Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

forkølelsessuppeArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 42 2012 – spis af efterårets overdådighed

Skrevet af , Posted in ugens menu

 Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r i n e n d e  g r æ s k a r

.

.

halloween lige om hjørnet

Alle de grinende græskarmænd med tomme øjne, man ser rundt omkring, fortæller at halloween nærmer sig. 

Mit hokkaidogræskar har ikke fået noget ansigt, for jeg har brugt det til supper og salater, og  jeg har også bagt det i ovnen som tilbehør til rødbedebøffer.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

.

rødbedebøffer

 .

ovnbagte græskar

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s k o k k e r  i  s a l a t e n

.

indianermad

Jeg har lige fået en stor pose skønne, saftige jordskokker forærende. De bliver selvfølgelig brugt rå i salater, men jeg har også lige lavet en ret med ovnbagte jordskokker, som kommer på bloggen på torsdag.

Jordskokken stammer fra USA, hvor den stod på indianernes spiseseddel. Det var kloge folk, der vidste, hvad der var godt for kroppen. Det beviser de også i deres valg af andre foretrukne fødemidler som bønner og majs.

Hvis du vil prøve en salat med jordskokker, så klik på billedet.

.

salat med jordskokker, bladselleri og sherrytomater

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s t æ r k  o g  s y r l i g  t h a i s u p p e

.

.

spis dig fra forkølelsen

Nu hvor efteråret sætter ind, er det godt at tænke på, at nogle supper er forebyggende for snue og andre vinterlidelser..

I går mindede Toni her på bloggen om, at suppe i høj grad også er slankemad. Der er næsten intet fedt og ikke ret mange kalorier i en grøntsagssuppe. Men de gode supper er også rene sundhedskure.

En thaisuppe med shiitakesvampe (bruges medicinsk i Østen), masser af grøntsager, hvidløg samt chili og ingefær kan holde forkølelsen på afstand eller afhjælpe den.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

stærk og syrlig thaisuppe

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s u p p e  e r  s a g e n

.

.

hvorfor spiser danskerne så lidt suppe?

I aftes, over en dampende varm suppe fra Catalonien med masser af grøntsager, bønner og kikærter (den dukker op på bloggen senere) diskuterede jeg med nogle kloge kvinder, hvorfor danskerne spiser så lidt suppe.

De kloge mente, at det skyldes, at man tidligere så på suppe som fattigmad. Hvis det er dét, burde suppe virkelig appellere til befolkningen i disse trængselstider.

Jeg spiser selv suppe af flere grunde. De åbenlyse er, at der næsten uværgerligt er tale om en gryde dampende sundhed – og smagen kan varieres i det uendelige.

Endelig er det vigtigt, at suppe kan tilberedes på under 1/2 time. Kommer man træt hjem fra arbejde, er det blot at hive grøntsagsskuffen frem og skære – hvad der måtte være på lager – i terninger, brune nogle løg og hvidløg, hælde bouillon i gryden og koge grøntsagerne 10 minutter. Herefter tilsættes kogte bønner eller kikærter fra fryseren.

Voliá: et prægtigt måltid er klar!

Og en klassisk italiensk minestrone kan nydes af enhver (her kan du også vælge de grøntsager, du har på lager).

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

minestrone – italiensk grøntsagssuppe

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. oktober 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v e l k o m m e n  t i l  s k r a l d e r n e

.

giga-spild af mad

Jeg bliver altid så glad, når unge mennesker tager affære overfor åbenlyse tåbeligheder.

I dag kan man i Politiken læse et indlæg af 18årige Maria Berg, der er skralder. Hun synes nemlig også, at det er vanvittigt, at supermarkedernes op mod 50.000 ton varer, der nærmer sig sidste salgsdato, ender på forbrændingsanstalten.

Sammen med mange andre unge over hele landet, henter Maria de spiselige varer fra containerne – indtil der bliver sat hængelås på containerne og det er slut med at anvende de spiselige madvarer. Jeg har ikke løsningen på dette enorme ressourcespild, men det MÅ kunne gøres bedre. 

En ting, vi som forbrugere kan gøre, er at købe varer, hvor udløbsdatoen er tæt på, hvis vi skal hjem og bruge varen med det samme eller dagen efter. Det handler om at bekymre sig om klodens ressourcer. Concito har udregnet de samlede samfundsøkonomiske udgifter ved madspildet til 84,4 milliarder kroner årligt.

Hjemme i vores egne køkkener smider vi 20% af den mad ud, som vi køber.

I sidste uge skrev jeg om FDB´s tiltag med ideer til at undgå madspild på en app til Iphone. 

.

en app der sparer penge

Download Holdbarhed i app store, eller via dette link http://itunes.apple.com/dk/app/holdbarhed/id559786302 

Har man ikke en iPhone, finder man tips og gode råd om holdbarhed på viskalspise.dk/madleksikon

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. oktober 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

  b a g e m å t t e  g i v e r  g o d t  b r ø d

.

