Så kom de! Årets første økologiske asparges. Jeg glæder mig til det resten af året. Asparges er en af aristokraterne i det grønne køkken. De enkle stilke besidder forfinet velsmag og en hel udefinerbar energi.
Asparges kan ganske vist fås året rundt, men jeg synes det er synd at spise dem udenfor sæsonen. Glæden ved at vælte sig i stænglerne i maj-juni forsvinder simpelt hen.
De hvide asparges skal skrælles og koges 2-3 minutter. De nydes bedst med et dip eller en pesto. Jeg var lige ude og hente en ny forsyning af ramsløg, og de passer perfekt til de nye asparges, ikke mindst i form af enramsløgpesto.
Aspargesene er også lækre, hvis de havner i en tærte. Se opskrift på en let aspargestærte her.
Her er en proteinrig salat, der er er god at have med i madpakken eller servere som tilbehør til mindre proteinrige retter.
De grønne sojabønner, edamame, kan nu fås økologiske og frosne i de fleste supermarkeder, og de er virkelig nemme at have med at gøre: bare luk op for posen og tø dem op.
Danske radiser er lige om hjørnet med ny knasende friskhed. På billedet nedenfor er de fotograferet sammen med ramsløg, som man også sagtens kan komme i salaten.
Valnødderne er ren “hjerne- og hjertemad”, så brug dem med rund hånd. Valnødder er fedtrige, men der er tale om gode fedtstoffer, ikke mindst Omega 3, som ellers ikke findes til overflod i plantemad.
bønne- og linsesalat med radiser og valnødder
75 g sorte belugalinser eller grønne puylinser
150 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)
50 g valnødder
1 bdt radiser
1/2 dl hakket persille, evt. en håndfuld ramsløg
dressing:
4 spsk valnøddeolie eller anden olie
2 spsk citronsaft
1 fed presset hvidløg
2 tsk reven skal af en økologisk citron
Kog linserne møre i ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl linserne.
Tø edamamebønnerne op.
Hak valnødderne og skær radiserne i skiver.
Bland alle ingredienserne med hakket persille eller snittede ramsløg.
Rør dressingen sammen og smag den til med salt, peber og sukker. Og måske lidt mere citronskal.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Klik derefter på print friendly. Så kan du printe ud uden at få billederne med.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Organisationen Landbrug & Fødevarer skønner, at der i Danmark årligt smides mad ud for 16 milliarder kroner.
En stor del af den mad kasseres i private husholdninger. Det er spild af ressourcer, det er spild af penge, det er klimaødelæggende – og det er unfair overfor verdens 1 milliard sultende mennesker.
kom med ideer og vind penge
FDB’s Grønne Idépris sætter i år fokus på det store madspild, der sker i supermarkederne og derhjemme.
Over de næste måneder indsamler FDB gode ideer fra forbrugerne til, hvordan vi kan mindske madspildet hjemme i vores eget køkken, men ideer til hvordan supermarkederne kan blive bedre til at smide mindre mad ud, efterlyses også.
100% chance for gevinst
Vinderen af den bedste forbrugeridé præmieres med 30.000 kr. Men glem ikke, at hvis du ikke vinder de 30.000 kr., er der meget at vinde ved at mindske sit eget madspild!
I øjeblikket får jeg mange forespørgsler på salater med blomkål. Det kan jeg godt forstå, for blomkål er aldeles dejlig, nydt rå i en salat.
At koge blomkål er lidt af en synd, med mindre det er fordi kålen skal blive til en suppe.
Det er interessant, men blomkål opfører sig helt forskelligt afhængig af, om den er skåret i papirtynde skiver – eller om den er delt i buketter. Prøv fx denne salat hvor kålen er høvlet millimetertyndt. Det giver en helt anden smagsoplevelse end de grovere buketter.
Hvidløgsristede sesamfrø og koriander giver salaten et let asiatisk anstrøg.
blondesalat af blomkål med citrondressing og koriander
Den dejlige danske sommer lader vente på sig. Hvad skal man spise i denne halvkolde sommertid? Ja, selvfølgelig de nye kartofler, asparges, gulerødder og ærter.
Men man kan også kigge mod fjernere himmelstrøg og få varmen fra en krydret mangosuppe. Suppen kan serveres varm eller kold – helt afhængig af vejret.
chili giver også varme
Der er chili i suppen. Det lille brændende bæst har rigtig mange gode egenskaber. Rent bortset fra at sætte sit markante præg på alt, hvad frugten kommer i nærheden af, giver chili også varme, hvis man fryser. Er det derimod varmt, åbner chili porerne, så man bedre kan svede. Chili er også rigtig godt for helbredet i al almindelighed, bl.a. virker det kræfthæmmende.
Ngo-organisationen PAN Europe oplyser, at der i Danmark findes op til 30 forskellige giftrester i frugt og grønt. Og desværre er giften i de grøntsager, vi spiser allerflest af, nemlig æbler, salat, tomater og agurker.
gyseren i grøntsagsdisken
Fødevarestyrelsen udsendte i 2011 en rapport om gift i grønt. Der kan man læse, at der i 2010 blev fundet rester af sprøjtegifte i lidt over halvdelen af danske prøver, og tallet for gift i udenlandsk frugt og grønt var helt oppe på 75’%. Det er næppe blevet mindre i mellemtiden!
Der er i høj grad tale om hormonforstyrrende stoffer, men der er også mange andre uheldige virkninger ved at indtage den daglige dosis gift.
køb økologisk
Jeg har sagt det igen og igen: KØB økologisk. Det sikrer din egen krop bedst muligt, men du er også med til at sikre rent grundvand i fremtiden og i det hele taget sikre en ren jord for fremtidens beboere.
TV-udsendelsen forleden om ulovlig salg af giftige sprøjtemidler og gødning understreger, at det er tvingende nødvendigt, at vi forbrugere FORLANGER rene, usprøjtede varer. Så vil disse mennesker – der ikke selv besidder den fornødne moral – ikke kunne sprede deres gift i vores fødevarer. For der er simpelt hen ingen, der vil købe dem, når vi forbrugere siger NEJ.
Nu er det tid til let og lækker sommermad. Hybenroserne blomstrer, de nye kartofler er til at betale, ærterne er store nok, der er masser af danske asparges – og jordbærrene rødmer.
Denne uges salat med jordbær, grønne salatblade og mormordressing bør nydes enten som forret eller efterret. Den specielle smagskombination af sødt og syrligt skal helst nydes for sig.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy