Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

bøftomaterArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

salat caprese – tomat og mozzarella

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, salater

salat caprese – tomat og mozzarella

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

4 store bøftomater

100 g mozzarellaost

4 spsk basilikumpesto

frisk basilikum

evt. 4 tynde træpinde

 

Den italienske forret bliver bedst, hvis du kan finde solmodne bøftomater, men andre slags tomater kan sagtens bruges.

Salat caprese serveres normalt som skivede tomater på et fad med mozzarellaost og basilikumblade på toppen. Salaten dryppes med olivenolie.

Jeg har imidlertid opgraderet salaten lidt og lavet en ”opretstående” model samt tilføjet basilikumpesto.

Det er muligt at købe basilikumpesto på glas, men som regel smager den ikke særlig godt. Du kan selv lave pestoen, se her. Lav ½ portion til denne salat.

 

Skær hver tomat i 4 skiver.

Skær 12 skiver af mozzarellaen.

Læg tomaterne sammen med osten imellem og dryp med lidt pesto mellem hvert lag.

Servér salaten med frisk basilikum.

Sæt evt. en tynd træpind gennem tomaterne. Så er du sikker på, at de ikke vælter.

 

 

 Solmodne bøftomater gør sig bedst i salat caprese.

 

 

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

bagte tomater med fyld af sorte ris

Skrevet af , Posted in hovedretter

bagte tomater med fyld af sorte ris

tomater fyldte.1

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

75 g sorte ris

25 g solsikkekerner

100 g porre

4 fed hvidløg

olivenolie

50 g rosiner

75 g fetaost

2 spsk hakket mynte

2 spsk hakket persille

1 tsk smuldret tørret salvie

8 store tomater, gerne bøftomater

 

Kog risene i dobbelt mængde vand ca. 25 minutter. Afdryp risene, hvis der er mere vand tilbage.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

Snit porre og hvidløg og svits dem gyldne i 2 spsk olivenolie.

Hak rosinerne og smulder fetaosten.

Skær et ”låg” af tomaterne og tag forsigtigt indmaden ud. Fjern kernerne og hak resten.

Bland tomatkødet i risene sammen med alle de øvrige ingredienser. Smag til med salt og peber.

Retten kan tilberedes hertil i god tid.

.

tomater risfyld

.

Pres fyldet godt sammen i tomaterne og sæt dem i en ovnfast form (servér overskydende fyld til tomaterne separat). Dryp med lidt olivenolie og læg ”lågene” på. Hæld lidt kogende vand i formen.

Sæt tomaterne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

.

tomater fyldte.3

Servér fx brød og bagte “roset”kartofler til tomaterne.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tomater fyldte.2

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share