Så er vi kommet ind i årets store madmåned. Der vil blive spist, så fedtet driver, men bare rolig. Her på bloggen vil du hele måneden få opskrifter på det, man kan kalde mod-mad – forhåbentlig bliver det snart med et E på mod: mode-mad.
Jeg vil hele december komme med forslag til lækre december-retter, til en julemenu, en nytårsmenu og en masse andre lækkerbidder til denne hygge- og spisemåned. Og det er alt sammen noget, der hverken belaster dyr eller mennesker.
Jeg har for et par uger siden nævnt Lone Vitus´bog Mad vs. fødevarer. Da var bogen endnu ikke udkommet Det er den nu. Og tak for det!
Danskerne kan ikke få nok af gys og gru og krimier lige nu. De vælter sig i bloddryppende historier. Hvis de vil have virkelig uhygge, burde de i stedet læse “Mad vs. Fødevarer”, for her foregår de virkelig slemme forbrydelser. Forbrydelser, der rammer dig og mig. Forbrydelser der er så dagligdags, at vi slet ikke lægger mærke til dem. I bedste fald skal vi først blive syge, før vi funderer over, hvad det er, vi putter i munden. I bogen kan du læse, hvordan kapital kommer før kærlighed til kloden, kroppen og dyrene.
når bierne er borte
Lone Vitus dokumenterer, hvordan vores fødevaresystem er dikteret af penge og politik. Hvordan manglende empati udrydder stort og småt. Dyrene lider i staldene og burene, jorden udpines med kunstgødning, monokultur og sprøjtegifte. En ting, der virkelig kan få mig til at gyse, er når sprøjtegiftene også har fået bierne udryddet. Når det sker, så kan vi ikke mere dyrke planter, og så har vi for alvor skåret den gren over, vi sidder på.
spis dig syg
Lone Vitus fortæller i bogen om mishandlingen videre i industrien af de allerede syge fødevarer. Forpint kød med penicillinrester, giftsprøjtede grøntsager, kød, korn og kartofler der er fremavlet til højeste ydeevne med tab af smag og næringsstoffer til følge. Profit, profit, profit …
Lone Vitus dokumenterer punkt for punkt gennem bogen, hvordan omsorgen for jorden og dyrene – og dermed omsorgen for hele kloden – langsomt er forsvundet ud af vores bevidsthed, producenter som forbrugere.
Intet under, at diabetes, overvægt, autoimmune sygdomme og kræft er i stadig stigende vækst. Vi er blevet så vant til de udpinte fødevarer, at vi end ikke tænker over det. Måske ikke før vi selv mærker det på egen krop.
det er dig og mig, der skal handle
I “Mad vs. Fødevarer” sætter Lone Vitus fingeren på alle de ømme punkter i vores fødevareproduktion. Vi glemmer ofte, at vi slet ikke kan overleve uden mad og drikke, og vi glemmer, at vi hver især har et stort ansvar for, hvad der bliver produceret. Jeg har ofte her på siden skrevet om bøndernes og industriens manglende ansvar over for de fødevarer, de producerer. Men de er styret af penge og grådighed, og derfor er der kun dig og mig til at ændre på tingene.
lad os få en fødevarerevolution
Det er mit ønske, at alle danskere ville stå sammen og nægte at købe de elendige fødevarer. For at det kan ske, er der mange, der skal læse Lone Vitus’ bog. Den giver et rystende indblik i de faktiske forhold. Et indblik som ikke lader nogen uberørt.
Giv bogen til alle, du kender, der ikke har tænkt disse tanker. Al forandring starter med det første skridt. Lad os sammen vandre mod en bedre fødevareverden.
Tak til Lone Vitus, fordi du har skrevet manifestet.
Hvem kender ikke den italienske suppe minestrone? Den er kendt og elsket over det meste af jorden, og det er der god grund til, for den smager dejligt og så indeholder den alle de næringsstoffer, vi har brug for, bl.a. bønner, som der er fokus på i denne uge.
Og så er det også en suppe, hvor man kan vælge netop de grøntager, man har liggende. Det betyder, at det også er en suppe, der kan være med til at mindske madspild.
I dag er en rå novemberdag, der kalder på en varm, nærende suppe. Se opskriften her.
28. november 2014
bønner på bordet – bønnemuffins
I denne uge er der bønner på bordet.
Her er det muffins med kidneybønner og rodfrugter. Muffins er mest kendt som kager, men her er en bønnefars bagt i de små forme som en slags bønnepateer, der kan spises både som hovedret og som frokost. Og så er de praktiske at transportere.
Jeg foreslår at spise de små muffins med en salat, fritter af selleri og søde kartofler samt et dip af yoghurt med tørrede tomater.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.
Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.
Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.
Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.
Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:
Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.
Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.
Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige.
Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge.
Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?
.
mandag eller fredag
Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.
Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.
… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.
Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.
.
klimakatastrofe
Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.
Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.
.
tag ansvar.nu
Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.
Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!
.
kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet
At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.
Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.
De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.
Det lillequinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.
Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.
Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.
Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.
Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.
Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Efteråret kommer med regn og rusk, og så er det jeg længes efter en dejlig gryderet, fx fra Marokko. Dernede på toppen af Afrika står de kegleformede taginer over ilden dagen lang og simrer.
.
.
Nu er mine tagineretter uden kød, så de skal ikke simre så længe. Prøv denne gryderet fra Marokko:
Nede i Bruxelles sidder en mand, der bekymrer sig for dyr – slagtedyr. Manden hedder Dan Jørgensen, og han kæmper en ensom kamp for bedre forhold for, ja slagtedyr.
