Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

gratinerede pandekagerArkiv

lørdag

5

december 2015

4

KOMMENTARER

pandekager, fyldte og gratinerede

Skrevet af , Posted in hovedretter

7. december 2015

 

nissepige

Juhuuuu …

Dagens gode nyhed: danskerne spiser mindre kød. Faktisk 9 kg mindre pr. person pr. år.

 

Øv, øv øv …

Dagens dårlige nyhed: danskerne er stadig en af verdens mest kødspisende nationer. Vores forhold til kød er nøjagtig lige så fundamentalistisk som amerikanernes forhold til våben.

 

 


 

5. december 2015

 

pandekager med fyld
pandekager-gratinerede.3

Disse fyldte pandekager er tænkt som en del af julens festlige retter. De kan spises som hovedret eller som frokostret. Og så kan både pandekager og fyld laves i god tid, evt. dagen før de skal serveres.

En grønkålssalat med søde kartofler passer til pandekagerne.

Du kan bage pandekagerne enten vegetariske, veganske og/eller glutenfri, se under tip nedenfor.

 

pandekager-gratinerede

fyldte, gratinerede pandekager

pandekagedej:

125 g hvedemel

50 g fuldkornshvedemel

3 1/2 dl mælk eller plantemælk

1 tsk salt

3 æg

kokos- eller olivenolie til stegning

fyld:

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

2 spsk lime- eller citronsaft

300 g blomkål eller broccoli

2 spsk frisk oregano (eller 1/2 spsk tørret)

1 spsk frisk timian (eller 2 tsk tørret)

et nip tørrede chiliflager

300 g squash eller græskar

2 dl sojafløde eller anden fløde

evt. maizenamel

evt. 100 g tør ost

 

Pisk de to slags mel og saltet ud i mælken. Pisk æggene i et ad gangen. Lad pandekagedejen hvile, mens du laver fyldet.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Skær champignonerne i skiver og svits dem et par minutter. Tilsæt citrussaften.

Del blomkål eller broccoli i meget små buketter. Skær stokken i små terninger. Kom kålen, krydderurterne og chilien på panden og svits et par minutter.

Skær squashen i små terninger og svits dem med et par minutter.

Hæld fløden på panden og bring den i kog. Hvis væden er for tynd, så jævn den med 1 spsk maizenamel rørt ud i lidt vand.

Smag fyldet til med salt, peber, citrussaft og chili.

Vurdér konsistensen af pandekagedejen. Den skal være temmelig flydende. Er den for tyk, så tilsæt lidt vand.

Bag ca. 8 store pandekager af dejen.

Pandekager og fyld kan laves i god tid, før retten skal serveres, evt. dagen før.

Rul fyldet ind i pandekagerne og læg dem i et lavt, ovnfast fad. Drys evt. med lidt ost og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Servér fx en grønkålssalat med søde kartofler og granatæble til pandekagerne.

pandekager-gratinerede.2

tip

Du kan bage veganske og glutenfri pandekager, hvis du bruger opskriften her.

 

grønkålssalat med misodressing

grønkålssalat-m-miso

Servér fx en grønkålssalat til pandekagerne.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share