.

.

bagemåtten Lékué

Jeg har netop med fornøjelse taget min nye bagemåtte i brug. Jeg har bagt boller og pizzaer på den, og resultatet blev rigtig godt.

Bagemåtten fordeler varmen fint – og brød og kager hænger ikke i. Jeg synes, at både brød og pizzaer blev bedre end når jeg bruger bagepapir som underlag.

Fordelen ved måtten er også, at man ikke bruger uendelige mængder af bagepapir. Måtten kan bruges igen og igen (dog ikke over 220 grader), og den kan også anvendes som arbejdsunderlag, fx når man ælter dej.

Måtten er lavet af en blanding af fiberglas og silikone med antiklæbeeffekt.

Jeg har ikke afprøvet måtten med kager, men dér tror jeg den er, om muligt, endnu bedre.

Bagemåtten kan købes hos KitchenOne.

.

.

du får lige en opskrift med på spetboller

Klik på billedet, så får du opskriften.

Du kan også prøve med osteboller.

.

.

____________________________________________________________________________________________._______________________________________

18. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e f t e r å r e t s  h ø s t

.

efterår er sanke- og forrådstid

Nødder og svampe. Så er det efterår! Derfor bliver de to ingredienser brugt i ugens opskrifter.

Jeg synes, at friske hasselnødder er noget af det lækreste, der findes. Her bliver de brugt i en knasende salat. Jeg har det ligesom de flittige egern. Jeg samler også nødder til vinterforråd. Men de friske ER altså den største oplevelse.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

en buttet svamp

Bøgehatten er en velsmagende svamp. Den dyrkes kommercielt i Danmark, men desværre ser man den alt for sjældent i butikkerne. Her bruger jeg den som “topping” på frikadellerne, men alle slags svampe kan bruges.

Har du ikke lige været ude og samle svampe, findes der mange gode købesvampe.

Firmaet Tvedemose i Lundby har i mange år dyrket svampe, bl.a. bøgehatte. De kan formentlig oplyse nærmeste forhandler.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

pærer i salaten

Det er også plukketid for æbler og pærer. I denne uge er pærerne havnet i salaten sammen med grøn og lilla spidskål. Så er man tæt på at være lykkelig!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en rigtig frikadelle

Frikadellerne gemmer sig under et dække af svitsede bøgehatte.

Kan du ikke finde bøgehatte, kan du som sagt sagtens bruge champignon, rørhatte eller kantareller i stedet.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

tofufrikadeller med ristede bøgehatte 

Frikadellerne er lækker hverdagsmad, og så får de lige et ekstra pift af de ristede svampe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålssalat med pærer og hasselnødder

Spidskålssalater hører til favoritterne lige nu. Her er den “gamle” grønne spidskål blandet med den nye lilla. Det giver en smuk salat sammen med de søde pærer og de ristede hasselnødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 47

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. december 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________

h u r r a,  h u r r a . .  .

 

 

kødfrifredag fejrer 1års fødselsdag

 

Nu har kødfrifredag været i luften 1 år. Tusindvis af brugere har været inde og kigge på siden og fået ideer til sund, klimavenlig mad.

Det er en fantastisk glæde for mig, at så mange har taget godt imod de grønne ideer.

Spred gerne budskabet endnu mere. Bloggen blev oprettet i forbindelse med klimatopmødet i København sidste år. Nu er der klimatopmøde igen – i Mexico.

Stort set intet er sket på klimafronten. Til trods for, at det vi spiser, er noget af det, der belaster kloden (og dyrene og os selv) mest, er der ingen tiltag fra politisk side til at ændre befolkningens spisevaner.

Hvis du vil have en grønnere og mere giftfri verden, må du selv tage skeen i den anden hånd.

Jeg håber, du fortsat vil følge med i de nye madideer på kødfrifredag.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. november 2010

___________________________________________________________________________________________________________________

 

b a g e  b o l l e – v e j r

 

I dag er det lige vejr til at bage lækre boller af dejligt spelt- og durummel. Når man bager, får man varmen på flere måder, så det er bare om at smøge ærmerne op, selv om disse boller ikke kræver særlig meget æltning. Faktisk er de supernemme at lave.

 

spelt/havregrynsboller

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. november 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

g å  v æ k  f o r k ø l e l s e


En af mine yndlingssupper er “Stærk og syrlig thaisuppe“. Den er skøn på en fygende kold vinterdag som i dag – og så er den fyldt med chilivarme, ingefærstyrke og masser af helbredende hvidløg. – Suppen er simpelt hen kuren mod forkølelse og kulde.

 

verdens hurtigste suppe

Desuden er suppen supernem og lynhurtig at lave. Hvis du gør opskriften mere fyldig med flere grøntsager og tilsætter terninger af tofu har du tilmed en hovedret.

