Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

FNArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 12 2012 – kartoffellasagne med ramsløg

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

f o r  l i d t  o g  f o r  m e g e t  . . .

 

 

Mens over 1 milliard mennesker på planeten sulter, er der 1,3 milliarder, der vejer for meget. De er simpelt hen fede. Jeg kan godt forstå, at det går galt. Jeg så forleden en film med et barn i den tredje verden, der spiste en sandwich af kridhvidt brød med en stor portion fede pommes frites imellem. 

Både hvede og kartofler er rigtig gode næringsmidler. Vi har bare mistet orienteringen i madjunglen. Hvis vi spise brød med hele kerner og pommes frites bagt i ovnen stort set uden olie, ville det samme måltid være O.K.

 

det er ikke fedt at være fed

Fedme er nu så stort et problem, at FN kommer med nogle gode anbefalinger:

1. Læg afgift på usunde produkter (vi har heldigvis allerede fedt- og sukkerafgift i Danmark)

2. Regulér fødevarer med meget mættet fedt, salt og sukker

3. Boykot reklamer for junkfood

4. Kig på forkerte støtteordninger til landbruget

5. Støt produktion af lokale fødevarer, så alle får mulighed for at købe friske og sunde næringsmidler.

Læs mere hos www.foodpolitics.com, hvor der også er interessante ting om fiber, sukker og meget mere.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

l a s a g n e  m e d  r a m s l ø g p e s t o

 

anvendelse af forårets vilde planter

En god måde at bruge alle de små nye skud af vilde planter på er i en salat eller suppe.

Her allersidst på vinteren, hvor kartoflerne nærmest er de eneste grøntsager, der ikke har tabt pusten, kan man også lave en kartoffellasagne med pesto af ramsløg.

Lasagnen smager dejligt med ramsløgpesto, men du kan også sagtens bruge en helt almindelig basilikumpesto, evt. fra glas, hvis du har travlt.

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. marts 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

r a m s l ø g p e s t o

 

det vælter frem med grønt

Nu er det ikke blot skvalderkål og mælkebøtter, der pibler frem, også ramsløgbladene vokser sig store i disse dejlige forårsdage.

Mens skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder helst skal nydes lige nu, mens de er små og spæde, har vi glæde af ramsløgene den næste gode måneds tid. Til gengæld er de så fra maj måned forsvundet under jordens overflade indtil næste forår.

Ramsløg kan snittes og spises i salater, de kan kommes i alle slags supper, eller man kan lave en pesto af dem, som passer fint til en pastaret. Tilsæt måske lidt blød gedeost til pastaen og drys med hakkede valnødder.

Du finder opskriften på ramsløgpesto her.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s k v a l d e r k å l  –  s å  e r  d e t  n u  !

 

 

den første spæde skvalderkål

er smækfyldt med vitaminer og mineraler.

På en herlig forårsdag er det skønt at gå ud og samle de små skud og nyde dem i en salat i aften.

Husk at samle skuddene LANGT fra trafikerede veje og tissende hunde.

 

 

spidskålssalat med spæd skvalderkål

 

 

 

1 lille spidskål

50 g hasselnødder

1 dl tørrede tranebær (kan erstattes af rosiner eller blåbær)

2-3 håndfulde små skud af skvalderkål

 

kapersvinaigrette:

5 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 spsk hakkede kapers

1/2 spsk fintreven skalotteløg

  

Snit spidskålen papirtyndt.

Skær nødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Bland kål, nødder og tranebær med hakket persille.

Rør en dressing af olie, citronsaft, kapers, løg og et par spsk vand. Smag godt til  med salt og peber og evt. et nip sukker. Hæld dressingen ovr salaten og vend rundt.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. marts 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

d e t  g r ø n n e s

 

 

forårssuppe

I går var jeg for første gang på jagt efter forårets første vilde planter. Det blev til en god høst. På heldige steder kan man finde de første spæde ramsløg – og de lækreste små grønne skud er fremme af skvalderkål.

Der er virkelig saft og kraft, vitaminer og mineraler i de nye skud. Brug dem i salater eller i supper.

I gamle dage lavede man til påske en såkaldt skærtorsdagssuppe med alle de nye spæde planter. Det er den rene vitamin- og energibombe. Se opskriften her.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. marts 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

v æ r  v a r s o m  m e d  v a n d e t

 

 

 

dyrt med dyr

At det koster at opdrætte dyr, ved vist enhver. Det koster på klimaregningen, og det koster på helbredet – for slet ikke at tale om de lidelser, dyrene gennemgår, før de havner på middagsbordet.

 

kød sluger vand

Opdræt af dyr er også enormt vandkrævende. Det kan vi ikke tillade os i en verden, hvor 40% af verdens befolkning i dag lider af vandmangel.

