Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dildArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 31 2011, langtidsbagte tomater

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. august 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g å  h e l t  a g u r k


Hvis du har langtidsbagt tomater, som omtalt nedenfor, kan du bruge dem til mange ting: du kan hakke dem fint og bruge dem som dips, du kan purere dem og bruge dem som smørepålæg – eller du kan blot nyde de fantastisk lækre tomater som de er.

Du kan også blande dem i salater. Nu da det både er tomat- og agurketid, kan jeg anbefale denne salat:


hot agurkesalat med bagte tomater


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. august 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


t o m a t t i d



tomater i lange baner

Nu er det også blevet tiden, hvor tomathøsten bugner. Blot nogle få  planter kan give en fin høst.

Kan man ikke nå at spise dem alle, mens de er friske, er det en god idé at tørre en del.  Langtidsbagte tomater er meget lækre og kan spises som snack eller i en salat.

Jeg synes de små blommetomater eller sherrytomater er bedst egnede.


energikrævende

Desværre kræver det en del energi, da tomaterne skal stå i ovnen mindst en time. Bag derfor tomaterne en dag, hvor du alligevel har gang i ovnen og bager eller laver anden ovnmad.

Du kan sagtens tørre tomaterne samtidig med anden mad, der kræver lav temperatur.


langtidsbagte tomater


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________h

8. august 2011

____________________________________________________________________________________________________


e n  r ø d  b ø f



nogle bøffer er mere fornuftige end andre

Ikke alle tænker på det, men der findes faktisk forskellige former for rød bøf.

Lige nu er rødbederne nye og smækre, så det er en god idé at spise en supersund og saftig rød rødbedebøf.

Når jeg lige nu trækker rødbedebøfferne ud af skabet, er det fordi en af bloggens læsere, Henrik, forleden skrev her på bloggen om en skøn middag, han havde lavet med rødbedebøffer med ristede svampe.

Hvis du også vil smage, så kig her:


rødbedebøffer med ristede svampe

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________

7. august 2011

____________________________________________________________________________________________________


a g u r k e n  t a r’  r e v a n c e


nu spiser vi agurker igen

Jeg læste i går, at vi nu har kastet os over agurkerne med fornyet kraft.

Efter forsommerens forskrækkelse med mistanke om sygdomsfremkaldende agurker, prøver vi nu at indhente det forsømte, og agurkerne nærmest flyver over disken.

Det kan kræve fantasi at finde nye måder at spise agurker på. I dag vil jeg anbefale den polske suppe, chlodnik, som bl.a. laves med surkål.


surkål

indeholder rigtig mange enzymer og mælkesyrebakterier, som er gode for fordøjelsen.

Surkål kan købes på glas i helsekostbutikker eller supermarkeder.


chlodnik – polsk agurkesuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________

6. august 2011

____________________________________________________________________________________________________


m a s s e r  a f  a g u r k e r



masser af agurker fra drivhuset

Min gode veninde er netop kommet med en stor kurv agurker fra sit eget drivhus.

Nu gælder det om at være kreativ, for her er både til supper og salater.

Men jeg tror, jeg allerførst vil lave en agurkesalsa.


hot agurkesalsa

Skær en agurk i små terninger og tilsæt et par dl netmelon eller vandmelon – også i små terninger.

Tilsæt finthakket løg og chili efter smag. Kom en håndfuld snittet mynte i og drys med salt og peber.

Rør en dressing af olie, citronsaft og presset hvidløg. Smag til.

Hæld dressingen over salsaen og lad  den gerne stå en times tid i køleskabet, inden den skal serveres.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  m a d m a g a s i n


gratis magasiner

Vi har længe haft COOPs gode magasin Samvirke, der sætter fokus på forbrugerstof og sundhed.

Nu får Samvirke følgeskab af et nyt magasin fra Dansk Supermarked med titlen “Mood”, der udkommer fire gange om året.



Mood behandler forskelligt stof som mad, mode, sundhed, hjem og have. Med andre ord alt det, de almindelige ugeblade handler om. Alt sammen populært og letfordøjeligt skrevet – ikke helt på højde med Samvirkes solide forbrugerstof, men alligevel et fint skridt at tage for et supermarked.

Bevares, de vil gerne sælge flere varer, men gode tip og ideer er altid velkomne.


sund i hverdagen

Gode artikler i “Mood” handler bl.a. om “Sund og sjov med børn” og om “Energi i hverdagen” – husk fx at drikke mindst 2 liter vand om dagen! Et gratis råd, som er nemt at følge, og som har enorm effekt på hver eneste af vores celler. Vi ved det jo godt allerede, men mange af os glemmer det alligevel.

pixi-mad

En af artiklerne handler om trends i vore spisevaner. En af de ting, fremtidsforskerne mener, der vil blive fokus på, er at vi vil kigge kritisk på overforbruget: “Vi har drevet rovdrift på vores klima, og der har været et stort fokus på mad i mange år. I fremtiden vil vi gøre op med overforbruget. Det bliver slut med at smide mad ud, slut med at købe mere mad, end vi spiser.”

Som talt ud af min mund!

Man mener også, at maden i fremtiden vil blive dagens kunstpause, og at vi vil vælge friske råvarer, dyrket lokalt. Det lyder forjættende. Jeg kan ikke vente!

Hent magasinet “Mood” i Føtex.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  i  e n  g y l d e n  h ø s t m å n e d



august – måneden med overflod

Nu går sommeren på hæld, og den store høst begynder. Det er ikke blot kornet, der høstes på markerne, haverne bugner også med alle slags grøntsager …


masser af squash

Den flittige squashplante leverer masser af frugter, så i denne uge snupper vi en ternet tærte med squash. Den er både køn og lækker.



Du kan bage tærten i en stor form eller i mindre portionsforme.



“nye” kartofler

Man kan stadig være heldig at købe kartofler, der er “som nye”. Ugens kartoffelsalat passer fint til tærten, og en almindelig grøn salat med en olie-eddikedressing med presset hvidløg, fuldender måltidet.



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________


ternet squashtærte med oliven



Tærter er et uopslideligt emne. Man kan fylde mange slags grøntsager i den forbagte bund. I denne uge er det squash. Tærter egner sige både som frokost- og middagsret. Man kan også bage små portionstærter til madpakken.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat med peberrodsdressing og dild


Peberrod, dild og kapers er tre ting, som passer fint til den mildt smagende kartoffel. Her har også sneget sig lidt cornichoner med i dressingen, så kartoffelsalaten giver et fint smagsmæssigt modspil til squashtærten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsalat med peberrodsdressing og dild

Skrevet af , Posted in salater

kartoffelsalat med peberrodsdressing og dild

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

400 g kartofler

 

dressing:

1 dl sojafløde eller piskefløde

1-2 spsk reven peberrod

½ dl hakkede kapers

½ dl finthakkede cornichoner (små syltede agurker)

1 bdt dild

 

Kog kartoflerne netop møre og afkøl dem. Skær dem i skiver.

Smag fløden til med reven peberrod, salt og peber. Rør kapers og agurker samt klippet dild i.

Hæld dressingen over kartoflerne og vend rundt.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

porre/muskatsuppe

Skrevet af , Posted in supper

 

porre/muskatsuppe


 porresuppe med tørret frøkappe af muskatnød

4 tørrede shiitakesvampe

100 g skalotteløg

4 spsk olivenolie

2 spsk hvedemel

2 dl hvidvin (kan erstattes af bouillon)

ca. 8 dl grøntsagsbouillon/svampevæde

400 g porrer

reven muskatnød eller tørret frøkappe fra muskatnød

en anelse cayennepeber eller tørret chili

citronsaft

2 dl soja quisine eller alm. fløde

1 bdt dild

 

Læg svampene i blød i rigeligt vand en times tid.

Hak skalotteløgene og svits dem i olien, til de er klare. Drys melet på og bag op med hvidvin og bouillon.

Pisk godt så der ikke kommer klumper.

Snit porrerne og kom dem i gryden. Tilsæt ca. ½ tsk reven muskatnød (eller 1-2 tsk smuldret, tørret frøkappe) og et lille drys af det stærke.

Skær de udblødte svampe i skiver (smid stokkene ud) og tilsæt dem. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 15 minutter.

Smag til med salt, peber, muskatnød og citronsaft.

Tilsæt fløden og varm suppen op. Den må ikke koge.

Servér suppen portionsvis og drys med masser af klippet dild – og hvis du er den heldige ejer af tørrede muskatblomster – så også lidt af dem.



tørret frøkappe af muskatnød

Trods mine mange rejser til Indien var jeg aldrig stødt på den tørrede frøkappe af muskatnød. Men så traf jeg i februar en krydderihandler i Udaipur, som begejstret præsenterede denne spændende smagsgiver for mig.

Skallerne smager af muskatnød. Men med en mere “ren” og skarp smag. Desværre har jeg ikke set krydderiet i Danmark, men det går fint at bruge reven muskatnød i stedet. Muligvis findes det som stødt muskatblomme.


Share