender i Danmark.

En større grøn type høstes for den dejlige kokossaft, som skulle være noget af det sundeste, som findes, og fibrene fra skallerne bliver brugt til alt fra reb til tækning af tage.


kokos i maden

Her i det sydlige Indien bruger man frisk kokosnød i rigtig mange retter: salater, hovedretter, chutneys og risretter.



moar, jeg kan ikke få hul på kokosnøden

Lige nu kan man købe kokosnødder i Danmark for omkring en tier. 

Det skal man benytte sig af, for kokosnød er et lækkert og sundt indslag, også i den danske mad.

Problemet er, at det kan være svært at få hul på nøden. Du skal bruge en skruetrækker og en hammer og banke skruetrækkeren ind i de to huller, der findes i den ene ende af nøden (så kan væden hældes ud). Derefter slår du på nøden med hammeren hele vejen rundt. Så vil skallen lidt efter lidt knække.

Drik endelig saften inde i nøden. Den er supersund.

Det kokosnød, du ikke bruger lige her og nu, kan du brække i mindre stykker og lægge i fryseren.

Kokosnød er fx vældig lækkert i den sydamerikanske cheviche, som jeg har lavet en vegetartisk udgave af.

Eller prøv disse lækre indiske ris:


indiske ris med kokosnød, ananas og rosiner

Kog den ris du plejer: brune ris, basmatiris eller andet.

Skær 4 skiver ananas i små stykker og kom dem i risene de sidste 5 minutter af kogetiden sammen med 1 dl store gule rosiner (evt. almindelige rosiner) og 2 dl groftreven kokosnød.

Drys evt. risene med ristede cashewnødder og spis dem som tilbehør til en wokret, en gryderet eller frikadeller.




_______________________________________________________________________________________________________________________________________

26. januar 2012

______________________________________________________________________________________________________________________


h o t,  h o t,  h o t . . .



sol og sommer i Indien

Jeg sidder  nede ved Sydspidsen af Indien. Det arabiske Hav buldrer ind for mine fødder og temperaturen er et pænt stykke over 30 grader.

Maden er et festfyrværkeri af farver og smagsnuancer. Mest de stærke!

Ja, undskyld alle I januartrætte. Min eneste undskyldning er, at jeg får masser af inspiration til nye eksotiske, krydrede og farvestrålende retter, som jeg håber, vil varme i den danske hverdag, når jeg får dem afprøvet i mit eget køkken.


krydderiet karry

For nogen tid siden lagde jeg opskrift på boller i karry her på bloggen. Den var der mange, der var glade for.

Jeg lavede de kødløse “kød”boller med æg, men nu har jeg hørt fra et par læsere, som foreslår veganske alternativer:

Nanna R. C: skriver: “Jeg lavede bollerne uden æg og hvede her til aften. Det kan man sagtens.”

Nanna Banana skriver: “Jeg brugte maizena og Jyttemel i stedet.”


krydderier i sækkevis

I øvrigt er det sjovt at tænke på, at karry i årtier har været det stærkeste, man kunne forestille sig i Danmark. Det har heldigvis ændret sig.

Men helt anderledes er det her i landet, hvor man ikke køber et krydderi i et lille glas. Nej, krydderier købes i kilovis fra store sække, som man ser overalt i de små butikker, der nærmest er et hul i væggen.



_________________________________________________________________________________________________________________________________

25. januar 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________


i n d i s k e  p a n d e k a g e r

  


masala dosa til morgenmad

Her i Sydindien, hvor jeg befinder mig, er den helt klassiske morgenmad masala dosa – tynde rispandekager med et fyld, fx af løg og kartofler.

Hertil serveres altid et par dip, ofte en kokosdip og en stærk dip samt måske en myntedip.


dosaer populære i danmark

De fyldte pandekager er også blevet enormt populære i Danmark. Det kan jeg se af besøgene her på siden. Jeg har to opskrifter på masala dosa, som fungerer fint. I Danmark spiser vi dog pandekagerne som en hovedret.

Men faktisk fik jeg den HELT rigtige opskrift, da jeg var på kokkeskole hos Meera i Cochin.

I denne opskrift udblødes en bestemt slags små bønner sammen med ris. Blandingen gærer natten over og blendes så til en dej.

Når jeg har fundet ud af, hvor man køber bønnerne i Danmark, kommer der en opskrift.

Foreløbig kan du sagtens bruge nedenstående opskrift. Faktisk er det sådan, at næsten hver husholdning i Indien har deres egen udgave af masala dosa.


masala dosa

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________

23. januar 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


k o k k e s k o l e  i  i n d i e n


kokkekursus hos Meera og Leopold George

Forleden fik jeg mine kundskaber i indiske curries udvidet.

Jeg blev undervist af det dejlige par Meera og Leopold George i Cochin, krydderibyen som jeg skriver om nedenfor.

Leopold George står for brødafdelingen, og denne dag var det chapatti, der stod på programmet. Det må være verdens nemmeste og hurtigste brød at fremstille, og jeg kommer tilbage med en opskrift, når jeg er hjemme.


gamle karakteristiske krydderibokse fra Cochin

Jeg lærte også at lave fire vidunderlige curries.

Vi danskere tror, at en curryret har noget med det blandingskrydderi, som vi kalder curry, at gøre.

Men sådan er det ikke. En curryret hedder simpelt hen en curryret, fordi der er curryblade i den. Så blev man så klog!

Men der er selvfølgelig også altid chili, gurkemeje, fennikel, spidskommen, ingefær etc. i disse curries.

Jeg ville gerne have lagt nogle flotte fotos her, men desværre vil min computer ikke makke ret, så jeg kan ikke få billederne ud i cyberspace.

I må vente, til jeg er hjemme igen.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

21. januar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


d é r  h v o r  p e b r e t  g r o r  


… eller chilien


Selv om det er vinter i Danmark, så forestil dig en solbeskinnet, palmekranset kyst, som indhyller dig i lokkende krydderidufte.

Det her er 1001 nat med alt hvad det indebærer af farver og dufte.

Jeg er i den gamle portugisiske havneby Cochin – en lille oase i det larmende Indien. Herfra blev i århundreder udskibet den værdifulde peber og andre eftertragtede krydderier som nelliker, kanel og kardemomme.

Alt sammen eksotiske smagsgivere, som dengang kostede en lille formue. 

Når jeg går rundt i gaderne, ser jeg overalt i de små butikker, som nærmest er et hul i væggen, små bjerge af disse skønne krydderier sammen med mængder af cashewnødder, som også hører til basismaden hernede i det sydlige Indien.


æblesalat med ristede cashewnødder


Du skal lige have opskriften på en skøn æblesalat, som jeg fik på den spændende fusionsrestaurant i Mumbai, som hedder vongwong.

Vongwong laver fantastisk mad, som er et miks mellem flere orientalske køkkener. Denne salat hælder mod det thailandske og er MEGET delikat.

Du skal helst bruge sur-syrlige grønne æbler. Hvis du kan finde et godt golden delicious, så vælg det. Men det er svært. Som en engelsk ven engang sagde om dette æble: “it is not golden, and it is certainly not delicious!”

Men vælg et godt, sprødt æble (det kan også være rødt) og skær det i tynde både. Snit et lille skalotteløg og det grønne af to forårsløg fint.

Rist en håndfuld cashewnødder gyldne på en tør pande.

Rør en dressing af limesaft og en lille smule olie. Smag til med salt, peber og sukker.

Vend æbleskiverne og løgene i dressingen og drys med de ristede nødder og rigeligt med hakket, frisk koriander.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

17. januar 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________


f r o k o s t  i  m u m b a i


madordning i indien

I disse dage kigger jeg på mad og traditioner i millionbyen Mombai i Indien.

Mumbai er enorm. Her bor 19 millioner mennesker, og næsten halvdelen af dem går sultne i seng hver aften. Men nogle er heldige. Det er de mennesker (mest mænd), som har arbejde i millionbyen og hver dag rejser ind til centrum ude fra landet.


mor laver maden

Disse mennesker skal naturligvis have deres frokost. Og den skal være varm!

For os lyder det som et umuligt projekt, men hver dag kommer der mere end 100.000 frokoster ind til Mumbai til disse mennesker – transporteret med toget.

Det foregår på den måde, at ens mor eller kone tilbereder varm mad, som pakkes i “madkasser” af metal, såkaldte tiffanys,  i tre eller flere afdelinger.

Her vil være en curryret, en linseret, ris og måske en eller to slags brød.


mad på slaget

Præcis kl. 11.30 og 14.30 ankommer maden til Churchgate Station. Her venter 2.500 mænd, de såkaldte dabbawallahs, på at opsamle netop de “madkasser”, som de har ansvar for.

Madkasserne bliver transporteret fra toget ud på fortovet foran stationen, og de forsvinder hurtigt med wallaherne til fods eller på cykel.

Hver dabbawallah vil laste cyklen med 30-40 tunge madkasser og begive sig ud i den fuldstændig kaotiske trafik.

Men maden skal ud … og det kommer den. Betalingen pr. levering ligger på omkring 20 øre.

Her ville jeg gerne have bragt nogle billeder  af wallaherne og deres madkasser, men teknikken driller. Jeg håber, det lykkes en af de nærmeste dage.


_______________________________________________________________________________________________________________________________

11. januar 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


p å  m a d s a f a r i  i  I n d i e n


på opdagelsesrejse i indiske køkkener

Indtil slutningen af februar er jeg på jagt i Indien efter nye madoplevelser og nye opskrifter. 

Jeg glæder mig til at komme indenfor i mange indiske køkkener og stikke næsen i mange indiske gryder. På turen vil jeg også deltage i madkurser, så jeg håber at komme hjem med mange spændende og krydderduftende ideer til kødfrifredag.

Jeg vil naturligvis undervejs opdatere blokken så tit det er muligt, så hold øje med oplevelserne i det farverige indiske køkken de næste uger.

De ugentlige menuer vil holde pause indtil den 23. februar, men glæd dig til et madmæssigt “hot” forår!

♥   ♥   ♥

j o r d s k o k k e r  

e l s k e r  h a s s e l n ø d d e r

♥   ♥   ♥


farverig sjæleføde i januar

Mens vi venter på lyset og strider os gennem den lidt mørke januar, er det en god idé at kaste sig over smuk, farvestrålende og vitaminrig mad.

Mad med ny energi og mad, der ikke vælter budgettet.

Og budgettet bliver bestemt ikke sprængt med ugens suppe med jordskokker. Og mine medspisere bedyrer, at det er en lækkerbisken.



kongen af frikadeller



frikadellens flugt over plankeværket

Hovedretten er mandelfrikadeller.

Jeg synes, at disse frikadeller er skøn madluksus i en lidt trist måned. 

Oprindelsen til opskriften kommer fra mine gode venner i Gilleleje, Inge-Lise og Vagn, som jeg tidligere har skrevet om, og som af og til forsyner mig med de skønneste økologiske frembringelser fra haven.

Inge-Lises opskrift er lidt anderledes end min, og det viser, at to mennesker sjældent laver helt ens mad. 

Hvis du vil forkæle dig selv med en lækkerbid, så prøv disse frikadeller og lav evt. din egen tolkning.



ny udgave af “det kærlige køkken”



For et par år siden udsendte jeg klimakogebogen “det kærlige køkken”.

Bogen har været udsolgt i nogen tid og stærkt savnet. Nu kommer den igen her i januar i en ny udgave med ny titel og nyt omslag. Men bemærk: indholdet er det samme!

Læs mere om bogen her og læs anmeldelser her.




___________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

jordskokkesuppe med ristede hasselnødder



Jordskokker og hasselnødder er som skabt for hinanden. Når du rister hele skiver af knolden sammen med nødderne, får du et dejligt drys til denne delikate suppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________

mandelfrikadeller


Mandelfrikadellerne er lidt luksus på en hverdag.

Spis frikadellerne sammen med let svitset broccoli og blomkål – eller servér helt traditionelt kogte kartofler og sovs til. Frikadellerne egner sig også fint som pålæg.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift,

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 45, sund mad forebygger diabetes

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Hvis

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i d e n s k a b e l i g t  b e v i s


ny forskning fra Harvard University

Forskere ved Harvard University har netop fastslået, at vegansk mad forebygger diabetes.

Ud af en gruppe på 40.475 deltagere har man undersøgt 2.689 tilfælde af diabetes. 

Undersøgelsen viste, at man kan reducere sin risiko for at udvikle diabetes med 70% ved at spise vegansk og med 53% ved at spise vegetarisk, i begge tilfælde forudsat at den grønne mad kombineres med motion.

De gode nyheder kan man læse om i det seneste nyhedsbrev fra Vegetarforeningen. Tilmeld dig nyhedsbrevet her – og få mange flere informationer om mad, etik og sundhed.

Læs mere om undersøgelsen her og

Science newsline letter


gå ikke over åen efter vand

Forskningen fra Harvard er dog for så vidt gammel viden. Det er bare ikke alle, der hører efter – desværre. Mange vil hellere sluge en pille end ændre madvaner. Men gode nyheder kan som bekendt ikke høres for tit.

Men faktisk var jeg medforfatter til den bog, der også påviser disse fakta. Bogen udkom i januar i år og hedder “Det helbredende køkken”.

Bogen bygger på danske undersøgelser og tidligere amerikansk forskning i mad og diabetes 2.

Bogen er blevet en stor succes og er netop kommet i 4. oplag.

“Det helbredende køkken” indeholder mange gode råd om at undgå diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. Læs mere om bogen her.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f o r k æ t r e d e  k a r t o f f e l


ny nordisk (kartoffel) mad

Kartoflen er en knold, som bør være at finde i den nye nordiske mad. 

Selv om vi ikke har spist kartofler i nær så mange år som rodfrugter og kål, regner vi den alligevel blandt vore nationale grøntsager. 

Og godt det samme. Kartofler har ganske vist ry for at være fedende, men det er bare dårlige rygter!

Kartoflen er et fantastisk næringsmiddel. Den indeholder kun 87 kalorier pr. 100 g, og så er den smækfyldt med C-vitamin og er en fremragende kilde til kalium.

Desuden indeholder kartofler B1- og B6-vitaminer.


kartofler og tang

Hvis man vil have et skud gode næringsstoffer, så spis kartofler med tang. Tang er rigt på mineraler, så de to er et godt match.


kartoffelsalat med tang

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n o r d i s k  s l a n k e m a d


forsøg med gamle danske produkter

Under Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet har man i et årstid forsket i effekten af at spise det, der nu kaldes ny nordisk mad, i forhold til vægttab.

Et hold forsøgspersoner har spist traditionel mad, og en anden gruppe har spist gamle danske grøntsager som kål og rodfrugter og vilde planter som brændenælder og skvalderkål.

Efter et år har man nu kigget på effekten af den sunde kost, og det viser sig, at forsøgspersonerne har tabt sig markant i forhold til den traditionelt spisende gruppe, og der ses også forbedringer i kolesterol- og blodsukkerniveau.


vælg de gedigne rodfrugter

Der er altså al mulig grund til at kaste sig over de dejlige grøntsager og grove kornprodukter. Enhver, der spiser de gode gamle, danske rodfrugter, ved hvor skønt de mætter, og hvor dejligt de smager.

Snup fx en lasagne af rodfrugter med tomatpesto.


lasagne af rodfrugter med tomatpesto

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s ø n d a g  e r  b a g e d a g


supernemt knækbrød

Af en eller anden grund virker det uoverkommeligt at bage knækbrød, og så er sandheden, at man ikke kan bage noget nemmere.

Jeg har denne opskrift fra min gode bekendt Søren Ørum på Samsø. Han er en gudsbenådet kok  (og knækbrødsbager!) – og har givet mig lov til at rundkaste opskriften.

Skal du alligevel have gang i ovnen i dag, så prøv dette grove knækbrød, som er lynhurtigt lavet og som lynhurtigt får ben at gå på!


knækbrød med kerner og frø

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


r e n  b a r n e m a d 


lær børnene at lave mad

Under halvdelen af danske børn lærer at lave mad viser en ny undersøgelse fra FDB Analyse. Børnene kan hverken skrælle en kartoffel eller lave en salat. 

Det er selvfølgelig forældrenes ansvar, at børnene lærer at lave mad, men hvis de endelig er med i køkkenet, får de kun lov at lave de mest basale ting. Og smageskeen når fx sjældent frem til børnene. 


madmæssig analfabetisme

De manglende kundskaber hos børnene har store sundhedsmæssige konsekvenser, for hvordan agerer de senere i et køkken, når de ikke har lært at navigere blandt bageforme og gryder.

Alt imens vi hiver færdigvarer ned fra hylderne bliver vi federe og federe. Undersøgelser viser klart, at de mennesker, der laver mad fra bunden er de mindst overvægtige.

Danmark er et af de lande, hvor vi bruger færrest penge på mad. Vi har simpelt hen fået amputeret vores smagsløg. Bare det er billigt, er det godt.

En klog kone har sagt: “det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød”. Desværre gælder det også for smagen på al anden mad.


børn elsker at ælte dej

Hvorfor ikke lade børnene bage deres eget pitabrød og stege deres egne falafler? Det er ren barnemad og noget børnene er vilde med.

Se opskrifterne her:

Opskrift på pitabrød

Opskrift på falafler

Opskrift på tzatziki      


pitabrød med falafler og tzatziki


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o m e g a  3


det forkætrede fedt

Det er ikke godt at spise for meget fedt, men det er heller ikke godt at spise for lidt!  Og det skal være den rigtige slags fedt, for det er vigtigt at undgå mættet fedt fra animalske produkter og transfedtsyrer (hærdet fedt).

Læs mere om fedtstoffer her: http://www.ama-tips.dk


omega 3 og omega 6

Der er nogle fedtsyrer, som omega 3 og omega 6, som vi skal spise for at kroppen kan fungere. 

Det er ikke svært at få tilstrækkeligt med omega 6, men man skal være lidt mere på dupperne for at få tilstrækkeligt med omega 3.

Omega 3 fedtsyrer findes især i hvedekim, hørfrø, valnødder, rapsolie og sojabønner (samt i fede fisk).


sojabønner

Når man ikke spiser fisk (eller kød), får man mange proteiner fra bønner, især sojabønner. Da det også er her, der findes de gode omega 3 fedtsyrer, kan det være relevant at vælge hummus af edamamebønner som pålæg eller tilbehør ind imellem. Og det burde ikke være noget propblem, for det smager skønt.

Edamamebønner er sojabønner i bælge, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med orientalske varer.


hummus af edamamebønner


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b r u g  h o v e d e t



gammel nordisk mad

Ny nordisk mad er i vælten i øjeblikket, ja, der er nærmest gået inflation i begrebet.

Men egentlig er der mere tale om gammel nordisk mad. Kål hører fx til vores allerældste grøntsager her i landet, og det er dejlig vintermad.

De faste kåltyper som hvidkål og savoykål kan holde sig lang tid i køleskabet eller et andet køligt sted, og det kan være praktisk, for der er masser af mad i sådan et dejligt hoved.

Hvidkål er billig mad, hvidkål er sund mad – og hvidkål er smagfuld mad.

Og så er hvidkål alle kalorietællendes drøm: 100  g kål indeholder 26 kalorier, A-, B-, C- og E-vitaminer samt kalk.


et hvidkålshoved rummer mad til hele ugen

I denne uge står menuen på hvidkålsdolmere (men du kan også bruge spidskål eller savoykål).

Til denne ret er det kun de yderste blade af kålhovedet, der bruges. Det betyder, at der er mad til flere dage.

Dagen efter kan du snitte halvdelen af kålhovedet til en hvidkålssalat, fx en lækker coleslaw –  og næste dag kan du snitte resten og komme det i en suppe med masser af løg og hvidløg, kartofler, gulerødder, persillerødder og finthakket grønkål. Det er en fryd for både øje og smagsløg.


pasta til forret


pasta og svampe

klæder hinanden godt. Jeg regner med, at der endnu er kantareller at få, men skulle de have pakket sammen for i år, kan du bruge helt almndelige champignon i stedet.

En pastaret er hurtig mad, og mad som de fleste kan lide.

På billederne er det den hvide pasta, men jeg anbefaler at du vælger en fuldkornspasta. Det mætter mere og er bedre for blodsukkerbalancen.



n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.

Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pappardelle med kantareller

Hvis det er slut med kanarellerne for i år, smager pastaen også dejligt med champignon eller andre svampe. 

