Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

champignonArkiv

fredag

28

august 2015

10

KOMMENTARER

sprød tærte med grillede løg, svampe og hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

29. august 2015

 

det betaler sig at spise økologisk

indien-marked-v-bethsaida

En ny undersøgelse fra Newcastle University i England har igen slået fast, at økologi er sundt. Det burde vel være indlysende, at det er sundere at spise mad UDEN gift end MED? Men ikke desto mindre har forskerne altså kigget på, hvad det betyder at spise giftfrit.

I forbindelse med et bogprojekt beskæftiger jeg mig i øjeblikket meget med antioxidanter, de stoffer der i høj grad er med til at holde os raske og vedligeholde kroppens funktioner. Glædeligt viste undersøgelsen, at der var 69% flere antioxidanter i økologiske produkter. Antioxidanter er vitaminer som A-, C- og E-vitaminer, der bl.a. forebygger kræft.

Ikke overraskende fandt man også et langt lavere indhold af tungmetaller, bl.a. cadmium, der kan føre til flere forskellige kræftformer. Også forventeligt fandt man langt færre sprøjtegifte, stoffer som kan være hormonforstyrrende.

Undersøgelsen minder endnu en gang om, at det er vigtigt at vælge økologisk. Hvis du synes, det er for dyrt, så kig på, om der er andre områder, hvor du kan spare. Eller stem på et politisk parti, der går ind for, at Danmark skal omlægges til et økologisk land. Der er ganske vist – formentlig – lang tid til næste valg men støt i mellemtiden dem, der kæmper for et rent og giftfrit miljø.

 

 


 

28. august 2015

 

en sensommertærte

løgtærte-m-grillede-løg.2

direkte fra naturens spisekammer

Denne tærte er skabt som en hyldest til de nye hasselnødder, der er lige ved at være plukkeklare, og svampene, der pibler frem i skovbunden.

Men er du ikke selv samler, så brug købte svampe og tørrede nødder. Du kan bruge alle slags svampe til tærten.

Tærtebunden bliver helt knasende sprød, nærmest som en skal – og så er den glutenfri. Jeg har bl.a. brugt boghvedemel, se mere om boghvede her.

Hvis du hellere vil have en traditionel tærtebund, kan du finde opskriften her. Hvis du ønsker en lynhurtig løsning med filodej, kan du finde den her.

 

små guldklumper fra skoven

kantareller-på-papir

Svampene her har jeg fået fra min ven, plantepusheren Peter. På morgenens løbetur “faldt” han over disse små lækre kantareller, som jeg var så heldig at få forærende.

Jeg syntes, de passede godt i en tærte sammen med et bundt nye sommerløg, som jeg havde liggende. Og med de nye friske hasselnødder lige om hjørnet, bliver det til en ganske god tærte.

 

svampe fra skovbund til tærtebund

løgtærte-m-grillede-løg

sprød tærte med grillede løg, svampe og hasselnødder

tærtebund:

125 g boghvedemel

75 g mandelmel

25 g havregryn, evt. glutenfri

3 spsk tahin (sesampasta) eller jordnøddesmør

1-1 1/2 dl vand

fyld:

3/4 kg sommerløg, evt. med top

olivenolie

250 g svampe: kantareller, champignon, rørhatte etc.

2 fed hvidløg

1-2 spsk citronsaft

1 spsk frisk timian

50 g hasselnødder

2 dl sojafløde

 

Bland de to slags mel med havregrynene, fedtstoffet og et lille drys salt. Ælt så meget vand ind i dejen, at den bliver fast. Sæt dejen i køleskabet, mens du laver fyldet.

Del løgene og lad lidt af toppene sidde. Gem resten.

Pensl løgene med olie og grill dem på en grillpande. Skær lidt af rundingerne, så løgene bliver lidt fladere.

 

grillede-løg

 

Hak svampe og hvidløg. Snit evt. overskydende grønt fra løgtoppene.

Svits de tre ting i et par spsk olivenolie på panden. Svits et par minutter og tilsæt citronsaft og timian.

Hak nødderne meget fint. Kom dem på panden sammen med fløden. Blandingen skal tykne lidt.

Smag til med salt og peber.

Rul dejen ud og læg den i en lav tærte- eller bageform. Prik dejen med en gaffel og sæt den i en 200 grader varm ovn 6 minutter.

Fordel svampesovsen på tærtebunden og læg løgene ovenpå i et pænt mønster.

Bag tærten færdig, ca. 15 minutter.

løgtærte-m-grillede-løg.1

 

Share

tirsdag

3

februar 2015

0

KOMMENTARER

spicy svampe- og spidskålssalat fra Laos

Skrevet af , Posted in salater

 

5. februar 2015

image

Solnedgang ved Mekong i sydlige Laos


 

2. Februar 2015

en lækker salat fra Indokina

imageDet fantastiske ved den østasiatiske mad er den store smagsrigdom og stort set manglen på fedtstoffer. Det er virkelig slankemad – også fordi chili sætter forbrændingen i vejret, og de mange smagsnuancer bevirker, at man hurtigt føler sig mæt og glad.

Denne salat stammer fra kokkeskolen i Villa Lao i Vang Vien ligesom salaten med agurk og gulerod nedenfor.

Der bruges ristet ris i salaten. Det kan man udelade. Også bananblomst må vi undvære i Danmark, men spidskål er en rigtig god erstatning.

spicy svampe- og spidskålssalat

300 g svampe (champignon, østershatte, portobellosvampe, kejserhatte etc.)

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

1 limefrugt

chili efter smag

50 g ris (kan udelades)

1/2 spidskålshoved

2 forårsløg

1 bdt koriander

1 bdt mynte

evt. vegetarisk fiskesovs

 

Skær svampene i skiver og hak løgene. Svits begge dele i olien ved rask varme.

Tilsæt limesaft og chili efter smag.

I Laos rister man ris og maler den til mel. Dette kan udelades, men hvis du vil have den originale salat, så rist risene på en tør pande til de er gyldne og dufter. De må ikke brænde på. Mal risene så fint som muligt, f.eks. i en kaffemølle.

image

Snit spidskålen så fint som muligt og læg den i saltvand en halv times tid. Afdryp kålen.

 

image

I Laos bruger man bananblomst til salaten. Den vil være svær at finde i Danmark, så kokken Pra Souk anbefaler spidskål i stedet.

Brug hænderne og bland den malede ris så godt ind i svampene som muligt.

Tilsæt spidskålen, limesaft, sukker, salt og evt. vegetarisk fiskesovs.

Snit forårsløgene og krydderurterne og bland det grønne i salaten.

Smag godt til og du har en herlig laotisk salat.

 

 

Share

mandag

1

december 2014

2

KOMMENTARER

selleribøf de luxe

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

når selleri går til fest

selleribøf de luxe 4

selleri

selleribøf de luxe

Selleribøf er en gammel klassiker. Før i tiden blev der gjort nar af den lækre ret, men nu hvor flere har dristet sig til at smage, må man overgive sig. Selleribøf er rigtig festlig og velsmagende mad, ikke mindst når den som her serveres med bløde løg og ristede svampe.

Se opskirft på en klassisk selleribøf med rå løg og kapers her.

Giv evt. bagte kartofler til og en salat med hele korn, se nederst på siden.

Jeg er ikke noget sovsemenneske, men før i tiden spiste man bearnaisesovs til selleribøf. Det har jeg aldrig prøvet at lave, men du kan finde en opskrift her.

Jeg vælger den lette og fedtfattige udgave: sojafløde smagt til med tamari. Den er svær at slå!

 

selleribøffer m bløde løg og ristede svampe

1 stor selleri

1/2 dl vand

1/2 spsk hvedemel

1 tsk olivenolie

et nip salt og sukker

rasp

olivenolie til stegning

150 g løg

2 fed hvidløg

2+2 spsk olivenolie

25 g tørrede svampe, fx karljohan og shiitake – udblødes et par timer – ELLER

200 g blandede friske svampe, fx champignon, østershatte, kejserhatte, karljohan etc.

2 spsk citronsaft

bredbladet persille eller timian

 

Skær 8 ca. knap 1 cm tykke skiver af sellerien og skær skrællen af.

Pisk vand, mel, olie, salt og sukker sammen til paneringen. Kog det op til det tykner.

Vend selleriskiverne i jævningen og derefter i raspen. Hvis du ikke har lyst til at lave jævningen, så brug et sammenpisket æg i stedet for.

Steg skiverne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Skær løgene i ringe og hak hvidløgene. Svits de tørrede svampe i 2 spsk olie sammen med løgene, til løgene er bløde og let gyldne.

Hvis du bruger friske svampe, så skær dem i skiver eller i kvarter. Steg dem i yderligere et par spsk olie til de er gyldne. Tilsæt citronsaft og et drys salt og peber.

Servér selleribøfferne med løg og svampe på toppen. Drys med lidt snittet persille eller timian.

Spis fx bagte kartofler til og en salat med hele korn.

 

selleribøf de luxe 1

tip

Du kan evt. servere en ”sovs” til af 2 dl sojafløde smagt til med tamari.

Du kan også lave en opbagt sovs smagt til med citronsaft eller en bearnaisesovs.

 

selleribøf med tørrede svampe og løg på toppen

selleribøf de luxe 3

selleribøf m friske svampe og løg på toppen

selleribøf m løgen festlig selleribøf

selleribøf de luxe 2

spis evt. en salat med hele korn til

perlebygsalat-2

Salaten kan laves med perlebyg, perlespelt eller perlerug. Her med tranebær, broccoli og pistacienødder.

 

Share