ramsløgolie, syltede og frosne ramsløgfrø
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in tilbehør
.
lav en lækker ramsløgolie
Ramsløgene dækker store og små arealer i mange skove. De grønne lancetformede blade kommer frem i marts/april og trækker sig tilbage under jordens overflade igen sidst på foråret. Inden da blomstrer de med smukke hvide blomster, som er fine at bruge i salater.
Efter blomsterne kommer de små grønne frø, som kan lægges i en eddikelage (smag frugteddike til med sukker og salt), hvor de holder sig i flere måneder. De mister dog den smukke grønne farve. Hvis du vil bevare farven, kan du fryse frøene og bruge dem som drys på salater, supper eller smørrebrød.
.
syltede ramsløgfrø
Du kan også lave en aromatisk, meget lækker olie af de grønne blade. Og det er supernemt.
Ramsløgblade kan fryses. De lægges ubehandlede i fryseren.
OBS: forveksl ikke ramsløgblade med blade af liljekonval, der er giftige. Lugt til bladene. Ramsløgblade dufter tydeligt af hvidløg.
.
Du kan med fordel lave en større portion end de 2 dl, jeg foreslår. Du kan fx to- eller tredoble olien.
Ramsløgolien holder sig mindst 6 måneder i køleskabet.
Den smukt grønne olie egner sig især til at dryppe på en suppe.
.
ramsløgolie
100 g ramsløg
2 dl raps- eller olivenolie
Vask ramsløgene grundigt og snit dem.
Varm olien op til ca. 60 grader og tilsæt ramsløgene. Vend dem rundt i olien til de er helt varmebehandlede. Fjern gryden fra varmen.
Lad ramsløgene stå i olien til næste dag.
Hæld ramsløg og olie i en fin si og pres så meget af olien ud som muligt.
Hæld olien på en flaske.
Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.
Brug de oliepressede ramsløg i et brød eller en suppe, evt. en postej eller frikadeller.
.
..
pesto af ramsløgblade
Pesto er endnu en oplagt ting at lave af ramsløgblade.
Se opskriften her.
.