mandelbagt rosenkålstærte (glutenfri)
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
….
tærte med mandler i bund og top
Jeg er i fuld gang med at nyde vinterens sidste grøntsager. I dag er det rosenkålene, der optræder som fyld i en tærte med mandler både i bunden og på toppen. Rosenkål og mandler er et rigtig godt match. Og skulle du høre til de uheldige, der ikke kan lide rosenkål, så giv alligevel denne tærte en chance. Bunden er oven i købet glutenfri.
.
når kål kommer i god form
Du kan bage tærten i en hvilken som helst slags form: rund, oval, kvadratisk eller – som her – i en aflang form.
.
tærte til påskefrokosten?
En af årets store højtider er lige om hjørnet, og så er der mange af os, der glæder sig til påskefrokosten. Her er en tærte altid et godt valg. Det kan være denne her, eller du kan overveje en squashtærte eller rødbede/græskartærte, og her finder du forslag til hele tre forskellige tærter.
.
et godt underlag for rosenkålene
Det er gået mig som så mange andre vegetarer, at jeg med tiden spiser færre og færre animalske produkter. Komælken har jeg forlængst droppet, og der er heldigvis rigtig mange gode planteprodukter, der nemt kan erstatte komælksprodukterne. Faktisk finder jeg plantemælk og -fløde langt bedre til madlavning.
Men så er der jo mayonnaisen! Jeg er lidt af en mayonnaise-freak, så jeg har eksperimenteret med gode alternativer til mayo med æg. Her er en udgave, hvor grundsubstansen er silketofu. Der er meget lidt olie i, og det er derfor en virkelig god mayo, hvis man skal tælle kalorier. Det betyder, at den ikke har den fedme som en ægge-mayo har, men du kan selvfølgelig tilsætte mere olie efter smag.
.
mandelbagt rosenkålstærte med løg (glutenfri)
(4 personer)
bund:
100 g jordnøddesmør (evt. tahin)
100 g boghvedemel
100 g rismel
1 tsk salt
1/2-1 dl vand
fyld:
400 g rosenkål
4 store nye, hvide løg med top
1 portion tofunaise (+25 g mandelmel) eller cashewcreme
olivenolie
50 g mandelflager
evt. friske krydderurter
.
Du kan evt. lave bunden dagen før, du vil bage tærten, rulle dejen ud og lægge den i formen. Så stiller du formen i køleskabet, og tærten er lige parat til at komme i ovnen (du kan også bage hele tærten i god tid, evt. dagen før den skal serveres).
Lav tofunaisen eller cashewcremen, før du sætter tærten i ovnen, se opskrift på tofunaisen her og cashewcremen her.
Hvis du bruger tofunaise så tilsæt 25 g mandelmel og evt. lidt mandel- eller sojamælk til passende konsistens.
Ælt jordnøddesmør, de to slags mel, salt og vand sammen til bunden. Tilsæt vandet lidt ad gangen. Dejen skal være tilpas blød til at kunne rulles ud.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og læg den i et tærtefad eller en bageform.
Sæt formen i en 200 grader varm ovn og forbag bunden ca. 8 minutter.
Skær rosenkål og løg en gang igennem (løgene på langs).
Fordel den valgte creme på den forbagte bund og læg grøntsagerne ovenpå i et pænt mønster. Pensl med olie og sæt formen i ovnen 15 minutter.
Tag formen ud og drys mandelflagerne på. Dryp med lidt mere olie.
Bag tærten færdig endnu ca. 20 minutter. Overfladen skal være gylden.
Servér en salat til, fx med radicchio, avocado og pomolo.
.
Altså mine tænder løber i vand uhmmmmmmm
Sidder og venter på nyt om min kommende 9. barnebarn.
Min søn har lige ringet, at fødslen er i gang 🙂
Knus fra Wanda
Hvor spændende, Wanda. Jeg håber, der kommer en skøn lille vegetar til verden. Du kan passende fejre begivenheden med en rosenkålstærte!
