Rodfrugter behøver ikke nødvendigvis at bages i ovn eller ristes på panden. Rå rodfrugter er delikate, friske og crispy. Spis dem til frikadeller, krebinetter eller en postej.
Der er dage, hvor det SKAL gå hurtigt med aftensmaden, men det behøver hverken at gå ud over smag eller indhold af alle de stoffer, der skal holde os kørende.
Jordskokkerne bages i ovnen sammen med de aflange bananløg, der bliver rigtig lækre efter glaseringen med blåbærsirup.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er et kæmpestort etisk skridt Kvickly har taget ved at fjerne burhønseæg fra deres hylder.
Der må være lys for enden af tunnellen, hvad angår dyremishandling, når en stor kæde som Kvickly tager dette skridt. Jeg håber, det blot er det første spæde skridt i retning af respekt for dyrene.
Når hverken forbrugere eller producenter forstår dyrenes lidelser, er der grund til at have dyb respekt for en forhandler som Kvickly.
Nu venter jeg bare på, at de andre store kæder vil gå samme vej.
På vegne af hundredtusindvis af burhøns vil jeg gerne sende en varm tak til Kvickly.
Der kan stadig fås æg fra såkaldte frilandshøns samt skrabeæg. Vil du være sikker på æg fra høns, der har et godt hønseliv, så vælg udelukkende økologiske æg. Her kommer hønsene ud i fri luft.
Her til morgen har der igen været gang i madpakkesmøringen.
Det virkelig glædelige er, at hele 72% af danske skolebørn har rugbrød med i madpakken.
Og behøver ikke at være klamme madder med æg eller ost. Man kan bage rugbrødet som burgere, der for børn er meget mere spændende at guffe i sig end de flade madder.
Et valnødderugbrød er lynhurtigt lavet. Dejen skal blot røres og IKKE æltes. Og så kan dejen bages i muffinsforme til små burgerboller.
Nu starter skolen efter sommrferien, og ideer til en lækker madpakke står måske ikke ligefrem i kø.
Så er der hjælp at hente i “den lille grønne for madpakkespisere“. Her er opskrifter på masser af sunde brød: rugbrød, sandwichbrød, burgerboller, pittabrød, wraps, pandekager og meget mere.
Og så kan du få ideer til sundt og lækkert smørepålæg og transportvenlig mad som vietnamesiske forårsruller, calzoner, lommepizzaer, supper og salater etc. Og så er der selvfølgelig også lidt guf til den (sunde) søde tand.
Jeg er vild med dild, og i går fandt jeg nogle smukke dildkroner, som jeg måtte have – bare for deres skønhed, men de kan også give et skønt pift til mange retter.
Dildkronerne bruges mest til syltning, men jeg elsker smagen og bruger dem også som smagsgiver i supper og salater. De små frø kan med fordel drysses på begge dele – eller en hel dildkrone kan koges med i en suppe. De små gule frø giver en pikant kommensmag.
Prøv fx en græskarsuppe med dildkroner. Klik på billedet, så får du opskriften.
Jeg er svoren nikon-fan og har lige opgraderet mit fotoapparat. I mit arbejde med mad synes jeg, atdet er næsten lige så morsomt at fotografere maden som det er at opfinde den.
Med flere kogebøger på vej, er det vigtigt at levere gode billeder, så jeg glæder mig rigtig meget til at lære det nye apparat at kende. Du får lige en prøve fra det nye kamera.
Retten på billedet er “Porrer bagt med mandel- og rosinrasp”. Opskriften kommer på bloggen senere.
Til min store forundring er spidskålen en grøntsag, som rigtig mange mennesker slet ikke kendte indtil for få år siden. Jeg er vokset op med spidskål – og har altid elsket den smukke og milde kål, som kan nydes både rå og tilberedt med lige stor fornøjelse.
I denne uge har jeg grillet spidskålen. Det er en lynhurtig ret at tilberede, og det lidt brændte klæder kålen rigtig godt. De glaserede løg og den proteinrige linsesalat fuldender måltidet.
grillet spidskål m glaserede løg og pistaciedressing
Denne ret er såre simpel og nem at lave. Men det rigtig skønne er, at den har en vidunderlig kompleksitet af forskellige smagsnuancer, der balancerer mellem sødt, salt og syre.
Skær de store løg i fire dele. Bevar toppene. Del skalotteløgene i to.
Tag evt. et lag eller to af løgene og bag dem sammen med løgene.
Rør 3 spsk olivenolie med 3 spsk ahornsirup og pensl løg og løgskaller med blandingen. Læg dem i en bageform. Sæt formen i en 200 grader varm ovn og bag løgene 10 minutter. Vend evt. løgene og pensl dem igen. Lad dem stå i ovnen endnu 5-6 minutter. Løgene skal være brune men må ikke blive brændte.
Skær spidskålen i 8 skiver eller i kvarte. Sørg så vidt muligt for at stykkerne hænger sammen. Læg dem på en smurt bageplade.
Pensl spidskålen med rigeligt olie og drys med salt og peber.
Tag løgene ud af ovnen og tænd for grillen. Grill kålen til den er gylden og vend den.
Pens den anden side med olie og grill kålen, indtil den er let gylden også på denne side.
Høvl strimler af det gule af citronen.
Rør 1 dl olivenolie sammen med saften af ca. ½ citron. Del nødderne og bland dem i sammen med citronstrimlerne og revne basilikumblade. Smag godt til med salt og peber – og evt. mere citronsaft.
Servér kålen portionsvis med løgene og skallerne på toppen. Dryp med pistaciedressingen.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy