Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

chilibønnerArkiv

fredag

6

oktober 2023

6

KOMMENTARER

mexikanske pandekager med bønnefyld og avocado

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

 pandekager for voksne

Alle elsker pandekager. De fleste er vilde med de tynde disko’er, der kan nydes enten med sødt eller salt. Pandekager er comfort food for både små og store. Her serveres de dog med et skud mexikansk chili, så de er lidt mere for voksne.

Det er en tilsnigelse at kalde disse pandekager for mexikanske, for faktisk er de indiske. De er bagt med kikærte- og rismel ligesom de indiske dosaer, der er uden hvedemel og æg. Retten er således en krydsning mellem det mexikanske og det indiske køkken.

..

snyde-tacos

Retten er en kopi af de mexikanske tacos, hvor pandekagen vil være bagt med majsmel. Det er også muligt at købe færdige, sprøde tacos, og dem kan man sagtens bruge, hvis man ikke vil bage pandekagerne selv.

.

råvarerne findes ved vejsiden

Mexiko kvinder.blog

På markeder og langs veje i Mexiko træffer man kvinder, der ofte har gået mange kilometer tidligt om morgenen for at bringe deres grøntsager til  byen.

De vigtigste næringsmidler i Mexiko er majs, bønner, kartofler, avocado og andre grøntsager. Nogle af dem finder du i denne ret, der indeholder gode proteiner fra to slags bønner.

.

mexikanske pandekager med bønnefyld og avocado

(4 personer)

pandekager:

200 g kikærtemel

100 g rismel

50 g havregryn

4-5 dl vand

2 tsk salt

olie til stegning

fyld:

2 dåser kidneybønner a 250 g (eller 200 g tørrede, udblødte og kogte bønner)

100 g løg

4 fed hvidløg

chili efter smag, gerne habanero eller chipotle

1 spsk spidskommenfrø

2 spsk olivenolie

1 dåse små hele tomater (Mutti) eller 250 g friske sherrytomater

evt. 2 dl tomatpuré

100 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

1 limefrugt

råsukker, salt

2 avocado

evt. planteyoghurt

frisk koriander

mexikanske-pandekager-blog-1

mexikanske-pandekager-blog.3

Pisk de to slags mel og havregrynene i vandet. Sørg for at alle klumper er opløst. Tilsæt saltet.

Lad gerne dejen stå tildækket i stuetemperatur til næste dag. Men du kan også blot lade dejen stå et par timer.

Steg 14-16 små tynde pandekager af dejen. Dette kan evt. gøres dagen før, du vil servere retten.

Også bønnefyldet kan tilberedes i god tid eller dagen før: afdryp bønnerne fra dåse – eller kog udblødte bønner, se om kogning af bønner her.

Hak løg og hvidløg. Snit chilien (fjern kernerne). Du kan også købe habanerochili og chipotle på dåse eller tørrede.

Svits løg og chili i olien, til løgene er let gyldne.

Tillsæt dåsetomaterne med det meste af væden – eller kom de friske tomater i sammen med tomatpuré.

Kom kidneybønner og edamamebønner i retten og lad den simre 5-10 minutter. Smag til med salt, chili og limesaft. Tilsæt evt. også et lille drys sukker.

Hvis du har bagt pandekagerne og lavet bønnefyldet i forvejen, så varm begge dele op i en 200 grader varm ovn 10-15 minutter.

Del imens avocadoerne og tag kødet ud. Skær det i skiver og vend det straks i limesaft.

Servér pandekagerne portionsvis med bønneblandingen på toppen. Pynt med avocadoskiverne og drys med frisk koriander.

.

mexikanske-pandekager-blog.2

.

Share

tirsdag

25

maj 2021

8

KOMMENTARER

ugens nemme: chilibønner bagt med låg af søde kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når klokken er 17, er der brug for hurtig mad

V i danskere siser alt for få bælgfugter. Faktisk i gennemsnit 8 g pr. dag! -det burde være mindst 100 g.

Vi har ikke rigtig nogen tradition i Danmark for at spise bælgfrugter, men alle der synes det er vigtigt at redde denne lille sårbare klode, er tvunget til at spise mindre animalsk protein og mere plantebaseret.

Her kommer bælgfrugterne ind. Og har kan være både bønner, linser,, kikærter – og produkter som tofu og tempeh.

Vi skal vænne os til de nye vaner, for det tager lidt længere tid at planlægge remtiden mad. Men når mn har fundet ud af at bælgfrugterne blot skal sættes i blød 8 timer før kogning – eller købes grydeklare i brik eller dåse, er det det hle “a piece of cake”.

Hvis man kommer hjem kl. 17, ungerne er utålmodige, og maven knurrer, kan det knibe med overskud til de store gastronomiske udfoldelser.

Til alle jer har jeg lavet denne hurtige ret, der bager i ovnen, mens risen koges og salaten snittes.

.

røde (søde) eller hvide kartofler?

Retten kan laves med enten søde kartofler eller de almindelige hvide. Jeg har valgt de søde, fordi de er så sunde, og så har de en smuk farve.

.

proteiner med låg på

Under det smukke kartoffel-dække gemmer sig enten chilibønner fra dåse eller tørrede, udblødte og kogte bønner, evt. halvdelen kikærter.

Hvis retten skal være rigtig hurtig at tilberede, er du nødt til at bruge chilibønner fra dåse.

.

med ramsløg eller løgkarse på toppen

Da både ramsløg og løgkarse blomstrer i øjeblikket, er det oplagt at drysse med de vilde planter.

.

servér med ris og salat

Kogte ris (eller perlespelt, perlerug, quinoa etc.) passer fint som tilbehør.

Også en salat hører til. Jeg er selv vild med en helt enkel, snittet icebergsalat, blot med en olie/eddike/hvidløgs/sennepsdressing. Men du kan vælge en hvilken som helst salat.

 

chilibønner bagt med låg af søde kartofler

(4 personer)

150 g bønner, evt. halvt kidneybønner/halvt kikærter (alternativt: 1-1 ½ dåse chilibønner)

1-2 chili efter smag og styrke

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 dåse hakkede tomater med væde

25 g mørk chokolade

salt, friskkværnet peber, rørsukker

100 g grønne blade: spinat, bladbede eller ramsløg

300 g søde kartofler, evt. alm. kartofler

.

Læg tørrede bønner og/eller kikærter i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand 20-30 minutter. Afdryp dem.

Hak chili, løg og hvidløg. Svits dem i olien et par minutter.

Tilsæt de hakkede tomater med væden. Kom chokoladen i og lad den smelte.

Smag godt til med chili, salt, peber og sukker. Det er vigtigt, at sovsen har en markant chilismag (men pas på med styrken, hvis du bruger chilibønner fra dåse).

Snit de grønne blade og rør dem i sovsen sammen med de kogte og afdryppede bønner/kikærter.

Hvis du vælger at bruge bønner fra dåse, så rør chilibønnerne i sovsen. Smag godt til som ovenfor.

Læg bønner og sovs i en ovnfast form.

Du behøver ikke at skrælle kartoflerne, hvis du skrubber dem helt rene.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern.

Læg skiverne taglagt ovenpå bønnerne. Dryp med olivenolie.

.

Bag retten i en 200 grader varm ovn, indtil overfladen er gylden, ca. 30 minutter.

Servér gerne en salat og løskogte ris til chilibønnerne.

Jeg har yderligere pyntet med blomster af ramsløg og løgkarse.

.

så er der serveret

.

Share

onsdag

12

september 2018

10

KOMMENTARER

spidskålsfad med svampe, bønner & små bagte rødbeder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

spidskål lag-på-lag

 

Ude er godt, hjemme er bedst. Næsten! Jeg er vild med at rejse ud, møde nye mennesker og smage ny mad, men jeg er også altid enormt glad for at komme hjem igen. Ikke mindst at komme hjem i mit eget køkken og udvikle nye retter med inspiration eller ideer fra de retter, jeg har nydt undervejs. Dem kommer jeg tilbage til, for det kræver lidt eksperimenteren.

Hjemme fra al gourmetmaden i Stockholm, trængte jeg virkelig til en god solid ret uden dikkedarer. Og heldigvis havde jeg flere af mine foretrukne grøntsager i køleskabet.

Så jeg kunne hurtigt lave denne ovnret med spidskål og små bagte rødbeder, fordi jeg havde både spidskål og rødbeder i køleskabet. To slags grøntsager, der sagens kan klare sig på køl nogle uger (rødbederne meget længere), og som er to af mine yndlinge. Derfor er det sjældent, at de ikke er inden for rækkevidde!

Da det skulle gå lidt stærkt, greb jeg en dåse bønner til at dække proteindelen. Jeg er ellers ikke vild med dåsemad, men når tiden er knap, slækker jeg lidt på principperne. Men har du tid, er det en god idé at bruge tørrede kidneybønner (eller andre bønner), sætte dem i blød mindst 8 timer og koge dem i nyt vand 30-40 minutter. Se evt. om kogning af bønner her.

Hvis du selv koger bønnerne, så tilsæt finthakket chili efter smag samt tomatketchup (se nedenfor).

.

små ovnbagte rødbeder

Som tilbehør har jeg valgt små runde rødbeder. Du kan selvfølgelig bruge rødbeder af enhver størrelse eller form, men jeg valgte de små, fordi de kan bages næsten samtidig med at spidskålen er i ovnen. Det er altid dejligt at økonomisere med energiforbruget.

Og så er der jo endelig dét, at store rødbeder kan skæres i mindre stykker!

.

.

spidskålsfad 

1 mellemstort spidskålshoved

250 g porrer

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g svampe

4 fed hvidløg

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 dåse chilibønner (400 g) (eller 200 g tørrede bønner, finthakket chili og 2 dl tomatketchup)

25 g hel boghvede

 

Tag forsigtigt bladene af spidskålen. Skær det nederste grove stykke af ribberne. Hak dem.

Snit porrerne og svits dem i olien sammen med de hakkede ribber 3-4 minutter.

Hak svampene og hvidløgene og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits endnu et par minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Bland bønnerne med væden i de svitsede grøntsager. Smag til igen. Eller kog tørrede bønner og tilsæt hakket chili samt tomatketchup.

Læg spidskålsbladene i kogende vand et par minutter. Afdryp dem.

Læg et lag spidskålsblade i et ovnfast fad. Læg derefter bønneblandingen sammen lagvis med spidskålsbladene. Øverste lag skal være spidskål.

Drys boghvedekernerne på kålen og pensl med et par spsk olivenolie.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag lasagnen ca. 20 minutter.

.

små bagte rødbeder

4-8 små rødbeder

4 spsk havre creme fraiche eller anden creme fraiche

1/2-1 spsk revet peberrod

1 spsk klippet purløg eller løgtop

.

Skrub rødbederne helt rene og sæt dem i en ovnfast form. Bag dem møre i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter afhængig af størrelsen.

Rør creme fraichen med reven peberrod efter smag. Smag yderligere til med salt og friskkværnet peber.

Skær evt. et snit i rødbederne og sæt en teskefuld creme fraiche i snittet. Drys med klippet purløg eller løgtop.

.

.

Share