Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

edamamebønnerArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbederösti m. marinerede squash

Skrevet af , Posted in hovedretter

rødbederösti m. marinerede squash

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

300 g rødbeder

300 g kartofler

50 g skalotteløg

2 spsk hakket, frisk salvie

olie til stegning

 

marinerede squash:

1 squash (ca. 350 g)

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

50 g små sorte nicoise oliven

 

Normalt er en rösti en tynd ”pandekage” af revne kartofler.

Her har jeg lavet röstierne med halvt rødbede/halvt kartofler – og så er de blevet firkantede!

Du kan selvfølgelig stege röstierne, som du ønsker. De kan være runde eller firkantede – eller de kan steges som frikadeller. Vigtigt er det, at panden og olien er MEGET varm, når du sætter röstierne på panden. Ellers hænger de i.

 

.

Skræl rødbederne og riv rødbeder og kartofler på den grove side af råkostjernet.

Hak skalotteløget og bland de tre ting sammen med salvien. Tilsæt et godt drys salt og peber. Smag til. Pres massen godt sammen i en skål og lad den stå 10 minutter.

Steg små firkantede, lidt tykke rösti eller steg dem runde og tynde – eller som frikadeller. Pres grøntsagsmassen ned i den varme olie. Olien skal være godt varm, når du sætter “pandekagerne” på panden. Skru lidt ned for varmen og steg röstierne 5-7 minutter på hver side afhængig af tykkelsen. 

Mærk om du kan få en spatel ind under, før du vender dem.

Steg röstierne efter ønske og hold dem varme. Eller varm dem op i ovnen på et senere tidspunkt.

Skær papirtynde skiver af squashen på den lange led. Brug gerne en mandolin.

Rør olie og citrussaft sammen og smag godt til med salt, peber og et nip råsukker.

Læg skiverne i dressingen og tilsæt de sorte oliven.

Lad squashene trække et par timer eller natten over.

Servér de marinerede squash oven på röstierne og giv også en salat til, fx en salat med kidney- og edamamebønner, samt et godt stykke brød.

.

salat med kidney- og edamamebønner

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

spidskålsruller med flødedip

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

spidskålsruller med flødedip

 

8 blade spidskål

4 forårsløg

2 spsk olivenolie

250 g gulerødder

350 g bælgede edamamebønner (evt. kogte kidneybønner eller kikærter)

50 g valnødder

50 g sorte oliven

1 bdt persille

½ dl mayonnaise eller sojafløde (soja quisine)

dip:

 1  1/2 dl soja- eller mandelfløde

2-3 spsk tamari (soja)


Tag forsigtigt bladene af kålen og læg dem i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp dem.

Snit forårsløgene og svits dem i olien. Skær gulerødderne i papirtynde strimler på langs. Brug fx et mandolinjern. Skær strimlerne i kortere stykker. Kom gulerødderne på panden og vend dem et øjeblik i olien. Tilsæt de valgte bønner.

Hak valnødder, oliven og persille. Kom dem i fyldet. Rør mayonnaise eller fløde i blandingen og smag godt til med salt og peber.

Fordel fyldet på kålbladene. Fold siderne ind og rul bladene sammen til en fast rulle.

Du kan enten bruge spidskålsrullerne i madpakken, og så serveres de blot, som de er.

Vil du bruge dem som hovedret, så læg rullerne i et lavt ovnfast fad og hæld lidt grøntsagsbouillon i fadet. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Du kan servere et flødedip til rullerne: Rør de 1 1/2 dl sojafløde med tamari. Smag godt til. Servér dippet til rullerne separat.

Giv gerne en salat til af kogte kerner som perlebyg eller perlespelt.


tip

Edamamebønner er smukt grønne sojabønner, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med kinesiske varer.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

orientalsk rissalat med kokos

Skrevet af , Posted in salater

orientalsk rissalat

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2 dl brune ris

2 dl sorte ris (vilde ris)

25 g frisk kokosnød (kan udelades)

150 g edamamebønner (købes dybfrosne i supermarkeder)

½ agurk

2 forårsløg

1-2 røde chili

100 g bønnespirer

frik koriander

 

dressing:

4 spsk olivenolie

1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

2-3 spsk lime- eller citronsaft

2 spsk fintsnittet citrongræs

2 spsk reven ingefær

1 fed hvidløg

2-3 spsk tamari

 

Kog de to slags ris hver for sig efter anvisningerne på pakkerne (du kan også nøjes med én slags ris). Se efter, at vandet ikke koger væk. Når risene er møre, skal al vand være dampet væk.

Afkøl risene.

Skær kokosnøden i tynde skiver og rist dem gyldne på en tør pande (du kan se her, hvordan du får hul på nøden).

Bælg bønnerne. Skær agurken i små terninger. Snit forårsløg og chili (fjern kernerne).

Hæld kogende vand over spirerne og afdryp dem.

Bland alle ingredienserne.

Rør en dressing af de to slags olie og citronsaften. Tilsæt citrongræs, ingefær og presset hvidløg.

Smag til med tamari og evt. lidt salt og sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med frisk koriander.


vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share