Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

lynhurtige bønnefrikadellerArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 11, kød er sundhedsskadeligt

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. marts 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



a l t e r n a t i v  t i l  p å l æ g



guf til madpakken

Den store amerikanske undersøgelse, som jeg skriver om nedenfor, viser entydigt, at vi skal fjerne al forarbejdet kød fra vores kost, dvs især pålæg.

Det giver udfordringer til den, der står for madpakken. Jeg vil derfor gerne minde om, at et stykke tærte – måske med en lille salat til – er fremragende til madpakken.

Også små pizzaer er lækre at medbringe i skolen eller på jobbet. Det kommer der forslag til i morgen.

Prøv i dag fx en tærte med skalotteløg.


tærte med skalotteløg og gedeost

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n å r  k ø d  e r  l i v s f a r l i g t



pålæg er det værste

Undersøgelsen om kød og for tidlig død, som jeg skrev om i går, er omtalt i adskillige medier. Læs fx mere her: www.videnskab.dk

Desværre er den farligste form for kød industrielt fremstillet pålæg, som de fleste danskere spiser rigtig meget af. Synderen her er, foruden fedt og salt, nitrit, der tilsættes kødet for at det kan holde sig længe. Nitrit kan omdannes til nitrat, der er kræftfremkaldende.

Hvis du har lyst til at lave en postej helt uden kolesterol, nitrit og andre tilsætningsstoffer, så prøv Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej. Den har fået begejstrede tilråb fra inkarnerede leverpostejspisere.


Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. marts 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o v e r b e v i s e n d e  b e v i s

 


kød er sundhedsskadeligt

De fleste af os ved det godt: kød ER farligt for sundheden. Det er nu blevet meget entydigt bevist i en amerikansk undersøgelse foretaget af Harvard School of Public Health.

Undersøgelsen har fundet sted gennem 28 år og involveret 120.000 mennesker.

Indtagelse af det, forskerne kalder “en ekstra portion” kød (dvs 13-45 g kød), øger risikoen for kræft og hjertesygdomme – og dermed for tidlig død. Især er forarbejdet kød, dvs. pålæg, farligt.

Risikoen for tidlig død øges med 20%, hvis man spiser pålæg  og med 13%, hvis man spiser uforarbejdet okse- eller svinekød.

Denne effekt ses ikke hos folk, der har kylling, fisk eller bønner som proteinkilde. Forskerne kalder selv denne undersøgelse for klare beviser for, at rødt kød bidrager betydeligt til tidlig død.

 Forskerne konkluderer, at 9,3% af dødsfaldene hos mændene i undersøgelsen kunne være undgået, hvis deltagerne havde spist mindre end en halv portion kød om dagen (13-45 g kød). For kvinderne anslås tallet til 7,6%.

Undersøgelsen er offentliggjort i Archives of Internal Medicine. Du kan læse mere om kød og kræft her: http://archinte.ama-assn.org/cgi/search?fulltext=meat+and+cancer&quicksearch_submit.x=16&quicksearch_submit.y=12


skift de røde bøffer ud med perlebøffer

Jeg har altid ment, at det på alle måder er ufornuftigt at spise kød. Som det er bevist nu: kødet slår os ihjel, produktionen af dyr slår naturen ihjel, og så smager en perlebøf meget bedre!

Prøv selv:


perlebøffer


Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. marts 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e t  s p i r e r  o g  g r ø n n e s


mens vi venter …

Mens alle de små smukke løgplanter har kraft til at kæmpe sig op gennem jorden allerede nu, venter vi endnu på de første grønne blade til at putte i munden.

Allermest glæder jeg mig selv til de første ramsløg. Heldigvis har jeg plantet nogle ved mit sommerhus, så snart vil de pikante blade sætte deres præg på mine supper og salater.


nemme spirer i vindueskarmen

I ventetiden er det en god idé at dyrke sine egne spirer. Det er supernemt. Og de små spirer smager og pynter ikke blot, de er også sunde.

Mest almindeligt er det at dyrke karse i en bakke, men du kan også så alle mulige andre frø og høste de små spirer til drys på pålæg og salater. Her kan du finde anvisning på dyrkning af radisespirer, men du kan også så frø af fx persille eller andre krydderurter.


___________________________________________________________________________________

17. marts 2012

_______________________________________________________________________________________



s p i s  g r ø n t  o g  b l i v  g l a d




nye undersøgelser

Forskere fra to amerikanske universiteter har udført et eksperiment med opsigtsvækkende resultater.

Alle forsøgspersoner var kødspisende. De blev inddelt i tre grupper, som fulgte tre forskellige kostplaner. En gruppe spiste fisk, kød eller fjerkræ dagligt. En anden gruppe spiste fisk tre til fire gange om ugen, men intet “rigtigt” kød. Den tredje og sidste gruppe spiste vegetarmad.


bedre humør – mindre stress

Efter blot to uger målte forskerne deltagernes humør – på en såkaldt humørscore, som forskerne kalder det – og her var scoren uændret hos de fiske- og kødspisende grupper, mens vegetarerne oplevede både bedre humør og mindre stress. Forskerne vurderer, at kødspisernes dårligere humør skyldes kødets forholdsvis høje indhold af arichidonsyre, som kan forårsage ændringer i hjernen, der kan påvirke humøret.

meld dig til nyhedsbrev

Du kan læse mere om denne undersøgelse og mange andre spændende ting om mad og mennesker i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening, bl.a om hvordan vand og kødforbrug hænger sammen – og FAO´s World Water Day.


_________________________________________________________________________________________________________________________

15. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n  s ø d  k a r t o f f e l


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


en kartoffel der ikke er en kartoffel

Den søde kartoffel, som også kaldes batat, er slet ikke nogen kartoffel. Den søde kartoffel er en slyngplante, der tilhører snerlefamilien (Convolvulaceae)

Den søde kartoffel stammer sandsynligvis fra Peru, hvorfra Columbus bragte den til Europa, hvor den langt hurtigere blev accepteret og dyrket end den “rigtige” kartoffel. 

Den smukke orangefarvede knold spredte sig hurtigt til det meste af den nye verden og til Asien, hvor den i dag er meget spist i Kina og Japan. I USA er knolden især elsket i Sydstaterne.


Også de grønne blade finder anvendelse, enten spises de som grøntsag eller bruges som foder.

Kvinden på billedet nedenfor fotograferede jeg i Japan i 1985 på min vej jorden rundt. Hun sælger bagte søde kartofler fra sit brændefyrede, transportable komfur. Et sundt alternativ til røde pølser!


rød kartoffel – en alternativ pølsevogn!


masser af A-vitaminer

Søde kartofler indeholder meget carotin (A-vitamin), noget C- og E-vitamin og jern, kalium og zink. 

Søde kartofler indholder mere sukker end almindelige kartofler og kalorieindholdet er på 115 pr. 100 g.



tilberedning af søde kartofler

Jeg foretrækker at bruge søde kartofler i en suppe, som jeg foreslår i denne uge – eller tilberede dem i ovnen. Det kan fx være i form af søde kartofler med linsefyld:




hovedretten

Til hovedret vil jeg foreslå bønnefrikadeller. Det kan enten være de nedenstående lynhurtige lavet med bønner fra dåse. Eller du kan vælge selv at koge bønnerne, se opskriften her.


hvid remoulade

Remouladen har jeg fået inspiration til i restauranten i Skuespilhuset i København, som hedder Café & Restaurant Ofelia.

Jeg synes, det er en spændende ny form for tilbehør, og jeg kan i det hele taget anbefale restauranten – også selv om du ikke skal i teatret. De har lavet fremragende vegetarisk mad til mig, og mine kødspisende venner var også begejstrede.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

suppe af søde kartofler med citrongræs


Citrongræs giver et smagsmæssigt fint modspil til den søde kartoffel – og hvidløgene sætter prikken over i’et.

Klik opå billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lynhurtige bønnefrikadeller

Hvis du køber bønner på dåse, er frikadellerne lavet lynhurtigt. – Og de er også lækre som pålæg.

Klik på  billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvid remoulade

Den hvide remoulade smager dejligt som tilbehør til frikadeller eller pateer. Den er helt usædvanligt lavet med revne rodfrugter.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 14 2011 – ramsløg

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

13. april 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s a l a t  m e d  r a m s l ø g

 

Ramsløgene nærmest vælter op af jorden i disse dage. De står rundt omkring som store saftiggrønne tæpper i skovbunden. Og det er lige nu, mens de er nye, at de er allermest delikate.

I går, i øsende regnvejr, sikrede jeg mig en større portion.

Bladene er dejlige at bruge i salater. De kan snittes og blandes næsten i enhver salat.

Her er en superenkel én af slagsen. Den kan også bruges som forret:

 

salat med ramsløg og julesalat

 

 

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. april 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

l y n h u r t i g  f o r r e t


Har du brug for en forret, du kan lave på 10 minutter? Så prøv pasta med gorgonzolasovs.

Det er ikke verdens sundeste ret, men giv en stor skål salat med forskelligt slags kål til og gerne kogte bønner, så går det an!


pasta med gorgonzolasovs

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. april 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m e n s  v i  v e n t e r

 

 

nye kartofler

De er her ikke endnu – og hvor ER det svært at vente. Jeg æææælsker nye kartofler, men der går lige lidt tid, før de danske er oppe af jorden.

Og de gamle er ærlig talt lidt trætte. Men det findes der heldigvis råd for.

Hvis man sørger for at kartoflerne kommer i godt selskab, kan de nemlig endnu give smukke smagsoplevelser. Prøv denne italienske ret med kartofler og æg, en slags tyk æggekage:

 

frittata – italiensk æggekage




Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. april 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

s æ s o n  f o r  r a m s l ø g


saml dine egne ramsløg

Så er sæsonen for ramsløg skudt i gang! De let hvidløgssmagende, lancetformede blade kan nu findes i mange skove rundt omkrig i Danmark. Gå blot efter lugten.

Denne dejlige forårssøndag er som skabt til at samle ramsløg.

Bedst kendt for sine ramsløg er Riisskov ved Århus, men også i Åmosen i Sorgenfri og i skovene ved Brattingsborg Gods på Samsø, hvor fotoet ovenfor er taget, kan man finde ramsløg. Og mange andre steder.

Ramsløg er lækre rå i salater og snittet og drysset på supper.

Du kan også lave en ramsløgpesto – eller ramsløgolie (her er også links til flere retter med ramsløg).

Den lille blomkålspaté nedenfor er bagt i ramsløgblade.


blomkålspaté bagt i ramsløg


Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. april 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

i t a l i e n s k e  h a p s e r e


 

bruscetta

er en klassisk italiensk opskrift. Bruscetta består af ristet brød gnedet med olivenolie og presset hvidløg – og med forskelligt på toppen.

Hvis du lige står og mangler et par lækre hapsere til forret i aften, så servér bruscetta. Dem er folk altid vilde med.

Tre små stykker brød pr. person er passende som forret, men du behøver ikke at lave alle tre ting som på billedet.

Klik på fotoet, så får du opskriften.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. april 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s p i s  k l i m a v e n l i g t


Siden klimatopmødet for 1 1/2 år siden er klimadebatten næsten blevet aflyst.

Vi har dog ikke ændret meget på vores levevis, så der er stadig god grund til at tænke på klimaet, når vi skal vælge mad, transport, opvarmning etc.

Hvis du vil vide mere om, hvad du selv kan gøre for klimaet, især ved valg af fødevarer, venter der et spændende møde forude.

