Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

blåbærsirupArkiv

torsdag

10

marts 2016

2

KOMMENTARER

salat af rød spidskål, rødbeder og blåbær med limedressing

Skrevet af , Posted in salater

.
lilla salat med næring til hjernen

 nøddefrikadelle.salat.1

Spidskål er heldigvis blevet en af danskernes yndlingskål. Jeg har her valgt den lilla type, fordi de lilla og meget mørke farver som i blåbær indeholder antioxidante flavonoider, plantenæringsstoffer, som vi ikke kan få på anden måde.

Spidskål er desuden rig på K-vitamin og indeholder, ligesom blåbær, mange C-vitaminer. Blåbær skal nydes for deres egen skyld, men også fordi de styrker hukommelsen og synet.

Du kan selvfølgelig sagtens bytte den lilla kål ud med den grønne.

 

lilla spidskål

 

salat af rød spidskål, rødbeder og blåbær med limedressing 

200 g rødbeder

1/2 lilla spidskål

1 hjertesalat eller romainesalat

100 g blåbær

4 spsk flager af saltede, røgede mandler

dressing:

1 økologisk limefrugt

1/2 dl olivenolie

1-2 spsk friske timianblade eller anden krydderurt som dild eller salvie

1-2 spsk blåbærsirup

 

Kog rødbederne møre (eller bag dem i ovnen). Afkøl dem og skær dem i små terninger.

Snit spidskålen fint og riv den grønne salat i mindre stykker.

Bland rødbeder, spidskål, salat, blåbær og mandelflager.

Rør en dressing af 2-3 spsk limesaft og olivenolie. Riv 1-2 tsk af limeskallen og rør den i dressingen sammen med den valgte krydderurt. Smag til med blåbærsirup og salt.

 

nøddefrikadeller.salat.1

tip

Hvis du spiser ost, kan du smuldre lidt gedefeta i salaten.

 

servér salaten som tilbehør til fx frikadeller

nøddefrikadeller.4

Salaten kan spises som en frokostret, men den passer også fint til postejer og frikadeller, fx frikadeller af hasselnødder, mandelfrikadeller eller linsefrikadeller.

 

Share

tirsdag

27

oktober 2015

4

KOMMENTARER

halloweensuppe med blåbær og spirer

Skrevet af , Posted in supper

.

halloween nærmer sig: slik eller ballade …

græskar.-Stubbek

… eller på engelsk: “Treat or tricks” = “hvis jeg ikke får slik, laver jeg ballade!” Sådan lyder det, når engelske og amerikanske børn besøger venner og naboer til Halloween.

Halloween er dagen, hvor skeletterne rasler ud af skabene, gravstenene danser, mens græskarmændene smiler huldsaligt, og flagermusene er på vingerne. Uuuuhhhh, det er rigtig uhyggeligt … Det er simpelt hen aftenen, hvor det er rigtig dejligt at varme sig på en krydret græskarsuppe.

Jeg ved ikke, om du kan lokke en skål dejlig halloweensuppe med søde blåbær i børnene, når de banker på. Som det ses på tegningen, kan det være svært at gøre alle børn glade, men suppen burde opfylde alle deres ønsker.

10374457_10154753874270693_3529812187791347988_n

 

græskar.sødkartoffelsuppe.2

to x powerfood går til halloween-fest

Græskarsuppen indeholder to af de sundeste grøntsager, vi har: græskar og søde kartofler. Hertil kommer de stærkt antioxidante blåbær, der er ren guf for hjernen, og chili der øger forbrændingen.

Se her hvor sund græskar er. Her kan du læse om søde kartofler.

Gurkemeje, som forstærker græskarrets gyldne farve, er et dejligt krydderi, som alle burde spise hver dag. Gurkemeje er en fast bestanddel i karryblandinger, men gurkemeje er ikke blot til mad, det er også den ingrediens, der giver de buddhistiske munkes rober de smukke gul-orange farver.