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

Hvidkål er en grøntsag, der ikke gør meget stads af sig selv, men her bliver den løftet op i en anden vægtklasse med det lækre fyld og den pikante sovs.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 34 2011, Riga – en duft af dild

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. august 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b e r e d t  p å  b a s i l i k u m



sanketid

Det er nok de færreste af os, der kan gå ud i drivhuset og høste store mængder basilikum. Men selv i en stor potte i haven eller på terrassen kan denne dejlige krydderurt give et stort udbytte.

Der er nu, vi skal samle til den mørke årstid. Det gælder også bær og svampe. Og naturen bugner med en masse dejlige ting lige nu.


basilikum til vinterens retter

Det er dejligt, at have et lager af pesto, som man kan bruge vinteren igennem. Pestoen kan fryses ned i små portioner. Hvis du vil fryse pestoen, er det en god idé først at tilsætte ost og hvidløg, når den er tøet op og skal bruges. Det giver den bedste smag.

Foruden basilikum kan du bruge fine blade  af rucolasalat eller udelukkende persille. Det sidste nye er at bruge broccoli. Det kommer der opskrift på i ugens menu i morgen.


basilikumpesto

Kom 1 liter basilikumblade i blenderen sammen med 1 bdt persille (klip gerne basilikumblade og persille forinden). Tilsæt 1/2 spsk salt og et godt drys friskmalet peber, 4-6 fed presset hvidløg, 1 dl pinjekerner eller hakkede mandler og ca. 1 dl reven, fast ost (fx Gruyere). Tilsæt ca. 2 dl olivenolie lidt ad gangen.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt mere olie, hvis pestoen er for fast.


brug af pesto

Pestoen kan spises som “smør” i burgere, den kan bruges som dip til rå grøntsager eller som en opgradering på toppen af de fleste supper.

Og så er pestoen fremragende som en lynhurtig pastasovs.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. august 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


p i z z a-  o g  p a s t a s o v s



sovs som  forråd

Hvis du selv dyrker tomater og har en stor høst, kan de finde god anvendelse i denne sovs, hvor der er lagt vægt på proteinindholdet.

Dyrker du ikke selv tomater, er den lille røde frugt billig nu – og sovsen kan fryses ned i mindre portioner, så du senere hurtigt kan lave en pastaret eller en pizza.

Hvis sovsen spædes med grøntsagsbouillon, bliver den til en dejlig suppe.


tomatsovs med proteiner

Hak og svits 100 g løg og 6 fed hvidløg i 4 spsk olivenolie.

Hak 1/2 kg tomater. Riv en mellemstor squash og 2 gulerødder. Tilsæt grøntsagerne til løgene sammen med 1 spsk koncentreret grøntsagsbouillon. Hvis du vil have et strejf af Marokko, så drys et par tsk kanel i. Du kan også komme en hakket chili i sovsen.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 20-30 minutter.

Smulder 150 g tofu (evt. marineret eller røget) og kom det i sovsen sammen med en håndfuld basilikumblade.

Kog sovsen op og tilsæt mere vand eller bouillon, hvis sovsen er for tyk.

Smag til med citronsaft, salt, sukker og peber.


_______________________________________________________________________________________________________________________________

29. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g r ø n n e  p r o t e i n e r


fremtidens næringsstoffer

I fremtiden kan vi ikke tillade os at voldtage planeten, som vi gør i øjeblikket. Vi bliver nødt til at vælge proteiner fra andre kilder end dyr. Opdræt af dyr er enormt belastende, først og fremmest for dyrene, men så sandelig også for jorden og alle dens skabninger.


spis linser og bønner

Det er, som om, det er tatoveret i vores hjerner, at vi skal have kød for at oveleve. Det er langt fra sandheden. For eksepel er der 26,2 g protein i 100 g linser, der er 20,4 g protein i 100 g kikærter, og der er 20,5 g protein i mandler.

I 100 g oksemørbrad er der 20,0 g proteiner – så der er altså ikke én eneste god grund til at spise kød.

Hvis vi kigger på grøntsagerne, er der for eksempel i 100 g broccoli 5,3 g protein, og broccoli er tilmed rig på kalk, så snup en håndfuld broccoli i stedet for et glas mælk.

Jeg kan næsten allerede høre jorden trække vejret på en lettere måde!

Læs mere om proteinindhold her.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


p å  f o o d c a m p  i  l y n,  t o r d e n  

o g  s k y b r u d



Refshaleøen i uvejr

I går startede den stort anlagte food camp på Refshaleøen på Amager. Det blev en våd men dejlig og opløftende oplevelse.

På trods af vejrgudernes uvilje var campen heldigvis velbesøgt, men det blev med gummistøvler, regnfrakker og paraplyer.

Man kunne nemt sige til “smatten” på Roskilde Festival: gå hjem og læg dig!



fejring af fantastiske grøntsager

Det var en kolossal fornøjelse at se denne fejring af den guddommelige grøntsag. Det er fremtidens mad, det bugner med her på campen.

Det varsler godt for fremtidens tallerkener, vores egne madoplevelser og hele klodens helbred. En stor tak til initiativtagerne.

Jeg ønsker inderligt, at solen vil skinne på dem, der besøger campen i dag, søndag.



Danmarks fremmeste avlere udstiller og sælger deres produkter på campen, frisk og livgivende mad, lige hevet op af jorden.

Kål er kærlig mad, og ovenfor ses et udvalg af struttende vitale kål i mange udgaver.

Men her er også masser af krydderurter, olier, eddiker, korn, brød og alt, hvad der hører til en fantastisk madoplevelse. Men her er ingen fisk eller kød. En helt enestående manifestation af, hvad det er, vi bør leve af.



smag på store madoplevelser

Campen rundt trylles der med spændende grøntsagsretter. Landets førende kokke og mange kogebogsforfattere snitter, hakker, koger og braser og deler smagsprøver ud med rund hånd. Her er virkelig mulighed for at opleve, hvad det ER grøntsagerne kan! Her er motion for smagsløgene, så det batter.

Selv lavede jeg salater dagen lang. Den klassiske franske sellerisalat er altid populær, men en ny salat med ristet sesamolie var nok den, der fik flest point.



gulerods/spidskålssalat med sesamdressing

Du skal helst bruge de nye røde gulerødder. De er slankere og tyndere end de almindelige gule, og så er de røde udenpå og gule indeni. Men du kan også bruge de almindelige gammeldags.

Skær gulerødderne i tynde skiver. Snit en tilsvarende mængde spidskål meget fint.

Hak en god håndfuld mynte og bland de tre ting.

Rist en passende mængde sesamfrø, til de er gyldne.

Rør 2 spsk ristet sesamolie med 2 spsk almindelig sesamolie og 4 spsk appelsinsaft. Smag godt til med salt og peber (til 4 personer).

Kom sesamfrø og dressing i salaten og vend rundt.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. august 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e n  s t o r e  f o o d c a m p



madcirkus på Refshaleøen

Husk den store madfest på Refshaleøen i København her i weekenden.

Jeg vil lørdag være på Dansk Vegetarforenings stand og lave lækre smagsprøver dagen igennem, fra kl. 10-18.

Kom forbi og få en bid!

Læs mere her og se, hvordan du kommer frem til arrangementet: www.madfoodcamp.dk


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


r i g a  –  e n  d u f t  a f  d i l d



riga – den gamle hansestad

Jeg har netop haft den store glæde af besøge Letland for første gang i mit liv. Jeg har altid haft stor medfølelse med de baltiske landes grumme skæbne, og det var en stor oplevelse af træffe letterne – formentlig et af Europas venligste folk.




Byen er hyggelig og meget grøn med smukke gamle borgerhuse og gader belagt med brosten.

De smukke huse i jugendstil er i stor stil renoveret, byen er godt på vej til at finde sin nye identitet efter åget fra Sovjet blev fjernet i 1991.


markedet – europas næststørste

Nu er Letland nok ikke det land, man først vil tage til, hvis man skal have ny kulinarisk inspiration. Og det er faktisk en fejl, for sjældent har jeg set så mange vidunderlige grøntsager. Til og med i en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark. 

Glædeligt er det også, at letterne satser rigtig meget på økologisk dyrkede produkter.

Riga har Europas næststørste marked (det største skulle angiveligt være i Haag), hvilket siger en hel del om letternes forhold til det, de putter i munden.

De udendørs boder med grøntsager fortsætter kilometerlangt langs de store indendørs haller, der rummer alverdens andre fødevarer som mandler, nødder, honning, oste og alskens tingel-tangel.



sjælen i det lettiske køkken

Vi var heldige at være i Riga, netop som eftersommerens høst bugnede. Her var kassevis af svampe, sækkevis af hvidløg, stakkevis af dild, spandevis af syltede agurker og bjerge af kartofler – rygraden i det baltiske køkken.

Kantareller, hvidløg og dild har inspireret mig til en af ugens hovedretter.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


høstmåned

Karl Johansvampe kappedes med kantareller, pærer og græskar om opmærksomheden. Kartofler i flere kvaliteter var lige parat til at blive forvandlet til kartoffelpandekager, en anden af ugens retter.




inspiration fra Rusland

I Letland spiser man enkel mad, ganske meget stammer fra det russiske køkken, især svamperetterne, kartoffelretterne og retterne med rødbeder.

På en lille kælderrestaurant stiftede vi bekendtskab med de lettiske kartoffelpandekager, som er en mellemting mellem en almindelig pandekage og rösti. De spistes med syrnet fløde, og er en rigtig delikatesse. 



Samme sted fik vi en lækker kartoffelsalat, som der også er opskrift på i denne uge.


krydderurter

giver personlighed til grøntsager som kartofler, kål og rødbeder. Og der bliver ikke fedtet med urterne – især ikke dilden. På markedet lå urterne i store dynger. Et vidunderligt syn og smagsoplevelse for en dansker, der kun kan købe dild, der ikke smager af noget. Absolut ikke noget. Hvorfor er det mon gået sådan med den skønne nordiske urt, dild i Danmark?



hvidløg og syltede agurker

sætter sammen med krydderurterne smag på de enkle grøntsagsretter. Man kan næppe tænke sig en kartoffelsalat uden syltede agurker, hvidløg og dild.  Såre simpelt og såre delikat!





brug hovedet – det gør de i Riga!


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

letlands nationalspise


Hvis man vil overbevise sig om, hvad det er letterne virkelig holder af at putte i munden, er det også en god idé at besøge Statens Museum for Kunst. Her finder man adskillige stilllebens med svampe og andre vidunderlige skatte fra naturen.


her er også rugbrød

Ligesom i Rusland er det almindeligt at spise rugbrød i Letland, og er der noget, som kan glæde en dansker på farten, er det rugbrød.

Og dejlig yoghurt har de også.

Begge værker er malet af den lettiske kunstner Vilis Ozols.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

på gourmetrestaurant i Riga

I Riga behøver man ikke blot at nyde duften af grøntsagerne på torvet eller synet af dem på museet. Der er også restauranter for enhver smag.

En af dem, vi syntes allerbedst om, hedder Pinot – http://www.pinot.lv. Indretningen er smart og stemningen er hjertelig. Maden fantastisk fusionsmad. Betjeningen udsøgt.

Allerede da brødet kom på bordet, fornemmede vi, at her havde vi fundet en top-restaurant i Riga. Vi blev ikke skuffede. Menuen stod på artiskokmousse med oliven og risotto med græskar og safranfløde. 


Til brødet var der smør rørt med grov sennep.


Risotto med græskar, safranfløde og ærteskud.


vegetarrestauranter i Riga

Det er nemt at finde vegetarretter på de ordinære restauranter i Riga, men ønsker du at spise på en vegetar- eller veganerrestaurant er der forbavsende mange af disse i forhold til Rigas størrelse.

Se en oversigt her: http://www.happycow.net/gmaps/searchmap.php?distance=15&x=31&y=15&kw=vegetarian&address=Riga&lat=&lon=



kaffekunst i Riga




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelpandekager som i Riga



Kartoffelpandekagerne er superhurtige og meget lækre. Enkel og billig mad.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kantarelpande med tofu og broccoli



Jeg kom hjem fra Riga med et helt kilo friske kantareller, så det blev bl.a. til denne pande-ret, som er lavet på 10 minutter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

baltisk kartoffelsalat


Kartoffelretter er basismad i Letland. Denne enkle kartoffelsalat kan spises til frikadeller eller postejer – eller serveres sammen med andre små salater.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share