 


Klik på fotoet, så får du opskriften.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. november 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

p e t e r  p l y s  o g  m i g



Hvis der er to, der står sammen, så er det Peter Plys og mig! Ikke mindst, når det handler om mad. Peter Plys kan bare udtrykke det mere præcist end mig.


Se bare her:

“Når du vågner om morgenen, Plys”, spurgte Grislingen, “hvad er så det allerførste du siger til dig selv?”

“Hvad mon vi skal have at spise i dag”, svarede Plys. “Hvad siger du Grisling?”

“Jeg siger, jeg gad vide, hvilke spændende ting, der vil ske i dag”, sagde Grislingen.

Plys nikkede tankefuldt.

“Ja, men det er akkurat det samme”, sagde han.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

spis dig slank


Hvis du har brug for ideer til lækker slankemad, så kig her:

http://www.netboghandler.dk/PDF/Kirsten_Skaarups_Slankeopskrifter.pdf

Her giver jeg ideer til sund og kaloriefattig mad til alle dagens måltider fra morgenmaden til aftensmaden.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________

drivhusgasser


I dag – den 27. november – skriver DMI på sin hjemmeside “udslippet af drivhusgasser har aldrig været større end lige nu”.

Hvis du vil være med til at gøre noget ved dette enorme og på længere sigt livstruende problem, så tag en kødri dag om ugen – gerne flere.

Produktion af dyr er noget af det mest belastende for klimaet – for ikke at tale om dyrenes lidelser.


________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. november 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y  u n d e r s ø g e l s e


Jeg tror man kan bevise hvad som helst i en undersøgelse. Alt afhænger af øjnene, der ser.

Ikke desto mindre er det interessant at se, hvad forskerne finder ud af.

En spritny amerikansk undersøgelse viser, at det har enorm betydning for helbredet og livslængden. at man spise mange grøntsager.

Kig her: http://healthland.time.com/2010/11/22/study-veggies-still-really-good-for-you/

Der er flere interessante oplysninger på siden. Se fx de små videos.

 

dyrenes beskyttelse

 

Og så råder Dyrenes Beskyttelse – her på tærsklen til årets store kødspisermåned – til at vælge kød fra dyr, der har haft en godt liv. Jeg kunne ikke være mere enig.

Men jeg håber selvfølgelig, at du finder mange gode vegetabilske alternativer til julemaden her på bloggen. Så kan kødet spille den LILLE rolle. Det giver en god smag i munden og er vejen mod bedre dyrevelfærd (og bedre helbred).

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/afmeld/?h=8bd08e6ee1f32fb55de775a6432519a8


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  f o r m e r  f o r  r o d b e h a n d l i n g



rodfrugter

Jeg er så glad, fordi danskerne virkelig har taget rodfrugterne til sig. Taget dem til deres hjerte, kan man næsten sige. For rodfrugter er sammen med alle andre grøntsager rigtig gode for helbredet.

Rodfrugter er med til at stabilisere blodsukkeret, så man føler sig mæt længe. De modvirker også hjerte-karsygdomme og meget andet. Så det er om at nyde de dejlige rødder lige nu.


ovnbagte rødder

Det allermest populære her på kødfrifredag er opskrifter med bagte rodfrugter. Der ligger allerede flere opskrifter på bloggen, men i denne uge har jeg udviklet en helt ny form for bagte rodfrugter, menlig tynde skiver af rødderne bagt som en slags lasagne – dog uden lasagneplader – men med en hjemmelavet tomatpesto imellem lagene.


ovnbagte pastinakker

Det er superenkelt blot at skære rodfrugterne i mindre stykker, vende dem i olie og krydderurter og bage dem i ovnen ca. 40 minutter. Prøv fx de ovnbagte pastinakker på billedet. Klik på billedet så får du opskriften.

Du kan også bage mange slags rodfrugter sammen som i retten på billedet.


ovnbagte rodfrugter

Klik på billedet, så får du opskriften.


græskar

Det er også stadig sæson for græskar i mange former.

For ikke at gå helt under jorden, har jeg i denne uge valgt en suppe med den gyldne hokkaidogræskar.

Græskar smager ikke af så meget i sig selv, men med “godterne” på toppen og smagt til med karry er der mange gode smagsnuancer.



Hvis du savner flere ideer til græskarsupper, så prøv græskarsuppe med nigellafrø eller græskarsuppe med dildkroner.


__________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner


Der er ikke noget som en dejlig varm suppe på en kold vinterdag. Det neutralt smagende græskar får her personlighed med karry, abrikoser og mynte.

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________

rodfrugtlasagne med tomatpesto


De fleste – små som store – elsker lasagne. Her er det lutter rodfrugter, der udgør lagene – men du KAN godt lægge lasagneplader imellem også. Dæk i givet fald lasagnen med en tomatsovs.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38,

ugens menu – uge 39,

ugens menu, uge 40,

ugens menu, uge 41,

ugens menu – uge 42,

ugens menu – uge 43,

ugens menu – uge 44,

ugens menu – uge 45,

ugens menu – uge 46


Share