Gurkemeje er stærkt antiinflammatorisk og forebygger kræft. For at få det fulde udbytte af gurkemeje, skal krydderiet opvarmes, og der skal tilsættes friskkværnet peber. Et eksempel på, hvordan nogle produkter interagerer med hinanden og forstærker virkningen.

græskar.sødkartoffelsuppe

græskarsuppe med søde kartofler og blåbær

1 spsk spidskommenfrø

150 g porre

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

2 spsk kokosolie eller olivenolie

250 g søde kartofler

1/2 kg hokkaidogræskar

ca. 1 l grøntsagsbouillon

1-2 spsk reven ingefær

1 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

1 økologisk limefrugt

2-3 spsk blåbærsirup

100 g blåbær

1 håndfuld solsikkespirer eller andre grønne spirer

 

græskar

Rist spidskommenfrøene i en tør gryde til de dufter.

Snit porren og hak hvidløg og chili (fjern kernerne). Kom olie i gryden med spidskommen og lad den smelte. Svits porre, hvidløg og chili et par minutter.

Skær søde kartofler og græskar i små terninger. Kom dem i gryden sammen med 8 dl grøntsagsbouillon, ingefær, gurkemeje og peber.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 8 minutter. Lad suppen afkøle et kvarters tid og purér den. Tilsæt mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Riv ca. 1 spsk af limeskallen og rør det i suppen sammen med 2-3 spsk limesaft.

Smag suppen godt til med salt, peber, limesaft og blåbærsirup.

Servér suppen portionsvis med blåbær og spirer på toppen.

Spis evt. halloweenbrød til suppen.

 

græskar.sødkartoffelsuppe.1

 

flere græskarsupper

Du kan finde opskrift på græskarsuppe med knas og kerner her

og græskarsuppe fra en orientalsk bazar

grc3a6skarsuppegræskarsuppe.1

.

supper fra hele verden

Er du rigtig vild med supper, så kig på min bog om supper fra hele verden.

Læs mere om bogen her.

.

 

Share

søndag

30

august 2015

4

KOMMENTARER

spidskålssalat med brombær og valnødder

Skrevet af , Posted in salater

 .

antioxidanter ad libitum

spidskålssalat-m-brombær.1

Der er masser af sunde stoffer i denne salat. Brombærrene strutter af de helsebringende antioxidanter, og de to slags kål indeholder også mange antioxidanter, der forebygger hjerte-karssygdomem og kræft – og virker betændelsehæmmende.

Valnødderne indeholder de gode Omega 3 fedtssyrer.

Det er simpelt hen en rigtig sundheds-booster af en salat.

.

man må “smede” mens brombærrene er her

brombær a

Fra mit køkkenvindue har jeg de seneste uger fulgt en skov af brombær, hvor bærrene dag for dag er mørknet. Jeg har dårligt kunnet vente, men NU er de klar, og jeg har skyndt mig at lave denne salat, hvor de søde, sorte bær passer fint til de to slags kål, både i smag og farve.

Brombær kan også drysses på morgengrøden eller havne i en smoothie. Og så kan man selvfølgelig bage brombærmuffins.

Bærrene kan fryses og nydes i mere “trange” tider, men jeg synes, de er mest lækre nu, hvor man lige plukker dem fra planten.

Hvis du ikke har mulighed for selv at plukke brombær, kan du bruge blåbær i stedet. Både blåbær og brombær hører til nogle af de sundeste bær, man kan spise. De indeholder masser af antioxidanter.

Tyttebærrene er ved at modne, og dem er jeg også heldig at have. Det er de småbitte røde bær i salaten. Kan du ikke skaffe dem, så brug tørrede bær i stedet. Også rosiner vil være O.K. i salaten.

.

spidskålssalat med brombær og valnødder

1 lille spidskålshoved

100 g broccolibuketter

100 g brombær eller blåbær

25 g friske tyttebær eller tørrede tranebær

50 g valnødder

dressing:

4 spsk valnøddeolie eller anden olie

2 spsk sorte birkes (kan udelades)

2-3 spsk citronsaft

1 spsk reven skal af en økologisk citron

2-3 spsk blåbærsirup

 

Snit spidskålen papirtyndt. Brug gerne et mandolinjern.

Del broccolien i helt små buketter. Kom dem i en sigte og hæld kogende vand over. Afdryp broccolien.

Jeg hælder kogende vand over broccolien for at få den smukke grønne farve frem, men du kan også bruge kålen helt rå.

Bland de to slags kål med brombær, tyttebær eller tranebær og valnødder. Bræk evt. valnødderne i mindre stykker.

Rør dressingen sammen og smag godt til med salt, peber, citronsaft og blåbærsirup.

Hæld dressingen over salaten.

 

spidskålssalat-m-brombær

Share