 

 

lækrere mad for et bedre klima

hedder arrangementet, der løber af stablen torsdag den 14. april, kl. 15-17.30

i Københavns Madhus, Ingerslevgade 44 i København

Arrangørerne er Københavns Madhus og Det Økologiske Råd.

Den mad vi spiser – især kød – er en meget stor belastning for klimaet, og det er især dette arrangementet vil handle om.

Se mere her: www.ecocouncil.dk


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

obs!!! – fejl i rugbrødsopskrift


En vågen læser af bloggen har gjort opmærksom på, at 3/4 dl vand til 750 g mel vist er en anelse i underkanten!

Det tør nok antydes!

Hvis du har printet opskriften ud, så bemærk venligst, at der skal bruges 3/4 LITER vand og IKKE 3/4 dl.

Jeg beklager fejlen!

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. april 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n e r g i  t i l  r u g b r ø d s m o t o r e n



hjemmebagt surdejsrugbrød

Er der noget som duften af hjemmebagt brød – for slet ikke at tale om smagen?

Men hvordan få tid? Især rugbrød synes lidt uoverkommeligt – og så er det faktisk noget af det nemmeste, som findes.

Dejen  skal nemlig ikke æltes. Den skal blot røres sammen og have tid til at syrne et døgns tid – og det behøver man jo ikke at stå og overvåge!


få en klat surdej af en ven

For at bage surdejsbrød er det nødvendigt med en klat surdej, en såkaldt starter. Når man én gang har bagt rugbrødet, tager man selv en klat fra, og så har man til næste bagning.

Har man ikke lige en ven, der kan forsyne én med en starter, kan man købe surdej fra Bageriet Aurion i helsekostbutikkerne. Det er den,  jeg har brugt i denne opskrift.


få muskler fra Claus Dalbys rugbrød

Opskriften har jeg fået fra min gode ven, have- og madkunstneren Claus Dalby.

Hvis du ikke allerede kender Claus’ overdådige blog med tusindvis af skønne blomsterbilleder og mindst lige så mange gode haveråd, så klik her: www.clausdalby.dk

Men Claus er også gourmet og superkok, så engang imellem kan man finde en af Claus’ gedigne opskrifter på bloggen.

Jeg har halveret den opskrift, som Claus har på bloggen, og lavet et par andre små korrektioner. Men det må komme an på dit behov for rugbrød, hvor stor du laver portionen.

Hvis du vil se Claus’ oprindelige opskrift, så klik her: http://www.clausdalby.dk/2010/03/rugbrd-giver-muskler.html


___________________________________________________________________________________________________________________________________________

surdejsrugbrød


Det hjemmebagte rugbrød holder sig fint et par uger i køleskabet.

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rugbrød bagt i postejform


Du kan bage rugbrødet i almindelige brødforme eller – som her – i en postejform.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rugbrød bagt som muffins


Jeg hører til min bestyrtelse, at mange danske børn nægter at spise rugbrød. Det er jo nærmest en national tragedie.

Hvor er vi henne, hvis børnenen ikke får rugbrødsmuskler?

Jeg har bagt noget af rugbrødsdejen i en muffinsform i håb om, at ungerne vil synes, det er sjovt at spise en rugbrødsburger.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________

rugbrødsburger



Uhmmm … en kernesund burger med kartoffelfrikadelle, tomat, snittet hvidkål og lidt grønt.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

indiske kartoffelfrikadeller


Og hvad skal man så komme på rugbrødet som pålæg? Kartoffelfrikadeller eller en bønnefrikadeller er rigtig gode valg. Begge dele giver en rigtig god kombination af proteiner sammen med rugbrødet.

Du kan selvfølgelig også bruge skiver af postej eller paté  – eller et smørepålæg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lynhurtige bønnefrikadeller


Klik på billedet, så får du opskriften.

Prøv også spirefrikadeller, bønnefrikadeller eller svampe/valnøddepostej.


Share