fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 8 – på kogeskole i Indien

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. februar 2012

e n e k s t r a d a g

tak til Julius Cæsar

Hvem har ikke brug for en ekstra dag? Jeg synes, man kan blive helt høj af sådan en foræring. Da jeg for mange år siden rejste jorden rundt med min rygsæk og var på vej fra Japan til USA, strandede jeg et par dage i Hawaii. Da jeg mødte op i lufthavnen for at flyve videre, viste det sig, at jeg havde “vundet” en dag. Den udnyttede jeg til sidste sekund i Honolulu.

Da Julius Cæsar i 45 f.Kr. skulle bikse kalenderen sammen, blev der en dag i overskud hver fjerde år. Det er så dagen i dag.

Denne dag kan bruges til utallige gode ting. Man kan gå ud og fri – eller man kan spise en dejlig salat.

spiser inderne salater?

– er et af de spørgsmål, som jeg lige har fået. Ja, det gør de, men de indiske salater er langt mere enkle, end dem vi kender i vesten. Ofte er det kun en enkelt fintsnittet grøntsag eller to.

Jeg vil derfor i dag anbefale en salat fra de varme lande. Den er ikke specielt indisk, men orientalsk inspireret. – Og så er der allerede dejlige spidskål i butikkerne.

orientalsk spidskålssalat

Klik på billedet, så får du opskriften.

28. februar 2012

s u n d s a l a t

en vitaminbombe

Mens vi sukker efter forår, kan det være en god idé at tanke op med en sundheds-booster.

Og her kommer kål ind som en klar nr. 1. Broccoli bliver med god grund altid fremhævet for sine mange gode egenskaber, men rosenkål er også fremragende. Begge kålsorter bør ikke mindst nydes for deres kræfthæmmende egenskaber.

salat med rosenkål og radicchio

Snit rosenkål papirtyndt. Nogle bryder sig ikke om rosenkål – og da slet ikke rå rosenkål. Men kålen BØR spises rå, hvis man vil udnytte alle de gode indholdsstoffer. Og faktisk ændrer smagen sig, når kålen snittes tyndt, tyndt.

Riv blade af radicchiosalat (evt. romainesalat) i mindre stykker. Hak og rist en god håndfuld hasselnødder.

Bland rosenkål, radicchio og nødder med tørrede, udblødte tranebær. Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, hindbærsirup eller anden frugtsirup. Smag godt til med salt og peber og måske et nip sukker. Det er vigtigt, at dressingen smager af noget.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

27. februar 2012

d r o p o p v a s k e n

spis (på) grønt

I staten Tamil Nadu i Indien har man den skik, at man serverer maden på smukt grønne bananblade.

Det er en fantastisk idé! Man slipper for den kedelige opvask, “tallerkenerne” er gratis, og affaldet belaster ikke miljøet. Man spiser naturligvis med fingrene: risen rulles til små kugler, som dyppes i de forskellige dal- og curryretter.

Her på Annameera Restauranten i Madurai spiser man ikke blot vegetarisk, man spiser også på de grønne blade. Dobbelt grønt! 100% miljørigtigt.

Tjenerne går rundt med store gryder og øser op til restaurantens gæster. Risen er det centrale. Med et fad skovles den så at sige over på de grønne bananblade.

stål til gæsterne

Men den går ikke helt som turist. I al fald ikke her i millionbyen Madurai. Turisterne må finde sig i at få maden på fade af rustfrit stål.

Ude på landet i de små byer fik jeg heldigvis maden serveret på de smukke grønne blade – men de er jo også kønne som pynt på grimme fade.

n y t k ø k k e n ?

ideer til køkkenet

Nye smarte køkkener er på ønskelisten hos mange i disse år. Har du ikke helt råd til det superkøkken, du drømmer om, kan du her se, at man også kan klare sig med mindre.

Jeg mødte Leela og hendes familie, der består af mand og 3 halvvoksne piger, i det sydlige Indien.

Den lille familie bor i et faldefærdigt hus i den klynge huse, der hedder Pulinkudi. Endnu bor de i huset, men faktisk har de ikke penge til den næste termin.

stor gæstfrihed

Fattigdommen forhindrer ikke Leela i straks at finde resterne fra morgenmaden frem og byde den danske gæst et lille måltid. Et sådant tilbud kan man ikke undslå. Det ville være uhøfligt.

en nød må man ha’

Det lille hus er omkranset af koksospalmer, så har man ikke andet at spise, er der altid den forfriskende og sunde væde i kokosnødderne, der også leverer materiale til tagdækning, reb, måtter og meget mere. Sådan en drink får jeg til afsked … En hel del klogere på hvordan livet også kan leves – både hvad angår køkkener og gæstfrihed.

24. februar 2012

t æ n k ø k o l o g i

pas på jorden – vi har kun den samme

Salget af økologisk mælk er dalende. Det er sørgeligt. Der skal så få kroner og en ganske lille smule bevidsthed til for at fremme dyrenes og jordens helbred – og dermed vores eget.

Heldigvis ligger salget af økologiske grøntsager nogenlunde stabilt.

Og det er til gengæld dejligt, for HVER gang vi vælger økologisk, er vi med til at skåne os selv og jorden for en lille smule gift. Og når vi ALLE sammen gør det, er det tonsvis og atter tonsvis af gift vi skåner planeten og os selv for. Og VI har faktisk også kun én krop!

Tegningen ovenfor stammer fra det indiske ayurvediske firma Himalaya, der producerer økologisk kosmetik.

23. februar 2012

p å m a d t u r i k r y d d e r i b y e n

på sporet af de duftende skatte – i “Ferrari”

I den gamle koloniby Cochin på Indiens sydvestlige kyst har man udskibet krydderier i mange hundrede år. Da europæerne i sin tid fik smag for peber, ingefær og kardemomme, var krydderierne deres egen vægt værd i guld.

At Cochin i gamle dage har været en rig handelsby, er man ikke i tvivl om, når man går ud ad Bazaar Road mod Jewish Town. Her ligger varehusene side om side, ofte gamle smukke bygninger, men desværre slemt forfaldne.

Der er stadig livlig handel med ris og krydderier på Bazaar Road. Mænd slæber med tunge sække, og de fleste gamle varehuse er stadig i brug. Indimellem er det krydderihandlerne, der sender deres lokkende dufte ud på gaden. Her kan man godt som privatperson købe sig en lille portion tørrede chili, kanelbark eller muskatblomme.

et lille hvil

Arbejderne tager sig et lille hvil i den voldsomme varme . . .

. . . mens gederne drømmer om en tur i Mickey Mouses dollargrin.

hvad skal jeg dog vælge?

ginger house

Længst ude i den gamle Jewish Town ligger en skøn antikvitetsbutik med alverdens smukke figurer, hele skibe, buddhaer, skåle og fade og udskårne døre. Altsammen noget, der ville pryde i boligen derhjemme! og altsammen fra en svunden tid – men ak, kufferten er allerede fyldt op med krydderier.

Butikken ender i en restaurant ud mod vandet. Her kan man sidde og nippe til sin ingefærte og beundre disse skønne figurer, mens de tungt lastede skibe fragter krydderierne ud i den store verden.

krydderier, krydderier . . .

stjerneanis

Sækken ovenfor th. bugner af stjerneanis. De små lakridssmagende frø, som gemmer sig i stjernens arme indgår i masalaen (krydderiblandingen), som er helt uundværlig i ugens carryret.

hvad er en curryret?

Mange danskere tror, at en curryret har noget med blandingskrydderiet karry at gøre. Det har det ikke. En indisk curryret er udelukkende karakteriseret ved, at der er friske curryblade i retten.

I Danmark kan man kun få bladene tørret. Men det fungerer også fint. Hvis man ikke kan finde bladene hos sin indvandrerkøbmand, kan man også sagtens lave retten uden.

husk også grøntsagerne

Men krydderierne gør det jo ikke alene. I Cochin var jeg også på madkursus. For hvad er egentlig hemmeligheden bag en ægte indisk curry? Det fik jeg løftet sløret for, men først skal grøntsagerne indkøbes. Det kan man gøre på et af de farvestålende markeder, man finder overalt i selv den mindste indiske by.

– Eller man kan være så heldig, at grøntsagsmanden kommer forbi med sit udvalg af friske, solmodne herligheder.

på kokkeskole

Jeg er heldig at være eneste elev hos Meera Leo og hendes mand Leopold George på Quirose Street i Cochin.