Dan Jørgensen synes, at det er dyrplageri at transportere dyr mere end 8 timer. Til at støtte den holdning har han indsamlet mere end 1 million underskrifter. Det er virkelig flot gået, og til min store glæde har Dan Jørgensen modtaget prisen MEP-award i Bruxelles for sin kamp for dyrs rettigheder. Prisen gives af kolleger, der mener, man har gjort noget godt på et bestemt område. Og det har Dan Jørgensen gjort for dyrene. Og han gør det vel at mærke utrætteligt. Til lykke til Dan!
.
har dyrene flere venner i Bruxelles?
Nej, det har de ikke. Forslaget om nye regler for loft på transporttiden er fejet af bordet. Som med alle andre dyreetiske problemer, er der kun én ting at gøre: lad være med at spise de stakkels dyr. Vend ryggen til dyrplageri.
Nu er det ved at være tid til at kaste sig over alle de skønne rodfrugter.
Jordskokken skiller sig en lille smule ud fra de andre rødder ved at være mere sart og sprød. Jordskokker indeholder bl.a. stoffet inulin, der virker stabiliserende på blodsukkeret. Derfor er jordskokker specielt gode for folk med diabetes. Men den kaloriefattige grøntsag kan med fornøjelse nydes af alle.
Jordskokker kan spises rå i salater, de kan bages i ovnen, de kan svitses i skiver på panden med hvidløg og timian – eller de kan bruges i en lækker suppe.
Traditionen tro blev sidste mandag, den 1. oktober, fejret over det meste af verden som den internationale vegetardag.
På Højbro Plads i København havde forskellige entusiastiske frontløbere for det grønne fundet sammen til en dejlig manifestation af alt det grønne og gode. Her var mange stande med hårdtslående argumenter for det grønne – og ditto skønne smagsoplevelser.
På Dansk Vegetarforenings stand hang banneret nedenfor med gode argumenter for at droppe kødet. Har man læst teksten, må det være svært ikke at tage gaflen i den anden hånd.
Tænk hvilket magtfuldt våben en gaffel er? Du kan være med til at give 80 millioner sultende mennesker mad, hvis du skifter stil.
Th. har Debbie fra Vegetarforeningen nok at gøre med at servere Asta Pernilles lækre rødbedefrikadeller.
I Politiken den 30. september 2012 kunne man læse en interessant artikel om dyr og deres bevidsthed.
Artiklens forfatter, Thomas Møller Larsen, skriver bl.a.: “.. i forhold til en række vigtige parametre må et slagtesvin siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.”
Efter mange tankevækkende betragtninger, er der følgende facts om vores omgang med dyr:
vi slagter ca. 63 milliarder dyr om året på verdensplan
Danmark producerer årligt over 20 millioner svin. Svinene har stort set ingen muligheder for at udleve deres naturlig behov
omkring 1 million søer står fastspændt næsten halvdelen af deres liv
120 millioner kyllinger bliver årligt fremavlet så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem
8-9 millioner kyllinger lever ders liv med åbne sår på trædepuderne
Velbekomme!
.
Tak til Politikens tegner Jørn Villumsen for tegningen.
Jeg er lige nu i dialog med en af bloggens læsere, Peter, om grøn gæstemad. Det kan nemlig være et problem at servere grøn mad for familie og venner, der er vant til meget kød på tallerkenen, hvis det skal være festligt.
Der er kun én vej frem: maden skal smage virkelig lækkert og være lavet med ♥. Og faktisk er der mange muligheder. Man skal bare lige vænne sig til tanken om anderledes guf på tallerkenen. Man kan vælge en svampe/valnøddepostej, eller prøv sushi sammen med andre små japanske retter. Eller det kan være et udvalg af mange små lækre, italienske specialiteter – og det kan også være de fyldte pandekager nedenfor. Andre gode valg er små porrepateer med romescosovs og trøffelrørellergrillet selleri med svampe.
Men denne type mad kræver ikke blot ommøblering af smagsløgene, det kræver også en ommøblering i hjernen.
Der er to ting, som kan hjælpe på omstillingen til grøn madenergi, og det er en etisk holdning til dyr og som sagt at maden overbeviser smagsmæssigt. Det SKAL være en nydelse og en glæde for alle celler i kroppen at spise et skønt måltid.
.
det er ved at være suppetid
Jeg skal selv have middagsgæster i aften, og de skal have pandekagerne med kantareller nedenfor. Og som forret har jeg valgt en lækker porresuppe. Kan du ikke finde “tangen”, cavi-art, kan suppen sagtens nydes uden.
Katareller skal have lov at beholde deres sarte fine smag og ikke overdøves af for mange krydderier. Jeg synes, at timian – det kan både være den almindelige og citrontimian – passer perfekt til kantarellerne. Og så naturligvis et par gode drej af pebermøllen.
Rødbeden er en af mine yndlinge. Det er en sej og solid grøntsag. Nu er det ved at være tid for de dejlige rodfrugter, og jeg synes at den bestante rødbede er en fin modspiller til den sarte kantarel.
Rødbeden er supersund og meget rig på jern og B-vitaminet folat.
. tærte uden smerte – lynhurtig frokost- eller middagsret En tærte er en tærte. Eller er det? Normalt er en tærte med dej, der æltes […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
