Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

pandekagerArkiv

lørdag

5

december 2015

4

KOMMENTARER

pandekager, fyldte og gratinerede

Skrevet af , Posted in hovedretter

7. december 2015

 

nissepige

Juhuuuu …

Dagens gode nyhed: danskerne spiser mindre kød. Faktisk 9 kg mindre pr. person pr. år.

 

Øv, øv øv …

Dagens dårlige nyhed: danskerne er stadig en af verdens mest kødspisende nationer. Vores forhold til kød er nøjagtig lige så fundamentalistisk som amerikanernes forhold til våben.

 

 


 

5. december 2015

 

pandekager med fyld
pandekager-gratinerede.3

Disse fyldte pandekager er tænkt som en del af julens festlige retter. De kan spises som hovedret eller som frokostret. Og så kan både pandekager og fyld laves i god tid, evt. dagen før de skal serveres.

En grønkålssalat med søde kartofler passer til pandekagerne.

Du kan bage pandekagerne enten vegetariske, veganske og/eller glutenfri, se under tip nedenfor.

 

pandekager-gratinerede

fyldte, gratinerede pandekager

pandekagedej:

125 g hvedemel

50 g fuldkornshvedemel

3 1/2 dl mælk eller plantemælk

1 tsk salt

3 æg

kokos- eller olivenolie til stegning

fyld:

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

2 spsk lime- eller citronsaft

300 g blomkål eller broccoli

2 spsk frisk oregano (eller 1/2 spsk tørret)

1 spsk frisk timian (eller 2 tsk tørret)

et nip tørrede chiliflager

300 g squash eller græskar

2 dl sojafløde eller anden fløde

evt. maizenamel

evt. 100 g tør ost

 

Pisk de to slags mel og saltet ud i mælken. Pisk æggene i et ad gangen. Lad pandekagedejen hvile, mens du laver fyldet.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Skær champignonerne i skiver og svits dem et par minutter. Tilsæt citrussaften.

Del blomkål eller broccoli i meget små buketter. Skær stokken i små terninger. Kom kålen, krydderurterne og chilien på panden og svits et par minutter.

Skær squashen i små terninger og svits dem med et par minutter.

Hæld fløden på panden og bring den i kog. Hvis væden er for tynd, så jævn den med 1 spsk maizenamel rørt ud i lidt vand.

Smag fyldet til med salt, peber, citrussaft og chili.

Vurdér konsistensen af pandekagedejen. Den skal være temmelig flydende. Er den for tyk, så tilsæt lidt vand.

Bag ca. 8 store pandekager af dejen.

Pandekager og fyld kan laves i god tid, før retten skal serveres, evt. dagen før.

Rul fyldet ind i pandekagerne og læg dem i et lavt, ovnfast fad. Drys evt. med lidt ost og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Servér fx en grønkålssalat med søde kartofler og granatæble til pandekagerne.

pandekager-gratinerede.2

tip

Du kan bage veganske og glutenfri pandekager, hvis du bruger opskriften her.

 

grønkålssalat med misodressing

grønkålssalat-m-miso

Servér fx en grønkålssalat til pandekagerne.

 

Share

onsdag

2

september 2015

6

KOMMENTARER

glutenfri myntepandekager med svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

små pandekager med spicy svampe

pandekager-m-svampe.1

De små pandekager er lavet af rismel og kikærtemel på samme måde som de klassiske indiske pandekager, dosas (du kan også vælge en almindelig pandekagedej).

Og så er der kommet mynte i pandekagedejen. Jeg synes, man skal benytte enhver lejlighed til at bruge krydderurter. De indeholder en masse antioxidanter, som er gode for vores helbred. Desuden bitterstoffer, æteriske olier og mange andre aktive stoffer. Tænk på, at i gamle dage var medicin fremstillet af krydderurter. Gurkemejen og chilien er også ren medicin med et ekstra skud fantastiske næringsstoffer. Begge dele indeholder mange antioxidanter, er antiinflammatoriske og anses for kræfthæmmende.

Smagen af gurkemeje, chili og kokosmælk giver retten et orientalsk touch.

Da vi er lige midt i svampsæsonen, har jeg valgt at lægge pandekagerne sammen med svampe. På billederne her er det helt almindelige champignon, men du kan også bruge rørhatte fundet i naturen. På billedet nederst har jeg valgt kantareller.

Jeg har tilføjet lidt arametang til pandekagerne og drysset lidt på toppen af serveringen for at tilføje ekstra mineraler, men tangen kan sagtens udelades.

pandekager m svampe

myntepandekager med tang og orientalsk tone 

pandekager:

1 lille håndfuld arametang (købes i helsekostbutikker, kan udelades)

100 g fuldkornsrismel

100 g kikærtemel

1 tsk salt

2 tsk gurkemeje

3 dl vand

1 dl mynteblade

ordinær pandekagedej, se her

svampefyld:

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller tørrede chiliflager efter smag

3 spsk olivenolie eller kokosolie

400 g svampe

1 økologisk citron

3 dl kokosmælk

1 spsk maizenamel

 

Bland de to slags mel med salt og gurkemeje og hæld vandet i. Rør dejen godt sammen og vurdér om der skal mere vand i. Dejen skal være temmelig tyktflydende. – Eller lav en klassisk pandekagedej.

Afdryp tangen og snit myntebladene. Rør begge dele i dejen. Lad gerne dejen hvile en times tid eller længere.

Steg 12 små pandekager af dejen og hold dem varme.

 

pandekager-mynte

Hvis du steger pandekagerne i forvejen, kan du varme dem op i ovnen.

Skær løget i både. Hak hvidløg og chili (fjern kernerne). Svits de tre ting i olien til løgene er let gyldne. Skær svampene i kvarte og kom dem på panden. Steg dem ved rask varme. Tilsæt 2-3 spsk citronsaft.

Høvl 2 spsk strimler af den gule skal på citronen og tilsæt dem.

 

pandekager-m-svampe.2

Hæld kokosmælken på panden og bring den i kog. Rør maizenamelet ud i lidt vand og jævn svampestuvningen.

Smag til med salt og citronsaft.

Servér retten lagt sammen med tre pandekager til hver portion og svampefyldet imellem pandekagerne. Pynt med lidt tang og citronstrimler.

 

pandekager med kantareller

pandekage-m-kantareller

Når det er sæson for kantareller, er det oplagt at servere de små pandekager med de lækre svampe.

Kantarellerne kan lægges ovenpå pandekagerne, eller pandekagerne kan foldes sammen om svampene.

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

iranske picnicwraps

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter, rejser

transportabel madpakke

wraps3

med hilsen fra Iran

Disse wraps er nogenlunde uundværlige for de picnic-elskende iranere.

Der findes utallige slags brød i Iran, og disse fladbrød er, hvad jeg vil kalde madpakke-brød. Hvis en dansker ser en skive rugbrød, vil han straks begynde at stable forskellige ingredienser op på brødet. Når en iraner ser et fladt brød, vil han omgående mose fetaost ud på brødet, drysse med krydderurter, radiser og andre grønne sager, rulle brødet sammen og spise det som en slags sund hotdog.

Det er denne type “madpakke-brød” der er opskrift på her.

 

iranske-wraps-4-1

.
iranske-wraps-3

Disse wrap, “omslag” eller tortillaer laves med gær og steges gyldne på en pande. Hvis man synes, det er for besværligt, kan hvedetortillas købes færdige.

 

på bageri i Iran

På min rejse i Iran var jeg heldig at få mulighed for at besøge adskillige bagerier. Det er her det basale brød bages, nærmest i døgndrift.

Som det ses, trilles dejen først til kugler, før de rulles tyndt ud og bages. Her foregår det i ovn.

Brødene er så efterspurgte, at de kan købes på ethvert fortov.

iran-bager

iran-bageri-wraps-4

iran-wraps-bageri-1

iran-wraps-gade

iranske picnicwraps

½ tsk gær

2 dl lunkent vand

1 tsk salt

½ tsk sukker

50 g fuldkornshvedemel

ca. 225 g hvedemel

olie til stegning

 

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og fuldkornshvedemel. Lad blandingen stå 10-15 minutter, til det begynder at boble.

Rør hvedemelet i og ælt dejen godt igennem. Den skal være smidig og blank.

Kom lidt olie i en skål og lad dejen hæve heri til dobbelt størrelse, 1-2 timer.

Tril en lang pølse af dejen og del den i 8 lige store stykker. Tril dem til kugler og lad dem hæve endnu ca. ½ time.

Rul kuglerne ud med en kagerulle til helt tynde cirkler med en diameter på 18-20 cm.

Steg dejen på en godt varm pande. Vend dem når overfladen bobler op.

Steg brødene, til de har mørke pletter på begge sider.

Opbevar brødene under et fugtigt klæde, indtil du skal rulle dem sammen om et fyld.

 

hjemmebagte wraps

De hjemmebagte “pandekager” er langt mere lækre, end dem du kan købe i supermarkedet. Og så er de oven i købet nemme at bage.

 

wraps4

wraps6

iranernes yndlingswrap

Her er en typisk iransk snack: tynde fladbrød smøres med fetaost og rulles sammen om krydderurter og radiser. Ofte vil der også være skiver af agurk og tomat i wrappen. Jeg har suppleret med ramsløg.

 

iranske-wrapswraps

forslag til fyld i wraps

Smuldret feta, krydderurter, radiser, skiver af tomat og agurk, salatblade eller ramsløg

Moset avocado med sorte bønner (eller kidneybønner) og strimlede, tørrede tomater, salatblade

Grøn hummus med skiver af artiskokker i olie, kerner af granatæble, radicchiosalat

Kogte linser og gulerødder i tændstikstore stykker vendes i sød chilisovs sammen med rosiner og smuldret feta- eller gedeost

Jordnøddesmør og salatblade, edamamebønner (eller andre bønner) og finthakket peberfrugt og chili vendes i tartarsmør

Guacamole, grillet peberfrugt og sorte bønner

 

hvis wrappene trilles ind i pergamentpapir, er de nemme at transportere

wraps1

 

Share