Der står bl.a. en kartoffelret med masala på programmet – den udgør denne uges menu på bloggen – og desuden den ret, der hedder thoran (meget findelte grøntsager med reven kokos), en tomatcurry, dal fry (stegte linser) og de brød, der hedder chapatti.

Da jeg ankommer til Meera og Leopolds køkken, er alle ingredienserne stillet sirligt op, så det er bare med at holde styr på de mange krydderier og finde ud af, hvornår hvad kommes i retten. Det er nemlig ikke lige meget.

manden bager brødet

Det er Leopold, der står for brødbagningen. Det er vanskeligt at forestille sig et måltid i Indien uden brød. Det kan være de chapatti, som bliver lavet her, eller det kan være parathas, nan etc.

Jeg vil ikke komme med opskriften på chapatti, for de laves udelukkende af hvidt hvedemel og vand, og det er ikke et brød, der gør noget godt for kroppen.

Leopold hælder vand i hvedemelet – og jeg tænker over, om jeg mon får trillet dejen rigtigt til små dejkugler, som skal hvile, før de rulles tyndt ud og steges på en pande.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Meera og jeg har gang i denne uges hovedret, se længere nede på siden.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Her er to af retterne, som jeg lavede. Kartoffel/løgretten th. er ugens menu.

Den gule ret er en tomatcurry, uhhmmm. Den kommer jeg tilbage til.

kartofler og løg

På en måde kan man kalde indisk mad for enkel mad. Løg og kartofler danner grundlaget for mange indiske retter, som de også gør i ugens opskrift.

Sundere og billigere bliver det ikke!

glad i nøden

Cashewnødderne er meget brugt i sydindisk mad. I denne uge bliver de drysset på det tilbehør, jeg har valgt til curryretten: ris & mungbønner samt en frisk kokoschutney.

blogawarden har fået nye hjem

I går sendte jeg blogawarden videre til fem gode bloggere. Læs mere her.

u g e n s m e n u

Meeras kartofler i spicy kokossovs

I en indisk curryret indgår der mange krydderier. Men tilberedningen er lynhurtig. Denne ret er netop hjembragt direkte fra wokken i Cochin.

Klik på billedet, så får du opskriften.

ris med mungbønner og frisk kokoschutney

Ris er traditionelt tilbehør til de fleste retter i Indien. Her får du gode proteiner fra både mungbønnerne, risen og cashewnødderne. Det kompletterer fint proteinerne i tofuen i hovedretten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 41, en kold, en varm: to lækre salater

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

18. oktober 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h u s k d e n s u n d e b r o c c o l i

broccoli er i førertrøjen …

… når det handler om en kræfthæmmende grøntsag. Det har videnskaben forlængst slået fast. Nu er det så også blevet påvist, at man skal spise broccolien så rå som muligt. Det vil sige helst rå, men ellers blot blancheret i et minuts tid.

Jeg er ikke selv helt vild med rå broccoli, så jeg kommer kålen i kogende vand et lillebitte øjeblik, til den skifter farve. Derefter kommer den under den kolde hane.

broccoli – rå og potent

Den seneste forskning har også vist, at man ikke får udbytte af de sunde stoffer, hvis man får dem i pilleform. Men det er jo også meget sjovere at spise broccolien – og i øvrigt de andre kåltyper, som alle indholder stoffer, som kræftceller bestemt ikke bryder sig om. Men broccolien er den kåltype, der er mest potent.

Prøv en indisk ret med to slags kål: broccoli og blomkål. Her simrer kålen blot med til den er varm.

indisk gryderet med pasta og bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

k a r t o f f e l f e r i e

kartoflerne høstes

Det er første dag i kartoffelferien, men i dag er der nok ikke så mange børn, der er ude og tage kartofler op.

Ferien går sikkert med mere kreative ting. Og man KAN jo, som pigen her fra 1959, stadig skære figurer af kartofler eller lave trykklodser.

mad med kartofler

Mere fornuftigt er det dog at spise kartoflerne. Der findes tusindvis af opskrifter på lækre kartoffelretter, og på en kølig oktoberdag i ferien, kan det være passende at vælge en varmende kartoffelsuppe.

kartoffelsuppe med bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________

16. oktober 2011

_________________________________________________________________________________________________________

g o d t n y t f r a h ø n s e h u s e t

flere spiser økoæg

Mens det i årevis var 60% af danskerne, der spiste buræg, ser det nu ud til at lysne lidt for de stakkels æglæggere.

I de første 6 måneder i år, har butikkerne solgt 4,2 millioner økoæg. Det er en fremgang på 13% i forhold til året før.

Det betyder, at hvert 5. solgte æg er økologisk. Men ærlig talt: hvorfor findes der ikke KUN økoæg?

undskyldninger duer ikke

At købe andet end økoæg er dyremishandling, og selv det mest skrabede bugdet burde støtte dyrevelfærden, for prisforskellen er ikke så stor, at man kan bruge den som undskyldning.

Send en kærlig tanke til din høne! Køb kun økoæg.

_____________________________________________________________________________________________

15. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y b o g f r a a a r s t i d e r n e

grønt med mere

Aarstiderne har netop udsendt en ny kogebog med opskrifter på grønt-, fiske- og kødretter, “Aarstidernes nordiske hverdagsmad”.

For nylig hørte jeg en af Aarstidernes ledere udtale, at vi burde spise mindre kød. Det fremgår desværre ikke af den i øvrigt udmærkede bog. Grøntsagsretterne er virkelig fristende, og der er mange gode ideer, men det undrer mig lidt, at det animalske fylder SÅ meget i en bog fra de gode grøntsagsformidlere.

brug fantasien

Men man kan købe bogen alene for billederne. Fotoene er optaget af en af mine egne yndlingsfotografer, Columbus Leth.

Når man er mæt af billederne, kan man spise sig igennem de lækre og nemme grøntsagsretter – og derefter kan man bruge sin egen fantasi og erstatte fisk og kød med tofu, bønner eller hvad man kan lide af proteiner.

Det er erfarne folk som Aarstidernes Søren Ejlersen og de garvede madskribenter Trine Hahnemann og Carsten Kyster, der står bag bogens opskrifter. Det borger for kvalitet. Forfatterne bruger stort set de gode, danske grøntsager, og retterne er nemme og hurtige at tilberede.

Læs mere her.

aarstiderne bør belønnes

En helt anden sag er, at Aarstiderne nu er leveringsdygtig i kasser med både vegetar- og veganermad. Det er et fantastisk fint initiativ, som kan være en stor lettelse for folk, der gerne vil skære ned på kødforbruget eller leve helt grønt.

I kasserne kommer nemlig alle de produkter, som skal bruges i opskrifterne, og som somme tider kan være vanskelige at finde, hvis man bor langt fra helsekostbutikker eller store supermarkeder.

Se her: Aarstiderne.

13. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

a r t i s k o k k e n – d e n l æ k r e t i d s e l

blomst med klasse

Jeg synes, artiskokken er en fornem grøntsag. Den lukker sig utilnærmelig om sit velsmagende indre. Måske er den lidt knibsk, fordi den ikke er nogen grøntsag men en tidselblomst.

Selv om artiskokker stadig ikke er særlig spist i Danmark, har vi kendt dem i mange år. De var fast bestanddel i de gamle slotshaver og andre større haver, hvor herkabet måske oven i købet havde været i Frankrig og set, at man kunne spise den mærkelige tidselblomst.

Ingen anden grøntsag eller frugt spises med så langsom nydelse som artiskokken. Blad for blad suger man frugtkødet af bladene, indtil man kommer ned til det “allerhelligste”, selve hjertet og bunden, som er den helt sublime nydelse.

leveren elsker artiskokker

Artiskokker er ikke blot lækre, de er også enormt sunde. Artiskokker indeholder bl.a. jern og zink, og de har adskillige sundhedsfremmende egenskaber. Og så indeholder de KUN 20 kalorier pr. 250 g.

Artiskokker styrker lever- og galdefunktionen samt fordøjelsen, de er kolesterolsænkende, de stabiliserer blodsukkeret, og de modvirker ødemer.

H.C. Andersen skrev om artiskokken

H.C. Andersen skrev om artiskokken i eventyret “Gartneren og Herskabet”. Her kalder digteren artiskokken for ærteskokken, og vi får historien om, hvordan den smukke blomst, “Hindostans Lotus”, begejstrer herskabet, indtil de finder ud af, at den prægtige blå blomst blot er en simpel vækst fra køkkenhaven.

Men det vi spiser, er blomsterstanden, inden artiskokken springer ud i sin blå-violette farve.

Artiskokkerne ovenfor er de små babyartiskokker, som skal bruges i ugens salat.

artiskokker på Frilandsmuseet

På Frilandsmuseet kan man i køkkenhaven med gamle sorter se gammeldags artiskokker, der er mere åbne i bladene, end de artiskokker vi spiser i dag.

Her er artiskokkerne i blomst i haven med de gamle sorter på Frilandsmuseet.

babyartiskokker trimmet til grillning

Inden artiskokkerne lægges under grillen, skal de yderste grove blade fjernes.

Her bliver artiskokkerne grillet over gløder, men de grilles også nemt og hurtigt under grillen i ovnen.

man kan også nyde de store artiskokker

Lige nu er det også oplagt at spise de store globeartiskokker, fx med en kantarelstuvning.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s o p s k r i f t e r

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

artiskoksalat med vagtelæg

Denne salat kan næsten spises som en hovedret med godt, gedigent brød til. Hvis du desuden serverer en mættende, pureret suppe først, skulle du være sikker på, at alle bliver glade. Prøv fx den krydrede linsesuppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af voksbønner, skalotteløg og oliven

Det er ved at være slut med voksbønnerne, men her er endnu en opskrift med den dejlige bønne. Salaten kan serveres varm eller kold.

Du kan naturligvis bruge grønne bønner i stedet for de gule.

Klik på billedet, så får du opskriften.

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 40, 2011, æbletid

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

11. oktober 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e f t e r å r s s a l a t

eat an apple a day …

… and keep the doctor away – siger det gamle mundheld. Allerede før man kunne måle indhold af vitaminer og mineraler vidste man instinktivt, at æbler var sunde. Nu er det forlængst slået fast videnskabeligt. Der er mange gode ting i æbler, ikke mindst i skrællen, som bl.a. skulle indeholde kræfthæmmende stoffer.

kroppens rengøringsmiddel

Æbler indeholder C- og E-vitaminer og kalium – og mange antioxidanter og flavonoider. Man kan næsten sige, at æblet er kroppens rengøringsmiddel.

æbler og rodfrugter elsker hinanden

Sammen med æblerne kommer alle de dejlige rodfrugter. I dag vil jeg foreslå en lækker salat med selleri, æbler og valnødder, som det også er sæson for lige nu.

sellerisalat med æbler og valnødder

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g y l d e n æ b l e h ø s t

æblet får sin renaissance

Det er et kæmpe-æbleår i år. Heldigvis er det, som om æblet atter er ved at komme på mode efter at have været fortrængt af mere eksotiske frugter.

Det er dejligt, at æblet er “smart” igen. Sjældent får man så megen velsmag og sundhed i en enkelt frugt. Og så kan æblet altid ligge i lommen, lige parat til at stille sulten for en stund.

Æblet hører til i vores klima, og det findes i utallige smagsvarianter. Man er nemlig også ved at få øjnene op for værdien af de gamle, næsten glemte, æblesorter.

kom og smag

I går kunne man flere steder i landet smage på de gamle æblesorter, fx på Frilandsmuseet i Lyngby ved København. Her er det to piger i gamle dragter, der skærer smagsprøverne ud.

brug overfloden

Det kan knibe med ideer nok til at bruge alle de dejlige frugter. På Frilandsmuseet stegte man i går snittede æbler og løg på en pande over brændekomfurets knitrende ild.

Det ser rigtig lækkert ud, og personligt vil jeg selv udvide retten med et godt drys timian – en af mine yndlingsurter.

gem æblerne

Vil man lave et lille forråd af æbler til vinterens grød og æblekager, kan man skære æblerne i skiver og fryse dem ned. Det er et godt råd fra min gode bekendt, Karen.

Men kan også trække dem på snor og tørre dem et varmt og luftigt sted. Jeg husker endnu med glæde min farmors tørrede æbler og pærer. Farmor fortørrede først skiverne i en bradepande i det brændefyrede komfur. Derefter lagde hun skiverne på brunt karduspapir, som fik lov at ligge under loftsbjælkerne, hvor der var godt med træk, indtil de var helt tørre og seje.

Det var verdens bedste slik!

9. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

w e e k e n d w h o p p e r

whopper = kæmpestor

Ordet whopper betyder noget, der er megastort i forhold til normalt størrelse. Eller det betyder en stor løgn.

Denne her whopper er den rene skære sandhed. Den er oven i købet sund.

Normalt er der kød i en whopper, men her er kommet salatblade, lidt coleslaw og avocado i sammen med en skive røget tofu, peberfrugt, radise og et par salvieblade.

Hvis du oven i købet smører brødet med lidt hummus eller artiskokpålægget omtalt længere nede på siden, får du en super burger: en rigtig whopper!

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

m a d n o k ?

velkommen til verden

I denne måned bliver verdensborger nr. syv milliard født. Når vi er fremme i 2050 vil vi være 9 milliarder på jorden. Alle disse mennesker ønsker – ligesom vi i smørhullet Danmark – en god og tryg tilværelse med mad i maven – hver dag.

nogle er mere mætte end andre

Fødslen af en lille ny er altid en glædelig begivenhed. Mere glædelig nogle steder end andre!

Mange af vores nye medmennesker fødes nemlig i lande, hvor der i dag ikke er mad nok. Og manglen vil formentlig være langt større i 2050 end i dag.

Hvis vi vil leve i fred og fordragelighed fremover, bliver vi tvunget til at dele med den fattige del af verden. Alternativet er konflikter og krig.

tag ansvar

Det er ikke altid lige let at se, hvordan jeg – det enkelte menneske – kan være med til at præge udviklingen. Men rent faktisk kan vi gøre ufattelig meget i hverdagen. Vi kan mindske klimabelastningen på mange måder, vi kan nægte at købe fødevarer, der er fremstillet på bekostning af regnskov og import af soja til dyrefoder, der kunne mætte mange munde i den tredje verden.

Kort sagt: vi kan præge verden gennem vores valg af mad.

Hvis du har venner og bekendte, som ikke ved, hvordan man laver lækker mad uden kød, så send dem gerne linket her: www.kodfrifredag.dk

Jeg siger velkommen til alle, der vil være med til at præge jorden i en grøn retning.

Velbekomme!

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

m e r e t i l m a d k a s s e n

frikadeller og postejer

er velegnede som pålæg til madpakken. Man kan starte med frikadellerne eller postejen til aftensmad og lave ekstra til næste dags madpakker. Det sparer tid, og det smager dejligt.

I det hele taget kan man tænke madpakken ind i aftensmaden. Rester af lasagne, tærte eller pizza er også lækre ting til næste dags frokost. Det samme gælder en fyldig suppe eller salat.

Med lidt planlægning bliver madpakken både nemmere og mere varieret.

husk en god madkasse

Og så er det selvfølgelig vigtigt at have nogle gode madkasser og bokse til transport af maden, så den stadig er delikat, når den skal spises. Medbring fx salat og dressing i separate bokse.

spring over hvor gærdet er lavest – engang imellem

Prøv fx disse hurtige bønnefrikadeller. Jeg foretrækker ganske vist bønner, jeg selv har kogt, men i en snæver vending kan man sagtens bruge økologiske bønner på dåse.

lynhurtige bønnfrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

é n p å k a s s e n

… bliver måske titlen på den nye madpakkebog, jeg arbejder på, og som udkommer til sommer – med undertitlen “grøn og sund mad for madpakkespisere”.

grøn mad til madpakkespisere

For mange år siden udgav jeg den lille bog her:

Bogen kom i flere oplag, men er forlængst udsolgt – og desuden er tiden løbet fra den. Derfor arbejder jeg lige nu på 100 helt nye, spændende og lækre ideer til madpakken og til frokosten i det hele taget.

prøv nogle af de nye opskrifter

I denne uge kan du prøve et par af de nye madpakkeideer. Bogen vil indeholde mange opskrifter på smørepålæg, frikadeller, postejer og gode brød. Fx er der opskrift på nemt, hurtigt og lækkert rugbrød. Det kan du finde opskrift på her

valnødderugbrød

Klik på billedet, så får du opskriften.

Der er også mange ideer i bogen til fyld i pittabrød. Pittabrød er enormt praktisk madkassemad. Se hvordan du bager dem her:

pittabrød

Klik på billedet, så får du opskriften

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s o p s k r i f t e r

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødt cashewpålæg

Det er ikke lige til at se det – men det her er smørepålæg af cashewnødder og rødbeder.

Klik her, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

artiskokpålæg

Her er det røgede artiskokker og bønner, der udgør et lækkert pålæg til rugbrødet.

Klik her, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________