Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mangofrugtArkiv

lørdag

27

februar 2016

0

KOMMENTARER

mangosalsa med sorte linser

Skrevet af , Posted in salater, tilbehør

.

salat eller sovs? – måske en dans

forkæl dine tarmbakterier!

mangosalsa.2

salsa kan både spises og danses

Salsa er det spanske ord for sovs eller dip. Men salsa er også en dans.

I dette lidt eksotiske tilbehør er det dog noget lidt midt imellem en salat og et dip. Dansen kommer først ind, fordi man bliver så euforisk af sovsen/salsaen, at man bare have glæden ud gennem fødderne.

På fotoene har jeg hakket mangoen og de andre ingredienser så groft, at det nærmest bliver til en salat. Hvis du hakker alle ingredienser meget fint, bliver det i stedet til en salsa eller et dip. Hvad du end vælger, er salsaen/salaten et fint tilbehør til frikadeller, postejer, en curryret, chili sin carne etc. Du kan også rulle salsaen ind i små tynde pandekager og servere dem som en lille forret.

 

hvorfor spise mango?

Omsider er der kommet fokus på betydningen af en sund tarmflora. Flere og flere undersøgelser viser, at tarmfloraen har meget stor betydning for vores samlede helbred, både fysisk og psykisk. Og når man ved, at vi hver især har ti tusinde milliarder bakterier i tarmen (bakterierne vejer tilsammen 1 1/2 kg!), er det klart, at det betyder noget, om det er gode eller dårlige mikrovæsener, der huserer derinde.

En sund tarmflora kan faktisk være alfa og omega for hele vores velbefindende. Derfor er det vigtigt at spise mange grøntsager og frugter med en præbiotisk virkning (du kan læse mere om dette emne i min nye bog “Powerfood revolutionen”) – og mango er en af de frugter, der indeholder fibre, som virker præbiotisk i tarmen.

Når fibrene virker præbiotisk, betyder det, at de giver næring til de sunde mælkesyrebakterier, som er nødvendige for at beskytte os mod skadelige bakterier. Fibrene fremmer desuden cellevækst i tynd- og tyktarm, så slimhinderne bliver styrket og dermed mere modstandsdygtige overfor de skadelige bakterier.

Mango har også et pænt indhold af de fleste vitaminer, især A-vitamin (beta-caroten) og C-vitamin. Det fine indhold af kalium styrker hjerte og blodtryk.

Mango indeholder mange antioxidanter, bl.a. lutein og zeaxanthin, der er gode for synet og forebygger aldersrelateret synsnedsættelse.

 

mangosalsa.1

mangosalsa med sorte linser

50 g sorte linser

1-2 mangofrugter

1 stor rød peberfrugt

1 stilk bladselleri

1 bdt koriander

4 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 spsk reven ingefær

2 fed hvidløg

1 chili

 

mangosalsa.3

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skræl mangofrugterne og skær dem i små terninger. Skær også peberfrugten i små terninger (fjern kerner og frøstol). Skær bladsellerien i tynde skiver. Hak bladene.

Bland linser, frugt og grøntsager med klippet koriander.

Rør olie, limesaft, ingefær og presset hvidløg sammen. Hak chilien (fjern kernerne) og tilsæt den.

Smag til med salt, rørsukker og evt. mere chili.

Hæld dressingen over salsaen og vend godt rundt og lad gerne salsaen hvile et par timer.

 

mangosalsa

Share

fredag

13

november 2015

8

KOMMENTARER

spicy mangosalat m chili og koriander

Skrevet af , Posted in salater

 .

prøv en salat med frugternes konge

mangosalat-m-chili.1

Denne salat med moden mangofrugt er lige så afhængighedsskabende som den er enkel.

Lige nu er der dejlige økologiske mangofrugter i butikkerne, og de er som skabt til denne salat med hilsen fra de varme lande.

Jeg synes, mango er en af de dejligste frugter, der findes. Den er ikke blot solgylden, den smager også af sol og sommer.

Mangoen stammer fra Indien, hvor man kalder den frugternes konge. Her har man nydt den dejlige frugt i mere end 2000 år før vores tidsregning. Mangosorterne er utallige fra bittesmå til kæmpestore frugter på op til 2 kg– og mangoen har bredt sig til varme områder kloden rundt. Jeg boede engang på en lille gård i Venezuela, hvor et kæmpe-mangotræ bredte sine mangfoldige grene som en kæmpe-paraply over hele gården. Når jeg gik under træet, dumpede de tunge frugter ned i hovedet på mig, og hver morgen var jorden dækket af de modne frugter. Det var rent slaraffenland!

Mango indeholder meget A-vitamin (beta-caroten – godt for øjnene!), B-, C- og E-vitaminer. Af mineraler er det især kalk og magnesium (godt for knoglerne!),  jern, kobber, mangan og fosfor.

 

mangosalat-m-chili.2

mangosalat

1-2 mangofrugter

1 bdt koriander

25 g cashew- eller jordnødder

 

mangosalat.dressing

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk lime- eller citronsaft

2 fed hvidløg

1 chili

 

Skræl mangofrugterne og skær dem i fileter. Læg dem på et fad.

Rør olie og cirussaft sammen og tilsæt presset hvidløg og hakket chili efter smag.

Smag dressingen til med salt, peber og råsukker.

Hæld dressingen over mangoen og drys med klippet koriander, chiliringe og nødder.

 

mangosalat-m-chili

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

orientalske bladbeder i kokoscreme

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

man tager nogle smukke blade:

bladbeder

+ fyld af porrer, svampe, mango …

orientalske-bladbeder-6

… og så får man en dejlig sommerret

Bladbeder spises næsten altid på samme måde som spinat, dvs som fyld i en lasagne eller tærte – eller vendt i lidt olie og spist som tilbehør. Det er ærgerligt, for de smukke blade bør have lov at optræde med deres farvestrålende kulører. En måde at få opgraderet bladene på, er at rulle dem sammen om et fyld, så de mere optræder i deres egen ret.

Ligesom spinat og rødbede indeholder også bladbeder oxalsyre, der kan hæmme optagelsen af kalk, men det har næppe betydning i de mængder, de fleste spiser disse grøntsager.

 

orientalske bladbeder i kokoscreme

200 g rensede porrer

4 fed hvidløg

100 g svampe

50 g tørret mangofrugt

2 spsk olivenolie

4 kardemommekapsler

1-2 chili

2 spsk kikærte- eller sojamel

1 dåse kokosmælk

1 bdt koriander

20-30 bladbeder (kan erstattes af spinat- eller rødbedeblade)

evt. cocktailpinde

topping:

1/2 dl olivenolie

2 spsk sesamfrø

1/2 tsk salt

 

Snit porrerne og hak hvidløgene. Skær svampene i små stykker. Snit mangofrugten.

Svits de fire ting i olien 4-5 minutter.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og knus dem i en morter. Hak den ønskede mængde chili (eller smulder tørret chili). Kom krydderierne på panden og svits endnu et par minutter.

Rør kikærte- eller sojamel ud i 2 dl kokosmælk. Vær opmærksom på, at alle klumper bliver opløst.

Rør jævningen i grøntsagerne og lad det tykne.

Snit korianderen og tilsæt den. Smag til med salt og evt. mere chili.

Kog bladbederne: sæt først stilkene i en gryde med kogende vand. Lad dem koge et øjeblik og fold derefter de øverste grønne blade ned i vandet. Lad kun bladene blive netop bløde. Afdryp bladene.

Læg 1 spsk fyld øverst på de grønne blade og rul dem sammen. Hold evt. stilke og blade sammen med cocktailpinde.

Smag resten af kokosmælken til med salt og peber. Hæld den i et lavt ovnfast fad. Læg bladbederullerne i kokosmælken.

Rør olien med sesamfrø og salt. Dryp olien på rullerne. Læg folie over fadet.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Fjern folien og bag bladbederne færdige endnu ca. 20 minutter.

Servér kogte ris, bulgur eller couscous til bladbederne – og måske en gulerodssalat.

 

orientalske-bladbeder-1orientalske-bladbeder-4

orientalske-bladbeder-5

Share