Det store vandforbrug i dyreopdræt skyldes dels dyrkningen af de enorme afgrøder, som vi putter i dyrene, dels et gigantisk vandforbrug i slagteribranchen. I alt tegner hele fødevarebrancen sig for 70% af verdens vandforbrug.

 

tørre tal

Til at producere 1 kg hvede forbruges 1.500 l vand.

Til at producere 1 kg oksekød forbruges 15.000 l vand.

Hertil skal lægges, at det kræver ca. 10 kg foder at producere 1 kg kød. Det hænger bare slet ikke sammen!

Tallene er så overbevisende, at det ikke burde være svært at parkere bøffen og koteletten for ever og spise bæredygtigt for fremtiden. Og helt egoistisk set er der jo også sygdomsrisikoen. Læs om den seneste store undersøgelse om kød og helbred.

I dag er vi 7 milliarder på kloden. I 2050 skønnes vi at være 9 milliarder. Men uden vand kan vi ikke leve.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

22. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n  t u r  t i l  p i z z a l a n d

 

 

de små byer

De ligger dér, klinet op ad en bjergvæg og kalder skønne rejseminder frem. Og så er det, at pizzaerne passerer revy for mit indre øje. 

Italiensk mad står højt på min yndlingsliste – og i denne uge står den så på pizza.

Pizza har et lidt dårligt ry, fordi de færdigkøbte er alt for fede og salte – og uden mange fibre. Mine pizzaer er bagt med både fint og groft hvedemel – og fyldet er supersundt og lækkert.

 

 

nostalgi

er der nok af i Italien. Billedet er fra et lille hotel med sans for detaljerne.

 

 

oliven

må der til i italiensk mad – også som drys på pizzaerne. Og når man selv har avlet dem, er det sikkert en endnu større glæde at guffe de små frugter i sig.

Og som Lawrence Durrell sagde: “Oliven er ikke blot noget man spiser. Det er frugten af en hel kultur”.

 

 

tre uundværlige ingredienser

i italiensk mad er løg, hvidløg og tomater. Her hænger alle tre ting til tørre på en overdækket terrasse.

 

 

mamma

er i gang med pizzadejen inde i køkkenet.

 

 

ilden knitrer

allerede lifligt i pizzaovnen. Man kan næsten begynde at mærke duften af bagt brød og varme krydderurter.

 

 

pizzaerne er bagt

Her er det små “lommepizzaer” med en diameter på ca. 12 cm. De små pizzaer er velegnede til madpakken.

 

 

uhmm ..

… jeg kom lige til at snuppe en bid af den lækre kartoffelpizza.

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mangoketchup

 

I stedet for den traditionelle tomatsovs eller tomatpuré i bunden af pizzaen, kan du lave en spændende ketchup med mango og tomater.

Ketchuppen kan også bruges som dip til mange slags grøntsager – eller som sovs til frikadeller og pateer.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pizzaer

 

Pizzaer er elsket af små og store. Prøv et par sunde udgaver.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bønnesalat med spidskål og tomater

 

Til pizza hører et par salater. Jeg vil foreslå en salat med bønner, som giver gode proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

broccoli/blomkålssalat med nicoisedressing

… og denne salat med to slags lækker, knasende kål er ikke kun balsam for helbredet, den smager også dejligt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 44, Niels Hausgaard og dyrene

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. november 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.



Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e  5  s m a g s n u a n c e r




umami er prikken over i’et

Når man laver  mad, er det værd at tænke på de fem forskellige smagsnuancer: sød, sur, salt, bitter – og den femte smag, umami.

Vi er vant til at tænke på de fire første smagsnuancer, især salt og sødt, men faktisk er det umami, der kan få hele orkestret til at spille.

Umami kaldes også den femte smag og findes især i produkter som tamari (soja), tang, svampe og parmesanost.

Det er meget vigtigt for mæthedsfølelsen og i det hele taget glæden ved maden – dét at føle sig mæt og tilfreds uden at forspise sig – at smagsnuancerne harmonerer. Nu skal det jo ikke være nogen større videnskab at lave mad, og jeg synes man kommer langt med salt, sukker, tamari og ikke mindst citronsaft, som næsten kan redde enhver ret.



Illustrationen er fra bogen “Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (Nyt Nordisk Forlag). Her kan man læse meget mere om smagsnuancerne og hvordan man lokker dem frem.

Se mere her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/mad-vin/734-umami.html


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. november 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  s u n d h e d s f o r u m



vegetarnettet

hedder et nyt site, hvor du kan møde folk, der er engagerede i sundhed og optagede af, hvad det er, vi putter i munden. Her kan du møde både vegetarer, veganere og raw food-spisere, og trænger du til nye opskrifter, vil du også kunne få ideer på sitet.

Du kan også finde sammen med andre i madklubber eller melde dig til bogklubben. Der er desuden debat, musik, billeder og videoer.

Det er et flot initiativ, som jeg ønsker held og lykke. Alt hvad der kan fremme forståelsen for dejlig grøn mad, dyrevelfærd og klima har vi mere brug for end nogen sinde.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


G M O  e r  i k k e  l ø s n i n g e n



GMO-planter fjerner ikke sulten i verden

Da GMO-planter blev introduceret for 16 år siden, var argumentet, at det ville afskaffe sult i verden.

Vi er meget langt fra det ønskemål.


økologi mere effektiv

Et studie i Østafrika, foretaget af FN´s miljøprogram UNEP  blandt 1,6 millioner småbønder, har vist, at 9 ud af 10 får et bedre udbytte ved at dyrke økologisk. Og her er ingen udgifter til dyre GMO-produkter og kunstgødning.

Hertil kommer naturligvis de helt åbenlyse fordele, at jorden beholder sin frugtbarhed, man udsættes ikke for den voldsomme giftsprøjtning, og  jorden holder bedre på vandet, og klarer sig derfor bedre under ekstreme klimaforhold.


producenterne af GMO scorer kassen

De eneste, der får noget ud af GMO er de megastore producenter.

Bønderne er stavnsbundne til producenterne, for ganske vist er sæden ikke så dyr – det er til gengæld de enorme giftmængder, der skal sprøjtes med. Og hvor køber man så dem? Hos producenten af sæden selvfølgelig!


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


å r e t s  s i d s t e  k a n t a r e l l e r 



nyd sæsonens sidste kantareller

Nu lakker det mod enden med de lækre kantareller.

Hvis du finder en lille portion i skoven i dag, kan de passende finde anvendelse i en lun salat sammen med broccolio og tranebær.


salat med broccoli, kantareller og tranebær


Klik på billedet, så får du opskriften.


et lille efterårsmaleri

Hvis du har både broccoli og kantareller til overs, kan du jo også lave dette lille efterårsmaleri:


“livets træ”


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b e h a g e l i g  r o d b e h a n d l i n g


rodfrugter i ovnen

Alle slags rodfrugter kan bages i ovnen.

Ovnbagning er en god form for tilberedning, fordi man kan nøjes med et par skefulde olie til at dryppe på grøntsagerne. Det betyder, at det bliver et kalorielet måltid, hvor grøntsagerne samtidig har bevaret mange af deres næringsstoffer.

Man kan bage en eller flere rodfrugter ad gangen. Prøv fx disse pastinakker.



Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g l a d  i  k n o l d e n



tilbage til rødderne

Er sådan en pose nyoptrukne eller nyopgravede rodfrugter ikke bare noget af det smukkeste, man kan forestille sig?

Jeg bliver helt høj, når jeg får sådan en guldskat i hænderne. Uhmmm, masser af velsmag og gode næringsstoffer på en efterårsaften. Måske med en bønnefrikadelle eller en paté til.


ovnbagte rodfrugter

er blandt danskernes foretrukne efterårsretter. Det kan jeg godt forstå. Det er en superhurtig ret at tilberede, og den smager fantastisk godt.

I denne uge har jeg lavet en variation af de ovnbagte grøntsager, hvor de tilberedes med et “låg” af mandler.

Man kan vælge alle slags rodfrugter, fx kartofler, rødbeder, pastinak, persillerod, jordskokker mv.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder med striber og ny farve











________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De nye stribede rødbeder fås flere og flere steder og er sjove at komme i blandingen.

Allerbedst bevarer de dog deres smukke farver rå, og derfor findes de stribede rødbeder også i ugens salat med perlebyg.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

variationer af ovnbagte grøntsager:


Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager med svampepostej

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament


På billedet er det forårsgrøntsager, der er blevet bagt i pergament, men du kan sagtens skifte dem ud med de grovere knolde og rødder

Klik på billedet, så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ovnbagte rodfrugter med mandellåg

Når rodfrugterne serveres med et låg af mandler og den proteinrige sojafløde, er det et måltid i sig selv, men derfor kan man jo godt servere en salat til, gerne med fuldkorn.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med bolsjerødbeder, valnødder og sennepsdressing

Salater med perlebyg eller perlespelt er i høj kurs. Her er en dejlig mættende efterårssalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

tag med til kapersøen

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

t a g  m e d  t i l  k a p e r s – ø e n

 –   h i l s e n  f r a  s a l i n a 

de lipariske øer

Nord for Sicilien ligger en lille gruppe øer: De lipariske (eller Æoliske) Øer. Øerne er på UNESCOs verdensarvliste, og det forstår man sandelig godt!

De lipariske Øer er ikke særlig kendt i Danmark, men de er bestemt et besøg værd. Her er vand, vulkaner – og skønne råvarer.

 

Guds eget spisekammer

kalder man Sicilien, men det må helt sikkert indbefatte Salina.

Da jeg for en del pr siden var på Sicilien, tilbragte jeg også nogle dage på den lille skønne ø, som især er kendt for sin kapers- og saltproduktion – for ikke at tale om de tørrede tomater!

Man har udvundet salt siden oldtiden, og øen har også sit navn efter denne produktion.

 .

blåt vand, klipper og vulkansk aske

Salina er kun 27 kvadratkilometer stor, og den bebos af 2.300 sjæle.

Øen består af to udslukte vulkaner, der rager hhv. 860 og 962 m op over havets overflade. Det betyder masser af hårnålesving, når man vil fra den ene ende af øen til den anden.

Her betvinger mine rejsekammereter, Mette og Hans, et af de skarpe, stejle sving. Gad vide, om der ikke er udsigt til en gooood frokost lige om hjørnet?

 .

på vulkaner

Fra Salina er der i al fald udsigt til øen Stromboli, der gør opmærksom på sin uafladelige aktivitet med en lille røgsøjle.

Faktisk er Stromboli Europas mest aktive vulkan. I øvrigt er øen især kendt for filmen af samme navn med Ingrid Bergman. Der var her hun forelskede sig i instruktøren Roberto Rossellini. Hvor romantisk!

.

il postino – Postbudet

En anden smuk og rørende film er delvis optaget på Salina: “Il Postino” eller på dansk “Postbudet”. Det var her på Salina postbudet trak sin cykel op til Pablo Nerudas hus.

.

 

ej blåt til lyst …

fristes man til at sige.

Ligesom i Grækenland går havets azurblå farve igen på døre og vinduer.

.

I en skyggefuld gård kan man finde lidt kølighed. Det værdsættes, når temperaturen er tæt på 40 grader.

.

tomater i overvældende mængde

Rigtig mange af de tørrede tomater, vi køber i Danmark, er avlet og tørret på Sicilien – og altså også på øen Salina.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser. En avler på øen fortæller, at tomaterne skal hænge til tørre i et helt år.

Jeg undrer mig over, at de ikke rådner, men luften på øen er simpelt hen så varm og tør, at tomaterne får den helt rigtige langsomme tørring uden at rådne.

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser alle vegne. Det kan være i træerne, eller det kan være under et tagudhæng. Her har tomaterne fået selskab af chili.

.

Her er to andre uundværlige ingredienser i maden på Salina til tørre sammen med tomaterne: løg og hvidløg.

.

.

kapers, kapers, kapers …

Kapers er et af hovedprodukterne på den lille ø. Kapersbusken, som ses ovenfor, trives godt på den vulkanske ø.

 

… og hvilke kapers! Jeg holder meget af den lille frugt, men før jeg smagte kapers på Salina, anede jeg ikke, hvordan de i virkeligheden skal smage.

På øen får man store og “fede” kapers, man får småbitte, og man får lange og slanke.

De forskellige slags kapers pakkes i poser med en god portion af øens eget salt.

.

en lille appetizer

En af øens specialiteter er denne lille snack, som indgår i denne

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat som på Salina

Selvfølgelig spiser man også tomaterne friske på Salina. En anden ret i denne uge er denne tomatsalat med små, friskbagte brød, se nedenfor,

 

… og kan du finde rigtig store “flæskede” bøftomater fra Sicilien er det ekstra godt.

.

peberfrugter og citroner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peberfrugter og citroner er andre frugter, som det bugner med på Salina.

.

 l i p a r i s k e  r e t t e r

 

kaperssnack fra Salina

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat med små brød fra Salina

Brød er almindelig brugt i italienske salater.

Her er det bittersmå friskbagte “kugle”brød, der drøjer på tomaterne, og gør salaten til en mættende forret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

grillet peberfrugt med kapers og timian

Så bliver det ikke enklere: en lille forret med grillede peberfrugter og – selvfølgelig – kapers.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

voksbønner a la Salina

Indrømmet: det her er fri fantasi. Jeg tror ikke, man dyrker voksbønner på Salina, og disse stammer fra mine venner Inge-Lise og Vagn i Gilleleje, som dyrker verdens bedste voksbønner.

Og da voksbønner hører til mine favoritter, blev de straks udsat for lidt “opmuntring” fra Salina, da jeg fik en ordentlig portion direkte fra køkkenhaven i Gilleleje.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 .

Share