Kh Kirsten
uhmmmmm
Jeg er vild med rosenkål så den skal så absolut prøves af:-) Og hvor lyder det bare spændende med tofunaise! Måske det skulle være her i weekenden til mig selv, uhmm;-)
Jeg er så glad for dine opskrifter, de altid flotte billeder og dine kommentar ikke mindst.
Altid en fornøjelse når der popper en ny mail ind fra dig.
Kirsten jeg skal lave en del tærter til en middag for én veninde, hvor de også vil have nogle med kylling/bacon osv. Det får de så, men flest af de skønne grønne slags, tænker jeg:-)
Mit spørgsmål til dig er, hvad er din erfaring og gerne et råd til at lave tærterne helt færdige, komme dem i fryseren og så varme dem i ovnen efterfølgende? Min bekymring er lidt bundene bliver bløde og fyldet måske “sjasket”./ eller tørt.. Tak. De bedste hilsner Kristina
Kære Kristina,
Mange tak for dine søde bemærkinger. Jeg er altid glad, når jeg hører at mine “frembringelser” bringer glæde hos andre!
Jeg håber, rosenkåltærten falder i smag.
Med hensyn til at fryse tærter kan du under alle omstændigheder fryse bundene i forvejen. Men du kan også fryse tærterne med fyld – i al fald de fleste. Da jeg forstår, at tærterne ikke skal være veganske, kan du altid fryse tærter med æg/fløde eller mælk.
God fornøjelse med det hele!
Kh Kirsten
Elsker tærter i alle afskygninger og nu med foruden æg og mælk/fløde, så tak for inspirationen til påskebordet og ellers 🙂
Også tak for kaperspestoen forleden, er vild med de små grønne knopper, og pesto er jo bare super med forskellige smage.
Har faktisk en opskrift på græsk tærte med squash og feta, vil prøve at eksperimentere med en anden tærtebund og creme, når squashene kommer til at dominere urtehaven, skal have rigtig mange af dem i år, for de kan bruges til meget, også som spaghetti, har købt en spiraliziser, så der skal produceres spaghetti denne sommer.
Bedste hilsner
Dorit
Kære Dorit,
Jeg er glad for at høre, at rosenkålstærten frister. Og du kan jo lave den med eller uden æg efter hvad du har lyst til. Jeg er også selv ret glad for mandelpestoen med kapers. Kapers er en fantastisk smagsgiver brugt med måde.
Jeg vil anbefale dig min squashtærte (http://wp.me/p5bjYH-2LC), når dine frugter boomer til sommer. Og som du skriver, så er også spaghettisquash en dejlig spise. Der er megen god mad at glæde sig til!
Kh Kirsten
Jeg glæder mig til at prøve… og jeg håber, at jeg kan overbevise familien om, at rosenkål er spiseligt… Men dine opskrifter har flyttet mange grænser… og i vores familie er det ellers svært… for mad er… frikadeller, medister, boller i karry, forloren haren, flæske- og andesteg og fisk i alle afskygninger… her er vi bestemt ikke kræsne… Men heldigvis, vi er ved at rykke mange grænser… for hvor er dine opskrifter gode…
Kærlig hilsen
anni
Kære Anni,
Det er dejligt, at du har mod på at prøve tærten, og jeg håber selvfølgelig, at du kan overbevise familien om, at rosenkål er en delikat kål. Hvis du spiser æg, kan du bytte den veganske mayo ud med 2-3 æg + et par dl fløde.
Hvis du vil overskride flere grænser, kunne du måske have lyst til at lave min forlorne forlorne hare (http://wp.me/p5bjYH-3cG) og bollerne i karry (http://wp.me/p5bjYH-2A9) – og så er der jo også masser af opskrifter på “frikadeller” og “bøffer” på bloggen.
Hvor er jeg glad for at høre, at du kan lide mine opskrifter. Det er jo sådan, at skal man bytte den traditionelle mad ud, er det vigtigt at den nye smager mindst lige så godt som den gamle – og helst bedre. Jeg tror, man kan ændre holdninger med gode smagsoplevelser – og lethed i kroppen.
Rigtig god fornøjelse med tærten og glædelig påske!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy