grøn bønnesalat med høvlet fennikel og semitørrede tomater
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
.
nu bugner køkkenhaver og drivhuse
I år har solen velsignet tomaterne med masser af sødme, og bønnerne strutter på deres stængler. Det er højsæson for høst af køkkenhavens overdådighed af alle slags grøntsager. Med andre ord: det er salattid.
Der er to afgrøder, som især er gavmilde: bønner og squash. Desværre er jeg ikke selv beriget med en køkkenhave, men så træder vennerne heldigvis til. Jeg har et par gode venner i Hundested, drengene fra Dogville, kalder jeg dem – og de har en køkkenhave, der siger spar to til det meste + et drivhus fuldt af tomater og agurker og andre skønne ting. Jeg var så heldig af få en god portion bønner fra den frodige have, og de kom til at danne basis i denne salat sammen med superlækre semitørrede små smagsbomber af tomater.
.
grønne bønner i godt selskab
Mens bælgplanter som tørrede bønner, linser, kikærter etc. udgør protein-basis for plantespisere, er det lidt anderledes med de friske grønne bønner. De indeholder nemlig kun ca. 2 g protein pr. 100 g i modsætning til fx tørrede sojabønner, som indeholder 36 g protein. Så grønne bønner spiser man så at sige lidt mere for sjov – og i al fald ikke som den proteinholdige del af et måltid. Derfor passer de perfekt i en salat.
Og sjovt skal det jo helst være. I al fald lækkert. Og her er de grønne bønner ikke lige de letteste at lokke stor velsmag ud af. De er en smule neutrale, men kommer de i godt selskab som her med papirtynde skiver af den kraftigt smagende fennikel, de søde og krydrede tomater og hvidløgene samt de sorte oliven, ja, så bliver det alligevel til et lille festmåltid!
.
hvad gjorde vi før år 1770?
I år har tomaterne fået al den sol, de kan drømme om. Det betyder masser af sødme, men man kan stadigvæk optimere tomatsmagen endnu nogle grader på smagsskalaen, hvis tomaterne bages/halvtørres ved moderat varme i ovnen. Blandes de med hvidløg og forskellige krydderurter, er der tale om en stor delikatesse, der kan nydes som slik – eller serveres som en lille snack til et glas kølig vin.
Skulle miraklet ske at der er tomater til overs – eller hvis du har lavet dobbelt portion – kan du lægge tomaterne i et lufttæt glas, hælde lidt olivenolie på og opbevare tomaterne mindst en uge i køleskabet.
Men hvad gjorde de stakkels danskere før i tiden, før tomaten kom til landet? Når man tænker på, at tomater i dag er den mest spiste grøntsag (den er i virkeligheden en frugt) her i landet, kan man godt få lidt ondt af vores forfædre.
Lige i hælene som nr. 2 på hitlisten kommer kartoflen, og både tomater og kartofler kom først til Europa efter at spanierne havde erobret Sydamerika i 1500-tallet og bragte de to i dag så elskede grøntsager til Europa. De kom dog begge først noget senere til Danmark. Tomaten menes at have gjort sit indtog omkring 1770. Og vi skal helt op sidst i 1800-tallat, før vi turde sætte tænderne i kartoflen. Vi troede nemlig, at den var giftig, hvilket ikke er helt forkert, for i grønne eller beskadigede kartofler findes giftstoffet solanin.
Meget ældre i Europa, i al fald i middelhavsområdet, er fennikel. Den er dog først blevet almindelig i de danske køkkener i anden halvdel af 1900-tallet, men mon ikke den har været kendt i klosterhaverne tilbage i middelalderen, hvor jeg gætter på, at den har været dyrket som medicinplante, gavnlig som den er for fordøjelsen, for luft i maven, mod krampe, migræne etc.
.
Skulle du ikke lige have en fennikel ved hånden, kan du også lave salaten med fintsnittet spidskål. Det bliver selvfølgelig en anderledes smagsoplevelse, men stadig en lækker salat.
bønnesalat med høvlet fennikel og semitørrede tomater
(4 personer)
300 g små tomater, gerne forskellige farver
6 fed hvidløg
tørrede og friske krydderurter efter smag, fx merian, oregano, timian, salvie etc.
salt, peber
2 spsk rørsukker
2 spsk olivenolie
200 g grønne bønner
1 stor fennikelknold (kan erstattes af spidskål)
50 g små sorte nicoise oliven
dressing:
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft eller frugteddike
1 spsk reven citronskal (økologisk citron!)
.
Det er en god idé at tørre tomaterne en dag, du alligevel har ovnen tændt.
Skær tomaterne og hvidløgsfeddene igennem og læg dem i en bageform. Drys med krydderurter, salt, peber og lidt sukker.
Dryp med olivenolie og sæt formen i en 120-140 grader varm ovn. Lad tomaterne tørre, til du synes, de er tilpas bløde/tørre. Afkøl dem.
Nip bønnerne og skær dem i mindre stykker. Læg dem i kogende vand og kog dem ca. 3 minutter. Afdryp og afkøl dem.
Høvl fennikelknolden i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.
Bland alle ingredienserne til salaten og brug også det grønne fra fennikelknolden.
Rør dressingen sammen og smag godt til med salt, peber og sukker. Hæld den over salaten og vend rundt.
.
Så lækkert at se på og givetvis skønt for smagsløgene.
Oplever også at vores forskellige små tomater fra drivhuset smager meget sødt i år. Sidste år forsøgte jeg at tørre dem i min nyindkøbte dehydrator, men desværre blev de ikke tørret nok, og de mugnede i glassene 🙁 Ærgerligt at smide måde dem, hvidløgen, rosmarinen og olivenolien ud. Men vil da bestemt prøve tørring igen, for de smager jo himmelsk, nærmest et koncentrat af sommer og sol.
Hilsen Dorit
Tak Dorit, Jeg synes du skal forsøge med tørringen igen og ikke forvente at tomaterne kan holde sig meget længe. Her får de altså hurtigt ben at gå på!
Jeg holder af dit udtryk: koncentrat af sol og sommer. Det vil jeg adoptere!
Kh Kirsten
Dine smukke, smukke billeder og lækre, lækre mad. Tusind tak. Kærligste Inger
Inger, når en mesterfotograf roser, står jeg på tæer og er meget stolt. Tusind TAK!
Kærlige hilsener fra Kirsten
Kære Kirsten, det lyder som en lækker salat, kan du give et fingerpeg om tørre/bage tiden for tomaterne 😉 tak! Mvh Margit
Kære Margit,
Det lyder godt at du er fristet af salaten. Jeg håber, du bliver glad for den.
Jeg har med vilje ikke angivet nogen tid på tørringen af tomaterne, da det afhænger af om man vil have dem lidt tørre – eller meget tørre. Hold øje med dem efter 20 minutter og igen hvert 10. minut. Så kan du gribe dem, lige når de er tilpas for dig.
Kh Kirsten
Kirsten, jeg har rigtig mange haricotverts i haven for øjeblikket, nu en ny inspirationsret til brug af mine bønner! Tak for den, og jeg har også netop tørret små bitte tomater i ovnen, så det er kun spidskål eller fennikel jeg mangler.
Kh Ulla
Hvor er du heldig, at du er begavet med de mange bønner, Ulla. Jeg håber, du bliver glad for denne her bønnesalat. Og hvor pudsigt, at du allerede er på forkant med de tørrede tomater. Rigtig god fornøjelse.
Og med de mange bønner, du har, kan jeg også anbefale dig en salat med både grønne og gule bønner (man kan selvfølgelig sagtens nøjes med én slags) og orientalsk dressing. Kig her: https://wp.me/p5bjYH-2Lv.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy